»Jeg vidste godt, at danskerne var vrede på os,« siger Pia Olsen Dyhr. Dagene siden folketingsvalget er skiftevis gået med at forhandle om en ny boligjobordning og havearbejde i hjemmet i Brønshøj ved København. Og så selvfølgelig at gøre sig overvejelser om, hvorfor det kun var 4,2 procent af dem, der valgte at stemme ved folketingsvalget, som valgte at sætte deres kryds ud for SF.
»Jeg er ked af, at vælgerne straffede SF så hårdt. Det var hårdere, end jeg havde frygtet,« siger partiformanden.
Mens ukrudtet er blevet luget væk, har Pia Olsen Dyhr også filosoferet over, hvorfor hendes parti fik så ringe et valg, og hvordan hele centrumvenstre-fløjen ikke formåede at skaffe de nødvendige 50 procent af stemmerne, så det fortsat kunne være de nu fem partier i rød blok, der dikterede politikken i Danmark.
»Valgresultatet tyder i mine øjne på, at danskerne er skuffede over centrumvenstre. Vi har haft regeringsmagten, men vi har ikke leveret på noget af det, der er allermest vigtigt for danskerne: Tryghed i dagligdagen. Det er alt fra kriminalitet til arbejdsmarkedet, hvor dagpengene ligger som et spøgelse. Fordi dansk økonomi stod i en forfærdelig situation, har vi været igennem nogle meget hårde reformer.«
»Jeg tror ikke, at danskerne i en økonomisk krise har noget imod at levere. Det tror jeg, alle har forståelse for. Men det er sværere at have forståelse, når det kun er bunden af samfundet, der leverer, og toppen ikke gør. Erhvervsskattelettelserne, tror jeg, var med til at gøre, at danskerne vendte regeringen ryggen, fordi det var for skævt,« siger Pia Olsen Dyhr.
Med de ’hårde’ reformer mener Pia Olsen Dyhr kontanthjælps- og førtidspensionsreformerne, men også skattereformen fra sommeren 2012. Den blev præsenteret af en SF’er, nemlig daværende skatteminister Thor Möger Pedersen, og det gjorde ondt på venstrefløjen, mener Pia Olsen Dyhr.
»Meget havde set anderledes ud, hvis vi kunne enes med Enhedslisten om den skattereform. Det er rigtig synd for centrumvenstre, at hele centrumvenstre ikke kunne samarbejde omkring det.
Det havde givet en bedre social profil, og det havde været vigtigt at vise, at man både kan skabe arbejdspladser og gøre noget for de svageste. Men det var ikke muligt, fordi Enhedslisten ikke ville være med til at lave den skatteaftale.«
Manglede resultater
Det første år af forrige valgperiode blev også lammet af debatten om løftebrud, mener Pia Olsen Dyhr.
»Den største udfordring var, at partierne var for fastlåste. Der var håndgribelige løfter, som skulle indfries fra alle partiernes side. Når man har det, så sætter man nogle gange hinanden skakmat. Alt for ofte satte vi hinanden skakmat. Derfor brugte vi meget tid på at forhandle med hinanden i stedet for at levere nogle resultater.
I fremtiden er vi nødt til at have en fælles forståelse af, at vi selvfølgelig skal samarbejde partierne imellem, men vi er forskellige og har hver vores særheder. Det skal vi respektere, ellers kunne vi lige så godt fusionere.«
Mens SF og Enhedslisten gerne havde set, at Socialdemokraterne og de radikale oftere havde kigget mod venstre end højre, vejede det for de to tilbageværende regeringspartier tungere at bryde med 00’ernes blokpolitik end at lave rød-grønne forlig med støttepartierne. Men Venstres Lars Løkke Rasmussen var også »meget billigt til salg«, mener Pia Olsen Dyhr.
»Man skal sige det, som det er: Løkke stod flere gange ganske svagt i den forrige periode, og hver gang han stod svagt, valgte han at lave forlig, så det kom til at handle om politik i stedet for hans sager. Han krævede jo nærmest ikke noget, når han gik ind i forhandlingslokalet, fordi formålet bare var, at dagspressen skulle skrive om politik i stedet for hans sager.«
– Til gengæld fik han også splittet partierne i rød blok. Hvorfor lod I det ske?
