Læsetid: 4 min.

’Mere venlighed end jeg forventede’

En ny café på Vesterbro så dagens grålige lys i lørdags. Cafeen er en del af venligboerinitiativet, der har mødt massiv støtte landet over, og som skal gøre op med den politiske retorik over for flygtninge og vise de nye, at de også er velkomne
I Enghaveparken på Vesterbro i København har frivillige danskere og flygtninge åbnet Café Venligbo. Her er der mulighed for at købe kaffe og kage og skabe nye netværk.

Jakob Dall

27. juli 2015

Lige indenfor hovedindgangen til Enghaveparken står to containere. Til Venstre en med oplysninger til borgerne om byfornyelsen, til højre en fornyelse både i sortimentet af cafeer på Vesterbro, men også i noget mindre konkret som tilgangen til de flygtninge, der kommer til landet. For Café Venligbo er en del af Venligboerne; en landsdækkende gruppe af velvillige danskere, der hjælper flygtninge med at finde sig til rette i landet. Og hvor de indtil nu primært har brugt Facebook til at arrangere udflugter, planlægge sprogcafeer, fællesmiddage og fester, får Venligboerne i København altså nu en fysisk manifestation.

I løbet af de seneste uger har en snedker, en tømrer og en maler, alle fra Syrien, hjulpet til med at få cafeen stablet på benene. Det samme har en tyrkisk marketingsmand, en filippinsk au pair og en masse danske venligboere. Morgenfruerne, der lyser op i regnvejret i et utal af orange nuancer på bordene, kommer fra en venligboers have. Og det væld af farverige paraplyer, som stikker op i folkemængden, har en anden venligboer medbragt.

Der har været brug for alt, hvad den kunne trække af hjælp for at få cafeen op at stå, for ligesom med det meste andet i venligboerregi var den en spontan idé, der opstod, da venligboeren Tina Kraft så et opslag om, at byfornyelsen havde en container til rådighed, som man kunne søge om at drive som en midlertidig café.

Og selv hvis de ikke skulle få langet så meget som en enkelt kop kaffe over disken, ville Café Venligbo stadig være en succes, mener hun:

»Bare det, at vi har gået og arbejdet sammen her, har vist mig, hvor enkelt det er at mødes. Vi er jo bare nogle mennesker, og selv om vi ikke altid kan forstå, hvad hinanden siger, så finder vi ud af det alligevel,« siger hun.

»Der er allerede begyndt at danne sig et netværk mellem os. Og det er vigtigt, for når man er flygtning og kommer til et land, kender man jo ikke nogen. På den måde har den allerede mere end opfyldt det, den skulle.«

Sikkerhedsnet

Venligboerne startede i Hjørring, hvor en gruppe mennesker ville tage godt imod de nytilkomne flygtninge. Og udover at have spredt sig landet over, er der netop startet nye initiativer op i Ungarn og Tyskland.

Læs også: ’Systemet går op i at holde fast i den professionelle distance’

Venligboerne kom til København i februar, da et par af de oprindelige medlemmer fra Hjørring tog initiativ til et møde på et galleri i Bredgade. Her mødte flere nysgerrige op, og blandt dem var forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Hun mener også, at noget af det vigtigste er, at de nye, der kommer hertil, får et netværk, de kan trække på:

»Det gælder alt det, hvor man selv ville ringe til sin fætter eller sin gode ven. Så det handler om at væve et godt, socialt sikkerhedsnet ud under de her mennesker.«

I København og omegn har Venligboerne mødt massiv støtte og mere end 8.838 er i skrivende stund medlem af facebooksiden. København modtager egentlig ikke selv flygtninge, men gruppen har skabt kontakt til de 150 flygtninge, som Frederiksberg har taget imod i løbet af det seneste år og har desuden spredt sig til blandt andet Hvidovre, Ballerup og Holte.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen tror dels, støtten handler om, at det er fleksibelt og frivilligt, men hun tror også, der er en anden dimension:

»Jeg tror, det dækker et behov hos mange, der gerne vil tilkendegive, at de ikke er en del af den negative galej i forhold til flygtningene.«

De gode øjeblikke

En af dem, der har mærket det, er Maher Hosin. Han står midt i mængden af paraplyer og snak og klapper sin selfiestang ud for at tage et billede.

»Jeg tager et billede af alle gode øjeblikke i mit liv, så jeg kan huske dem,« siger han.

