Ny dyr pille er en bombe under sundhedssystemet

Et revolutionerende lægemiddel mod gensygdommen cystisk fibrose giver patienter håb om længere liv. Men behandlingen koster to millioner kroner om året pr. patient, samtidig med at regionerne skal spare flere milliarder i 2016. Vi har nået smertegrænsen, siger sundhedsøkonom
1. august 2015

Patienter og pårørende til den dødelige sygdom cystisk fibrose jubler, mens Danske Regioner skæver nervøst til budgetterne. For begge parter er det nemlig historisk, når lægemidlet Orkambi inden for et halvt år forventes at blive godkendt til behandling af cystisk fibrose (CF) i Danmark.

Orkambi er det første lægemiddel nogensinde, der er virksomt over for patienter med den mest normale CF-mutation i Danmark. Ifølge Cystisk Fibrose Foreningen kan op til 75 pct. af de 470 danske CF-patienter have gavn af Orkambi, som forventes at koste over to millioner kroner om året pr. patient.

Og det er en historisk høj pris, forklarer overlæge Jens Ersbøll, som er medlem af Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS).

»Det er nyt terræn, for vi har aldrig set lægemidler i det prislag før, undtaget for enkelte, meget sjældne sygdomme. Hvis vi antager, at bare 200 patienter kan få gavn af Orkambi – hvilket ikke er urealistisk – er det en udgift på 400 mio. kroner om året. Det er et fuldstændig eksorbitant højt beløb for en sygdom.«

Store besparelser

Den nye udgift kommer samtidig med, at regionerne planlægger besparelser for to mia. kr. i 2016, hvilket hovedsageligt skyldes stigende udgifter til sygehusmedicin.

Region Hovedstaden har netop lukket et center på Amager Hospital og flyttet personale og patienter til Hvidovre Hospital for at spare to mio. kr. om året. Det svarer til prisen på behandling af én patient med Orkambi.

Vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen tøver ikke med at kalde det ny lægemiddel for en »torpedo«, der ramler ind i regionernes igangværende spareøvelser.

»Orkambi vil sprænge de igangværende spareøvelser, hvis ikke staten kommer med flere penge. Vi har nået smertegrænsen.«

Orkambi står samlet set til at blive det næstdyreste lægemiddel i Danmark lige efter psoriasis- og gigtmedicinen Humira, som der i 2014 blev indkøbt for knap 420 mio. kr. af. Pr. patient koster behandling med Humira imidlertid 123.000 kroner om året, hvilket er en brøkdel af patientudgiften til Orkambi.

Læs også: 10-årige Elisabeth spiser 33 piller om dagen

Og udgifterne til medicin vil fortsætte med at stige, hvis ikke politikerne griber ind, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

»Medmindre Folketinget kommer med en særbevilling eller en højere vækstramme, må regionerne finde pengene gennem nedskæringer. En sygeplejerske koster en halv mio. kr. om året – så kan du jo selv regne ud, hvor mange stillinger, der skal nedlægges for at hente pengene ind.«

Størstedelen af de 470 CF-patienter i Danmark er børn og unge, eftersom den gennemsnitlige levealder er
42 år.

Sygdommen er kendetegnet ved, at tykt slim ophober sig i lungerne og fører til hyppige bakterieudbrud. På sigt får stort set alle CF-patienter kronisk betændelse i lungerne og stærkt nedsat lungefunktion.

Der er i dag ingen kur mod cystisk fibrose, og derfor er Orkambi et gennembrud. Det forklarer Tacjana Pressler, overlæge på Rigshospitalet med over 20 års erfaring i behandling af CF-patienter: »Orkambi er revolutionært, fordi det er en helt ny måde at angribe sygdommen på – og det giver os håb. I dag har vi kun antibiotika og anden symptombehandling til de her patienter, som på trods af daglig, intensiv behandling dør alt for tidligt,« forklarer hun.

