Læsetid: 3 min.

Kritik af lavt optag på humaniora

Selvom der i år samlet set er blevet optaget flere studerende på de videregående uddannelser, er der som følge af den såkaldte dimensionering blevet optaget tre procent færre studerende på de humanistiske studier. Det er dybt problematisk, lyder det fra universitetsverdenen og Danske Studerendes Fællesråd
optagelse studerende 2015

På uddannelsen Indianske Sprog og Kulturer på Københavns Universitet skal der lukkes ni af de 19 studiepladser, der var i 2013.

Casper Dalhoff

30. juli 2015

På de humanistiske uddannelser er der i år blevet optaget tre procent færre studerende end det foregående år. Det fremgår af en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der samlet set viser, at to procent flere studerende i år i forhold til sidste år er blevet optaget på en videregående uddannelse.

Den nedadgående kurve over antallet af humaniorastuderende skyldes den såkaldte dimensioneringsplan. Den indebærer, at en række uddannelser fra 2015-2018 skal optage færre studerende, hvilket særligt rammer humaniora, som i 2015 har måttet reducere antallet af pladser på bacheloruddannelserne med godt 500.

Lektor David Budtz Pedersen fra Københavns Universitet, der forsker i humaniora, er kritisk over for konsekvenserne af dimensioneringsplanen, som altså nu begynder at vise sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nu er der altså temmelig mange også attraktive humanistiske fag, der har ledige studiepladser, bare på KU.
Jeg sad selv og overvejede at springe fra mit eget nye studium for at tage et af de andre - men skyndte mig så at trykke på knappen med 'ja tak' for at undgå yderligere fristelser.

Henrik Brøndum

Der er noget sjov med disse tal. Der bliver jo optaget flere på en videregående uddannelse end der typisk bliver født i hver årgang?

Henrik Brøndum

Det er noget vrøvl at humaniora er erhvervsrelevant på grund af design, oplevelser og kreativitet. Disse ting stimuleres kun lidt af uddannelse. Det relevante er, at den unge hjerne udsætter sig selv for en særdeles krævende akademisk udfordring. Det udholder den kun hvis den er interesseret - og for mange er interessen helt uden erhvervsrelevans. Men den hjerne der har været gennem denne process kan så bedre klare et af de mange generalistjobs - hvor man alligevel skal lære nogle helt specifikke værktøjer som ingen med fornuft kunne drømme om putte ind i en uddannelse.

Jeg har lige talt med en velkvalificeret næsten kandidat fra Copenhagen Business School. På trods af et udmærket forløb ligger der mindst 3 års on the job træning af specifikke færdigheder før vi nærmer os en professional medarbejder der vil kunne løse de opgaver vi har på egen hånd. Dette er formelt anerkendt for jurister (advokatfuldmægtige), medicinere (turnus) og i flere andre sammenhænge.

Det undrer mig at dem der diskuterer uddannelsesplanlægning overvejende tænker i "erhvervsrelevant", praktikforløb etc. hvor de hellere skulle levere gode hoveder .... som vi i erhvervslivet så selv betaler for at lære at skrive mødereferater, lave en plan med 7 punkter, vurdere omfanget af en opgave etc.

Torben Nielsen, Peter Marckwardt, Morten Ubbesen, Thomas Holm, Gert Selmer Jensen, Claus Jørgensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Desværre ligger der i Henrik Brøndums velmente indlæg et lille overspring: at folk ikke uddanner sig for efterfølgende hos erhvervslivet at erhverve almene færdigheder - som de i øvrigt allere selv har måttet tilegne sig for at kunne gennemføre deres studier - men for at gøre fyldest i samfundet med den viden og de indsigter, de har opnået ekspertise indenfor.
Der er helt sikkert udmærkede institutioner, der producerer elever med de færdigheder, erhvervslivet har brug for at få udført; men for den universitetsuddannede vil oplevelsen af at spilde sin tid, oven i købet med opgaver, som man oftest let kan gennemskue det illusoriske i, altid ligge i baghovedet: man er ikke uddannet til at tjene, men til at herske - indenfor sit eget felt.