Læsetid: 8 min.

Kampen om kysten

Regeringen vil gøre det lettere for landets kommuner at bygge langs kysterne. Og mens naturelskere skumler og indsamler underskrifter, slikker de væksthungrende yderområder sig om munden. De lugter turister og har allerede skuffen fuld af projekter. Men hvem skal bestemme, hvem der må bygge ved kysten?
Turister tager i stigende grad til stranden ved Marielyst på Falster. Dernede er restaurantejer Ole Beck sikker på, at det skyldes det nye torv. Og nu drømmer de om en mole.

Ulrik Hasemann

2. juli 2015

På torvet i Marielyst på Falster sidder restaurantejer Ole Beck med et glas hvidvin i markise-skyggen foran sin restaurant. Han har opknappet skjorte og smiler bag Armani-solbriller. Der er mange turister i år.

»I de sidste år er turismen faldet med ti pct. om året. Så begynder man at tænke på at lukke sin forretning. Men i år er det helt vildt,« siger han.

Succesen skyldes det nye torv i den lille strandby. Det er han sikker på. Den gamle, kedelige butikshovedgade er væk, der er kommet plankedæk, og de mest larmende diskoteker er lukket. Det har trukket turister til, og nu vil en enig kommunalbestyrelse have mere: De har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovene til at lave en 150 meter lang strandmole i to etager, der skal gå 100 meter ud i vandet. Ole Beck er vild med ideen.

»Selv om vi har Danmarks bedste strand, er det ikke helt nok. Der skal noget service på. Lidt boder med is og sodavand. At man kan leje cykler og vandscootere. Ligesom nede sydpå. Jeg tror, det kommer næste år,« siger han.

Men ikke alle er glade for molen. Den vil ødelægge den smukke halvmånebugt, mener mange. Og hvad bliver det næste? Et hotel? Et vandland? Debatten om molen i Marielyst er et klassisk eksempel på en klassisk konflikt: Hvor meget må man bygge ved de danske kyster, og hvem skal bestemme? Markedet eller naturbeskyttelsesloven? Kommunerne eller staten?

Liberalisering

Lige nu er naturlovgivningen så restriktiv, at man knap kan sætte en bænk eller bygge et toilet tæt på kysten. Men det skal laves om, mener den nye regering, som vil liberalisere planloven, så kommunerne lettere kan bygge i »det åbne land og kystnære områder«, som det hedder i regeringsgrundlaget.

»Vores ambition er at give noget mere frihed til kommunerne, som i dag er underlagt en meget, meget restriktiv praksis i forhold til, hvad planloven giver mulighed for. Vi giver en form for frihedsbrev til kommunerne, og det kommer vi til at diskutere,« siger erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V).

Ulrik Hassemann

Det er sød musik i ørerne på mange yderområder, som hungrer efter vækst, og som ser turisme som en erstatning for de mange job, der er forsvundet. En af dem er Guldborgsund Kommune.

»Marielyst er vores turistcentrum. Vi har 6.000 sommerhuse med mulighed for at udstykke yderligere 1.200, så der er basis for vækst. Ikke kun turisme, men også nybyggeri,« siger borgmesteren i Guldborgsund, John Brædder fra Guldborgsund Listen.

»Stranden er 20 kilometer, og vi vil beslaglægge hundrede meter. Så er der stadig 19,9 km at boltre sig på,« siger han

Netop debatten om de danske kyster fik i 1911 en gruppe bekymrede naturelskere til at danne Danmarks Naturfredningsforening (DN). De var vrede over, at Nordsjællands kyst og skovområder blev udstykket til privat byggeri og kystspørgsmålet er stadig »hjerteblod« for DN, forklarer præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

»Det særlige ved Danmark er, at der er fri og lige adgang til kysterne. Du behøver ikke betale, og du kan tage dit tæppe, din madkurv, din fiskestang og din båd med. Når det bliver bebygget bliver det i højere grad set som privat. Når du liberaliserer, opgiver du ideen om, at det er demokratisk proces, der beslutter, hvordan der skal se ud ved kysten,« siger hun.

Hun er bange for, at byggerier som molen i Marielyst bliver en glidebane. Når der først er en mole, skal man også have et toilet. Og så en iskiosk. Og en kaffebar. En restaurant. Og til sidst et badeland.