Han er flygtet fra Damaskus i Syrien og har været i Danmark i otte måneder, og mødet med danskerne overraskede ham:

»Før jeg kom til Danmark, hørte jeg dårlige ting, men da jeg kom hertil, blev jeg overrasket. Alle har været søde,« siger han.

Lidt derfra står Nada Alkis og Yassin Alnashawati under en paraply, de kommer også fra Damaskus og har været her i henholdsvis halvanden og ti måneder.

»Den her café kan gøre op med fordomme og bygge broer mellem os. For det gælder om at gøre sit sind større og ikke kun tænke, som man plejer,« siger Nada Alkis.

»Jeg tænker mindre på min familie nu, fordi jeg har mange aktiviteter, og fordi jeg har mennesker at snakke med. For hvis man bliver derhjemme, vil man hele tiden tænketænketænke og især på de dårlige ting.«

Yassin Alnashawati fortsætter:

»I vores land er situationen dårlig, men hvis man kun tænker på det, bliver man sindssyg. Man skal ud og kommunikere med nogle andre for at glemme det.«

– Hvad er det mest overraskende ved Danmark?

Nada Alkis tænker sig om et øjeblik, så kigger hun op med et intenst blik omkranset af grøn kohl:

»Jeg ved godt, at der findes mange gode mennesker, men det her er mere, end jeg forventede. Det er mere end venlighed. Det er den fineste grad af medmenneskelighed, jeg har oplevet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Nørgaard
  • Gert Romme
  • Anne Eriksen
  • Torben Selch
  • Jørn Vilvig
  • Marianne Rasmussen
  • Nanna Wulff M.
  • Dan Johannesson
  • Jens Jørn Pedersen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Steffen Gliese
Peter Nørgaard, Gert Romme, Anne Eriksen, Torben Selch, Jørn Vilvig, Marianne Rasmussen, Nanna Wulff M., Dan Johannesson, Jens Jørn Pedersen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sascha Olinsson

Dejligt- jeg er glad for at se at DK er andet og mere end bare vores politikeres evige leflen efter den laveste fællesnævner. Det her er danskerne som jeg kender dem og de gør mig stolt :)

Peter Nørgaard, henrik hansen, Henrik Christensen, Viggo Okholm, Mads Østergaard, Gert Romme, Torben Selch, Calle Hansen, Nanna Wulff M., Dan Johannesson, Anne Eriksen, Herdis Weins, Mathias Rasmussen, Dorte Haun Nielsen, Karsten Aaen, Jens Jørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Det er en stor glæde at se, at mange mennesker arbejder på at give et godt liv til Danmark. Desværre har vi mange, der ikke ønsker, at vi skal leve på en god måde.

JEG TROR PÅ, AT VI ER I VERDEN FOR AT HJÆLPE HINANDEN IKKE FOR AT BEKÆMPE HINANDEN.

Det jeg tror på er mennesker i almindelighed. Mit første møde vil være at stole og tro på, senere kan det vise sig, at det ikke kan bære, så er situationen ny!

Torben Selch, Nanna Wulff M., Dan Johannesson, Anne Eriksen, Herdis Weins, Steffen Gliese og Mark Strøm anbefalede denne kommentar

Dansken er et venligt og imødekommende folk. Jeg har gennem mine 62 år aldrig oplevet det anderledes.

Med udgangspunkt i flygtninge/indvandrerpolitikken i 1990erne opstod i befolkningen en bekymring for, om vore politikere tog opgaven omkring indvandring alvorligt, og med rette. Vi havde på et tidspunkt en minister for udviklingsbistand, som mente at fattigdomsflygtninge burde kunne få asyl i Danmark, men det var vist heller ikke den matematiske studenterhue, der trykkede damen.

Det er forkert at blande tingene sammen. Vi ønsker alle her at være venlige og imødekommende over for hinanden, men mange realiserer samtidigt, at der er en grund til den store tillid, vi i Danmark har til hinanden. Hvis vi inviterer for mange ind af gangen, sker der ingen assimilation, og det ser vi i dag i form af parallel samfund, hvor dansk justits har trange kår. Her eksisterer denne tillid slet ikke. Dette er mit synspunkt, og hvordan det gør mig til den laveste fællesnævner, forstår jeg ikke. Det er da simpel matematik.

Barmhjertighed er et begreb mennesker imellem. Hvis vi baserer et samfund på barmhjertighed, får vore børn og børnebørn ikke mulighed for at vokse op i noget, der bare ligner det, vi selv er rundet af. Mange realiserer slet ikke, hvor unikt dette samfund er.

