Læsetid 7 min.

Kampen om kysten

Regeringen vil gøre det lettere for landets kommuner at bygge langs kysterne. Og mens naturelskere skumler og indsamler underskrifter, slikker de væksthungrende yderområder sig om munden. De lugter turister og har allerede skuffen fuld af projekter. Men hvem skal bestemme, hvem der må bygge ved kysten?
Turister tager i stigende grad til stranden ved Marielyst på Falster. Dernede er restaurantejer Ole Beck sikker på, at det skyldes det nye torv. Og nu drømmer de om en mole.

Turister tager i stigende grad til stranden ved Marielyst på Falster. Dernede er restaurantejer Ole Beck sikker på, at det skyldes det nye torv. Og nu drømmer de om en mole.

Ulrik Hasemann
2. juli 2015

På torvet i Marielyst på Falster sidder restaurantejer Ole Beck med et glas hvidvin i markise-skyggen foran sin restaurant. Han har opknappet skjorte og smiler bag Armani-solbriller. Der er mange turister i år.

»I de sidste år er turismen faldet med ti pct. om året. Så begynder man at tænke på at lukke sin forretning. Men i år er det helt vildt,« siger han.

Succesen skyldes det nye torv i den lille strandby. Det er han sikker på. Den gamle, kedelige butikshovedgade er væk, der er kommet plankedæk, og de mest larmende diskoteker er lukket. Det har trukket turister til, og nu vil en enig kommunalbestyrelse have mere: De har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovene til at lave en 150 meter lang strandmole i to etager, der skal gå 100 meter ud i vandet. Ole Beck er vild med ideen.

»Selv om vi har Danmarks bedste strand, er det ikke helt nok. Der skal noget service på. Lidt boder med is og sodavand. At man kan leje cykler og vandscootere. Ligesom nede sydpå. Jeg tror, det kommer næste år,« siger han.

Men ikke alle er glade for molen. Den vil ødelægge den smukke halvmånebugt, mener mange. Og hvad bliver det næste? Et hotel? Et vandland? Debatten om molen i Marielyst er et klassisk eksempel på en klassisk konflikt: Hvor meget må man bygge ved de danske kyster, og hvem skal bestemme? Markedet eller naturbeskyttelsesloven? Kommunerne eller staten?

Liberalisering

Lige nu er naturlovgivningen så restriktiv, at man knap kan sætte en bænk eller bygge et toilet tæt på kysten. Men det skal laves om, mener den nye regering, som vil liberalisere planloven, så kommunerne lettere kan bygge i »det åbne land og kystnære områder«, som det hedder i regeringsgrundlaget.

»Vores ambition er at give noget mere frihed til kommunerne, som i dag er underlagt en meget, meget restriktiv praksis i forhold til, hvad planloven giver mulighed for. Vi giver en form for frihedsbrev til kommunerne, og det kommer vi til at diskutere,« siger erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V).

Ulrik Hassemann

Det er sød musik i ørerne på mange yderområder, som hungrer efter vækst, og som ser turisme som en erstatning for de mange job, der er forsvundet. En af dem er Guldborgsund Kommune.

»Marielyst er vores turistcentrum. Vi har 6.000 sommerhuse med mulighed for at udstykke yderligere 1.200, så der er basis for vækst. Ikke kun turisme, men også nybyggeri,« siger borgmesteren i Guldborgsund, John Brædder fra Guldborgsund Listen.

»Stranden er 20 kilometer, og vi vil beslaglægge hundrede meter. Så er der stadig 19,9 km at boltre sig på,« siger han

Netop debatten om de danske kyster fik i 1911 en gruppe bekymrede naturelskere til at danne Danmarks Naturfredningsforening (DN). De var vrede over, at Nordsjællands kyst og skovområder blev udstykket til privat byggeri og kystspørgsmålet er stadig »hjerteblod« for DN, forklarer præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

»Det særlige ved Danmark er, at der er fri og lige adgang til kysterne. Du behøver ikke betale, og du kan tage dit tæppe, din madkurv, din fiskestang og din båd med. Når det bliver bebygget bliver det i højere grad set som privat. Når du liberaliserer, opgiver du ideen om, at det er demokratisk proces, der beslutter, hvordan der skal se ud ved kysten,« siger hun.

Hun er bange for, at byggerier som molen i Marielyst bliver en glidebane. Når der først er en mole, skal man også have et toilet. Og så en iskiosk. Og en kaffebar. En restaurant. Og til sidst et badeland.

Der ligger allerede en bunke med 38 projekter på Naturstyrelsens bord, som landets kommuner gerne vil have dispensation til at lave, bl.a. »et maritimt oplevelsescenter«, »et hotel- og konferencecenter« og »en mindre forlystelsespark«.

DN er så bekymrede, at de har lanceret en stor kampagne og indsamler underskrifter. De tror ikke, at kommunerne tør sige nej, hvis en investor med 50 millioner i lommen banker på borgmesterkontoret.

»Der er én, der ikke kan råbe op, og det er natur og miljø. Natur og miljø kan ikke betale penge. Den letteste og mindst visionære måde at skaffe penge på er at sælge arvesølvet, og hvis det her sker, så går det rigtig, rigtig stærkt,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Troels Lund Poulsen mener, at DN vildleder og overdriver.

»Det er lodret løgn. Vi taler ikke om, at strandene skal privatiseres, og at der skal bygges strandhoteller,« fastslår han.

»Jeg tror ikke, kommunalpolitikere er dårligere politikere end andre, og vi har fået større kommuner og langt større kompetencer i kommunerne. Vi skal selvfølgelig have nationale planlægningsrammer, og vi kommer ikke til at acceptere, at man bygger hoteller i strandkanten. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan få lov til at lave en tilbygning til et ishus, hvis man har brug for et handicaptoilet,« siger Troels Lund Poulsen

Men ifølge Jørgen Primdahl, der er professor i landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet, vil regeringens tiltag gå ud over naturen.

