Læsetid: 5 min.

Den liberale spradebasse skal være ydmyg tjener

Udenrigsminister Kristian Jensen har ansat den liberale tænker og kontroversielle debatredaktør på Børsen Christopher Arzrouni som sin særlige rådgiver. Udadtil vil han forsøge at være usynlig, men indadtil kommer han formentlig til at sætte et klart aftryk på ministeriet
Christopher Arzrouni er blevet ansat som særlig rådgiver for den nyudnævnte udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Carsten Lauridsen

8. juli 2015

2005 var et hektisk år for Christopher Arzrouni. Først udgav han bogen Helt uforsvarligt, hvori han blandt andet forsvarer handel med organer, rufferi og fri narkotika. Senere på året fik han som særlig rådgiver for socialminister Eva Kjer Hansen (V) bragt sin minister i uføre ved at lade hende stå frem i Jyllands-Posten og argumentere for mere ulighed i samfundet. En historie, der ikke faldt i god jord hos den midtersøgende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), og som resulterede i et pinligt tilbagetog for ministeren og Arzrouni.

Udenrigsminister Kristian Jensen kan altså få sin sag for med at håndtere sin nyligt ansatte særlige rådgiver eller ’spindoktor’ Christopher Arzrouni. Den 47-årige Arzrouni kommer fra en stilling som debatredaktør på Børsen og er lige så hyldet blandt liberalister, som han er foragtet på venstrefløjen.

Han er søn af en schweizisk-armensk far og en dansk mor og har været fast inventar i kredsen om partiet Venstre siden 90’erne – somme tider i periferien og andre gange dybt inde i maskinrummet, blandt andet som særlig rådgiver for social- og senere fødevareminister Eva Kjer Hansen i 2005-10.

I modsætning til mange af sine kolleger var han i sin tid som rådgiver ikke bleg for selv at deltage i den offentlige debat, hvilket til tider har bragt både ham selv og hans overordnede på glatis. Han er personligt venner med både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen (V) og har rådgivet dem begge – både formelt og uformelt. Med ansættelsen i Udenrigsministeriet er han tilbage som særlig rådgiver, men denne gang i en ny og mere afdæmpet version. Det er i hvert fald det indtryk, han forsøger at give af sig selv i disse dage, blandt andet ved kategorisk at afvise at stille op til interview i medierne i forbindelse med sit jobskifte.

»Min holdning til det har ændret sig. Jeg er embedsmand og skal ikke være i medierne,« forklarer Arzrouni kortfattet til Information om sin nyfundne uvilje mod at lade sig interviewe.

Udfordrer alle

Men spørgsmålet er, om den markante debattør og liberale tænker for alvor kan holde sig i baggrunden som ministerens ydmyge tjener. Ifølge tidligere kolleger har Christopher Arzrouni en stærk politisk overbevisning og en trang til at påvirke de politiske beslutninger, som er svær at tøjle. Derfor bliver han måske nok usynlig for offentligheden, men alt andet internt i ministeriet. Det forklarer Michael Kristiansen, der var særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen fra 2001 til 2005.

»Christopher Arzrouni er meget politisk. Hans primære opgave bliver ikke at håndtere medier, det bliver at tænke politik. Når man som politiker ansætter ham, skal man holde øje med, at han ikke kommer til at fremme sin egen dagsorden,« siger Michael Kristiansen, der dog tilføjer, at han ser Arzrounis stærke overbevisning som en styrke og ikke en svaghed. Tidligere pressechef i Venstre og rådgiver for finansminister Thor Pedersen, Mikkel Faurholdt, ser også Christopher Arzrouni som en stærk tænker og en intellektuel kapacitet.

»Ved at ansætte Christopher Arzrouni får man en særlig rådgiver, der kan udfordre både ministeren, regeringen og den konventionelle tænkning. Embedsværket kommer til at få et hyr med ham, fordi han stiller spørgsmålstegn ved alt,« siger Mikkel Faurholdt.

Ingen fritænker

Han husker især Arzrouni fra møderne i spindoktorkredsen under Anders Fogh Rasmussen. »Det var altid ham, der sagde noget, man lagde mærke til. Christopher Arzrouni er ikke nogen safe player. Han vil bruge magten til noget, mens andre bare gerne vil sidde på magten. Den skole kommer han nok også til at danne i sit nye job,« siger Mikkel Faurholdt.