Orkambi virker ved at rette op på et særligt protein, som CF-patienter producerer forkert. Overlægen sammenligner det med at udskifte en nøgle i proteinet, så den rigtige dør kan åbnes i lungecellerne. Det er et gennembrud – men hvor stort det er, ved Pressler ikke, før hun selv får lov til at arbejde med medicinen på sine patienter.

»Ifølge den foreløbige forskning forbedrer Orkambi lungefunktionen med nogle få procent. Det lyder ikke af meget, men det er et fremskridt i forhold til, at CF-patienter som regel taber lungefunktion. Behandlingen virker altså stabiliserende. Samtidig tyder det på, at Orkambi kan nedsætte risici for akut forværring med cirka 40 pct. og dermed sænke behovet for hospitalsindlæggelse for patienterne, hvilket vil øge deres livskvalitet betragteligt,« siger hun.

»Men det er ingen mirakelkur. Vi ved heller ikke, hvor længe Orkambi kan bremse sygdommen. Det vigtigste er derfor, at firmaerne ikke stopper med at udvikle nye og bedre lægemidler.«

Bliver det for dyrt?

I dag må KRIS ikke skelne til prisen, når de godkender nye lægemidler til brug i Danmark. Selv ikke hvis effekten kun er marginalt bedre end eksisterende og langt billigere lægemidler. Overlæge Jens Ersbøll mener, at  KRIS fremover skal have mulighed for at afvise medicin til brug i Danmark, hvis prisen er for høj i forhold til effekten, eller hvis der er billigere alternativer, som er næsten lige så gode. Sådan gør de i Norge og England i dag.

»Men i tilfældet Orkambi er der slet ingen alternativer, selv om effekten måske ikke er så stor, som vi kunne ønske os. De her børn og unge med cystisk fibrose, de står foran en urimelig kort levetid. Og dertil er det et urimeligt skidt liv, de stakkels mennesker har – og deres forældre også. Det er et svært dilemma.«

I Cystisk Fibrose Foreningen mener direktør Helle Ousted, at alle CF-patienter, der har gavn af det, skal have Orkambi.

»Udviklingsomkostningerne til CF-medicin er den samme som ved medicin til langt større patientgrupper, såsom kræft. Derfor bliver behandlingen nødvendigvis også dyrere pr. patient. Men alle borgere i Danmark må kunne forvente at få den bedste behandling, når man bliver syg – uanset om du bliver ramt af en folkesygdom eller en sjælden lidelse,« siger Helle Ousted.

Sundhedsøkonom hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Jakob Kjellberg finder det helt oplagt at indføre en form for pris- eller effektkontrol, så de dyreste lægemidler sorteres fra, hvis de ikke er gode nok.

»Som sundhedsøkonom er det ikke et svært dilemma. Der går du efter at få det maksimale ud af de midler, der politisk set er afsat til sundhedsvæsnet. Vi skal vurdere de her produkter i forhold til, hvor meget helbredelse og overlevelse, medicinen giver, i forhold til alt det, vi skærer væk,« siger han og tilføjer, at det handler om at skabe det bedste sundhedsvæsen for så mange mennesker som muligt. Han advarer derfor imod at skære yderligere i den brede behandling på hospitalerne, som krone for krone redder langt flere menneskeliv end den dyre medicin.

Vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital er enig, men han tror ikke, Orkambi bliver vendepunktet, der får politikerne til at slå bremsen i over for den dyreste sygehusmedicin:

»Der vil komme en fjernsynsudsendelse med en sød lille pige, som har cystisk fibrose og sidder og hoster ind i et iltapparat. Og du får ikke en minister til at stille sig op efter det indslag og sige, at vi ikke vil give pigen medicin, fordi vi ikke synes, effekten er god nok. Det er det ulykkelige ved situationen, vi er i, fordi kompetencen ligger hos politikerne. Vi sidder i fælden.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Prisen på medicin

I 2014 købte regionernes lægemiddelorganisation medicin for i alt 7,2 mia. kr. Den samlede omsætning fordeler sig således:

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Jeg kan redde dig hvis du har penge nok. Ekstremt ulækkert. Nationaliser medicinalindustrien og fjern patenter. Det betyder muligvis lidt færre præparater, men personligt vil jeg hellere, at jeg og mine kære dør fordi det nu engang er uundgåeligt, end vidr at feks. mit barn skal dø, fordi den helbredende behandling er økonomisk uopnåelig.