»Regeringen vil vurdere bæredygtigheden fra projekt til projekt, men det kan man ikke. Man kan ikke vurdere akkumulerede effekter af enkeltsager. Derfor vil det gå galt,« siger han. Han forudser, at kommunerne snart vil konkurrere om at udbyde attraktive byggegrunde.

Hvad er begrundelsen?

I Marielyst har den tyske familie Kuhle Johann netop begyndt deres ferie. De er tre generationer på urlaub i ét feriehus – ni mand og hunden Ritzo.

»Vi er på familieferie og skal bare slappe af. Her er sol, det er roligt, og det er tæt på stranden,« siger Madlin Kuhle Johann. Hun forstår ikke, hvad Marielyst skal med en kæmpe stor mole.

»Hvad er begrundelsen for at lave sådan én?«

– For at tiltrække turister. Det er for jeres skyld, kan man sige.

»Nååå. Det har vi ikke brug for. Det er unødvendigt. Det burde være som det er,« siger hun.

Hendes far bryder ind:

»Men vi mangler nogle fiskerestauranter. Her er ingen fisk. Vi vil rigtig gerne spise dansk mad.«

– En mere dansk fornemmelse?

»Ja. Genau,« siger Madlin Kuhle Johann.

Sidste år rejste 1,1 mia. mennesker på turistrejser – det højeste antal nogensinde – og Danmark tager sin bid af kagen. I 2014 brugte udenlandske turister 37 mia. kroner, og turistindustrien beskæftigede 110.000.

Det især tyskere, danskere og nordmænd, der ferierer ved de danske kyster. Men på grund af det dalende fødselstal i Europa kommer der færre børnefamilier. Til gengæld stiger andelen af midaldrende og ældre par.

»Det er ægtefæller eller vennepar på 45 til 50 plus, som rejser rundt, og de vil ikke bare sidde på stranden på et tæppe og lave et sandslot. De siger: ’det ville være rart med en lille smule servering. En kop kaffe, en øl, er glas vin og noget at spise,’« siger direktør i VisitDenmark, Jan Olsen.

Det er ikke svært at finde lidt at spise i Marielyst. På Tannhäuser Pizzabar ved torvet kan man få både pizza, durum, burger, schnitzel, nuggets og mexicansk mad, og en tjener stikker et menukort i hånden på enhver, der sænker gåtempoet en anelse.

Marielyst er en ægte ferieby med bed and breakfast, DanCenter og minigolf med perlegrus. Engang var byen sågar kendt som et sted, hvor unge drak sig i hegnet, ikke mindst på grund af tv-programmet Kongerne af Marielyst.

Stranden er byens bankende hjerte. Det er den, turisterne kommer for. Det er her, byens samles til sankthansbål, strandhåndbold og beach wrestling. Og det er her Falsters studenter brænder deres gymnasienotater, når huen er i hus.

Ulrik Hassemann

Morten Korch-agtigt

Men kæmpemoler og vandlande er dårlige vækststrategi, mener landskabsarkitekt Rikke Juul Gram, der sidder i Akademirådets Landskabsudvalg.

»I de små kystbyer ved vestkysten er mange i en transformationsproces fra at være fiskerbyer til at skulle være turistbyer, og mange af dem har klaret opgaven meget dårligt. De laver forkølede forsøg med 70’er-feriecentre og indkøbscentre. I stedet for at bygge nyt i yderste klitrække skulle man begynde at rydde op; fjerne alt den lort, der står i de små byer og se på, hvilke fortællinger man skal holde fast i og styrke i bymiljøerne. Det kan skabe spændende og egnsforankrede turistmiljøer,« siger Rikke Juul Gram.

Hun er bange for, at vi skyller den danske natur- og kulturarv ud med havvandet, hvis vi bygger for meget.

»Vi kommer i kontakt med os selv og vores eksistens, når vi er ude i de enkle og øde landskaber, hvor man ikke hele tiden bliver mindet om tiden og andre mennesker. Vi skal tænke 50 år frem. 100 år frem. Politikerne vil helst tænke i valgperioder. Fire år: Det er, hvad det tager, fra man sætter den første streg, til der står et badehotel,« siger Rikke Juul Gram.

Men den slags naturromantisk nostalgi giver turistkonsulent og ekstern lektor på Aalborg Universitet Peter Kvistgaard ikke meget for.

»Politiken-læserskaren har alle de rigtige holdninger til natur og kyst, men de bor i de større byer. Når de skal have et skud natur, kører de ud til kysterne og skuer ud over de åbne vider, ser en fugl, trækker vejret dybt og siger ’nej, hvor skønt.’ Og så kører de tilbage til byen og siger, at vi skal bevare kysterne. De, der bor derude, har slet ikke samme nostalgiske og romantiske syn på naturen,« siger Peter Kvistgaard.

»Det er folk fra København, Aarhus, Odense og Aalborg, som køber ferieboligerne på Læsø, Samsø og i Skagen. Så kommer de derop 4-5 uger om året, og der vil de helst have, at det henstår helt 1955-agtigt. Det skal være Morten Korch-agtigt, og folk skal gå omkring og være joviale, så man kan få sig en sludder,« siger han.

Videncenter for Kystturisme udpegede i 2012 20 »kraftcentre«, som allerede har tilstrækkelig mange hoteller, restauranter og veje til at håndtere turister. Her bør man give mere los til at udbygge, mener Peter Kvistgaard. Et af de steder er Marielyst.

»Ja, vi skal passe på vores klitter. Men det kan jo også blive så stift og sterilt, at der bare ligger en bunke sand, og så går man glip af en masse investeringer og muligheder,« siger han.