Klaus Wivel var bogredaktør på Weekendavisen i 00’erne og var med til at bringe Christopher Arzrounis pen ind i avisens spalter. Han så i Arzrouni den liberale stemme, som Anders Fogh Rasmussen havde forstummet i sit eget parti i et forsøg på at omfavne socialdemokratismen. Klaus Wivel beskriver ham som en »fundamentalistisk liberal«, der måske nok i virkeligheden har mere tilfælles med Liberal Alliance, men stadig holder sig til Venstre, fordi det er der, magten ligger.

»Christopher Arzrouni er noget så sjældent som en idealist og et politisk dyr på samme tid. Han vil gerne være en del af magten. Han vil ikke være en fritænker, der står uden for og formulerer sine tanker. Han vil have indflydelse på de politikere, der leder landet,« siger Klaus Wivel.

I 2008 afslørede Information, at Christopher Arzrouni havde plagieret en anmeldelse af Naomi Kleins bog Chokdoktrinen i sin egen anmeldelse i Weekendavisen. Afsløringen førte til hans afskedigelse som kommentator, men Klaus Wivel kalder det i dag for »vand under broen« og mener ikke, at det bør ligge ham til last.

Han mener, at Christopher Arzrouni vil klæde Kristian Jensen godt og kan tilføre ham noget mere kant. Arzrouni beskrev i 2013 selv sin nye chef som en mand, der »har etos som en klassisk bankmand fra før boligboble og finanskrise – men er nogenlunde lige så ophidsende som et kontoudtog«. Så der er altså nok at tage fat på.

Bly i blyanten

Andre borgerlige har sammenlignet Christopher Arzrouni med Venstrefyrtårnet Bertel Haarder, mens Liberal Alliances Joachim B. Olsen har hyldet Arzrouni som sin ledestjerne.

Selv holder han mere af at sammenligne sig med den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy. I 2006 holdt han tale ved et arrangement foran kunstmuseet Louvre i Paris, der skulle skyde Sarkozys valgkamp i gang foran 2.000 politikere.

I 00’erne kritiserede han ofte den borgerlige regering for at mangle visioner og for ikke at være liberal nok. Alligevel har han flere gange afvist at have en interesse i selv at gå ind i politik. Christopher Arzrouni gik i sin barndom på Den Franske Skole i København og voksede op i, hvad han selv har beskrevet som »en åndelig ghetto af fransk overklasse«. Ifølge Klaus Wivels opfattelse har det givet ham et andet syn på verden end den gennemsnitlige dansker.

»Han er rundet af en helt anden tradition, selvom han er vokset op i Danmark. Han er fransk i sin tænkning og har et andet internationalt blik,« siger han. Samtidig vurderer han, at tiderne har ændret sig til Christopher Arzrounis fordel. Det liberale imperativ er blevet mere acceptabelt. Eva Kjer Hansens argumentation for, at ulighed skaber dynamik i et samfund, ville formentlig ikke skabe samme polemik i dag, som det gjorde i 2005.

»Arzrouni kan give Kristian Jensen noget bly i blyanten, hvis han tør lade ham gøre det,« siger Klaus Wivel.

Blå bog: Christopher Arzrouni

· Født 1967 i Hvidovre.
· Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
· Tidligere fuldmægtig i Finansministeriet.
· Ansat i Venstres politisk-økonomiske sekretariat i 1995-1996.
· 1996-2004 ansat i forskellige stillinger hos Dansk Industri.
· Redaktør på Weekendavisen i 2004-2005 og senere anmelder.
· 2005-2010 særlig rådgiver for Eva Kjer Hansen (V).
· Medstifter og tidligere bestyrelsesmedlem i den liberale. tænketank CEPOS.
· Medlem af Det Etiske Råd.
· 2011-2015 debatredaktør på Børsen.
· Gift med sognepræst Edith Thingstrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er jo ikke nok at være en stærk tænker og overbevist, når det er noget absolut usmageligt, moralsk forkasteligt og for velfærdsstaten dødbringende, man arbejder for.

Per Jongberg, Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Preben Haagensen, Carsten Søndergaard, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, morten friis, David Zennaro, Frans Mark, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Torben Nielsen, Tino Rozzo, Bodil Waldstrøm, Benny Larsen, Peter Hansen, Thorbjørn Thiesen, Dana Hansen, Anne Eriksen, kjeld jensen, Søren Andersen, Rasmus Kongshøj, Kim Øverup, lars abildgaard, Niels Engelsted og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

For hvis skyld er denne person blevet ansat som spinmaster?

