Læsetid: 3 min.

Kritik: Skævt at sammenligne integrationsydelse med SU

Integrationsminister Inger Støjberg sammenligner regeringens nye integrationsydelse med studerende, der modtager SU. Men det er misvisende, siger ekspert
Regeringens plan er at indføre integrationsydelsen, så den kommer til at gælde fra september. Den vil også gælde for personer, der allerede er i Danmark.

Jacob Ehrbahn

3. juli 2015

Det er »helt skævt«, når integrationsminister Inger Støjberg (V) sammenligner den nye integrationsydelse, som regeringen vil indføre og målrette udlændinge, med at tilbyde SU til studerende. Det siger lektor Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet, der har lavet undersøgelser af den tidligere starthjælp, som ligner den ydelse, regeringen nu vil indføre.

Inger Støjberg har eksempelvis sagt til Jyllands-Posten, at det »beløb, som vi tilbyder vores egne unge studerende, mener jeg bestemt også, at man kan være bekendt at tilbyde en nyankommen flygtning til Danmark«. Men studerende på SU har eksempelvis mulighed for at optage særlige lån fra staten og har desuden mulighed for at tjene penge ved at have et studiejob, påpeger Morten Ejrnæs.

Regeringen har ikke nævnt noget om, at modtagere af den nye integrationsydelse vil få samme muligheder med det lovforslag, der i dag bliver fremsat for Folketinget. Foruden mulighederne for lån og studiejob, så er livssituationen for de to grupper også helt forskellig. Studerende går »af egen drift i gang med en uddannelse og har dermed en forventning om, at de inden for en vis årrække har afsluttet den uddannelse og derefter vil få et almindeligt eller endda højt indtægtsniveau,« siger Morten Ejrnæs.

»Denne gruppe af studerende kan man slet ikke sammenligne med,« siger Morten Ejrnæs med henvisning til de fremtidige modtagere af integrationsydelsen. Han fremhæver desuden, at studerende ofte har et netværk, der på forskellig vis kan støtte med både penge og naturalier. Til kritikken siger Inger Støjberg: »Det er klart, at det er to forskellige livssituationer, men det ændrer jo ikke på, at man godt – ud fra en rimelighedsbetragtning – kan sige, at det er et passende niveau. Og det synes jeg, at det er«.

Afsavn

Regeringens plan er at indføre integrationsydelsen, så den kommer til at gælde fra september. Den målrettes personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. Det gælder altså også personer, der allerede er i Danmark, men ikke opfylder kravet. For et par med et eller flere børn vil det betyde, at familien vil modtage samlet omkring 12.000 kroner mindre i integrationsydelse i forhold til kontanthjælp, viser tal fra regeringen. I stedet for at modtage 28.832 kroner sammenlagt, vil parret modtage samlet 16.638 kroner før skat.

»Det helt centrale er, at det vil føre til fattigdom og afsavn,« siger lektor Morten Ejrnæs.

Læs også: ’Hvis de skærer i ydelserne, hvordan skal vi så leve?’

Regeringen har desuden lavet beregninger af, hvordan forskellige familietypers rådighedsbeløb samlet set vil blive påvirket, når integrationsydelsen bliver til virkelighed. I beregningerne indgår en række andre ydelser, som afhænger af eksempelvis antal børn. Beregningerne viser, at et ægtepar med tre børn samlet set vil skulle leve for 4.400 kroner mindre om måneden.

Men i beregningerne er det forudsat, at familien har været i Danmark i mindst to år, så familien ikke bliver ramt af det optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, som regeringen planlægger at indføre. Dermed kan familier, der ikke har været i Danmark i to år, altså reelt se frem til et mindre rådighedsbeløb end det, som er forudsat i regeringens tal.

Adspurgt om hvilke moralske overvejelser, der ligger bag at indføre en integrationsydelse, som ifølge kritikere vil føre til fattigdom, siger Inger Støjberg, at det »afgørende« for hende er, at udlændinge er i »tryghed«, når de kommer til Danmark. Og desuden, at de har gode betingelser for lægehjælp og får mulighed for at komme i gang med en tilværelse i Danmark, som gør, at de kan komme ud på arbejdsmarkedet.