På stranden i Marielyst er vandet kun 16 grader, og de fleste holder sig på land. En kvinde i leopardplettet bikini og leopardtatoveringer kaster en oppustelig pingvin til et barn, mens en rødhåret pige med tyk solcreme på skuldrene og orange badevinger bygger et sandslot. Her skal molen ligge. Måske, altså.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Anders Holst
    Anders Holst
  • Brugerbillede for Torben Arendal
    Torben Arendal
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Birte Dahl
    Birte Dahl
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
jens wolff, Anders Holst, Torben Arendal, Anne Eriksen, Birte Dahl, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Tænk jer nu godt om før I udhuler planloven.
Stauning var fremsynet , da han fik revet nogle villaer ned langs Strandvejen - i dag er der skabt et åndehul hvor alle har mulighed for en dejlig tur langs Øresund.

Torben Arendal, jens wolff, Michael Kongstad Nielsen, Lilli Wendt, Carsten Wienholtz, Bill Atkins, Bent Fradsen, Birte Dahl og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær

DanmarksDanmarks kyster - vores stærkeste kort

Grundlæggende har Danmark ikke meget at byde på, når vi inviteterer tourister til landet eller vi selv tager ud for at se naturen.

Skovarealet er meget begrænset, omkring 10%, som i stadig stigende grad overtages af friluftsfolket og Friluftsrådet.

Engarealerne under konstant pres af landbruget. Her skal drænes, dyrkes og gødes til vandkanten.

Andre vådområder og herunder søer, som f.eks. Bagsværd Sø søges overtaget af sport og friluftsliv, hvis de ikke bortdrænes mhp. bygge- og anlægsarbejder.

Tilbage har vi kysterne, som siden Staunings tid har været stærkt beskyttet. Den sidste naturbation er under enormt pres fra kommuner, som grundlæggende ikke bryder sig om begrænsninger i den udøvende magt, som mange kommunalpolitikere med stor beklagelse må dele med statsadministrationen. Kysterne trues både på selv kysten og på vandsiden af byggeri og anlæg. Også vindmøller vil ændre vores natur.

Efter Lars Løkke Rasmussens strukturreform i 0'erne er armslængde princippet i forholdet mellem natur, miljø, byggeansøgere og den kommunale forvaltning forsvundet. For dem der værdsætter et bæredygtigt samfund i pagt med natur og miljø føltes nedlæggelsen af amterne ikke som et stort tab, da amterne generelt ikke prioriterede natur og miljø - i hvert fald ikke i København. Problemet er blot at amternes mangelfulde administration nu er afløst af fraværende administration. Alt er muligt.

Planlovsystemet under forskellige lovnavne, som siden 1970'erne sikrede en samfundsmæssig dialog (samtaledemokratiet) om vores planlægning af arealanvendelsen i Danmark , er under afvikling. I Folketinget hvor vækst er mantraet hos måske 90 % af medlemmerne ser man ikke de udfordringer, som vi så 1970'erne. Begreber som "grænser for vækst" er kun generende for politikere, som mener at vi skal vækste os ud af alle kriser, selv om det er mere indlysende end nogensinde, at alt har en grænse og at vi er nået til flere af dem.

Udfordrerne af den danske natur er landbrug, erhverv og byggeri. Det er der ikke noget nyt i. Det var bl.a. derfor, at Danmark har haft en række love, som skal være modvægt til få personers særinteresser i forhold til samfundets generelle ønsker.

Men der også nye statsstøttede modstandere af ægte natur. Friluftrådet, TeamDanmark, Danmarks Idræftforbund, Lokale- og Anlægsfonden m.fl. som alle finansierers af de lovregulerede Tips- og Lottomidler. Ved og på Bagsværd Sø står de nævnte statsfinansierede organisationer bag en planlagt ødelæggelse af naturen mhp. et "internationalt rostadion". I øvrig også finansieret af en fond under A.P. Møller koncernen. En rapport som er udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma har anbefalet at hele området omdannes til et adventureland, hvis investeringerne skal kunne svare sig.

Alt dette sker medens Folketinget langsom men sikkert søger at afvikle deltagerdemokratiet.

Jeg kan kun opfordrer alle til at deltage i underskriftindsamlingen, som arbejder for at hindre ødelæggelse af vores sidste naturbastion.

Husk at ødelæggelserne af vores natur er uoprettelige i mange generationer fremover. Måske i al fremtid!

Torben Arendal, Kaj Spangenberg, Karsten Aaen, H. Larsen, Flemming Berger, Martin Falk, Carsten Wienholtz, Niels Møller Jensen, Dorte Sørensen, John Liebach, Agnes Marie Geleff, Bent Fradsen, Anne Eriksen, Birte Dahl, erik winberg, Hans Paulin, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny  Larsen
Benny Larsen

Men hvem skal bestemme, hvem der må bygge ved kysten?

KAPITAL og PROFIT!
Trist for naturen og de mange, når efterspørgslen efter produktet svigter vil disse bygninger stå som triste minder om "vækst ideologiens" værste side.
Hvis man giver lov til at bebygge disse områder bør det være tidsbegrænset bæredygtigt byggeri, med deponerede midler til reetablering af naturen, når festen er slut, i dag er det jo en samfundsopgave at foretage oprydning efter div. forureningssager. Nytænkning om ansvar vil være ønskelig.

Torben Arendal, Flemming Berger, John Liebach og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Man kan ikke vurdere akkumulerede effekter af enkeltsager.

Kloge ord. Også omkring byboernes og landboernes forskellige syn på naturen. Der er bestemt noget om det.

Jeg kan også godt have mine bekymringer. Om ikke for andet, så alene p.gr.a. den regering, der fremsætter forslaget. Der er ikke mange forlag fra den kant, der gør mig tryg.

Her i Århus har vi en af landets smukkeste og længste ubeboede kyststrækninger, nord og syd for byen. Kilometer af kyst og strand på kanten af skovbrynet, som er et umådeligt populært rekreativt område for byens beboere.