Brugerbillede for arne lund

Kommer til at tænke på Graham Greens Den tredje mand, der foregår i WIen i 1945. Her tjener bogens skruk, Harry Lime, formuer på i krigens efterdønninger, på at sælge "sort" penicillin til syge. Han var en farlig forbryder, der fortjente at dø - hvad der da også skete.
I dag går der masser af respektable Harry Lime'r rundt på direktionsgangene i medicinal-industriens kontorpaladser, og de får lov til at tjene hvad de vil, uden at der er nogen, der taler om en samfundsmæssig regulering.
Og når der endelig er politikere (EL), der taler om at nationalisere branchen, så er helvede løs: Rør ikke profitten, uanset hvad. Om så det samlede sundhedsvæsen skal gå på røven - medicinal industrien skal have lov til at tjene hvad den vil.
Nå, men hvad fa'en - vi har de politikere vi vælger.

Brugerbillede for Mikkel Bech

Nu er EL's løsningsforslag lige så ubrugeligt som mange andre af deres forslag, det er blot venstrefløjens populismes. Det omtalte produkt kommer fra Vertex, som er et børsnoteret amerikansk selskab. Så Folketinget kan da sagtens nationalisere de 3-4 danske medicalvirksomheder og vise socialistisk handlekraft - og hvad så?

Men det er jo ikke det interessante i denne arikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Vi har råd til at bruge 30.000.000.000 plus det løse på IC4-dræberfly, der alene har til formål at agere potensforlængere for borgerlige politikere med midtvejskrise og demonstrere lydighed overfor USA.

Så har vi fandeme også råd til at give den bedste behandling på sygehusene.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Kommer til at tænke på at det er utroligt billigt at udvikle ny medicin. Det koster heller ikke ret meget at teste det. Når man så skal have det godkendt, så taler vi om en praktiskt talt gratis omgang. Det patent man har for at dække ens omkostninger og indtjening ind skal også aktiveres nærmest før selve forskningen er gået i gang, og man har derfor mindst hele 8-10 år for at skumme fløden inden kopiering er mulig. Jo det er billigere hvis staten overtager...
Måske skulle man lave bedre forhold for udvikling af medicin således indtjeningen var sikret i længere tid mod billigere medicin.
Men hvad ved jeg...Det er fis og ballade det hele og en stor lukrering på menneskelige tragedier. Stat frem for privat og det hele bliver bedre og billigere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin

Sær måde at sælge aviser på, at videregive nyheder på en så overfladisk måde at de virker sensationelt skræmmende uden nogen som helst grund.
Vi har ingen problemer med at betale 2 mill. for en meter motorvej, hvis den skal bruges.
Hvorfor skulle nogle få patienters liv være et problem, hvis vi ønsker at de skal leve??

Brugerbillede for Anne Eriksen

"Ifølge Cystisk Fibrose Foreningen kan op til 75 procent af de 470 danske CF-patienter have gavn af Orkambi" - Orkambi forventes godkendt inden for 6 mdr. i Europa.
Kora mener, at det vil føre til nye nedskæringer - en sygeplejerske koster 500.000 kr om året - hvor mange skal fyres?
Hvad skal disse epistler føre til? Skræmmekampagne - forståelse for nedskæringerne?
Der er mange andre sygdomme, også udover kræft, som kræver en seriøs behandling.

Så er spørgsmålet, vil medicinalindustrien nogensinde give slip på den magt, de har? Nej, naturligvis ikke - dertil er der for mange udgange af den rævegrav...
Måske skulle man forske i behandlinger uden medicin, også?

