Læsetid: 4 min.

Kritik af statsstøtte til Lomborg

Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard kan ikke se, hvorfor Bjørn Lomborg har brug for statsstøtte. Professor Katherine Richardson mener, politikere skal holde sig fra at støtte enkeltpersoner
Bjørn Lomborg har haft op- og nedture: I 2012 blev han nævnt som en af verdens 100 globale tænkere, mens hans ansættelse ved et australsk universitet i år forårsagede så højlydte protester, at universitetet takkede nej til Lomborg og den millionbevilling, der fulgte med ham.

Niels Hougaard

11. juli 2015

Den ny Venstre-regering vil sætte Bjørn Lomborg på finansloven igen. Det møder ringe forståelse hos Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og dansk klimaminister for Konservative.

»Det er egentlig mærkeligt, at en borgerlig regering mener, at det er nødvendigt at give Bjørn Lomborg statsmidler. For Bjørn Lomborg klarer sig jo ganske udmærket for tilskud, han får rundt omkring i verden og tjener privat,« siger Connie Hedegaard, der i dag er formand for den internationale miljøfond KR Foundation.

»Jeg troede, at borgerlige partier normalt mente, at hvis noget godt kan klare sig uden offentlige midler, så er der ingen grund til at give det støtte. Og så vidt jeg kan følge Lomborg, så har han ganske mange indtægter rundt omkring, inklusive fra diverse klimaskeptiske tænketanke,« lyder det fra Connie Hedegaard, der understreger, at hun ikke har noget imod, »at en stemme som Bjørn Lomborgs findes i debatten«.

Læs også: Bjørn Lomborg – ham, man hyrer for at ærgre miljøfolk

Også professor Katherine Richardson, der er leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet, savner argumenter for at give statsstøtte direkte til Bjørn Lomborg.

»Det kunne være interessant at lave en analyse af, hvor ofte Lomborg har været i pressen, selv om han ikke har fået statsstøtte fra Danmark. Jeg tror ikke, at han har manglet spalteplads på nogen måde. Jeg vil absolut ikke putte mundkurv på ham, men jeg ser ikke nogen evidens for, at hans synspunkter har været en mangelvare hidtil,« siger hun.

Katherine Richardson advarer samtidig mod direkte at støtte enkeltpersoners forskning.

»Det er en rigtig dårlig idé, når politikere beslutter, at en bestemt forsker skal ansættes. Hvis man gerne vil etablere et bestemt forskningscenter, er det bedst gjort ved at give penge til dét og så lade det akademiske samfund finde ud af, hvem der er de rigtige personer til at være i et sådant center,« siger Katherine Richardson, der var formand for den tidligere VK-regerings Klimakommission fra 2008-2010.

Møde med Lomborg

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) har bebudet, at han efter sommerferien vil mødes med Bjørn Lomborg med henblik på at få den omdiskuterede miljødebattør og hans organisation, Copenhagen Consensus Center, på finansloven igen.

»Der er brug for flere stemmer i klimadebatten. Den er for ensidig og lidt for elitær,« har Lilleholt udtalt til Ritzau.

Katherine Richardson sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om Lomborg og hans center er den rette vej at gå.

»Der er noget forkert i at ville samle en masse økonomer og så prioritere, hvad vi vil gøre i samfundet ud fra økonomi alene, sådan som Lomborg gør med Copenhagen Consensus Center,« siger hun.

»Hvis vi gjorde det i samfundet, ville vi ikke bekymre os om standarder i plejehjem, for beboerne dør alligevel. Vi beslutter som samfund, hvad vi vil gøre, og så bruger vi økonomien til at finde den mest kost-effektive måde at opnå de mål.«

Billigere løsninger

Hvor Bjørn Lomborg tidligere var klimaskeptiker, argumenterer han ifølge Katherine Richardson i dag for, at det bedste svar på de menneskeskabte klimaændringer er at investere i forskning og teknologi, så det i fremtiden vil være billigere at komme de miljø- og klimamæssige problemer til livs.

Men den tilgang er der nogle problemer ved, mener Richardson. For det første er der ikke tid til at vente i årtier. For det andet går det allerede meget hurtigt med udviklingen af vedvarende energiteknologier og implementeringen af dem i det globale energisystem.

»Vi har den teknologi, der er behov for, og derfor er der ikke nogen grund til at vente. Det hurtige optag af vedvarende energi i energisystemet viser, at landene er begyndt at tro ikke bare på teknologien, men også på økonomien i den. Så argumentet om, at vi skal vente, så det bliver billigere i fremtiden, det bliver svagere og svagere.«

Til gengæld er Katherine Richardson ikke uenig, når den nuværende klimaminister siger, at debatten er »ensidig« – men ikke nødvendigvis af samme årsag.

»Hvis man med ensidig mener, at folk kun siger, at det er alvorligt, og vi er nødt til at gøre noget ved problemerne, så er det rigtigt. Der er meget stor forståelse for, også blandt befolkningen, at vi er i en alvorlig situation. Men det er, fordi der er forsvindende lidt evidens for, at det her ikke er et alvorligt problem,« lyder det fra professoren, der samtidig afviser, at Bjørn Lomborg vil kunne nuancere debatten, sådan som f.eks. Liberal Alliance har udtalt, at han kan.