Der ligger allerede en bunke med 38 projekter på Naturstyrelsens bord, som landets kommuner gerne vil have dispensation til at lave, bl.a. »et maritimt oplevelsescenter«, »et hotel- og konferencecenter« og »en mindre forlystelsespark«.

DN er så bekymrede, at de har lanceret en stor kampagne og indsamler underskrifter. De tror ikke, at kommunerne tør sige nej, hvis en investor med 50 millioner i lommen banker på borgmesterkontoret.

»Der er én, der ikke kan råbe op, og det er natur og miljø. Natur og miljø kan ikke betale penge. Den letteste og mindst visionære måde at skaffe penge på er at sælge arvesølvet, og hvis det her sker, så går det rigtig, rigtig stærkt,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Troels Lund Poulsen mener, at DN vildleder og overdriver.

»Det er lodret løgn. Vi taler ikke om, at strandene skal privatiseres, og at der skal bygges strandhoteller,« fastslår han.

»Jeg tror ikke, kommunalpolitikere er dårligere politikere end andre, og vi har fået større kommuner og langt større kompetencer i kommunerne. Vi skal selvfølgelig have nationale planlægningsrammer, og vi kommer ikke til at acceptere, at man bygger hoteller i strandkanten. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan få lov til at lave en tilbygning til et ishus, hvis man har brug for et handicaptoilet,« siger Troels Lund Poulsen

Men ifølge Jørgen Primdahl, der er professor i landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet, vil regeringens tiltag gå ud over naturen.

»Regeringen vil vurdere bæredygtigheden fra projekt til projekt, men det kan man ikke. Man kan ikke vurdere akkumulerede effekter af enkeltsager. Derfor vil det gå galt,« siger han. Han forudser, at kommunerne snart vil konkurrere om at udbyde attraktive byggegrunde.

Hvad er begrundelsen?

I Marielyst har den tyske familie Kuhle Johann netop begyndt deres ferie. De er tre generationer på urlaub i ét feriehus – ni mand og hunden Ritzo.

»Vi er på familieferie og skal bare slappe af. Her er sol, det er roligt, og det er tæt på stranden,« siger Madlin Kuhle Johann. Hun forstår ikke, hvad Marielyst skal med en kæmpe stor mole.

»Hvad er begrundelsen for at lave sådan én?«

– For at tiltrække turister. Det er for jeres skyld, kan man sige.

»Nååå. Det har vi ikke brug for. Det er unødvendigt. Det burde være som det er,« siger hun.

Hendes far bryder ind:

»Men vi mangler nogle fiskerestauranter. Her er ingen fisk. Vi vil rigtig gerne spise dansk mad.«

– En mere dansk fornemmelse?

»Ja. Genau,« siger Madlin Kuhle Johann.

Sidste år rejste 1,1 mia. mennesker på turistrejser – det højeste antal nogensinde – og Danmark tager sin bid af kagen. I 2014 brugte udenlandske turister 37 mia. kroner, og turistindustrien beskæftigede 110.000.

Det især tyskere, danskere og nordmænd, der ferierer ved de danske kyster. Men på grund af det dalende fødselstal i Europa kommer der færre børnefamilier. Til gengæld stiger andelen af midaldrende og ældre par.

»Det er ægtefæller eller vennepar på 45 til 50 plus, som rejser rundt, og de vil ikke bare sidde på stranden på et tæppe og lave et sandslot. De siger: ’det ville være rart med en lille smule servering. En kop kaffe, en øl, er glas vin og noget at spise,’« siger direktør i VisitDenmark, Jan Olsen.

Det er ikke svært at finde lidt at spise i Marielyst. På Tannhäuser Pizzabar ved torvet kan man få både pizza, durum, burger, schnitzel, nuggets og mexicansk mad, og en tjener stikker et menukort i hånden på enhver, der sænker gåtempoet en anelse.

Marielyst er en ægte ferieby med bed and breakfast, DanCenter og minigolf med perlegrus. Engang var byen sågar kendt som et sted, hvor unge drak sig i hegnet, ikke mindst på grund af tv-programmet Kongerne af Marielyst.