Brugerbillede for Lilli Wendt

Sandsynligheden taler for at denne medicin kun er dyr i en kort årrække, hvorefter der kommer billigere udgaver, som kan det samme. Sådan plejer det at gå. Penicillin og insulin var sikkert også hamrende dyrt i starten. Man kunne jo også forhandle prisen i Sundhedsstyrelsen... det er vi vist ikke særlig gode til i DK.

Det var i sin tid overordentlig meget dyrere med transplantationer af organer end nu, ligesom andre behandlinger gennem tiderne er faldet betragteligt i omkostninger.

Der er rigtig mange ting i samfundet, som man kan stille spørgsmålstegn ved om de er omkostningerne værd, og i lyset af mange af disse ting, så synes det ikke så svært at sige ja til at de stakkels børn kan blive behandlet.

Så må vi spare lidt i samfundet på Distortion fester, selvlysende bænke, folketingsmedlemmers børns pensionspenge, samfundsbetalt politiopbud ved Iron-Man og cykelløb, etc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonas Kornerup

Da vi har begrænsede resurser er det naturligvis nødvendigt at lave en priortering. Det gælder også hvis vi bruger xx milliarder ekstra. Til sundhed vil der aldrig være penge nok. Der er derfor behov for at se på om pengene bruges bedst på bygninger, personale, medicin, bedre hospitalsmad osv. Når dette er undersøgt må man fordele midlerne og det kan så betyde at der ikke bliver råd til eksempelvis ekstrem dyr medecin. Dette kræver modige politikere.

Personligt tror jeg at man kan opnå bedre overordnede resultater på hospitalerne ved at flytte penge fra eksempelvis ultra dyr medecin, til bedre personale og patientforhold. Når der er er for få hænder, dårlige lokaler og dårlig mad sker der mange fejl, fejl der ofte koster flere liv end mangel på den sidste nye medicin.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bodil Waldstrøm

Jeg fornemmer, at vi bliver taget ved næsen af medicinalindustrien, ligesom vi gør af finansverdenen. Jeg går ind for en statsbank. Jeg går ikke ind for tvangsovertagelse af medicinalindustrien, men jeg går ind for, at staten skal både forske i, fremstille og sælge medicin. Der må være nogle dygtige ansatte i medicinalindustrien med samfundssind. Det ville være rart at høre fra dem i debatten.

Brugerbillede for Benjamin Bach

Medicin-industrien skal underlægges en tvangs-revision, så det kan kortlægges, hvor meget de har investeret i medicinen, hvor store risici, de har løbet etc. Dernæst skal de betales, hvad der er rimeligt, og så skal patentet sættes til at udløbe så hurtigt som muligt.

På den længere bane, bliver befolkningen nødt til at konkurrere med profit-styrede medicin-giganter ved at oprette folke-ejede alternativer.

Faktisk ser det ikke ud til, at omkostnings-dreven prissætning overhovedet findes på medicinalområdet? WHOs Medicine Pricing and Financing Group skriver følgende i WHO Guideline on Country Pharmaceutical Pricing Policies:

Cost-plus pricing is a method for setting retail prices of medicines by taking into account
production cost of a medicine together with allowances for promotional expenses,
manufacturer’s profit margins, and charges and profit margins in the supply chain.

The WHO/HAI policy review on this topic, viii which found no published studies that
describe or evaluate cost-plus pricing.
Based on a survey of personal contacts and web
sites, the review author identified 13 countries apparently using cost-plus pricing as a
method of price control. The review author devised and sent a questionnaire to contact
persons in 10 countries, with a view to producing case studies. However, it is not clear
which ten of the 13 countries using cost-plus pricing methods were included. There
were three completed country responses, from Bangladesh, India, and the Islamic
Republic of Iran.