Jeg håber sandelig, at Århus' kommunalpolitikere har tilstrækkelig med langsigtet visdom til at bevare denne kommunale jord i offentligt eje.

P.S. I øvrigt er det ikke klogt at brænde sine gymnasienotater. Dem kan man altid få brug for.

/O

Torben Arendal, Randi Christiansen, John Liebach, Agnes Marie Geleff, Rahul Sengupta, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard
Michael Borregaard

Allerede gamle Aristoteles beskrev i sin retorik, hvordan den ene part i en retssag kan beskrive en hændelse som et “lån” imens modparten beskriver den samme hændelse som tyveri. Intet nyt under retorikkens tågede lys. Tror nu godt for at være ærlig, at man - læs, småt - kan bygge bæredygtigt til gode for såvel lokale som for turister - bare ikke på den måde som det er vagt nedfældet i regeringsgrundlaget.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

»Det er ægtefæller eller vennepar på 45 til 50 plus, som rejser rundt, og de vil ikke bare sidde på stranden på et tæppe og lave et sandslot. De siger: ’det ville være rart med en lille smule servering. En kop kaffe, en øl, er glas vin og noget at spise,’« siger direktør i VisitDenmark, Jan Olsen.

Jeg holder på, at mennesker i 45-50+ alderen er i stand til at tage en køletaske med
eller forsyne sig med en termokande fra deres feriebolig/hotel,
hvis de føler trang til at indtage mad&drikke og forfriskninger i konstant strøm.

Need to / nice to

Torben Arendal, Vivi Rindom, Flemming Berger, Randi Christiansen, lars abildgaard, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Birte Dahl anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Er det ikke meget enkelt - man må ikke bygge på selve kysten og i fredede områder? Men det er jo rigtigt for så vidt vindmøller, at de nemt kommer til at virke alt for store, når de står for tæt på kysten. Jeg er fx. glad for at jeg havde sejlbåd i tide og kunne nyde en tur til Saltholm eller Landskrona uden at skulle sejle ind under buen af vindmøller omkring Københavns havn, selv om det måske er en noget egoistisk betragtning. Kysten er stadig noget af det smukkeste vi har i Danmark også selv om ikke alle piger er blonde.

Brugerbillede for Bill Atkins

Det er jo ikke et spørgsmål om at skabe liv i udkantsDanmark, men om at skabe attraktive investeringsobjekter med henblik på langsigtet pengeanbringelse for de rigeste. Liv kommer der hvis man skaber miljø i de eksisterende landbysamfund. Drop eksv. beskatning af udlejningsindtægter ...

Torben Arendal, jens wolff, Flemming Berger, Erik Pørtner Jensen , Randi Christiansen, lars abildgaard, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Anders Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

PS. Det kan naturligvis ikke ignoreres at de større entreprenante virksomheder og kommunen også ser en chance for indtjening, men Staten bør istedet af hensyn til byboernes behov for uberørt natur åbne op for større udligningstilskud de rige og de fattige kommuner imellem. Jeg venter spændt på Uffe Elbæks reaktion.

Flemming Berger, Mikael Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benny  Larsen
Benny Larsen

Det er folk fra København, Aarhus, Odense og Aalborg, som køber ferieboligerne på Læsø, Samsø og i Skagen. Så kommer de derop 4-5 uger om året, og der vil de helst have, at det henstår helt 1955-agtigt. Det skal være Morten Korch-agtigt, og folk skal gå omkring og være joviale, så man kan få sig en sludder,« siger han.

Men mere byggeri giver blot flere mennesker de samme 4-5 uger om året, kan måske udløse et par ekstra deltidsjobs i grilbaren, og når disse paladser står klar tror jeg vi vil opleve mindre turisme fra naturelskere på de skæve tider, hvem gider gå langs en lukket hotel arkade.
Når man har bygget, og ikke kan udleje, så kræver(forrentningen) at man må sælge, det er der allerede flere eksempler på bla Nr Lyngby Mølle, og jeg tror ikke fremtidens regeringer/miljøministre har mod til at gå mod den nødvendige forrentning af storkapitalen.
Så pas på det Danmark vi ønsker!

Torben Arendal, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, John Liebach og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Billederne har mindst 20 år på bagen - derfor ingen havvindmøller :)
Jeg tror, at turismen man iagttager, når man rejser sydpå, smitter af på folks trang til at blive opvartet på stedet - hvor mange smører madpakker, før de tager på tur i dag?

Dette blålys af en mindretalsregering, som vi har fået? - er naturligvis meget obs på alle muligheder for indtjening, hvornår kommer de ulidelige kæmpevarehuse?
Butik efter butik lukker i nærområderne af storbyer...
Men - hjælper de underskrifter så?
Jeg skriver troligt under hver gang - men jeg mangler at se effekten og jeg tror også, at dem der er målet - er så ligeglade!

Torben Arendal, Flemming Berger og Agnes Marie Geleff anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Smed

"På Tannhäuser Pizzabar ved torvet kan man få både pizza, durum, burger, schnitzel, nuggets og mexicansk mad"
Ægte dansk.

Lad dog turisterne rejse til Thailand, Solkysten, Mallorca osv. osv. Der er mere plads og de har brug for vækst.

Det har vi ikke. Vi vil have vindmøller så vores velfærd kan bestå.

Århus Bugten ??? Studstrupværket ses i miles(sø)afstand.

Fjerne alt lortet. Så smider du jo det "kulturelle" ud og laver et "levende" friseret museum, som det skal være ifølge byboerene .
Til selfiebrug.