Er det for Arzrounis skyld,
for Kristian Jensens skyld
eller for hele Venstres skyld?

Der er næppe nogen som tror, at det er for landets eller befolknings skyld.
Politikerlede med led på.

Anders Graae, Per Jongberg, Carsten Mortensen, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Torben Arendal, Holger Madsen, morten friis, Eva Bertram, David Zennaro, Hanne Ribens, Olav Bo Hessellund, Carsten Wienholtz, Niels Engelsted, Hans Larsen, Torben Nielsen, Felix Austin, Arne Lund, Bodil Waldstrøm, Benny Larsen, Peter Hansen, Thorbjørn Thiesen, Dana Hansen, Henrik Christensen, peter fonnesbech, Peter Nørgaard, Anne Eriksen, kjeld jensen, Tue Romanow, Søren Veje, Janus Agerbo, Søren Andersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Manden her har vi jo oplevet i forskellige sammenhænge, men altid på samme snigende måde. En stille fremføring af udspekulerede tanker. Fx vil han gerne have naturen på aktier, for så afspejler det folks sande interesser. Er ingen interesseret i den gorillaen, er det ude med gorillaen. Så ment. Så bekvemt. Han er gift med en præst, som også skriver i Tanten. Sorte begge to. Regeringen har en eklatant evne til at skrabe det sortbrændte lag af gryden nu og give befolkningen det at spise. Det pibler frem med sort, nu hvor det virkelig skulle have været grønt.

Mona Jensen, Per Jongberg, Henrik Christensen, Niels-Holger Nielsen, Charlotte og Hans Glæsel, Carsten Søndergaard, Torben Arendal, irene christoffersen, Jørgen Steen Andersen, Holger Madsen, Eva Bertram, David Zennaro, Henrik Günther, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Niels Engelsted, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Felix Austin, Benny Larsen, Kim Houmøller, Thorbjørn Thiesen, Calle Hansen, lars abildgaard, Dana Hansen, Jens Jørn Pedersen, Per Meinertsen, peter fonnesbech og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, det er for befolkningens skyld, nu skal vi ikke høre på ham, og han mister sin platform på Børsen. Han skal beskæftige sig med udenrigspolitik, hvor han potentielt kan gøre meget skade, men dog næppe får lov til det.

Annabella Withington

Nej, Peter Hansen, men jeg tror uden at ville lægge hovedet på blokken, at den mand kan blive en meget stor magtfaktor i forhold til den nye Udenrigsministers virke. Det ministerium, han forvalter er jo et såkaldt "tungt" ministerområde og at dømme ud fra de debatter Arzrouni har deltaget i, kan jeg vurdere, at han er mentalt stærk og har gennemslagskraft med sine ofte radikale højrepolitiske synpunkter. Hold godt øje med ham ! Til Niels-Simons kommentar vil jeg sige at jeg kun kan støtte den om at "det sorte som pibler frem virkelig skulle have været grønt" !!

Charlotte og Hans Glæsel, Jørgen Steen Andersen, Carsten Wienholtz, Felix Austin, Dana Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Endnu en cand.scient.pol og en svært kedelig en af slagsen - syltet ind i Venstres magtsystem i mange år.
En ting er at skulle have Løkke som statsminister og Kristian Jensen som udenrigsminster, de formår nok ikke at gøre så megen skade som denne rådgiver.
Medlem af Etisk Råd!!!?
Må alle magter samle sig om en kort regeringsperiode!

Per Jongberg, Charlotte og Hans Glæsel, Carsten Søndergaard, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Thorbjørn Thiesen, lars abildgaard, Jens Jørn Pedersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

At dømme på billedet,

så kan vi glæde os til at se gøgleren Arzrouni mime sig igennem den næste finanslov...

Og lad os så håbe han ikke mimer os ud i endnu en løgnagtig krig!

Peter Nørgaard

Uanset om farven på huggeblokken er blegrød, kongeblå eller sort som graven, bliver der hugget til - så længe befolkningen lægger hovedet på blokken.