»Det må og skal være endemålet, at man kommer til at bidrage på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Læs også: Politik der skaber fattigdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
Henrik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Blaabjerg

Sort, sortere, Venstre

Else Damsgaard, Rasmus Kongshøj, Jan Pedersen, Per Klüver, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Sort, sortere, Støjberg

Henrik Christensen, Else Damsgaard, Rasmus Kongshøj, Mads Berg, Jan Pedersen, Per Klüver, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Beskæmmende.
At en dansk politiker er så far out, at hun vil fremme fattigdom i Danmark for signalværdiens skyld, - for at undgå at mennesker i nød beder om hjælp??!!
Signalet er sort.

Henrik Christensen, Agnes Marie Geleff, Else Damsgaard, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Mads Berg, Jan Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Wienholtz, Morten Jespersen, Per Klüver, Daniel Hansen, Anders Kristensen, Torsten Jacobsen, Rikke Nielsen, Søren Andersen, Dan Johannesson, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Tue Romanow, Elisabeth Andersen, Peter Hansen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og så denne satans læggen på ryggen for arbejdsmarkedet.

Else Damsgaard, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Daniel Hansen, Anders Kristensen, Vibeke Hansen, Søren Andersen, Dan Johannesson, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Elisabeth Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Overaa Thygesen

Det kan ogsaa blive yderst morsomt for os der har tilbragt en aarraekke i udlandet for at dygtiggoere os, med intention om at vende tilbage til DK. Specielt hvis man skulle vaere saa uansvarlig at have fundet sig en udenlandsk partner i loebet af den periode...

Henrik Christensen, Else Damsgaard, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Mads Berg, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Daniel Hansen, Felix Austin, Gunnar Biedermann, Anne Eriksen, Bodil Waldstrøm, Elisabeth Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Peter Hansen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jeg så hende på TV stå og forsvare ydelsen med henvisningen til "danske unge". Jeg havde lyst til at råbe til hende, at SÅ dum kan man sgu ikke være.
Foruden de fordele, som der henvises til i artiklen, så kan studerende også få rabat på en række ting, de kan få en relativ billig bolig - og så har de som regel også nogle forældre, der giver lidt i ny og næ.
At sammenligne ydelsen til folk, der har mistet næsten alt og kun ankommer med en kuffert,med ydelse til "danske unge" er så tåkrummende dumt,at damen burde tilkendes invalidepension.

Jeppe Lykke Møller, Henrik Christensen, Agnes Marie Geleff, Else Damsgaard, Thomas Petersen, Morten Lind, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Mads Berg, Jan Pedersen, Pernille Rosberg Frederiksen, Christel Gruner-Olesen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Per Klüver, Daniel Hansen, Felix Austin, Leif Høybye, Søren Andersen, Hilbert Larsen, Peter Hansen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Lige nu er det udlændinge det går ud over. Men signalet er sendt: Alle sociale ydelser skal ned - det skal nemlig kunne betale sig at arbejde.

Eneste forskel på V og LA er, hvor hårdt man vil gå til værks.

En af regeringens ministre har været ude med, at man også burde se på førtidspensionerne - det skal nemlig kunne betale sig at arbejde. Og det er uanset, at det er ret usandsynligt at de fleste førtidspensionister nogen side kommer i arbejde.

Henrik Christensen, Britt Kristensen, Agnes Marie Geleff, Else Damsgaard, Elisabeth Andersen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Mads Berg, Jan Pedersen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Per Klüver, Daniel Hansen, Felix Austin, Søren Andersen, Anne Eriksen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Herdis Weins
Du glemmer vist, at førtidspensionen/invalidepension er så godt som afskaffet ... men jeg ville da gerne tilkende Støjberg et ressourceforløb på kontanthjælpsydelse! Det kunne nok sætte fut i hendes sans for 'realisme'

Vivi Rindom, Henrik Christensen, Britt Kristensen, Agnes Marie Geleff, Else Damsgaard, Elisabeth Andersen, Morten Lind, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Mads Berg, erik mørk thomsen, lars abildgaard, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Daniel Hansen og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Det er for at sige det lige ud ... sort... det giver ingen mening. Jeg må indrømme at jeg finder det menneskesyn der ligger til grund for sådan noget her.... ja... uempatisk .... og så bider jeg lige mig selv i tungen.