Brugerbillede for Jes Elnif

Kommentarer fra Klaus Rifbjerg.
13. nov. 2014
Kapitel 3
Det var deres rute, og de bar hver plet på vejen med afmålt sindsro og opstemt skadefryd. Det var utroligt så megen energi, man havde lagt i at forvandle uskyldig nethed til bragende vulgaritet. Strandvejen i Ebeltoft kunne tjene som elementært sindbillede på det hele. Der var naturligvis bugten og det fjerne Mols, men nærpå så det hele ud, som en ond trold havde haft tyndskid. Her vekslede benzintanke med klondikeskure, forladte fabrikker med interimistiske sommervillaer, de fleste med en slet skjult hoveren over deres egen uheldige tilstedeværelse. Her var en gammel fregat gået på grund og blev hyldet som nationalt sejrsmonument for deltagelsen i en række krige, der alle var endt i forsmædelige nederlag, her kæmpede iskiosker og sandormssælgere om opmærksomheden, mens fodgængere i badesko og tilsvarende kåbe løb for livet over den trafikerede vej for at komme ned og dyppe sig i vand, der var lige så forurenet som de selv inden i hovedet. Det var en livsglædens og frihedens henrykte vrængbillede i en sådan grad, at ikke engang opklaringen og solskinnet kunne fjerne indtrykket af fornedrelse og selvpåført idioti. Det var ren katastrofe.

Torben Arendal, Flemming Berger, Erik Pørtner Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"Men det kan jo også blive så stift og sterilt, at der bare ligger en bunke sand, og så går man glip af en masse investeringer og muligheder"

Stift og sterilt? Det er NATUREN!

Torben Arendal, Flemming Berger, Erik Pørtner Jensen , Carsten Wienholtz, Anders Kristensen, John Liebach og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

De danske kyster, og dermed strande, burde tilhøre hele det danske folk, og skal ikke ødelægges med bebyggelse, mere end de allerede er.

Der er udenlands mangfoldige eksempler på noget det nærmer sig vandalisme i turismens navn. Udenlandske turister kommer til Danmark netop fordi danske kyster ikke ligner Sild eller tyske østersø turistområder.

Desværre er tendensen tydelig der demonstrerer, at danskerne bliver nødt til at 'sælge' deres kystnære natur, fordi nogen anser det for at være en kommerciel vare, der kan 'sælges' til folk der kan betale.

Det næste der går over bord er nok den danske sommerhusregel, ofte med den tåbelige begrundelse, at fordi nogle franskmænd og spaniere vil lave penge på at sælge ejendom til købestærke danskere, så skal danskerne også rask væk sælge deres ejendom til udlændinge.

Carsten Wienholtz, Anders Kristensen, John Liebach og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen
Søren Sørensen

Problemet er faktisk ikke at bygge f.eks. strandpavillioner eller andre turistfaciliteter kystnært .
Vi har rigtigt mange kilometer kystlinje, og skulle man afsætte 1-2% af den til turistinfrastruktur tvivler jeg på det ville skade ret meget.
Altså, heroppe er der jo kun tilkørsler til stranden for hver 5-15 km, så noget cafe/restaurantværk lige ved tilkørslerne ville jo ikke fjerne muligheden for at køre (yup, vi kører bil på strandene heroppe, hvor uøkologisk!) hen til et sted hvor kystlinjen ligner sig selv endnu.

Hvem her har ikke været på ferie et sted i syden hvor det fedeste var at der lige ved stranden var en bar/cafe/isbod så ungerne kunne lege mens man selv sad i skyggen?
Turistinfrastruktur er sgu fin nok.

Og hvem synes ikke at "Svinkløv badehotel" ligger fuldstændigt perfekt, lige der hvor det ligger?

Problemet ligger for mig at se mere i styringen af disse projekter, der som regel er lokal, og som så f.eks. heroppe i nordjylland simpelthen udmønter sig i visionsløst og grimt byggeri - det skal jo helst være billigt - fordi de fastboende ikke ejer skyggen af æstetisk sans, hvilket fører til uhyrligheder som Blokhus, der godt nok genererer omsætning men bestemt ikke er køn at se på.

Skulle sådant byggeri (altså henkastede betonklodser der mest af alt minder om en tidligere sovjetvasalsstats billige betonslum) også blive tilladt ved strandene, ja, så ryger kystlinjerne sig en tur - men kunne man styre centralt og kræve at nybyggeri faktisk skulle integreres i landskabet (og ikke blev udført af smarte storbyarkitekter der stadigvæk synes at nordisk minimalisme er det fedeste der er sket siden første verdenskrig) ville det måske ikke være så tosset endda.
(Et eksempel på en sådan styring kunne være Bali, hvor der som udgangspunkt ikke må bygges hoteller der er "højere end kokospalmerne", hvilket betyder at selv et meget turistet område som Kuta/Legian faktisk har bevaret kystlinjen/stranden selvom hotellerne og turisthelvedet begynder lige på den anden side af strandpromenaden.)

...det store problem i en sådan liberalisering er her i landet først og fremmest at de politikere der går ind for den er lige så visionsløse krejlere som de lokale, og at vi derfor som udgangspunkt kan regne med at skønhedsværdier bliver glemt til fordel for den hurtige profit...

Brugerbillede for Anders Olsen
Anders Olsen

Husk nu at vi kun kan sælge ud af vores kyster én gang.

Jeg mindes et ordsprog med noget tis i bukserne og noget med at holde varmen...

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Lilli Wendt og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeppe Bundgaard
Jeppe Bundgaard

Tålmodighed. De kystnære bebyggelser kommer helt af sig selv. Global opvarmning=stigende vandstand.

Flemming Berger, Dennis Berg, curt jensen og Anders Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

Kampen om den Danske kyst Er ganske klar at begrænse. En kilometer fra kysten bør der ikke længere udbydes grunde.

Vi har i dag et så stort kystland, som ikke på grund af politiske tosserier bør ødelægges.