»Vi må erkende, at der er forskellige interesser i centrumvenstre. Der er flere gange, hvor jeg hellere havde set, at vi havde lavet et forlig med Enhedslisten, mens de radikale var ivrige efter at få Venstre med. Det afhænger jo af, hvilken social profil man ønsker.«
Drop naiviteten
Før politikerne på Christiansborg efter et halvt år i konstant valgkamp gik på sommerferie, nåede den nye V-regering at indgå forlig om det såkaldte håndværkerfradrag – eller boligjobordningen, som det også kaldes. En videreførelse af fradraget var Lars Løkke Rasmussens største enkeltstående valgløfte, og det bliver nu gennemført med SF’s stemmer.
Pia Olsen Dyhr mener, at venstrefløjen står over for et klart valg: Gør Løkkes politik tålelig, eller bliv siddende på hænderne.
»Man skal ikke være naiv. Lars Løkke Rasmussen kan komme til at sidde længe i Statsministeriet. Det kan centrumvenstre enten benytte sig af, fordi han er villig til at indgå kompromisser, der kan dreje Danmark i en rød og grøn retning, eller centrumvenstre kan sætte sig på hænderne. Det sidste er farligt, for kommer Løkke til at sidde længe, så får det konsekvenser ude i virkeligheden. Selv om jeg kan mærke, at nogle af mine kammerater i centrumvenstre mener, at SF ikke skulle have indgået en aftale om en grøn boligjobordning, så var den boligjob-ordning kommet alligevel. Det skal man ikke være naiv omkring. Liberal Alliance havde på et eller andet tidspunkt fået topskattelettelser for en milliard kroner eller noget helt tredje for at indgå den aftale,« siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:
»For selvfølgelig vil Løkke have den ordning, når han har lovet den, og selvfølgelig er Liberal Alliance til salg – det har vi jo allerede set flere gange siden valget. Alt kan købes og sælges i blå blok. Derfor greb vi chancen for at gøre boligjobordningen grønnere og udvide den for lejerne. Derfor må centrumvenstre beslutte sig for, om man vil sætte sig i et hjørne og række tunge eller gå ind i forhandlingsrummet. Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF går ind i forhandlingsrummet, hvis vi kan se resultater, der trækker Danmark i den rigtige retning. Danskerne kan allerede nu se, at de fire partier i blå blok har meget svært ved at arbejde sammen.«
»Men de skal nok til sidst finde hinanden i aftaler, der holder hånden under Lars Løkke. De aftaler vil have nogle fæle konsekvenser for landet. Der kan ske meget forfærdeligt i Danmark ved at lade de fire borgerlige partier lave politik alene.«
Erkend uenighederne
I valgkampen forsøgte SF og Enhedslisten benhårdt på at finde en dagpengeløsning. En løsning, centrumvenstre havde ledt efter at finde fælles fodslag om i mere end fire år. For Radikale Venstre ville ikke ændre meget – om overhovedet noget. Det vidste SF og Enhedslisten. Alligevel brugte de to partier millioner af kroner på at vise vælgerne uenigheden på venstrefløjen. Hvorfor?
»Vores dagpengekampagne har handlet om noget politisk.«
– Men den har jo også handlet om, at I vidste, der var en uenighed i den daværende SR-regering?
»Det tror jeg ikke, vi har lagt skjul på. Den uenighed var der også, da vi var en del af regeringen.«
– Men havde det ikke været mere venligt over for centrumvenstre som helhed, hvis I ikke havde udstillet uenighederne partierne imellem – eksempelvis på dagpengeområdet?
»Vi skal erkende, at vi ikke er enige om alting i centrumvenstre. Jeg synes ikke, det var centrumvenstre, der var mest uenige i denne valgkamp. Blå blok strittede jo i alle retninger.«
Flere visioner
Mens der før valget var fire partier i centrumvenstre, er der efter valget kommet et ekstra parti: Alternativet. Selv om partiet ifølge vælgervandringerne har taget mange stemmer fra SF, hilser Pia Olsen Dyhr Uffe Elbæk og resten af Alternativet velkommen i dansk politik.
»Jeg vil godt rose Alternativet. Vi har nok misset det i centrumvenstre, men Alternativet har gjort os opmærksom på, at det er helt i orden at tale om drømme og visioner for fremtiden. Alt, hvad vi laver i politik, handler ikke kun om i morgen. Alternativet har sat større visioner på dagsordenen i denne valgkamp. Det er egentlig et meget godt spark i røven til os i centrumvenstre, som ellers har været meget optagede af, hvilke kommaer vi kunne flytte i en finanslovaftalen,« siger Pia Olsen Dyhr.