@Mikkel Bech
Der er ikke meget populistisk over nationaliserings-forslag... kig dig omkring.. forhold dig til de reelle spørgsmål og udfordringer... hvilken regering har du? Hvor populære er Enhedslisten? Nej vel.

Brugerbillede for Bodil Waldstrøm

Torben Nielsen: Fordelen ved en statsbank er, at den er der for borgernes skyld og ikke for aktionærernes/profittens. Endvidere kunne de små virksomheder i "udkantsdanmark", som har svært ved at få lån i øjeblikket i almindelige pengeinstitutter, få lån - naturligvis under visse betingelser. Der skal selvsagt også være regler for, om og hvornår andre myndigheder kan benytte bankoplysningerne.

Brugerbillede for Henrik Leffers

Det meste nye medicin bliver "opfundet" via offentlige midler på universiteterne og offentlige bevillinger til forskningsprojekter. Forskerne og forskningsstedet, der finder noget potentielt interessant, laver så et patent på det, der så overtages af et medicinalfirma, som normalt også overtager ansvaret for at finde ud af, hvordan det skal doseres og om der er bivirkninger. De "forsøg" er meget omfattende og dyre, men det oprindelige patent er tit stort set alene udsprunget fra offentligt finansieret forskning! På universiteter i DK er der lovgivning, så patenter "ejes" af institutionen, forskningsafdelingen og forskerne med 1/3 til hver. For medicinen her (Orkambi) ser det ud til, at forskningen hovedsageligt er lavet på top universiteter (formodentligt via offentlige midler), men jeg kan ikke se, om der måske var et patent på stoffet, inden de gik ind i det.
Men lyst til penge (grådighed) er i dag det, der styrer vores verden, så jeg tror faktisk de høje priser skyldes en blanding af personlig- og firma-grådighed! I DK tages der mange patenter på universiteterne, men for over 90% af dem er patentadvokaterne, de eneste der tjener noget på det...

Brugerbillede for Thomas Holm

Henrik,

Nej.

Orkambi, eller snarere et af de to stoffer deri, blev udviklet som muligvis virksom for 14 år siden. Derefter var det Vertex og forskerne blandt deres 1800 ansatte der i 14 år arbejdede sammen med J&J og Mitsubishi om at få stoffet og præparatet anerkendt af FDA.
Sådan noget koster.
Udvikling af et lægemiddel fra idé til præparat varer optil otte år. I hvilket firmaet kun har udgifter. Det vil typisk starte med flere tusinde kandidatstoffer hvoraf nogle få 100 overlever dyretest-phasen. Efter første kliniske fase på frivillige forsøgspersoner er der måske 10 stoffer tilbage som så skal igennem endnu flere testfaser og godkendelse. Uden at firmaet har haft en eneste øre i indtjening.
Alt det koster et firma imellem 3,5 og 12 milliarder kroner. Vertex har nu et få antal år at få den investering betalt tilbage igen. I dette tilfælde betyder det at Vertex skal sælge imellem 4000 og 12000 årsdoser ved den givne for at dækket sine udgifter. Først derefter er der gevinst. Ved det lille antal CF508del-patienter der findes på verdensplan i lande der har adgang til medicinen vil det tage lidt tid.

Brugerbillede for Benjamin Bach

@Thomas Holm
Alt det koster et firma imellem 3,5 og 12 milliarder kroner.

Nåårrh, stakkes lille medicinalfirma :)

Hvad baserer du det på? Og ved du noget om patentets varighed? Lad os antage, at de allerede for 14 år siden fik patentet. Så har de 6 år tilbage (medicinalpatent = 20 år). Det er 6 år med 4000 - 12000 årsdoser (igen, dit udsagn). Det er 24.000 - 72.000 års doser i alt.

Dvs. i følge dine tal... Dine tal... DINE TAL! DINE TAL!!!!!!!1 Så har vi ml. 50.000 kr og 500.000 kr i variable omkostninger pr årsdose:

* Hvis de har haft 3,5 mia. kr udgifter og sælger 72.000 doser (din best case), har hver dose kostet 48.611 kr.