Tænk bare lidt frem i tiden. En tid, som er på vej, hele verden vil komme til os, hvis vi opretholder ,at nybyggerier ved vores Kyster kun kan foregå på turristens vilkår og aldrig indenfor en to hundrede meters grænse, kysten vil altid være fri tilgængelig for Alle, uanset forskellige lobbyist organisationer.

Brugerbillede for Hans Frost

Det nuværende lovgrundlag trænger til en grundig justering, men det skal ikke betyde, at Danmarks kyster skal gives fri. Moderate tiltag, hvor der i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til naturværdier og beboerinteresser. Jeg er helt enig i, at en det ikke må være ensidige kapitalinteresser, der styrer processen.
Jeg kan give et godt eksempel på, hvordan den nuværende lovgivning og tolkning af denne ødelægger rimelige og seriøse interesser.
Jeg har tilbragt mange somre på Sejerø og i et område med sommerhuse ud til vandet. En del af disse huse har såkaldt strandgrund og ligger 300 meter fra strandkanten. men de kan ikke se vandet, for imellem husene og stranden ligger et dige til kystsikring.
Disse strandgrunde må idag ikke bebygges med sommerhuse, der har en overetage med en terrasse, hvorfra beboerne kan nyde den udsigt, der er forunderlig.
Intet naturmæssigt vil blive ødelagt, hvis denne mulighed blive åbnet med en revideret lovgivning.

Brugerbillede for Carsten Rank
Carsten Rank

Sørg for, at det bliver en kortsigtet investering med hurtig profit. Man regner jo med en stigning i vandstanden.

Brugerbillede for Arne Stensgaard Berg
Arne Stensgaard Berg

Det kan godt være de kystnære områder har brug for vækst. Men får de det ved at transformere kyststrækningen til en kopi af den spanske solkyst med mastodont-hoteller og badeland i vandkanten? Eller vil turisterne vælge dem fra på grund af denne "vækst"? Lad os nu tænke os rigtigt godt om inden vi gi'r los...

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Slaget er tabt på forhånd for Danmarks Naturfredningsforening og andre modstandere af de af Lars Løkke Rasmussen-regeringen foreslåede lempelser af planloven til turismens fremme i Danmark.

O tempora o mores! Ganske vist lykkedes det mod forventning miljøvogterpartiet Alternativet at samle stemmer nok til hele 9 mandater i det nye folketing. Men ak - det er lige akkurat et mandat for lidt til at gøre nogen forskel og være 'tungen på vægtskålen', når Venstres forslag til revision af planloven sættes til afstemning i folketinget i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2016.

Sammen med DF, K, og LA har regeringen det nødvendige flertal på 90 mandater til at give grønt lys i for at plastre den danske friske strand, hvor dannebrogen vajer, til med turistfaciliteter a la dem, så mange gode danskere har nydt godt af i generationer. På årlige turistrejser for fattigrøve med campingvogn på jydekrogen til Gardasøen og færdigpakkede charterrejser all inclusive med bus og fly fra Tjæreborg og Spies til Grækenland og Spanien.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Stranden bør være umistelig offentlig ejendom i det omfang, den ikke allerede er privatejet (og skal købes tilbage, når muligheden gives); men til gengæld bør man altså i forbindelse med strand ved bymæssigt område kunne indrette et rimeligt strandliv med overnatning og den slags. I kommunalt regi - med de sæsonjob, det vil give på ordinære vilkår, så man kan slippe for alle disse idiotiske nyttejob.

Brugerbillede for curt jensen

jeg tror ikke så meget at det er de kommunale projekter vi skal bekymre os så meget om, men alt det der nu kommer til at ske i gråzonerne mellem lovgivning og V-vennetjenester hvor de rige bygger uden at bekymre sig om evt. tilladelser, eller love man bryder undervejs, samme løsslupne holdning som statsministeren selv har til sine bilæg.

Selv hvis der ikke bliver givet tilladelse til at ødelæggen en eneste meter strand i Danmark er skaden allerede sket igennem Vs umisforståelige signalvirkning om at man vil se lempeligt på regelbrud så længe det bare giver vækst.

Og med V er vi aldrig i tvivl om hvilken vækst der er tale om. Venstre ved man hvor man har.

Der er blevet kaldt til strand-buffet med selvbetjening. På husets regning selvfølgelig.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Bill Atkins, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Anders Olsen,

den med at vi kun kan sælge ud af kystlinje en gang skal nok tage med et gran salt. Eftersom vandstanden utvivlsomt vil komme til at sige en hel del, vil der skabes nye kyslinjer for hvert 50-100 år som så kan sælges igen og igen, mens naturen generobrer den fhv. kyslinje meter for meter.

Som så ofte i universet er løsningen en del af problemet - og omvendt.

Brugerbillede for Ole  Olsen

'Vi vil rigtig gerne spise dansk mad.'

Jamen, så er der serveret:

'På Tannhäuser Pizzabar ved torvet kan man få både pizza, durum, burger, schnitzel, nuggets og mexicansk mad,...'

Mere dansk kan del vel ikke blive?

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Igen udmærker Venstre sig ved at benytte sig af den kendte kortfristede metode med at pisse sig selv i bukserne og nyde varmen.

Men byg i bare løs så tosset i lyster. Så kan jeg nyde naturen i fred og ro, alt imens resten stimler sig sammen som sild i en tønde på nu kystnære strandhoteller og grådigt erobre sig en liggestol i bedste liberal stil.

Et skræk scenarie for mig er Blåvands Huk. Men nu altså kystnær. Underligt, hvad folk kalder ferie...

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Ja sådan er kapitalismen, kan det ikke gøres i penge, er det intet værd og det ødelægger alt. Bare se Møns Klint, hvor man har ødelagt området, ved at smide et kæmpe Geocenter ned midt i det hele, omgivet af parkeringspladser og lugten af grillmad. Der findes et ord for det, "oplevelsesøkonomi!"
Dansk Naturfredningsforening kan indsamle alle de underskrifter de har lyst til, herhjemme er der demokratur og de der er i mindretal har intet at sige!