For at sætte det i perspektiv.. så er det nok sådan cirka halvdelen af hvad Bertel får bare i ministerpension.
http://enhedslisten.dk/faktaomministerpension

// Jesper

Kim Houmøller, Else Damsgaard, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Karsten Aaen, Per Klüver, Daniel Hansen, Benny Larsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Møller-Larsson

Det er logik for burhøns, at man ikke sammenlinge studerende og flygtninge! Ergo er Inger Støjberg dummere end en burhøne. Det er bare en skam, at når nu Inger har fået magt, som hun har agt, ja så er det andre befolkningsgrupper, der skal finde sig i at blive behandlet som burhøns. Så en burhøne behandler almindelige folks som burhøns: Sikke et system: tak for denne pinagtige udnævnelse Lars Løkke. Det var lige netop den kombination, jeg frygtede mest inden valget: Inger som Integrationsminister! Og den frygt har hun allerede stadfæstet. Lad mig foreslå, nu når der nedlægges og sammenlægges så mange ministerier, at vi kalder Integrationsminister for Ingerministeriet i stedet. Hvad Ingerministeritet, så kommer til at stå for må tiden vise, men integration bliver det i hvert fald ikke!

Vivi Rindom, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Jan Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Lise Lotte Rahbek - og ja, det havde jeg glemt. Jeg kan snart ikke følge med i alle forringelserne.
Men ja - et langtstrakt afklaringsforløb - eller hvad buzzordet er lige i denne uge - på kontanthjælp med nogle rigtigt nidkære sagsbehandlere - det kunne jeg unde hende ( og en del andre bøvhoveder), der i årevis har haft en yderst komfortabel løn med diverse frynsegoder. Så vil hun opdage, at under de vilkår er selv den lille startboks fra Ikea en stor udgift.
Her i ejendommen har vi etableret en genbrugs i kælderen. Der sætter vi f.eks. lamper, køkkenservise, pynteting, tasker m.m. ned,når folk ha købt nyt, fordi de har skiftet smag - eller er flyttet sammen og har fået for meget. Og det er som regel meget pæne ting, der kommer derned. Andre beboere kan så tage tingene - men det sker sjældent, for vi har allerede, men jeg har da bla. hjembragt en vase, nogle pastatallerkner og andre småting. Når tingene har stået en månedstid, kommer de til en hjælpeorganisation, der giver dem videre til udsatte familier.
Det kan faktisk betyde ret så meget for sådan en familie, der kun har penge til det mest nødvendige, at kunne udvælge en pæn vase eller kaffestel til 6 personer. Det tror jeg slet, slet ikke fr. Støjberg kan forestille sig.

Britt Kristensen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Mads Berg, erik mørk thomsen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Daniel Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Problemet for flygtninge der kommer til DK er, at de ikke har mulighed for at få familien hertil, så de forsøger selvfølgeligt at hjælpe deres (efterladte) børn med hvad de har. Nu har de ingenting!

Morten Lind, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Jesper Frimann

Bertel har været mere end 20 år i folketinget, så han får den store pension.

Mon ikke det var formålstjenesteligt at se på hvad andre lande giver til flygtninge. I Radio24syv kunne man i hvert fald høre at Sverige som udgangspunkt gav mindre omend nogle tillægsydelser gjorde dem sammenlignelige med Danmark. Det er vel næppe "inhumant".

Hilbert Larsen

Jeg kan godt forstå harmen, når den sorteste moral (hvis det kan kaldes moral overhovedet) får magten. Men hvad der er endnu mere frygteligt er, at så mange danskere kan stemme på sådanne partier. Vi må nok desværre erkende, at den danske moral generelt er i et enormt forfald.
Jeg troede at dette kun kunne ske i et diktatur med lang tids indoktrinering. Eller er det omvendt: At mennesket i bund og grund er uden moral, og blot et egoistisk og simpelt dyr, som "slagter" de svage?

Erik Jensen , Mads Berg, Carsten Wienholtz, Per Klüver, Daniel Hansen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Venstre vil hellere bruge vores penge på fængsler, end på fattigdom.

Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Anders Hede

Sveriges system er skruet helt anderledes sammen end det danske, der er en lang række tillægsydelser i sverige der gør at det ikke er sammenlignelige, medmindre man udregner hvad disse er i kr. og øre. I danmark giver man i grove træk folk pengene og så må de selv finde ud af at få det til at række!

Logisk nok betyder den danske model at folk skal have et str. beløb og oveni skal man ligge leveomkostninger i de forskellige lande. Sumasumarum er at man ikke får et guldæg i dk selvom de sorte gerne vil få det til at fremstå sådan.

For i øvrigt kan en studerende ikke få det til at løbe rundt på en SU alene i de støre byer (Kbg og Århus), jeg kender for i øvrigt ikke nogle der kan få det til at løbe rundt uden at de har en partner eller forældre til at give tilskud til livet!