»Jeg er enig i, at der er behov for mere nuancering i klimadebatten, men der er også behov for mindre grøftekrig. Jeg er ikke sikker på, at det vil mindske grøftekrigen, hvis man fremmer Bjørn Lomborg. Og jeg har svært ved at se, at den linje, som Bjørn Lomborg har ført til dags dato, vil kunne bringe den nuancering, som jeg efterlyser,« siger Katherine Richardson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birte Dahl
  • Benno Hansen
  • Anne Eriksen
  • Niels Møller Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Birte Dahl, Benno Hansen, Anne Eriksen, Niels Møller Jensen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

jeg kan ikke lade være - V-regeringen og den blå-blok mener , at det er spil af penge at gøre Iran-kommissionen færdig - hvorfor er det så ikke spil af penge at genoplive Lomborgs statsstøtte.
Argumentet om at Irak-kommissionen var ren drilleri blegner, når V-regeringen nu vil genoplive Lomborg på Finansloven.

Lone Nielsen, Uffe Illum, Kirsten Lindemark, Carsten Wienholtz, Flemming Skovbjerg, Birte Dahl, Kim Houmøller, Ivan Breinholt Leth, Nanna Wulff M., Anne Eriksen, Eigil Hansen, Niels Møller Jensen, Lise Lotte Rahbek og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Der er ikke noget underligt i, at en stærkt ideologisk funderet regering endnu en gang handler ideologisk. I økonomiske anliggender, kan man lade som om, at den førte økonomiske politik er ren videnskab, uden at flertallet gennemskuer fidusen. I miljømæssige anliggender er det vanskeligere. Det er f.eks vanskeligt at gå imod 97% af verdens klimaforskere. I stedet for kan man støtte et tågehorn som Lomborg og så håbe på, at han i det mindste kan skabe lidt forvirring. Det er så bl.a. det spild af penge, som mange danskere har stemt på.

Peter Madsen

Inden man kommer for godt i gang skulle man måske lige se på denne liste over prominente forskere der er mere eller mindre enige med Lomborg:

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_scientists_opposing_the_mainstream...

Listen omfatter bla. professorer fra MIT, Harvard, Princeton etc. og adskillige Nobelpristagere.

At stemple folk der ganske enkelt er uenige i grønne kommunistiske idéer, som værende idioter er altså lidt tyndt.

Et godt råd ville være selv at se på data frem for at få konklusionerne præsenteret af politiske organisationer som fx IPCC.

Her er hvad satellitmålingerne viser:
http://www.drroyspencer.com/wp-content/uploads/version6-msu234-global-an...

Giver de anledning til panik?

Tommy Gundestrup Schou, Felix Austin, Jens Colding og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Der er mindst tre eksempler på at den gamle Venstreregering har begået magtfordrejning, nemlig

1) Oprettelse af Institut for miljøvurdering med Lomborg som leder
2) Offentliggørelse af Helle Thornings skattesag
3) Oprettelse af Bent Jensen koldkrigscenter

Det er alle 3 eksempler på, at en regering har brugt statslige midler eller viden på at genere en opposition.

Man skal huske på at både Bjørn Lomborg og Bent Jensen er hjerteblod for Venstre og Dansk Folkeparti. Indtil nu er det kun Bjørn Lomborg man vil have tilbage, men mon ikke Bent Jensen følger i en eller anden form senere.

Ud over disse 3 eksempler har man oprettet flere Kanon-udvalg for at definere en statslig god smag.

Desuden står Venstre for en omfattende centralisering, en omfattende registrering, kontrol af stort set alt og en indskrænkning af de borgerlige frihedsrettigheder.

Venstre kalder sig et liberalt parti, men i virkelighed er det mere socialistisk parti end liberalt.

Uffe Illum, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

De klimareligiøse har åbenbart startet en personlig smædekampagne mod Lomborg - men argumenter har de ingen af.

Jens Colding

Det ville klæde Connie Hedegaard at holde mund. Hun har om nogen spredt angst og vildrede i befolkningen på et tyndt og aldeles uvidenskabeligt grundlag. Som det fremgår af Peter Madsens indlæg ovenfor, er der absolut ikke enighed om de menneskeskabte katastrofeteorier. Fru Richardson burde også stikke piben ind. Det var hende, som nægtede at tage atomkraft i betragtning, fordi de fossile brændstoffer ville stige så meget i pris, at vejrmøllerne ville overlegent konkurrencedygtige. Det har hun ikke sagt undskyld for, men fremturer.

Ivan Breinholt Leth

Hvis man gider at ulejlige sig med at åbne Peter Madsens link list of scientist opposing the mainstream og derefter googler de enkelte forskeres navne, er det nemt at finde noget om deres forbindelser til olieindustrien. Nogle af de universiteter, hvor disse forskere er ansat, gør meget ud af at understrege, at forskernes benægtelse af menneskeskabt klimaforandring er forskernes private holdning.

Lone Nielsen, Uffe Illum, Steffen Gliese, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Peter Madsen

@Ivan Breinholt Leth

Så må du da vist lige prøve at Google følgende person igen:
Freeman Dyson, Ivar Giaever og William Happer.
Jeg kan afsløre at de er blandt de mest respekterede forskere i verden uanset forskningsfelt.

Sidstnævnte giver en præsentation her:
https://www.youtube.com/watch?v=zcsSn7ehZ1g
Denne mand er tydeligvis fanden selv...

Steffen Gliese

Selvom det ikke skulle være rigtigt med klimaændringerne, er det alligevel uden nogen mulig tvivl det fornuftigste at gøre verdens energiforsyning vedvarende.
Når man imidlertid møde så megen modstand fra borgerlig side, skyldes det, at der jo også er tale om energiformer, der ikke i nær samme grad vil behøve et marked for at blive leveret - de er med andre ord nær ved det gratis, bortset fra anlægsomkostninger og vedligeholdelse.
Mens det er gift for vores økonomiske system, så er det velgørende for udbredelsen af stadig mere lighed og frihed i verden, hver gang mennesket kan gøre sig mere uafhængig af arbejdspligten.