Hun erkender også, at centrumvenstre er nødt til at ransage sig selv efter valget: »Det vil være klogt, hvis centrumvenstre begynder at snakke sammen på kryds og tværs. Det gør man ikke bare over night, og nu har alle brug for sommerferie. Vi har allerede lavet første aftale med Alternativet og nogle af de borgerlige partier. Det ser jeg gode muligheder for at gøre igen. Selv om nogle er meget optagede af at gøre os til konkurrenter, så er vi jo optagede af det samme, så derfor skal vi samarbejde,« siger hun.
En af metoderne, Pia Olsen Dyhr har tænkt sig at bruge i genrejsningen af SF, er at finde tilbage til partiets rødder: Bevægelserne, som skabte SF.
»I SF skal vi sætte og ned og tænke over, hvor vi skal bevæge os hen. Jeg har ikke den færdige løsning. Den har jeg tænkt mig at finde sammen med mit parti. Jeg tror, at danskerne har brug for at høre, at bedre velfærd ikke bare altid er flere penge. Det er det nogle gange, men andre gange er det måske anderledes løsninger fra vores civilsamfund, der kan løfte en opgave. Borgerinddragelse bliver noget af det, der vil dominere de kommende år, og der skal SF være med til at folde det ud, fordi vi traditionelt er gode til at inddrage folk. Vi har været bevægelsernes parti. Vi skal lave politik på en anden måde. Det har SF historisk set været gode til. Det skal vi være igen.«
Den almindelig SF- vælger blev sat skakmat
Før SF på ny om nogensinde kan komme i nærheden af, at være midlertidige indehavere af ministerkontorer kræver det, at der er tilstrækkelig mange, som har tillid til at stemme på SF. Giver Pia Dyhrs beretning anledning til en større tillid?
PID er den mindst troværdige røde, man kan finde:
en massiv fortaler for overvågningssamfundet fx Logningsbekendgørelsen.
Hun kæmpede hårdnakket og argumentresistent for ACTA.
Hun har i forbindelse med skattelettelser og velfærdsforringelser udtalt, at økonomiske incitamenter jo virker - altså mener hun ligesom resten af blå blok, at: flere penge motiverer de rige, men korrumperer de fattige.
Hun overser at midten i dansk politik har flyttet sig så meget mod højre, at en masse af hendes holdninger ( og SFS tilsyneladende) ikke hører hjemme i et rødt parti.
Der er ikke længere brug for SF i dansk politik, vi har blå partier nok...
Det ser ud som om, at SF har slidt sig selv op i sager.
Da jeg var SF'er var det et venstrefløjsparti med mange spændende kratluskere. Nu er der borgmesteren i Lejre, der markerer sig. Hvem ellers? Måske Katsten Hønge. Er der en SF'er til stede i vores tråde? Jeg tvivler.
Hvis det er så svært for SF, hvorfor lukker de så ikke bare butikken? Ja, altså, hvorfor ikke?
Svesken på disken. Forskellen på socialdemokratiet og SF: SF's kernevælgere håber på et bedre samfund. De socialdemokratiske vælgere er pragmatikere og håber på forbedringer ikke mindst på kernevelfærden......Og blå blog vinder valget, fordi ca. halvdelen af befolkningen er borgerlig og mange svingvælgere lader sig flytte af flygtninge problemerne.... flygtninge problemer har givet pote for blåblog de sidste 25 år.
@Poul Solrart Sørensen: Flygtningeproblemerne er heller ikke sådan lige til at overse, og jo flere asylansøgere som kommer og tærer på de danske statsfinanser, jo flere vælgere flytter til "blå blok".
Husk, hvad Jeffrey Sachs, rådgiver for FN’s generalsekretær, for nylig udtalte til Politiken:
"Det er ganske enkelt umuligt at have åbne grænser og samtidig opretholde en generøs velfærdsstat. Det er ikke et synspunkt, der tilhører højrefløjen; det er logik".
Kaj Spangenberg
Ja, det er ærgerligt, at der ikke er mere styr på de penge, der flygter den anden vej. Det anslåes, at der befinder sig 100 sorte mia. i udlandet, som skulle have været beskattet til fælles bedste.
Pia Olsen Dyhr du glemmer mørklægningsloven, som er en gave til Lars Løkke som han får stor gavn af, jeg kan aldrig stemme for et parti der har stemt for den antidemokratiske lov.
Jeg synes ny konklusionerne POD drager er sunde, og fremadrettede.
Jeg kan kun opfordre alle partierne i opposition til at gøre det samme:
Analyser, vurder, og vær ikke bange for at bliver visionær.
Hvo intet vover ....