Så hvordan skal de så. En kontanthjælpsats er omt. det der skal til for at klare livet i dk. Men denne ydelse har man også ligepræcis råd til at få billig tøj på kroppen (læs H&M og Supermarkedstøj, genbrug og lignende)

Rasmus Kongshøj, Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Ja Inger er helt ude - hold op hvor er det sort, så sort at ingen ord længere kan dække det. Men okay det var også helt sort dengang hun stod som de arbejdsløses bøddel. Men hun overgår alligevel sig selv her.

Utroligt hvor lavt man kan sænke sig som menneske - jeg er målløs

Rasmus Kongshøj, Mads Berg, Steffen Gliese, Per Klüver og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Peter Tagesen - jeg blev engang i 90'erne spurgt af en udlænding, hvordan man dog i Danmark kunne få folk til at betale så meget skat for via den at kunne give alle skolegang, uddannelse, ordentlige sundhedstilbud etc.
Jeg svarede, at det havde det også taget et par generationer at opdrage dem til.
Men det tog mindre end 1 generation at vende den gængse moral for rigtgt manges vedkommende.

Henrik Christensen, Laust Persson, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Kim Houmøller, Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Daniel Hansen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Sammenligningen er vel ikke tilfældigt? Jeg tror, at der er tænkt en del over det! Det sender et værdisignal til en masse mennesker, der synes, at det lyder retfærdigt, og ikke tænker mere over det! Og dem er der jo mange af i Danmark!

Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar
Gunnar Biedermann

"Adspurgt om hvilke moralske overvejelser, der ligger bag at indføre en integrationsydelse, som ifølge kritikere vil føre til fattigdom, ..."

Er det egentlig ikke "journalistikken" - den fjerde statsmagt - som er problemet ?

"Ifølge kritikere ..." betyder jo: "Jeg ved ikke rigtig .... nogle siger det ene og nogle det andet ... der er ingen absolutte sandheder i denne verden. Men hvis jeg nu smækker en mikrofon i ansigtet på et par politikere, "forskere" og kommunikationsmedarbejdere med tilsyneladende modsatte synspunkter ... så skulle alsidigheden vel være dækket ind."

Hvem er egentlig hovedansvarlig for, at de mest amoralske, menneskefjendske, økonomisk vanvittige og matematisk uladesiggørlige ideer kan normaliseres på et par dage ? Politikerne ? (Man kan ikke bebrejde en parasit for, at den snylter.) Eller deres mikrofonholdere ?

På et par dage er der i "forskerkredse" opstået konsensus om, at Irak-invasionen "oplagt" var i strid med international ret.

http://www.information.dk/538184

I så fald er der tale om den ultimative krigsforbrydelse, for hvilken de ansvarlige bærer det fulde ansvar. Ikke bare for "invasionen", men for alle de katastrofer, der er "indtrådt" i Irak siden 2003.

Jeg linker beskæmmet til Politikens "analytiker" fra Statskundskab, som i dagens netudgave giver fremtidige "krigsherrer" gode råd om retfærdige krige fra en ordstyrers synsvinkel. En "retfærdig krig" skal bl.a. være "retfærdig", "oprigtig", "omkostningseffektiv" og "ikke for voldsom". (Hvis Irak-kommissionen bliver nedlagt, må der være en anstændig grund) Se det er journalistik ! Det gælder om at være på forkant med fortiden !

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2743732/retfaerdig-krig-syv-krite...

erling jensen, Carsten Wienholtz, Per Klüver og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar

Sammenligningen er, som Ejerslev beskriver, irrelevant - og tåbelig.
Men hvad skal ydelsen dække. Er der gratisydelser, som flygtningen nyder godt af ?
I så fald er sammenligningen også forkert - bare med modsat fortegn.
Alt skal med, hvis beskrivelsen skal være tydelig - også almindelige udgifter i dagligdagen.

Morten Hansen

Ja, det kræver jo faktisk ikke engang en ekspert til at gennemskue det kyniske spin som Støjsenderen pakker sin fattigdomspolitik ind i. Det eneste det kræver er kendskab til hvad studerende rent faktisk lever af, og jeg kan ikke erindre at have mødt en eneste, der kunne leve af sin SU alene. At journalisterne ikke påpeger dette hver gang sådan et gustent overlæg udbasuneres, ja det skyldes vel næppe at det er for svært eller indviklet for hverken Hr. & Fru Danmark eller det danske journalistkorps at gennemskue.