* Hvis de har haft 12 mia kr i udgifter og sælger 24.000 doser (din worst-case), har hver dose kostet 500.000 kr.

Altså udover at estimaterne svinger med 1000%, så er der sindssygt langt op til 2 mio. kr / året.

Forskning og medicin tager tid, men det vi snakker om, at der ikke findes nogen markedskræfter til at regulere det: Staten forpligter sig rent politisk/etisk til at købe et monopol-produkt og samtidig beskytte monopolet med patenter. Så skal man kigge seriøst kritisk på medicinalfirmaets prisberegning... eller droppe konstruktionen helt og allokere forskning og afprøvning andetsteds.

Brugerbillede for peter fonnesbech

Der er der ikke med det nuværende budget, men hvis man lavede en obligatorisk medicin afgift/forsikring med et årligt beløb på 600 kr, dvs. 50 kr pr. måned for alle over 18 år, ville det hjælpe en del på de stigende medicinudgifter, uden at man behøver at fyre sygehuspersonale for at få råd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Benjamin,

Vertex Pharmaceuticals er et lille firma. De blev grundlagt i 1989 og har siden da kun haft et år med overskud, 2014.
Og ja, 2 millioner er dyrt. Men du kan som forbruger altid sige nej. Det er din ret.

Veryex kan også sige nej og lade være at producere. Det gjorde næsten alle producenter af de såkaldte "orphan drugs", lægemidler med så lille en patientkreds at det ikke kunne betale sig at producere dem. Først efter at lovgiverne begyndte at give firmaerne optil 50% i skattefradrag og lignede, og tillod fase II test med færre end 1000 patienter, så kom der gang i dem.

Og du glemmer nu de løbende omkostninger i dit lille 'opråb' med dine store bogstaver. Både produktion og den løbende kontrol. Den sidste glemte jeg selv også, omkostningerne for phase IV kontrollen har FDA nemlig lige sat op, nu til over 1,8 milliarder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Tror man virkelig at medicin er gratis at udvikle hvad enten man er privat eller statsejet virksomhed? Se hellere på hvad vi ellers spilder vores penge på og overvej om det er tid til at forhandle med medcinalindustrien. Det her er en overfladisk og utrolig ensidig følelsesladet artikel. Men den jævner vejen mod den debat der snart kommer...Hvad må et liv i sundhedsvæsenet koste?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Uden at blande mig i det rent faglige forekommer det mig, at alle med udpræget berøringangst går uden om den varme grød, og især politikerne, der på den ene side fastholder, at sparehensyn med hensyn til medicinordineringer ingen rolle må spille, men på den anden side også forlanger besparelser på sundhedsområdet, men ikke vil blande sig i de konkret nødvendige prioriteringer, hvilket generøst overlades som regionernes/hospitalernes egen hovedpine.

Imidlertid er der, uanset hvordan man end vender og drejer det behov for vægtninger. Hvis man f.eks. siger, at en livsforlængelse pr patient på et år har en "værdi" på L kroner, og man siger, at det absolut maksimale beløb, der kan være tale om, man har til rådighed til livsforlængende behandling (inkl. dyr medicin) er M kr, mens X er det samlede antal livsforlængelsesår man opnår med en givet prioritering, så er det faktisk ganske legitimt at give sig til at regne på, hvordan man får mest for pengene mest. Lad os sige, at man ved en bestemt behandlingsprioritering (på landsplan) får en "profit" P1 = (X1 * L) - M, mens man ved en anden prioritering får en "profit" P2 = (X2 * L) - M, således at P1 forholder sig til P2 som 2 til 1, skal man så ikke usentimentalt foretrække den prioritering, der samlet giver den største "profit", altså P1? (eller kan man forestille sig mere komplekse regnestykker, der inkluderer den forskellige værdi af leveår på forskellige alderstrin etc.?) (og ja. Jeg kan udmærket forestille mig mulige kioskbasker-forsider i den anledning!)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin

Læger har altid foretaget de nødvendige prioriteringer i sundhedssektoren.
Det gælder både når det drejer sig om tid og andre resurser som medicin.
Det skal lægerne fortsætte med.
Det skal ikke være ikke sundhedsuddannede, som djøfsygehusdirektører eller magtliderlige politikere der skal foretage prioriteringerne på sundhedsområdet, for det kan de simpelthen ikke.