Socialistisk folkeparti jagtede ministertaburetter og holdt op med at være socialistiske og folkelige. I stedet for blev de elitære taburetklæbere og folket har straffet partiet for det. Med rette.
Genlæs partiets navn og kom igang med at efterleve det, så må vi se hvor mange der reelt støtter SF.
Der er ikke brug for alliancer, men for politiske partier der kæmper for hver en lille indflydelse.
Med venlig hilsen
Lennart
Uanset farven på de to huggeblokke bliver der hugget til, sålænge befolkningen lægger hovederne på blokkene.
Lederne i de to såkaldte blokke - der grundlæggene står for det samme - tilhører magtelitens ENE % i Dannevang. Visionen kunne være at opbygge en ny andelsbevægelse - world wide.
Uden partipolitisk indflydelse. Hav det godt i blæsevejret.
Jeg har altid opfattet SF'ere som landsbysocialister, der støttede lokale foreninger, grønne tiltag, små og lokale virksomheder, off. transport uden for byerne osv.
De andre venstrefløjspartier, der har samlet sig i EL, har rod i subkulturer og intellektuelle miljøer i storbyerne og teorier om klassekamp, som i EL er blevet til en kamp mod ulighed og for de svageste i samfundet.
På den anden side har Socialdemokratiet med rod i fagforeningerne stået for mere offentligt bureaukrati, centrale løsninger og parcelhusejernes beskytter. Men også siden 2. verdenskrig for en blandingsøkonomi baseret på Keynes teorier.
Det er socialdemokraternes tilslutning til nyliberale ligevægtsteorier, som har forrykket hele billedet, og som umuliggjorde et samarbejde med venstrefløjen. SF burde måske have indset det under regeringsforhandlingerne, og især senere, da de unge karrierepolitikere forlod partiet. Der mangler ganske enkelt et parti, som indtil 2010 udgjorde venstrefløjen i Socialdemokratiet.
SF har skuffet fælt og ligger, som de har redt - de har en lang vej tilbage til deres rødder...indtil da får et andet parti på venstrefløjen min stemme.
Jo.! Hun er yndig og "nuser", men politisk, ikke særligt markant.
Pia Olsen Dyhr: "det er helt i orden at tale om drømme og visioner for fremtiden [i politik]."
Tænk jeg troede kun at politik var at være pamper.
"fordi Enhedslisten ikke ville være med"
Først når i stopper med at lyve overfor jer selv, kan i stoppe med at lyve overfor vælgerne.
Der er ikke noget centrum-venstre. SF ligger på midten med frygtelige nedskæringer for de handikappede, de ældre m.m. At Enhedslisten ikke vil være med til nedskæringerne bringer dem i overenstemmelse med flertallet i befolkningen. Meld klart ud, del SF op i 2 dele; dem som gerne vil være med i blå blok melder sig ind i S eller R og støtter Lars's voldspolitik. Dem som ikke vil fortsætte nedskæringspolitikken danner et nyt parti og bliver på midten. Slet ordet "Social" i SF. Slet ordet "Folkeparti" i SF.
LA melder i det mindste ud hvad de gerne politisk vil forhandle om, det er da en del mere end SF som siger et og gør noget andet.
Pia "glemmer" en flok kernevælgere: Lærerne! Efter folkeskolereformen og specielt afskaffelsen af forberedelsestid var der rigtig, rigtig mange lærere, der med god grund følte sig forrådt og forlod SF.
Med håndeslag om kommunernes og regionernes budget for næste år mellem Venstre, De Radikale og Socialdemokraterne kan man fristes til at konstatere Danmark fik en ny statsminister d. 18. juni, men regeringen er den samme.
SF er færdig. Pia Olsen Dyhr giver intet håb om overlevelse. Skattereform 2012, DONG-sag, Betalingsring, manglende anerkendelse af Palæstina, man kan ikke leve af at tabe alting på gulvet.
Håber Søvndal er ved godt helbred.
Først Pelle Dragsted og nu Pia Olsen Dyhr - begge har de i den forgangne uge sluppet pendanternes vinger løs i forsøget på at rette opmærksomheden mod?
Mod hvad, er der nogle her der kan forklare mig det?