Troels Ingvartsen, Kim Kristensen, Marius Rizoiu, Hans Aagaard og Martin Hansen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Hvor er det dejligt. Hvor jeg bor, i Danmarks Ældste By, har vi også en oprettet en Venligboergruppe.

Vi findes på FB.

Jens Jørn Pedersen

Kære Peder Kruse
Hukommelse har med af flytte sig med årene. Vi glemmer let det besværlige og ubehagelige.
I de små landsbyer var man tilsyneladende venlige, men også mobbende og fordømmende.

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Jens Jørn Pedersen

Du har fuldstændig ret. Her på egnen måtte vi lide en del under religionens svøbe i form af Indre Missionske absolutte sandheder, men vi låste ikke hoveddøren om natten dengang. Som du siger. Hukommelsen har det med at flytte sig.

@Jens Thaarup Nyberg

Jeg tænkte på matematikken (logikken) i, at hvis vi lukker 100.000 fattigdomsflygtninge ind i Danmark, står der flere millioner bagved.

jens peter hansen

»Før jeg kom til Danmark, hørte jeg dårlige ting, men da jeg kom hertil, blev jeg overrasket. Alle har været søde,« siger han. Ja der kan man se, gud ved hvor han har den oplysning fra ? men måske følger han med i debatten på Inf. og derfor troede at alle de andre, altså ikke de rigtige meninger, var ondsindede fremmedhadere og læg nu lige mærke til at København IKKE modtager én flygtning. Flot at man lader de fremmedhadende bonderøvskommuner om den svære integrationsproces. Måske kan de noget det iskolde København IKKE kan, når det kommer til det personlige engagement.

jens peter hansen

Et initiativ som går ud på at vise at man imod en retorik og ikke båret af omsorg for flygtninge er ikke flot men falsk.

Det er da dejligt at læse om danskernes venlighed overfor udenlandske flygtninge alt imedens hjemløse danskere snuser rundt for at finde overnatningssteder og nogle godbidder at spise - -
Måske de hjemløse og andre udstødte danskere og marginaliserede også er velkomne til at nyde den nye venlighed - - det ville være virkeligt venligt - - -

Det er da dejligt at læse om danskernes venlighed overfor udenlandske flygtninge alt imedens hjemløse danskere snuser rundt for at finde overnatningssteder og nogle godbidder at spise - -
Måske de hjemløse og andre udstødte danskere og marginaliserede også er velkomne til at nyde den nye venlighed - - det ville være virkeligt venligt - - -

Nanna Wulff M.

Lars Jensen.

De fleste hjemløse danskere kan få hjælp i form af penge, hvis bare de har en adresse. De kan få penge til mad og hjælp til mange ting, der kunne give dem en tålelig tilværelse, hvis bare de kunne klare at være bistandsklienter.

Det kan mange hjemløse danskere ikke klare, fordi der er for mange regler om dette og hint, og de orker ikke at have med Det Offentlige at gøre.

For eksempel, kan de, som regel, ikke have deres hunde med nogen steder og det alene skaber splid og mistillid. De må ikke drikke her og de må ikke bruge stoffer der, og de må ikke… Det er svært!

Når en dansk hjemløs så endelig, langt om længe, får sig en lille lejlighed, kan han/hun ikke holde ensomheden ud, så der bliver inviteret til fest.

Det går jo ikke at 15 hjemløse holder til i en lille lejlighed, hvor de drikker og støjer og roder. Så ender lejeren simpelthen bare på gaden igen.

Hus Forbi er en fin lille, og velskrevet avis. Den er altid værd at købe. 20kr.

Claus Petersen, Peter Nørgaard, Viggo Okholm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Claus Petersen

Godt sted - og god artikel! Ros til Information for at bringe endnu en artikel om venligboerne.

Men hvor er kommentarerne fra Dan Johannesson, Gert Romme og Lilliane Murray? Nåh nej, artiklen passer jo ikke ind i deres verdensbillede af danskerne som "de mest racistiske.." (Dan), "et frygteligt sted at bo..." (Gert) og "..kan kun anbefale andre ikke at flytte tilbage til Danmark" (Lilliane).
Hvor må det dog være frygteligt ikke at kunne tilpasse alle danskere til én stereotyp...denne artikel må da straks fjernes, den passer jo ikke ind i billedet af DF-Danmark!