Rubrikken for artiklen, bruger betegnelsen ydmyg tjener. Kadren fra Børsen - ligesom de øvrige kadrer for ministrene, der udnævnes på stribe i disse dage - er sikkert klar over at minister betyder tjener på latin.

Kadrene og ministrene ved også hvem de skal være tjenere for - i samarbejde med DF og S. Gæt selv hvem.

Tillykke med den nye stilling Christopher Arzrouni.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Men må din perfide stil også i fremtiden bidrage til at åbenbare for os alle hvad der er den liberale verdens mål.
Nu bliver du formentlig lidt mindre synlig men må dit evangelium bidrage til at DF får flere stemmer.

Niels Engelsted, Torben Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Udadtil vil han forsøge at være usynlig, men indadtil kommer han formentlig til at sætte et klart aftryk på ministeriet"

Hvorfor vil han prøve at være usynlig udadtil? I Europa-Kommissionen er Jean-Claude Junckers nærmeste medarbejdere Catherine Day og Martin Selmayr mere aktive på Twitter, end Jean-Claude Juncker selv er. Selmayr er dog mest aktiv på sin humoristiske profil Martini Seltzermayr.

Bodil Waldstrøm

Mens jeg læste artiklen, fik jeg en lidt grim tanke: Jeg tror, det er Løkkes idé, at Christopher Arzrouni skal være Kristian Jensens spindoktor. De to passer nemlig (som jeg ser det uden at kende nogen af dem) så dårligt sammen, at Kristian Jensen bliver ødelagt som kronprins.

Preben Haagensen, Erik Karlsen, Charlotte og Hans Glæsel, Malan Helge, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Torben Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Mens jeg læste artiklen, fik jeg en lidt grim tanke: Jeg tror, det er Løkkes idé, at Christopher Arzrouni skal være Kristian Jensens spindoktor. De to passer nemlig (som jeg ser det uden at kende nogen af dem) så dårligt sammen, at Kristian Jensen bliver ødelagt som kronprins.

Ærgerligt, for Arzrouni er en begavet og aldrig kedelig stemme i debatten, men potentielt gavnligt for den noget anonyme Kristan Jensen.
PS: "Bly i blyanten," lidt uheldig metafor der. Blæk i fyldepennen?

Liberal tænker - ham! Han er vist blot en provinsudgave af Milton Friedman.

Der er en kæmpe fordel ved at Assrouni bliver spindoktor for Kr. Jensen - vi slipper for at se ham flere gange om ugen i Deadline m.fl.

Erik Karlsen, Charlotte og Hans Glæsel, Carsten Søndergaard, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Holger Madsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Hans Larsen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Torben Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Lau Dam Mortensen

Han og Venstre er jo ikke liberale, de er corporatister, det er ikke det samme

Steffen Gliese, Frans Mark og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Hvordan kan det at have et slimet og ulækkert tankegods, pakket ind i en usaglig og aldeles usmagelig form og metode, være kvalificerende til en toppost i det offentlige.

Det tog ikke Venstre ret mange dage i magtens korridorer, at miste den rest af fingerspiztgefühl og jordforbindelse de havde fra deres periode i opposition, og erstatte den med deres sædvanlige overbeviste magtbrutale ensporethed, hvor ideologi til enhver tid overskygger folkets vel.

Konklusionen må være at Venstre trænger til MEGET længere tid i opposition, for at kunne udgøre en gevinst som regeringsbærende parti, fordi deres indlæringsevne er så flad, som tilfældet er.

Tager jeg fejl, ser jeg da gerne argumenter for Arzrounis fortræffeligheder og udenrigspolitiske forbindelser og kvalifikationer, som vist har været skjult for de fleste indtil nu.
Udnævnelsen er det tætteste man kommer den rendyrkede nepotisme i liberalismens navn og mafiose familes tjeneste indtil nu, og det siger ikke så lidt.

Og så et stort tillykke med jobbet, hvad det end måtte bestå i.

Charlotte og Hans Glæsel, Jørgen Steen Andersen, Hans Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

"Liberal tænker"... Hans tænkning er rendyrket sofisme!

Hans tanker virker kun, når de ikke følges til dørs af eg. Lars Trier Mogensen et al.

Selvfølgelig kan han ikke være en stor tænker, når han kun kan se en sag fra én side! Så må han ty til fordrejninger for at få tingene til at passe.
Når Arzrouni alligevel fremstilles, som en stor liberal tænker, fortæller det mest om niveauet for den slags tænkning. Rygklapperi for desperate ønsker.

Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at han er en mester i udspekulerede nedrigheder. Han kan f.eks. sagtens være medgerningsmand til "den grågrønne betænkning", fra den tid hvor Hjort var beskæftigelsesminister. Ikke en mand man skal vende ryggen til! Det vil han sikkert synes er et kompliment.

Charlotte og Hans Glæsel, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Olav Bo Hessellund og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Artiklen glemmer helt hele balladen om Arzrouni og Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd :
http://www.information.dk/88785

Artiklen nævner sagen med Arzrouinis afskrift uden at angive sin kilde fra en amerikansk tænketank, men bagatelliserer sagen.Manden blev grebet i direkte snyderi!

Man kunne også nævne mandens forsøg på at få en universitetslærer afskediget af politiske grunde

Mona Jensen, Henrik Christensen, Charlotte og Hans Glæsel, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Peter Nørgaard, David Zennaro, Arne Lund, Hanne Ribens, Olav Bo Hessellund, ulrik mortensen, Steffen Gliese, Frans Mark, Carsten Wienholtz, Jan Pedersen, Niels Engelsted, Torben Nielsen, Kim Houmøller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Steffen Jørgensen.
Jeg tager naturligvis ikke det, du skriver, for pålydende. Men hvad mener du egentlig?

Carsten Søndergaard, Peter Nørgaard, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kammerateriet i V-regeringen kender ingen grænser. Søren Pind har just udnævt Kit Claudi Grøn-Iversen til politidirektør for Fyns politikreds. Hun har ingen erfaring med politiarbejde. Hvad er så hendes kvalifikationer? Dels dekan på Professionshøjskolen - hun er jurist - og så har hun været FT-kandidat for de konservative.
Uha, uha - jeg kommer til at tænke på, at sidst en FT-kandidat blev udnævnt af en VK-regering, da var det Lars Barfoeds partifælle, Søren Eriksen - og se hvordan det gik med IC4 og DSB.

Henrik Christensen, Erik Karlsen, Torben Nielsen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Morten Friies
Jeg anbefaler din kommentar, dog med eet forbehold i tankerne.
Spradebassen er ikke uvidende.
Tværtimod.
Han er ganske bevidst om hvad han gør, og hvilken indvirken han har på beslutningsprocesser og andre menneskers liv. Det er det, der er så skræmmende.

Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Flemming Berger og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar

@Frans Mark - God pointe - Det er alt for let, at kalde på storebror dvs. klikke på "stødende kommentar". Os der får indlæg fjernet, vil da gerne vide, hvorfor det anses for stødende. Er det for meget for langt? Og vi vil da også gerne vide, hvorfor den pågældende ikke vælger at stå frem og tage debatten i stedet for at gemme sig bag Inf.
Rent bortset fra, at sådan som samfundet har udviklet sig i de sidste årtier, så skal der ikke meget til før nogen bliver stødt på manchetterne. Ømskindetheden er vidt udbredt, det sker i takt med at evnen til at tåle udfordringer forsvinder. Selvironi er der sq heller ikke meget af.
En nation af bedemænd m/k, det er hvad vi er ved at blive.

Mona Jensen, Olaf Tehrani, Peter Nørgaard og Frans Mark anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Arne Lund & Frans Mark

Indlæg bliver ikke slettet i det øjeblik, nogen klikker på 'stødende kommentar'.
Der sidder en online-redakteur og bruger slettelak,
og det behøver ikke være på foranledning af andre kommentatorers klik på 'stødende kommentar'.
Det har jeg testet et par gange.

Søren Rehhoff

Ja, gamle Christopher Arzrouni et produkt af Den Franske Klovneskole. Jeg syntes det var rigtig morsomt dengang en fyr som ham, der ellers dyrker Ayn Rands overmenneskeideologi, blev taget i at skrive af. Gad vide hvilke nye numre han denne gang har med til os.

Knud Chr. Pedersen, Niels-Simon Larsen, Mona Jensen, Torben Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
georg christensen

En småtbegavet, snakkesalig "neo kapitalistisk" tomhed. Hvad kunne der ellers forvæntes af venstres Kristian Jensen. Sådanne "abekatte" bryder jeg mig ikke om, selv om jeg er socialist men også en lille smugle bunderøv.