Kai Spangenberg, Jeg troede jerntæppe er væk og vi er I den historiske afsluting, og hvem er tilbage I følge FUKUYAMA , er det ikke bl.a den blå blok, er det bedre at sige stop krigen I stedet for. Krigen koster mere også for Danmark. Jeg tror ikke det var det den målgruppe du når I virkligheden, den de kan tror på din historie er faktisk den lillemand I Danmark. Jeg har selv oplevet på hospitalet hvor fjendlige er sygeplejsker , så meget at jeg afvist at spise der, måden var ikke som mærket "Velfærd". Til gengæld jeg har mødt forståelse fra lægerne side. Folk du kan rammer er de der hungrer efter sensationelle historíe, som det du fortælle om flygtninge. En flygtning er en der leder efter et sted hvor han kan flygte ind, ligesom når det er regn for dig du flygter for at du dækker dig. Jeg vil at der skal I være to, dig og flygtningen sammen, så vi kan se hvad det drejer sig om.
Et enkelt bud, Michael - omend ikke på en forklaring.
Mon ikke Dragsted & Dyhr fremstår "skuffede og undrende" over Socialdemokraternes ledere, i forsøget på at hive torsk i land overfor de to partiers "vælgere", efter ELSF (udtales Elle-sef) lederne har holdt hånden under den borgerlige S R regering i fire forbandede år..?
Elle-sef lederne får brug for en ny torskekvote nu, efter at Moster Mette & Co. A/S skrev under på Claus Hjort & Co. INC.´s minusaftale. For også ude i kommunerne kommer vi til, at mærke hvordan ét-parti centralismen er på vej. Et Dannevang der snart overhaler Sovjets & Co.´s statskapitalisme og styreform - i demokratiets misbrugte navn.
ALLE lærere, som jeg kender har ledt med lys og lygte efter alternativer.
Nogle har stemt på Alternativer og andre på Enhedslisten, mens der desværre også findes lærere der er flygtet til blå blok. Man pisser ikke bare uforskyldt på en hel faggruppe på den måde, som man gjorde ved lockouten.
Det glemmer lærerne ALDRIG!!!
Et bud fra en anden flanke, er i familie med "Magt Korrumperer" - der ikke er titlen på en TV-serie.
Dragsted & Dyhr - undskyld mig udtrykket - er politiske dyr, der begge har den politiske bacille i blodet, det politiske livs levevis i mange års dagligdag, indflydelse, opmærksomhed, god hyre, pensionordninger, variation (come si come sa), rejser, kongelige selskaber og så videre og så videre.
En levevis som nogle journalister og redaktører også har, via venskaber, Vl-grupper og stillinger hos Magteliten. Som ledende politikere i de største partier er en del af. Eller bliver det.
En levevis der også fører til tætte kontakter mellem elle-sef lederne og sossernes ledere. Og ikke kun blandt de ledere der er i folketinget og i medierne. Partiernes embedsværker, som f.eks Dragsted og Aaen var og er en del af, er den usynlige magt - hvis ellers folketingets debatter kan kaldes synlig magt.
Fra alle partiernes ledelser - som journalisters skift til den politiske levevis - er der skift mellem partierne og skift til magteliten udenfor Slotsholmen - dét Danmark du ikke kender, der mere og mere er det egentlige UdkantsDanmark ...
Fra Enhedslistens kerne, til SF´s og Socialdemokraternes kerne, videre til Venstres kerne - for nogles vedkommende - vi kender navnene på en del af personerne.
Men ved vi hvem de er..? Ved de det selv..? Hvor mange af dem lyver for sig selv..? Forbløffende mange poltiske ledere lyver overfor befolkningen, world wide. Kan man lyve overfor sig selv, kan man lyve overfor andre.
Vi er vågne vidner til løgnene, både i valgkampene og nu igen efter dette valg. Lyver vi - du og jeg - også overfor os selv..?
Tillykke med minusvækst-aftalen R V S DF - udtales erves-def - vil I med på en afbudrejse til Grækenland..?
"S, DF og R støtter kommuneaftale"
Lav grundloven om således at den valgbare periode for folketingsmedlemmer bliver sat ned til 1.
fr. Pia Olsen Dyhrs "selvransagelse" - eller analyse om man vil - demonstrerer med al tydelighed hvordan man på Christiansborg lever i en "osteklokke".
Men livet leves altså videre udenfor - og et par eksempler er RyanAirs "hærgen" med et "råt" kapitalistisk indhold - eller et dysfunktionelt EU der IKKE har været i stand til at ville hjælpe Grækenland - men "gerne" Grækenlands långivere...!!
fr Pia Olsens Dyhrs bidrag ved ikke at tage sådanne emner op demonstrerer desuden manglen på udsyn og visioner.
Der er en forklaring på de 5%s vælgertilslutning - fr Pia Olsen Dyhr...!!