Ja, man kunne jo eksempelvis spørge Fru Støjberg, hvor mange studerende hun er bekendt med, der lever af deres SU og KUN af deres SU (ingen forældrehjælp, studielån, erhvervsarbejde osv.), og så kunne man jo derefter klippe over til en historie, der følger en række pæredanske studerende og ser på, hvordan deres privatøkonomi i virkeligheden hænger sammen og hvordan den ville se ud, hvis SU'en var den ENESTE indtægt - især når man så fratrækker diverse studenterrabatter og benytter sammenlignelige kvadratmeterpriser for boliger.

Vivi Rindom, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Mikkel Nielsen, Mads Berg, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

Gunnar Bleidermann

"Hvem er egentlig hovedansvarlig for, at de mest amoralske, menneskefjendske, økonomisk vanvittige og matematisk uladesiggørlige ideer kan normaliseres på et par dage ? Politikerne ? (Man kan ikke bebrejde en parasit for, at den snylter.) Eller deres mikrofonholdere ?"

Det er politikerne. Det er dem der har den politiske beslutningsproces. Bestemt ikke befolkningen. Var det det befolkningen, i henhold til enkel demokratisk/folkestyre forståelse, så er der al mulig grund til at antage, at den faktuelle situation var ganske anderledes end for indeværende.

Økonomi er den enkle forudsætning for ethvert politisk spørgsmål uanset hvad det handler om. Ideologisk tro har bestemt intet med sagen at gøre. Der er intet andet end logisk pragmatik i nationaløkonomi. Det er helt modsat ideologer, der ødelægger lande, ved at tro uden at forstå.

Morten Hansen

Blandt de få "obligatoriske udgifter" som studerende har i modsætning til flygtninge er dem til bøger/kompendier, samt muligvis en bærbar (der kunne argumenteres for enten at en bærbar ikke er officielt obligatorisk for studerende, eller at flygtninge ikke behøver en computer - for begge parter gælder, at de i princippet kunne anvende andres IT-udstyr ifm. studier og kontakt til det offentlige).

Udgifter såsom transport afhænger jo af både den studerendes og integrationsydelsesmodtagerens enkelte forhold, bl.a. hvor man bor ift. hvor man har "bundne opgaver" (undervisning, mødepligt, indkøb osv.). I og med at hverken studerende eller integrationsydelsesmodtagere kan vælge frit hvor de vil bo (studerende af økonomiske årsager mens sidstnævnte endda placeres rent administrativt), så kan der for begge parter være mere eller mindre "tvungen transport", der også skal indregnes - men med den forskel at SU-modtagere jo kan få klækkelige rabatter på offentlig transport (som jeg ikke har hørt, at Fru Støjberg har tænkt sig skulle udstrækkes til integrationsydelsesmodtagere).

Else Marie Arevad

Er knap 29.000 kr. om måneden en flygtningefamilie med to voksne og to børn for lidt, for meget eller passende? Det er i hvert fald mere, end min mand og jeg har tilsammen i tjenestemandspension og folkepensionens grundbeløb efter et langt arbejdsliv.
Hvis vi skal tage imod mange flere flygtninge, bliver vi måske nødsaget til at skære lidt i ydelsen, men at sætte den ned til SU-niveau lyder helt urimeligt.

Hans K Hansen

Morten Hansen

Må jeg være fri. Danmark er i forvejen verdens mest beskattede land. Befolkningen overhøres den ene gang efter den anden, både med hensyn til Foghs krigsdeltagelse Irak, S og RV's stop for analyse i forbindelse med omkostningerne/indtjeningen ved indvandring.

Alt imens alle lader som om Danmark er et folkestyre. Befolkningen har markant andet tværpolitisk syn på virkeligheden. Grækenland er forført af deres politikere. Landet på randen af fallit, mens man har forsømt politisk økonomisk pragmatisme.

Og så snakker du om vildledning. Det her handler om at Danmark ikke skal ledes af ideologer der bringer landet yderligere ud af fattigdommens vej. At man prioritere dansk velfærd over verdens fattige, ved at indse den faktuelle virkelighed, at Danmark ikke er større end en by talt i indbyggertal.

Det er ikke kun rød blok der fører uansvarlig økonomisk politik. Det har vist sig som en fælles blå/rød tradition gennem de sidste 40 år, specielt ved at hævde, at politikerne er klogere end befolkningen.

Sandheden er, at politikerne generelt set er uden erhvervserfaring, ikke pragmatiske, og bestemt ikke lydhøre for befolkningsflertallet. Et af disse emner er, at indvandring er et befolkningsanliggende. Noget politikerne skal rådføre sig med befolkningen om, såvel som krigsaktivisme.