Det vil være en garanti for totalt kaos i sundhedssektoren, hvilket vi er på vej til.

Hvad politikere og djøffer skal, er at søge for tilstrækkelige midler til sundhedssektoren og det er det de kan og det de skal bedømmes på.
Kan de ikke gøre det indenfor den nuværende model og de nuværende rammer, så må de søge godkendelse til at ændre modeller og rammer og kan det ikke lade sig gøre, så må de søge at ændre samfundsmodellen til en der kan tilgodese at sundhedsvæsnets og andre væsners behov opfyldes.

Det kan aldrig være eller komme noget som helst godt ud af , at lade politikere have som opgave at begrænse/prioritere sundhedsudgifterne til enkelte eller grupper af patienter, det er de ganske simpelt hen for dumme og for grimme indvendig til at kunne magte den opgave.
De gange hvor magthavere har skullet/villet udføre den opgave, synes jeg resultatet taler sit eget helt krystalklare sprog.
Det er den rette vej til fascisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

@ Felix Austin
Hvad der er "tilstrækkeligt", "nødvendigt" osv. lader sig overhovedet ikke bestemme objektivt, hverken af læger eller politikere. Der er med andre ord tale om et subjektivt skøn, og her kan meget dyre behandlinger naturligvis være en slags "bombe", idet disse jo så nødvendigvis fortrænger andre behov, der kan være lige så "nødvendige" inden for de økonomiske rammer, man kan bliver enige om (også sammenlignet med "nødvendigheder" inden for andre samfundsopgaver, der varetages af det offentlige, a propos de meget omdiskuterede Joint Striker-kamply).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Det er højst mærkværdigt, at der ikke kan sættes en kommerciel stopklods. Medicinalvarer og boliger er eksempler på 'varegrupper' der slet ikke burde kunne pastres stregkoder på.
Det er også højst mærkværdigt, at politikere tilsyneladende helt har mistet evnen til at sige til én bestemt slags interesseorganisationer at nu stopper ploven. Kræftens ulyksalige bekæmpelse har vist en tragisk vej.
Ordentligt skal der være i sundhedssystemet, naturligvis, men privatiseres, vll de ansattes arbejdsmiljø komme i endnu højere grad først, gamle misplejede fru Jensen vil sidde i sin antiseptiske dagligstue-kulisse, og resten er myndighedernes skyld alligevel, så lad være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin

Søren Blaabjerg

Det har du fuldstændig ret i.
Det jeg anfører er blot at nogle befolkningsgrupper er bedre til at prioritere på deres felt end andre er, fordi de mangler viden, erfaring, etik og ikke mindst moral omkring de opgaver området skal tilse bliver løst.
Derfor kommer der sammen med djøffers og politikeres ankomst på sundhedsområdet, lige pludselig en hel masse andre forhold der skal tilgodeses, som karierre, venner der skal tilgodeses, vælgere der skal bluffes, fjender der skal stigmatiseres o.s.v. o.s.v..
Altsammen noget der ikke har en Pind(undskyld Pind) med sundhed at gøre, men en masse med magt og selvpromovering på andres bekostning at gøre.
Dørene smækkes op for de usleste motiver i velfærdsstatens tjeneste.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Medicinalindustriens indflydelse vil næppe kunne ændres, også fordi vi er afhængige af de store udenlandske produktioner. En evt. oprydning i forhold til medicinforbruget og ordineringen af denne ville indbefatte både sundhedsstyrelsen og forskningen på universiteterne.