Pia Olsen undres over, at vælgerne straffede SF så hårdt. Det gør jeg ikke. Hun skal være mere end glad for de 4,2 pct. af stemmerne, som partiet fik. Hun og partiet faldt på deres dobbeltspil, magtliderlighed, og inkompetence. På at umodne ungdomspolitikere i Blebanden fik magt til at lege politikere - se hvordan Möger, Jesper Petersen, Strid Krag har medvirket til at skade centrum-venstre.
Inkompetence og dumstædighed bidrog til derouten. Det gælder fx Pia Olsens hårdnakkede fastholdelse af betalingsringen som først foreslået. Hun forstod ikke? - ville ikke forstå? - at der naturligvis ikke skal betales for at køre kl. 2 om natten, eller at kun bilister, der kører IND i byen skulle betale. Bilister, der kører ud af byen, skaber som bekendt ingen trængsel. Hun forstod heller ikke, at en betalingsring ikke skal afskære sammenhængende bydele fra hinanden. Den skal naturligvis lægges ved kommunegrænsen. Dette blot som eksempel på hvorfor det gik som det gik, men flere andre eksempler kunne nævnes.
Hendes analytiske halter en del. Her er et eksempel: "Meget havde set anderledes ud, hvis vi kunne enes med Enhedslisten om den skattereform. Det er rigtig synd for centrumvenstre, at hele centrumvenstre ikke kunne samarbejde omkring det".
Altså det er EL, der skal have skylden for at SF fik tæv for at gå med til skattelettelser til de velstillede. Smagfuldt - og tak for kaffe.
Er det så også EL's skyld, at SF støttede salget af DONG? Og alle de såkaldte "reformer", som SF åd undervejs.
Troværdigheden til SF er pist bort. Først deltager man med hud og hår i et regeringssamarbejde - og det kan godt forsvares - men da samarbejdet udvikler sig mere og mere belastende og ender med at SF forlader regeringen, hvad er så det første Pia Olsen vil: At vende tilbage til den regering, hun lige har været medlem af, men som hun også kritiserer sønder og sammen.
Og da hun så under valgkampen kryber til køjs med Tulle på en parkeringsplads ved Randers - skal vist give indtryk af, at det var et tilfældigt møde? - - med et sådant synderegister, skal Pia Olsen være mere end tilfreds med de 4,2 pct.
Er jeg den eneste, der savner regulære politikere som Gert Petersen?
Ovenfor nævnes borgmesteren i Lejre – Mette Touborg – som en af de få SFere, der stadig markerer sig. Men hør, hvor var hun, da partiet standede i våde, og det så ud til, at Astrid Krag (pt S) uden modkandidat ville blive kåret som ny formand!? Annette Vilhelmsen, uerfaren som hun var og klodset som hun senere viste sig at være – hvilket så blev Pia Olsen Dyhrs chance! – fortjener langt mere ros og respekt, end dén – vel stort set fraværende? – der blev og bliver hende til del, fordi hun ene kvinde tog kampen op mod de 'fejlcastede'(!) socialdemokrater.
Også Karsten Hønge fremhæves. Men helt ærligt, hvor ville det tågehorn befinde sig i dag, hvis ikke det, også for hans vedkommende, netop havde været for Annette Vilhelmsen? Som han nu effektivt har fået 'losset' ud af folketinget, hvorefter han selv har kunnet indtræde.
Næh, politik er ikke for sarte sjæle. Eller for den sags skyld for dem, der måtte forvente fair play og retfærdighed … eller personlig integritet.
Det er mig, der har nævnt Mette Touborg og Karsten Hønge. Mette er en strålende borgmester i Lejre. Er det ikke nok? Karsten Hønge kastede sin lod i vægtskålen mod Goldman Sachs og kaldte dem 'kælderkolde kapitalister'. Er det ikke nok?
Nej, man kan selvfølgelig altid kræve mere. Flere her efterlyser visioner. Mette skubber Lejre frem som en økologisk kommune. De andre kan bare følge efter, og kritikerne kan bare foreslå noget bedre - her! Værsgo!
De, der er SF'ere, har vel nogle flere skud i bøssen?
Efter en smule eftertanke undrer jeg mig lidt over overskriften og postulatet:
’Alt for ofte satte vi hinanden skakmat’.
Det er jo vist sådan , at SF ikke engang ville kunne opnå remí i den politiske skak ved at opgive alle politiske pejlemærker i bytte for ministerbilerne??
Modstand fra SFs side var der vel heller ikke tale om, så mon ikke det i grunden hedder opgive, frem for skakmat??