Men det har politikerne ikke til sinds. De handler, og det er både de røde og de blå, hen over hovdedet på en stadig mere måbene befolkning.

Så langt så godt. Nu har man ikke flere penge. Spareøvelserne begynder, og det skal de også, men hvordan ser prioriteringerne nu ud?

Ole Rasmussen

Nu er der hjælp at hente, for HT lovede i valgkampen at ALLE asylansøgere og migranter skal arbejde fra dag 1. Jeg vil tro de bliver indlogeret på et center om eftermiddagen, og næste morgen kommer ens ny arbejdsgiver og viser vej. Det er mere end man har kunne stille en dansk borger i udsigt.

Hans K Hansen

Er de det Finn Dalgård.

Hvilket land er mere beskattet end Danmark?
Hvem er almindelige danskere?

Det handler ikke om at viljen til at hjælpe nødstedte, men om ikke at hjælpe islamister og kriminelle. islamisterne er ikke til at slippe af med, har de først opnået statsborgerskab, for de hjælpeløse politikere har ikke mange brikker at flytte med.

Indtil videre er der estimeret ca 30.000 tusinde islamister i Danmark (11%) der er tilhængere af sharia. Mellem 30-40%, ud af den samlede indvandrene befolkning på 10%, er, eller har været fængslet.

Vil du have jeg henviser til statistik, eller kan du selv?
Her er deres egne besvarelser:
http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Muslimske_indvandre...

Læg mærke til hvem der er imod homoseksuelle og hvem der vil forbyde religionskritik ...

Hvis man ikke kan forstå at der er noget der ikke stemmer vedrørende venstrefløjens følelsesladede selvbedrag, eller blot fordi man tror på alt fra den fløj, hvem tror så løgn bliver sandhed fordi det gentages?

Hvorfor er der ikke råd til at gamle kan få bad to gange om ugen? Hvorfor ligger patienterne, på fjerde årti, stadig på hospitalsgangene? Hvor er venstrefløjens modstand mod religiøs baseret antidemokrati blevet af?

Hvor er pengene til indenrigspolitisk socialpolitik blevet af? Hvordan kan man forbedre økonomisk vækst, ved at brandbeskatte dem der betaler de sociale ydelser?

Steffen Gliese

1) Den høje skat har meget lidt med lønmodtagerne at gøre, de er mellemmænd i forholdet erhvervslivet/staten. En væsentlig del af arbejdets værdi lønnes på den måde ved opretholdelsen af gratis og støttede velfærdsydelser.
Det første, der vil ske ved lavere skat, er, at virksomhederne vil sænke lønningerne og ramme lønmodtagerne dobbelt: dels ved en mulig mindre købekraft, dels ved nedskæring på velfærdsydelserne.

Søren Kramer

Skattetrykket i 2013 og 2014 er 51 pct af bnp pga ekstaordinære indtægter ift. Pensionsbeskatning. I 2015 vil det ramme 47.5 og dermed være en smule lavere end 1995.

Ole Rasmussen

Peter Hansen. For nu at blive i min terminologi, at ALLE de - er det 20.000 ny asyl/migrant danskere om året vi bliver - skal arbejde fra dag 1 til overenskomstmæssig løn, så vil skatteprovenuet stige, og man kan sænke skatten... samtidig har man skabt en række ny jobs, en togfond, en femerntunnel, hav-vindmøller, en masse ny arbejdspladser, som mere end kompenserer for de 1700 landbrug som er på vej i konkurs. Og problemet er løst. Hvis man samtidig sænker skatten i bunden, så stiger indtægterne fra momsen, som man sætter op til 26%, for at modvirke topskattelettelserne. De rige bruger faktuelt mere end de fattige, så ligningen holder vand. Det er sårn en lidt Corydonsk regnestok metode. Han satte folkepensionen op fra 2014 til 2015 med 2% til 108.700, og bundskatten med 3%. Den grønne afgift blev sænket, og på den måde fik alle mere, uden at få noget som helst. Det med pensionsbeskatningen i 2014 og 2015, der læste jeg, at det har kostet 117 milliarder kroner at fremskynde skatten, som nu mangler i budgetterne fremadrettet!

Hvad er der dog gået galt for os? Siden hvornår var danskere et folkefærd, der opførte sådan her?

Steffen Gliese

Ole Rasmussen, jeg tror, du har brug for at overveje pengenes natur. I realiteten har man aldrig mere end det, der er i dette selvsamme øjeblik.