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Den lyse side er, at om nogle hundrede år, så er strandene og jorden sikkert helt befriet for mennesker!

Brugerbillede for Niels Møller Jensen
Niels Møller Jensen

Så kommer Kapitalfondene og de store dejlige luksus lejligheder som investerings objekter der står tomme og mon ikke tyskerne for lov til at købe?

Brugerbillede for Ib Unmach Christensen
Ib Unmach Christensen

Et sted i artiklen læser jeg, lige som de har i de sydlige lande..
Det vi så bare IKKE HAR er en garanti for det gode vejr.
Det vi HAR er en natur hvor alle har adgang ( fortæl turisterne det) og som kan nydes om man har penge eller ej.
Selvfølgelig er der turister der bare ønsker at holde ferie hvor der er ro og hvor familien kan opleve at være SAMMEN.
Lad os udnytte denne mulighed og lade være med at spolere det vigtigste vi har, fri adgang til naturområder.
Vi ser alt for tit kommunerne der er til købs bare der er penge i det.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen
Søren Sørensen

Mads Kjærgård
Altså, parkeringspladser skal der jo lissom være ved møns klint - jeg var da aldrig kommet dertil som barn hvis ikke mine bedsteforældre kunne have kørt fiestaen fra valby.
Tage toget til Nykøbing falster og så vente på bussen? Med tre børnebørn på slæb? Right...

Og at der så bygges et eller andet "oplevelsescenter" kan sgudda være ligegyldigt - det behøver man vel ikke gå ind i - og som jeg husker det var det altså fedt at få en is eller en fiskefilet med fritter efter at have hoppet rundt på klinten i en time eller to.

Det nytter ikke at afskære de få naturoplevelser danmark kan byde på fra almen trafik bare fordi man har en eller anden vision om en uberørt guldaldernatur som danmark under alle omstændigheder ikke kan byde på.
(Natur, det kan vi finde i Norge eller Sverige...)

...områderne skal bare udvikles med omtanke, og det tror jeg desværre er den svære del af sagen...

Brugerbillede for Lilli Wendt

Sjovt nok, så er de læsere, som der bliver refereret til som værende Morten Koch fanatikere, ja, det er akkurat lige de samme mennesker, som er de turister, som vandkanten skal leve af. ....

De nye turisme trends er i øvrigt at komme så langt væk fra civilisationen som muligt - dvs. derud, hvor naturen er så uberørt, at man få en ægthedsfornemmelse med hjem. Der er stor søgning på ægte natur i turismeøjemed.

Brugerbillede for K. Olesen

Rundt om i landet kan man mange steder stadig spore de grusgravsejere og lokale entreprenører, der tjente deres første formue på leverancer til tysk fæstningsbyggeri

1940-45.

https://www.google.dk/search?q=tysk+bunker&hl=da&gbv=2&sa=X&oi=image_res...

Ofte er deres efterkommere lokalt magtfulde erhvervsfolk - og de udgør stadig et samarbejdende netværk, der kommer op af hullerne, hver gang der er udsigt til profit - som regel med inddragelse af fællesarealer.

Især langs Vestkysten findes de, men der er også gamle grusleverandører omkring Ebeltoft, jvf. Rifbjerg-citatet ovenfor.

De er ofte initiativtagere til spekulationsprojekter, der ofte fører til indskrænkning af de tilbageværende fællesarealer.

Det er ofte en dyr fornøjelse for stat og kommuner at gøre forretninger med disse selskaber.

Derfor bør offentlighedens interessevogtere være på vagt, hver gang disse firmaer tager initiativ til projekter.

Hovedfirmaet bag bunkerne, Wright, Thomsen og Kier, lukkedes i 1986, men rester af netværket findes stadig.

Den nu pensionerede Axel Juhl-Jørgensen - er f. eks oplært i Wright, Thomsen og Kier.

På grund af disse firmaers økonomisk stærke stilling, og råvarekontrol, er den yderste agtpågivenhed påkrævet, når offentlighedens vogtere skal bedømme projekterne.

En noget mindre aktør, Farum Grusgrav, kom i avisen, da ejeren, Michael Henriksen, forulykkede med helikopter efteråret 2014.

Farum Grusgrav var grusleverandør til "Farum-sagen", der kostede Brixtofte en fængselsstraf og Farum-borgerne 500 mio.

Farum Grusgrav - og entreprenøren, H. Hoffmann og Sønner - gik derimod fri.

Farum Stadion byggedes af H. Hoffmann og Sønner, og blev derefter leaset af kommunen mod en årlig afgift - en fremgangsmåde, som kun giver mening, hvis man antager, at HHS har en stor skjult formue, der skal omsættes til årlige beløb.

Det er således ofte en dyr fornøjelse for stat og kommuner at gøre forretninger med disse selskaber.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Jeg har da været på Møns Klint før Geocenteret og som jeg husker det, så var der da parkeringspladser, men de var diskret placeret et stykke fra og delt op. Og indgik som et mere naturligt element sammen med skoven! Men ja fiskefilet med pommes fritter og boder hvor man kan købe ting og sager, det er vel hvad der indgår i en naturoplevelse nu om stunder! Men for nogle af os, og jeg siger ikke at det er det rigtige, der er netop fraværet af civilisation det fremtrædende element for en god oplevelse i naturen, men vi får vel tage til Sverige!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvis man tager i skoven, er det for at opleve dyreliv, træer og den dybe stille ro.
Tager man til stranden, er det for at opleve havet og fjorden - strandskoven og klitterne.
Tager man til Vorbasse marked, er det for at købe, sælge og more sig.
Indkøb foretages på gågaden eller i centret.