Hvis jeg forstår skakreglerne og SFs politiske indsats ret.
En af de SF-politikere som giver et håb for fremtiden er Lisbeth Bech Poulsen , der blev valgt i Nordjylland.
De fleste husker nok episoden hvor hun blev bearbejdet af flere (nu frafaldne) SF'ere fordi hun ikke ville stemme for skatteforlig med Venstre og Konservative.
SF havde nok stået væsentligt stærkere, hvis bankeholdet havde besindet sig dengang.
Lisbeth Bech Poulsen forlod også sin post som politisk ordfører i protest mod, at SF-ledelsen støttede salget af DONG til Goldman Sachs.
Torben R. Jensen
En dråbe i det lysegrønne hav??
Måske Felix
Det er lidt svært at gætte sig til holdningerne, når politikerne forsøger at være pragmatiske og frem for alt netop dække over deres holdninger.
Jeg er nok lidt langsom, men det tog mig mere end et år efter dannelsen af den gamle regering, inden, det gik op for mig, at de rent faktisk ikke ville tage et opgør med de toneangivende økonomer og beregningerne i Finansministeriet.
Sidenhen har jeg skullet gætte mig til hvad hver enkelt politiker mente. Det er dog til at finde ud af i forhold til nationaløkonomi:
Hvis statens økonomi sammenlignes med politikerens egen husholdningsøkonomi, så er det en nyliberal, der taler.
Keynesianere adskiller sig netop fra ved, at statens overskud/underskud skal gå modsat "markedet" (privatøkonomien). På den måde bliver høj- og lavkonjunturer udjævnet.
Forvirringen bliver dog ikke mindre af, at mange nyliberale udtryk har den modsatte betydning end man lige umiddelbart skulle tro. F.eks. hedder det makroøkonomiske teoriapparat "ligevægtteorier", men det giver alt andet end ligevægt. Udover stigende ulighed både socialt, øonomisk og geografisk, så fører det også til større ture op og ned i rutchebanen, fordi teorierne er konjunkturmedløbende, når staten blot forstærker effekten af høj- og lavkonjunkturer.
Man kan så håbe på, at skinnerne holder, så vi ikke havner i samme situation som Grækenland.
Torben R. Jensen
Forvirringen bliver dog ikke mindre af, at mange nyliberale udtryk har den modsatte betydning end man lige umiddelbart skulle tro.
Det skyldes vel det beklagelige faktum, at de udtryk er skabt til at camouflere de faktiske forhold, fremfor at forklare eller tydeliggøre.
Denne camouflage gælder også den førte politik, eller måske især.
En lønmodtager "tager" et arbejde??
Især kontanthjælpsmodtagere og ledige forventes at "tage" et arbejde, så de ikke ligger "det offentlige" til last/byrde, og nedskæringer i deres ydelser skal udvide det økonomiske incitament, der er der i rigt mål i forvejen og gennemføres aldeles ikke for at spare de rigeste skatteydere for udgift.
At det aldrig nogensinde har været en lønmodtager beskåret at "tage" et arbejde er et ligegyldigt faktum.
At nedskæringerne på baggrund af argumentationen, så netop giver baggrund for at nedsætte skatterne for de største indkomster, er jo blot et behagelig sideeffekt og en anden vildledning kan begynde om, at en sådan skattelettelse skulle medvirke til endnu en limpind i form af noget så uønsket som større vækst og resurseforbrug af enhver art.
Denne vækst kan så, måske, komme de ledige og lønmodtagerne til gavn,.......hvis altså ikke den livnødvendige fri bevægelighed af varer, arbejde og kapital ville have udhulet denne, til enhver tid.
o.s.v....o.s.v.....o.s.v
Jeg tror en del af fejlen ved nyliberal politik er, at de ikke har holdbare teorier for investeringer og vækst.
Når de rigeste får skattelettelser, så forventer nyliberale økonomer, at pengene bliver investeret aktivt, eller der kommer kapital udefra, fordi "rammevilkårene" er forbedret. Fejlen opstår efter min mening ved, at private investeringer primært drejer sig om at plukke de lavest hængende frugter. Skattelettelser i en lavkonjunktur bliver derfor placeret passivt i aktier, gældsnedbringelse og obligationer, som giver en "sikker" gevinst. Det samme sker aktuelt med EU's opkøb af obligationer, hvor pengene blot går ud af EU eller giver stigende aktiepriser.