Nu må i stoppe med det hetz på "os selv".

Vi modtager i DK, alle der søger asyl, giver dem et trygt sted at bo og giver dem penge nok til at få mad på bordet hver dag. I disse år er der sindsygt mange på flugt, men ud af de 14000 vi modtog sidste år, var kun 6900 berettiget til asyl. Resten var bekvemmeligheds flytninge. Dem giver vi også asyl med bolig og penge hver måned til mad og tøj, indtil de bliver smidt ud igen hvis de taber retten til asyl i dk igennem ankeinstanserne.

Om jeg forstår hvad i synes er umenneskeligt i dette, forstår jeg simpelthen ikke.

Disse mennesker har brug for at få afgjort deres asylsag hurtigst muligt, så de enten kan kommer igang med at leve, arbejde og bo i DK, eller søge et andet land de kan få lov at slå sig ned i.

Hvis hele DK blev bombet og jeg måtte søge asyl i et andet land, vil jeg da være lykkelig hvis jeg kunne få fred og ro, et sted at bo, en skole til mine unger, også ellers blot hurtigst muligt svar på om jeg kunne komme ud og arbejde i dette nye samfund.
Så længe jeg fik mad og tag over hovedet i ventetiden, så ville jeg da være lykkelig.

Hvorfor er i ikke stolte af alle dem vi tager imod og hjælper i disse år??

Lars

Ole Rasmussen

Lars du modtager gerne alle og giver dem en check. Jeg gør ikke. Så hvis de kan finde et andet sted, så er det fint med mig. Jeg har set min mors liv på et plejehjem, og det var ikke smukt.

Det er ikke bare fattigdom disse nye ydelser vil medføre men direkte elendighed, depression, og alt det fører med sig for familien, især børnene og last not least en stigning af "indvandrer" kriminalitet. Fordi folk skal jo leve af et eller andet når pengene ikke slår til. Og så har man jo lukket for alle andre muligheder end stjæle. Ja, så kan de selvfølgelig også vælge at tage tilbage hvor de kom fra.

Men ligemeget hvor store anstrengelser vores folkekære politikere vil gøre, så vil det ikke lykkes at skabe en situation hvor det bliver værre for flygtninge at blive i Danmark frem for at tage tilbage til deres hjemegn. Medmindre man vil smadre det danske samfund så godt og grundigt at vi også her får de samme "borgerkrigslignende" omstændigheder som der findes i Libyen, Syrien, Irak, Sudan, Eritrea, eller hv0r det nu er flygtninge kommer fra.

Det er en fuldstændig tåbelig strategi hvor der kun vil være tabere. INGEN, ej heller de mest hårdkogte DF fanatikere vil og kan vinde når vores samfund bliver strammet op over bristepunktet bare fordi vi har en parlamentarisk situation som gør det muligt at nationens andenstørste parti IGEN kan føre ekstrem politik uden at skulle tage ansvar for det og hvor samfundets mest sårbare grupper ender på hakkeblokken for politiske studehandler. Jeg er temmelig sikker på at der ikke findes et flertal i den danske befolkning der vil være med til at skabe den slags samfund Støjbergs initiativ lægger op til.

Apropos ansvar, så har jeg svært med at forestille mig hvordan Støjberg kan tåle at se sig selv i spejlet eller hvordan hun kan sove om natten. Før eller senere må samvittigheden indhente hende. Hvor vi dog lige har fastslået at Danmark er en kristen nation.

Kristen?

Herr Jesu, så gør dog noget mod at dit navn bliver trådt i sølet for politisk vindings skyld!
Eller skal flygtningene bare holde den anden kind til?

Hvis Danmark er et kristent land, så skal vi vist have skrevet biblen om. Måske noget i denne retning?