Disse nuværende "alkymister" minder mig alt for meget om "middelalderens" navnebrødre, som påstod: At ud af intet , var alt muligt, hvis bare reglen om "solformørkelsen" blev overholdt.

Det er desværre stadig de samme, som i dag virker. Skyggerne, som ingen interesse har overfor LIVET, men tilbeder "?", som måske soler sig selv efter LIVET, i håbet om et nyt LIV.

Som stadig tilhørende LIVET, har jeg kun "foragt" tilovers overfor disse "værdiløse" IDIOTER.
I deres egen "selvrus", har de intet forstået.

Jørn Petersen, Torben Nielsen og Steffen Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Tænk... at være så format-løs, som politiker - at man er nødt til at ansætte en for at 'slå igennem', få idéer, blive rådgivet eller whatever.
Tankevækkende - endnu mere tankevækkende at være udstyret med tilstrækkelig mammon til at kunne gøre det.

Jørn Petersen

Ups indlæg slettet.

Det eneste jeg skrev er at jeg synes han er en løbsk talerør og at neoliberalisme er en sygdom som han skulle have hjæp til at overvinde, ja og så at han er en dårlig lytter som ikke anerkender andres synspunkter men sviner dem når de ikke passer ind i han verden.

Steffen Jørgensen, Felix Austin og Ivan Gullev anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Moderator har travlt med censuren efter de mørke skyer er trukket ind over vores engang så dejlige land. mon info er bange for de skal til at lave skjult avis igen, ligesom dengang, hvor nogen andre nazier hærgede danmark.

Philip B. Johnsen

Ved Udenrigsminister Kristian Jensens valg, af Christopher Arzrouni, som sin særlige rådgiver, har Danmark sent er klart signal til verden, Danmark har fået en højreekstremistisk regering.

Hvem stemmer DF?
“… ikke så meget fordi de er anderledes ude på landet, men mere fordi de er tossede inde i byerne.”

Christopher Arzrouni, Børsen: Det er en del af nøglen, men ikke så meget fordi de er anderledes ude på landet, men mere fordi de er tossede inde i byerne. Bestemte steder inde i byerne… specielt, det er Østerbro og Christianshavn og sådan noget, hvor man anser Dansk Folkeparti for at være noget nær et nazistparti.

Nej det står for egen regning, Christopher Arzrouni, hvad hjertet er fuld af, det slipper ud mellem tænderne.

Eksempel:
Når den danske regering, nu også vil til, at bombe i Syrien, vil antallet af civile drab og flygtninge stige tilsvarende, så må empatiske mennesker håbe på, at det vil resultere i, at regeringen forbereder, en forbedret behandling af flygtninge i Danmark samt, at regeringen vil modtage, et større antal flygtninge 'frivilligt', alt andet vil være udtryk for en afstumpet, uempatisk og naturligvis ikke mindst højreekstremistisk regering.

Man kan ikke blæse og have mel i munden.

Jørgen Steen Andersen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man skal lægge mærke til, hvem de tager som spindoktorer. Miljø- og fødevareminister Eva Kjær Hansen har taget Morten Flindt, der kommer fra tobaksindustrien og er uddannet i retorik.
Vi har fået en sort bærme af ministre og spindoktorer. Et pøbelvælde på højt plan, der underløber demokratiet og forvirrer os med deres sofistiske snak - må jeg lige få lov at tale ud/ Hør lige engang, Martin/ Du kan ikke stille det op på den måde/Jeg har lige forklaret det, og jeg kan godt forklare det igen/Lad lige være med at afbryde mig...
Nu bliver vi nødt til at kridte skoene og stå fast.

Jørgen Steen Andersen, Felix Austin og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thomas Rasmussen

Ha ha. Til grin. Jensen kan da umuligt have brugt meget tid til at lede efter en rådgiver, når valget endte med CA.

Jørgen Steen Andersen

Det viser niveauet, at Eva Kjær hansen er miljø - og fødevareminister.
Det er helt hen i vejret, at miljøministeriet ikke er et selvstændigt og meget stort ministerium.
Nu og i fremtiden er det prioritet nummer et.
Jeg troede det ikke muligt, at Eva Kjær Hansen nogensinde skulle være minister igen og spilde min og befolkningens tid, men endnu værre ødelægge natur og grundvand, så det i fremtiden vil blive dyrt at rette op på ødelæggelserne, som kunne have været undgået.