Når det hele blandes sammen i en forestilling om, at det er, hvad folk ønsker, er alt jo lige gyldigt.
Tro ikke på dem, der vil tjene penge på andre. Opfyld ikke deres ønsker.
Der er rigeligt med skrækeksempler på, hvad der så sker, når man ødelægger det, man vil tjene penge på.

En badebro hører vandet til. Handel hører til i nærmeste by eller derhjemme. En kølig fadøl et sted midt imellem. Eller i den medbragte køletaske.
Derfor må dette princip være gældende : Afpas afstanden til kysten efter aktivitetens art og anlæggets størrelse. Afpas placeringen efter landskabstypen.
Undgå genereller afstandsregler. De har skabt nabostrid, bureaukrati og retssager.

Dette er turisme. Vi andre kan tage derhen vi ønsker - og væk fra det vi hader.

Anne Eriksen, Mads Kjærgård, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Endnu et overgreb på fællesejet. Skal danmark satse på de unikke herlighedsværdier, som er den største turistmagnet, eller på fladpandet kopiturisme, som ødelægger vores fælles naturværdier? Det burde ikke være muligt for skiftende regeringer at foretage så drastiske forandringer i fællesejet - beslutningen burde som et minimum sættes til folkeafstemning.

At ødelægge danmarks unikke og uberørte natur er en i alle henseender - også forretningsmæssige - meget dårlig ide.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Ja netop leo - en sikkerhedsafstand til naturområderne ødelægger ikke turismen, men tiltrækker den kvalitetsbevidste del af segmentet. At skulle bevæge sig til naturområderne i stedet for at bebo dem bør inspirere til attraktive anlægsarbejder i passende nærhed af dem - ikke midt i dem, hvor dum kan man være. Kan man ikke se det, er man ikke visionær og ikke egnet til at varetage fællesskabets værdier.

Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Et lands skønhed er omvendt proportionalt med privatiseringen af dets kyster og søbrinker.
Da kulturfel homogenitet også befordrer dette er det naturligvis en racistisk og vækstfjendtlig iagttagelse. Små børn dør.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Privatfitterne griber enhver chance for at gå reformamok og forgribe sig på fællesejet. De bilder de godtroende ind, at deres uæstetiske, ja meget meget grimme og dehumaniserende planer er til alles bedste, skamferer de fælles herlighedsværdier, ansætter til absolut lavest mulige hyre, scorer selv profitten og griner slet skjult ad os hele vejen hen til deres bankvenner. 'Den nødvendige politik' og 'sådan er det jo' - de skulle skamme sig langt ned i det helvede, de kommer fra. Vi er de facto i civil undtagelsestilstand og må forsvare os mod faren i vor midte - og selv om de gør deres bedste for at pege på andre som de skyldige for al verdens ulykker, så er vi stadig flere, der har gennemskuet deres afskyelige, umenneskelige konkurrencestat - og deres ødelæggelseskraft er stor, den trækker sine spor, overalt hvor vi sagesløse bor, de vil stemple os med dyrets mærke og lægge os øde. Hvornår mon nok er nok? Men når selv sos'erne er faldet for deres bedrag, så varer det nok en tid endnu.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Og nej, jeg opfordrer ikke til terror, jeg opfordrer til at gennemskue det bedrag, det overgreb på fællesejet, som familien sort benytter enhver mulig og umulig konstellation i og uden for folketinget til at gennemtvinge deres inhumane reformer med. De skal afsløres, igen og igen og igen. Med piketty og de andre skal vi vedholdende fremtvinge det forsøg på et forsvar, som er dømt til at mislykkes - hvorfor de derfor hellere end at forsvare deres flossede ære for enhver pris undgår konfrontationen, nedlægger undersøgelseskommissioner m.v. Hvem skal forsvare danmarks ære og herlighedsværdier? Familien sort, som ikke skyer nogen lejlighed til at udsuge og omdanne enhver skønhed til privatprofit? Midas'er hærger vort land og den ganske verden.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Citat fra artiklen:

"De har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovene til at lave en 150 meter lang strandmole i to etager, der skal gå 100 meter ud i vandet. Ole Beck er vild med ideen."

Er det ikke bare en boardwalk som man kender det bl.a. fra USA? og fra Lidoen i Italien?
Det er en ting - en anden ting er om det at lave en sådan mole som man forestiller sig i Marielyst vil give flere turister. Jeg tror det ikke - netop fordi det jeg hører fra de få turister jeg møder. Og fra de elever på sprogskolen hvor jeg underviser dem i dansk sprog og kultur, ja det er altså at grunden til at de tager til de danske strande, ja, det er altså, at her er der fred og ro. Både her og der....Og at alle kan komme. I mange lande i Europa skal man betale for at komme på stranden....

Og ja, det kan da godt være, at der kommer flere turister, der gerne vil nyde en kop kaffe med en lille avec til, og lidt at spise. Men jeg tror ikke, de fleste turister i DK vil bryde sig om at få en sådan café placeret lige op ad stranden. Hvis man gerne vil lave noget sådant, så lav dog en café lidt tilbagetrukket fra stranden eller inde i byen. Og giv tilladelse til udeservering......helt til kl. 23.00.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Et af de projekter jeg har set handler bl.a. om at man vil nedrive et gammelt hotel, og bygge et nyt og bedre hotel. Og for og se giver det altså mening. Ligesom det giver mening i Thisted at bygge en vej så surferne kan komme hen til deres surfsteder.

Det giver derimod ingen mening for mig at man, i Sønderborg eller var det ved Vesterhavet?, har planer om at bygge et feriehotel, en ferieresort, med et vandland.....når man har vandet lige udenfor...

Brugerbillede for jens wolff

De danske kyststrækninger bør friholdes ud i al fremtid.
"Ligesom nede sydpå" er en glidebane til et skrækscenarie.

Sider