Lignelsen om den ubarmhjertige minister:
25 Da rejste en borger sig og ville sætte Inger Støjberg på prøve og spurgte hende: »Moster, hvad skal jeg gøre for at få et fedt liv?« v26 Hun sagde til ham: »Hvad står der i JP? Hvad læser du dér?« v27 Borgeren svarede: »De fremmede kommer og bruger alle mine penge. De formerer sig som rotter, lugter af hvidløg, og skriver samfundskritisk knækprosa« v28 Inger Støjberg sagde: »Du har læst rigtigt. Brug du i stedet dine penge på dyr vin, iPhone og mad kogt i olie.« v29 Men borgeren tvivlede og spurgte Inger Støjberg: » Men hvad hvis de fremmede er på flugt fra krig og har brug for hjælp?« v30 Inger Støjberg svarede og sagde: »En mand var på vej fra Syrien til Sverige og faldt i hænderne på politiet. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. v31 Tilfældigvis kom en sagsbehandler den samme vej; han så manden, men gik forbi. v32 Det samme gjorde en embedsmand, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. v33 Men en dansk minister, som skulle i biografen, kom hen til ham, og hun fik angst, da hun så ham. v34 Hun tænkte »hvordan skal jeg få råd til olie og vin, hvis den sårede mand tager alle mine denarer? « v35 Den danske minister besluttede at den sårede mand ikke skulle have ret til et ordentligt liv, ferie, familie eller folkepension.v36 »Men er det ikke ondskab, at skade nogen, der har brug for hjælp?« spurgte den forvirrede borger.v37 Den danske politiker svarede: »Nej, for min bedstemor ligger på plejehjem og har det dårligt. Hun er gammel, ensom, beskidt og spiser udkogte kartofler med grå sovs. Derfor skal andre også have det dårligt. «

Henrik Christensen, Karsten Aaen og Niels Møller-Larsson anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

David Adam. Er det plejehjem som skal betale prisen for,at migranter og flygtninge kan hæve sociale ydelser som vi andre ikke kan, eller er det folkepensionisten, er det de unge arbejdsløse eller dem på SU, eller hvem er det som skal betale de 10 milliarder, eller er det snart 15 milliarder det koster om året at være barmhjertig på andres bekostning? I øvrigt anser jeg biblen for en gang makværk.

Keld Albrektsen

@ ole rasmussen: Hvorfor SKAL det altid være såkaldt svage borgere, der skal betale for andre, der har hjælp behov? Man kunne jo lade være med at smide millliard-pakker efter bankerne som belønning for de kriser de selv har skabt :-)

Henrik Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Kjeld Albrechtsen, det er det jeg spørger David Adams kristne barmhjertighed om, da han jo åbenlyst er mod , at ældre på plejehjem skal der ikke tages vare om?

Citat Davis Adam : "Men er det ikke ondskab, at skade nogen, der har brug for hjælp?« spurgte den forvirrede borger.v37 Den danske politiker svarede: »Nej, for min bedstemor ligger på plejehjem og har det dårligt. Hun er gammel, ensom, beskidt og spiser udkogte kartofler med grå sovs. Derfor skal andre også have det dårligt. «

Det er jo en bemærkelsesværdig retorik at benytte, da de som hænges for at ville andre det dårligt, er ude af stand til at svare tilbage... sådan er det måske bare i den kristne tro, jeg ved det ikke.

Nu er det jo engang svært at debattere med folk, som har den mening, at man skal prioritere udgifter til udlændinge på danske borgeres bekostning, at checks er noget man skriver ud, men om der er dækning er lidt lige gyldigt, for nogen kommer jo betaler regningen. Jeg spørger om, hvem skal betale, eller skal vi bare betale hvad det koster?

Nu mener jeg ikke bankerne har skabt krisen, de har båret ved til bålet. Krisen er skabt politisk, af politikere med dårlig dømmekraft. Ikke fordi jeg holder med bankerne, men at krisen kom bag på alle i Danmark i 2008 er mig en gåde.

Herdis Weins

Hold nu op med alle de gamle på plejehjemmet. Det står til enhver tid staten, regionerne og kommunerne frit for at bruge en større andel af deres budgetter på social-/sundhedsområdet. det er et spørgsmål om prioritering.
Man kan altså sagtens finde flere penge til de gamle ved at enten sætte skatten et par procent op - eller omprioritere.
Men hvis man taler om at sætte satten op, så skal jeg da lige love for, at solidariteten med de gamle bliver tynd. Og hvis man prøver at omprioritere, så råber alle op, når lige deres område skal holde for. Der kan altså derfor kun komme et større budget til social- og sundhedsområdet ved nogle kraftige omrokeringer. Så det er op til politikerne - og til vælgerne at stemme på nogle ansvarlige politikere. Lige nu har man så fået en regering der pålægger kommunerne at spare, så det igen-igen går ud over kerneydelserne. Nå ja - og så lader vi lige som om, det er asylansøgerne og flygtningenes skyld, at de gamle på plejehjemmet kunne have det bedre.
den argumentation er at rette smed for bager og til at brække sig over.

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Henrik Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Hvis du har fulgt lidt med, så er bundskatten sat i vejret med 3% i 2015. Fradraget for grøn afgift er samtidig sat ned.

Sider