Set i en helhed er også resten af befolkningen og dets medicinforbrug/ årsagen til dette - som skal genvurderes - som f. eks paracetamol m.m. - der nærmest uddeles som bolsjer.
Et ensidigt teknokratisk syn på behandling og en stadig tiltagende mangel på tid og behandlere er også en bremseklods.
For ikke at glemme de tiltagende reformer på det sociale område, hvor bevillinger og begrænsninger ikke støtter en "oprydning". Suk...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Vi er nødt til at tro på, at medicinalindustriens indflydelse kan påvirkes - ellers har vi ingen chance for at få styr på disse problemer - vi bliver blot i stadig stigende grad malkekvæg for nogle meget rige mennesker.

Det må være et spørgsmål om at blive ved med at påpege problemerne, og så naivt håbe, at det i det lange løb går, som når dryppende vand udhuler stenen.

Og om at stemme med fødderne (ud over i stemmeboksen) - at sige nej til at deltage i diverse forsøg, så længe det ser ud til at være tvivlsomt, om det faktisk kommer patienter og samfund til gode - sådan overordnet set.

Så vidt jeg ved har Cuba et ret godt sundhedsvæsen (i sandhed i verdensklasse, i modsætning til vores?), og jeg kan ikke forestille mig, at de i særlig høj grad er i lommerne på medicinalindustrien. Ikke at vi ligefrem skal indrette os som Cuba - men det er et eksempel, der viser, at man godt kan have et godt sundhedsvæsen, uden at skulle spørge Novo om lov først.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

@Thomas Holm
Og ja, 2 millioner er dyrt. Men du kan som forbruger altid sige nej. Det er din ret.

Det kan vi lige præcis ikke: Deri hele diskussionen. Humlen. At det er dyrt og vi ikke kan sige nej. Hvis nogen har opfundet det og dermed får eneret, er der jo ikke nogen andre, der pludselig opfinder det billigere.. markedskræfterne er ude af drift, der findes kun os, medicinalfirmaerne og en hensigtsmæssigt styret planøkonomi.

Og du glemmer nu de løbende omkostninger i dit lille 'opråb' med dine store bogstaver. Både produktion og den løbende kontrol. Den sidste glemte jeg selv også, omkostningerne for phase IV kontrollen har FDA nemlig lige sat op, nu til over 1,8 milliarder.

Opråbet gik jo egentlig ud på at få dig til at læse, hvad du selv skriver ;) Men du forsætter undskyldningen for tingenes tilstand. FDA har været "flinke" til at lukke mindre virksomheder ude af markedet og boostet de store virksomheders apologeters argumentation på information.dk :)

Vil du selv opdatere de 1,8 mia. i udregningen? Hvis du bliver ved med at finde nye omkostninger... ca. 3x så mange, som du har fundet, kan du måske nå helt op på de 2 mio for en worst case.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Benjamin,

du vil have en worst case: Firmaet går over til auktionsmodellen.

Der udbydes hermed 1000 årsmængder medicin i blokke á 100 stks. Minimumbud per blok er 200'000'00 DKr. Højeste bud vinder.

Så nok lobbypres igennem firmaet på CF-foreningerne rundt omkring at de skal sætte pres på politikerne og købe medicinen no matter what, fordi der er jo liv på spil!

Så vil du nok hurtigt se en massiv stigning i pris udover de 2 millioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Fyhrie

Vedrørerende fjernede kommentarerHenvendelser vedrørende redkationens redigering af debatten, skal stiles til redaktionen pr. mail - skriv gerne til undertegnede eller webredaktionens mail. Kommentarer, der ikke beskæftiger sig med artiklens indhold, bliver fjernet, da de er til gene for de læsere og debattører, der ønsker emnet yderligere belyst og diskuteret. Vi har desværre langt fra ressourcer til at kontakte alle, der får fjernet kommentarer, men er åbne for henvendelser i enkeltsager.DebatværtEspen Fyhrie

anbefalede denne kommentar