Læsetid: 2 min.

Irak-kommissionens papirer ender i Rigsarkivet

Tusindvis af dokumenter fra Irak-kommissionen havner i Rigsarkivets afdeling for fortrolige dokumenter. Enhedslisten ønsker dem alle offentliggjort, så sager som Blackwater i fremtiden ikke går tabt
En irakisk betjent inspicerer en bil, som er blevet beskudt af det kontrovelsielle priviate sikkerhedselskab Blackwater: Nye oplysninger om Forsvarets ’aftale’ med Blackwater viser ifølge flere politikere, at Irakkrigen endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.

Khalidt Mohammed

6. juli 2015

De mange tusinde dokumenter vedrørende grundlaget for Irak-krigen, som Irak-kommissionen frem til sin nedlæggelse har gennemgået, skal nu opmagasineres i Rigsarkivet under særlige forhold. Det fortæller landsdommer Michael Kistrup, som var formand for Irak-kommissionen, indtil regeringen i sidste uge meldte ud, at den nedlægger kommissionen med støtte fra Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance.

Over for Information har Michael Kistrup ikke nogen holdning til, hvad der bør ske med de dokumenter, kommissionen allerede har arbejdet sig igennem. Han siger, at det er regeringen, der beslutter, hvad der skal ske med papirerne.

Spørg ministeren

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen bekræfter, at dokumenterne lander i Rigsarkivet, men hvorfor de vigtige papirer skal sættes i ringbind og gemmes væk, ved han ikke, fortæller han. Han ved heller ikke, hvorfor Venstre ikke ønsker at fremlægge dokumenterne for offentligheden, men svarer, at »det må Information spørge Justitsministeren om.

– Men Justitsministeren har ikke villet svare på spørgsmål vedrørende nedlæggelsen af Irak-kommissionen?

»Jeg kan ikke svare på noget, jeg ikke ved. Det er vel fair,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Information har været i kontakt med Justitsministeriet, men Søren Pind (V) ønsker ikke at svare på spørgsmål, da han holder ferie, fortæller pressevagten.

Offentliggør alt

Hos Enhedslisten mener forsvarsordfører Eva Flyvholm først og fremmest, at Irak- og Afghanistankommissionen skal bevares, så den kan forsætte sit arbejde. Det er gårsdagens afsløring fra Jyllands-Posten et eksempel på. På baggrund af en aktindsigt fra den nu nedlagte Irak-kommission kunne avisen i går fortælle, at VK-regeringen i 2007 lavede en kreativ omskrivning af ordet ’samarbejde’ for at forhindre, at offentligheden skulle blive bekendt med den aftale, Forsvaret havde indgået med det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater. Et firma, der anses som yderst kontroversielt, da det få uger før den danske aftale blev indgået, uprovokeret skød og dræbte 17 civile irakere i Bagdad.

Enhedslisten mener ikke, at oplysninger som disse må gå tabt, og derfor har partiet netop stillet et forslag om at bevare Irak- og Afghanistan-kommissionen, som skal behandles efter sommerferien.

»Og når vi kommer dertil, håber jeg selvfølgeligt, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil tænke sig om en ekstra gang i stedet for at holde hånden over Lars Løkke«, siger Eva Flyvholm.

Arkivets hylder

Lykkes det ikke at få Folketinget til at stemme for en bevarelse, ønsker Enhedslisten, at alle dokumenter offentliggøres.

»Den seneste uges historier viser, at der er meget, vi endnu ikke ved. Hvis kommissionens papirer havner i Rigsarkivet er det svært at se, hvordan vi nogensinde bliver klogere på spørgsmålene omkring Irak-krigen«, siger Eva Flyvholm.

Hvis kommissionen – efter Enhedslistens beslutningsforslag – forsat beordres nedlagt, vil partiet undersøge, hvordan man kan sørge for, at krigskommissionens dokumenter ikke ender på Rigsarkivets hylder.

Information ville gerne have spurgt Liberal Alliance, hvordan det harmonerer, at de på den ene side ønsker mere åbenhed, men på den anden side støtter nedlæggelsen af Irak- og Afghanistankommissionen og dermed hengemmelsen af vigtige papirer vedrørende Irak-krigen.

Men hverken partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, eller partiets udenrigsordfører, Mette Bock, har svaret tilbage på avisen henvendelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvis der ikke er noget at skjule og alt er belyst - HVORFOR må kommissionen ikke gøre arbejdet færdigt eller i det mindste hvorfor må dokumenterne ikke offentliggøres???????
De borgerlige og regeringen sætter sig selv i et meget dårligt lys og skaber STOR mistanke om at der netop er noget at skjule.

Jan Pedersen, Klaus Flemløse, robert lindberg, Keld Albrektsen, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De kan hentes frem fra Rigsarkivet med et beslutningsforslag i Folketinget - hvad der er vigtigt er, at de ikke tilintetgøres.

Klaus Flemløse, Mark Strøm og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

4 år med Lars lykke og mørklægningsloven, så bliver der ikke så mange synlige skandaler i fremtiden.

Lars-Bo Abdullah Jensen

og når der sker et magtskifte, så hedder det, skal vi nu ikke se fremad i stedet for at dvæle ved fortiden, den kan vi jo ikke ændre på alligevel. Det er kun når det drejer sig om værdi debatten at fortiden pludselig bliver vigtig.

Klaus Flemløse

I forbindelse med Fogh-regeringens og Danske Folkepartis opgør om den kolde krig, blev det besluttet at oprettet Langballe Centret under ledelse af prof Bent Jensen. Alle arkiverne skulle være åbne og alt skulle kunne offentliggøres undtagen de klassificerede dokumenter. Centre blev oprettet i et forsøgt på at chikane den daværende opposition og specielt socialdemokratiet. Dette var et eksempel på magtfordrejninger

Det er derfor paradoksalt, at man nu vil begrænse al adgang til dokumenter omkring Irak og Afghanistan krigene, men forklaringen ligger formodentlig i, at man vil skjule for tid og evighed de usandheder og krigsforbrydelse som Fogh-regering har et medansvar. Nu skal alt lukkes til. Dette er et andet eksempel på magtfordrejning.

I begge tilfælde er den Venstre , som det toneangivende regeringsparti, der står bag de omtalte magtfordrejninger.

Magtfordrejning:
Inden for forvaltnignsretten, betegnelsen for at forvaltningen har inddraget usaglige hensyn eller ulovlige kriterier. Som eksempel på usaglige hensyn kan nævnes hensynet til offentlige finanser, privates interesser eller vinding, medlemskab af (fag)foreninger, hurtigere eller simplere sagsbehandling (procedurefordrejning), at trække sagsbehandlingstiden ud, samt politiske hensyn. Skinbegrundelser vil desuden have karakter af subjektiv magtfordrejning. Omvendt er det som regel tilladt at tage hensyn til f.eks. miljøet, borgeres retsbeskyttelse eller berettigede forventninger, internationale aftaler, grundlovens frihedsrettigheder, værdispild og retshåndhævelse.

Bjarne Andersen, Ole Frank og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Poulsen

Rigsarkivet er et oplagt sted - Rigsarkivaren har altid været dygtig til at destruere. Så lige pludselig kan der for alvor intet være at komme efter...