Stranden er byens bankende hjerte. Det er den, turisterne kommer for. Det er her, byens samles til sankthansbål, strandhåndbold og beach wrestling. Og det er her Falsters studenter brænder deres gymnasienotater, når huen er i hus.

Ulrik Hassemann

Morten Korch-agtigt

Men kæmpemoler og vandlande er dårlige vækststrategi, mener landskabsarkitekt Rikke Juul Gram, der sidder i Akademirådets Landskabsudvalg.

»I de små kystbyer ved vestkysten er mange i en transformationsproces fra at være fiskerbyer til at skulle være turistbyer, og mange af dem har klaret opgaven meget dårligt. De laver forkølede forsøg med 70’er-feriecentre og indkøbscentre. I stedet for at bygge nyt i yderste klitrække skulle man begynde at rydde op; fjerne alt den lort, der står i de små byer og se på, hvilke fortællinger man skal holde fast i og styrke i bymiljøerne. Det kan skabe spændende og egnsforankrede turistmiljøer,« siger Rikke Juul Gram.

Hun er bange for, at vi skyller den danske natur- og kulturarv ud med havvandet, hvis vi bygger for meget.

»Vi kommer i kontakt med os selv og vores eksistens, når vi er ude i de enkle og øde landskaber, hvor man ikke hele tiden bliver mindet om tiden og andre mennesker. Vi skal tænke 50 år frem. 100 år frem. Politikerne vil helst tænke i valgperioder. Fire år: Det er, hvad det tager, fra man sætter den første streg, til der står et badehotel,« siger Rikke Juul Gram.

Men den slags naturromantisk nostalgi giver turistkonsulent og ekstern lektor på Aalborg Universitet Peter Kvistgaard ikke meget for.

»Politiken-læserskaren har alle de rigtige holdninger til natur og kyst, men de bor i de større byer. Når de skal have et skud natur, kører de ud til kysterne og skuer ud over de åbne vider, ser en fugl, trækker vejret dybt og siger ’nej, hvor skønt.’ Og så kører de tilbage til byen og siger, at vi skal bevare kysterne. De, der bor derude, har slet ikke samme nostalgiske og romantiske syn på naturen,« siger Peter Kvistgaard.

»Det er folk fra København, Aarhus, Odense og Aalborg, som køber ferieboligerne på Læsø, Samsø og i Skagen. Så kommer de derop 4-5 uger om året, og der vil de helst have, at det henstår helt 1955-agtigt. Det skal være Morten Korch-agtigt, og folk skal gå omkring og være joviale, så man kan få sig en sludder,« siger han.

Videncenter for Kystturisme udpegede i 2012 20 »kraftcentre«, som allerede har tilstrækkelig mange hoteller, restauranter og veje til at håndtere turister. Her bør man give mere los til at udbygge, mener Peter Kvistgaard. Et af de steder er Marielyst.

»Ja, vi skal passe på vores klitter. Men det kan jo også blive så stift og sterilt, at der bare ligger en bunke sand, og så går man glip af en masse investeringer og muligheder,« siger han.

På stranden i Marielyst er vandet kun 16 grader, og de fleste holder sig på land. En kvinde i leopardplettet bikini og leopardtatoveringer kaster en oppustelig pingvin til et barn, mens en rødhåret pige med tyk solcreme på skuldrene og orange badevinger bygger et sandslot. Her skal molen ligge. Måske, altså.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Wolff
  • Anders Holst
  • Torben Arendal
  • Anne Eriksen
  • Birte Dahl
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
Jens Wolff, Anders Holst, Torben Arendal, Anne Eriksen, Birte Dahl, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard (18:00)
- har du et billede eller en nærmere beskrivelse af byggeri og anlæg i Klitmøller?
Som jeg husker stedet, var det meget øde, med en mole og optrukne fiskerbåde. Men ingen bebyggelse. Måske forveksler jeg det med Vorupør eller Bøgested Rende, hvor klitplantage og -hede også var totalt fremherskende. Hanstholm er jo en anden historie, og Østerild ligeså.
Om Hanstholm, er denne bog god:
https://books.google.dk/books/about/Viljen_Til_Hanstholm.html?id=GdSVXwA...

Sider