Hvis der havde været udsigt til et stigende forbrug, stigende priser og efterspørgsel, så ville den private kapital blive placeret aktivt. Hvilket på et tidspunkt giver en investeringsboble, fordi alle jagter den "nemme" gevinst. Skattelettelserne er derfor teoretisk begrundet i en situation med vækst og stigende efterspørgsel, som nyliberale teoretikere opfatter som noget naturligt, der blot kan maksimeres.
I en situation uden vækst (forbrug) er det eneste rigtige ifølge Keynes at sende penge ud til dem, som ingen penge har. Pengene kan dermed forventes at blive omsat direkte til forbrug og dermed vækst.
DONG havde aldrig eksisteret, hvis staten (og Energiminister Poul Nilsson) ikke havde etableret naturgasnettet. Det var et stort (beskæftigelses-) projekt, hvor værdien var meget usikker (A.P. Møller mente i 1976 ikke gasproduktion havde nogen kommerciel fremtid). Det var meget billigere, at brænde gassen af i forbindelse med indvinding af olie. Men projektet blev startet i 1981 og gav rigeligt med arbejde og uddannelse af svejsere. Det sendte netop også penge i omløb på et tidspunkt, hvor der var behov for det. Det er utopi, at tro noget privat ”marked” ville investere i et sådant projekt, som grundlæggende ændrer/forbedrer produktionsforholdene i samfundet uden at give et ”sikkert” afkast til investorerne.
Torben
DONG havde aldrig eksisteret, hvis staten (og Energiminister Poul Nilsson) ikke havde etableret naturgasnettet. Det var et stort (beskæftigelses-) projekt, hvor værdien var meget usikker (A.P. Møller mente i 1976 ikke gasproduktion havde nogen kommerciel fremtid). Det var meget billigere, at brænde gassen af i forbindelse med indvinding af olie. Men projektet blev startet i 1981 og gav rigeligt med arbejde og uddannelse af svejsere. Det sendte netop også penge i omløb på et tidspunkt, hvor der var behov for det.
Det er altså et skønmaleri, undskyld jeg siger det.
Staten bandt sig iflg. En vis Wihelm, der som en af de få fik lov til at se den hemmeligholdte aftale med Maersk, at betale for dansk gas i udenlandsk valuta til overpris, for det Maersk betragtede som affald.
Den gode Nielsson, der vist var mesterarkitekt, indgik denne aftale, som den mest fulde grisehandler ville afslå, og bandt desuden staten til at afholde alle udgifter fra kysten til distriputionsnettet, så vidt jeg husker 36 milliarder.
Et gigantisk beløb på den tid , kun overgået af det største danske byggeri nogensinde, Storebælt, som vi heller ikke havde råd til. Måske p.g.a. investeringen i gassen.
Det pæne der kan skrevet om naturgassens indførsel i Danmark, har du skrevet, og at du har ret i nogle af de betragtninger er sikkert rigtigt.
Men de uhyrlige omkostninger, den amatøragtige metode og det katastrofalt dyre resultat kan ikke gøre det eventyr til model for efterfølgelse.
Desværre
Torben
Som et P.S. kan nævnes at flertallet af svejserne,allerede dengang kom fra udlandet, fordi man også dengang havde sovet i timen og ikke uddannet nok sertifikatsvejsere til formålet.
Italienere var det dengang.
Jeg er enig i, at aftalerne og forløbet med A.P. Møller var meget rodet og med plads til forbedringer.
Den 2. oliekrise i 1979/80 har dog nok også skubbet på projektet.
Som jeg husker det, blev der oprettet særlige kurser og uddannet mange svejsere, der senere fortsatte offshore,
Pia Olsen Dyhr sagde på valgaftenen om Uffe Elbæk " Uffe Elbæk her har givet og mulighed for at drømme lidt igen"..... Hvis jeg var Pia Olsen Dyhr så ville jeg tænke noget mere over, hvad der havde rørt hende til at kommen med den replik .... Jeg tror de fleste SF'ere dybest set gerne vil forsøge noget nyt for på en og anden måde at få skabt et bedre samfund. SF'ere er ikke pragmatikere på samme måde som socialdemokraterne i min optik. Jeg ser at i den første måling efter valget, at der går SF tilbage til 3% imens enhedslisten går frem med omkring samme procentsats, som SF går tilbage....Der skal ske et og andet i SF, der skal nye løsnings moddeller på plakaten.
Man kan måske også se sådan på det, at partier kommer til og bliver slidt op. S klarede den i 100 år. SF som et socialistisk opstrammerparti 50 år. EL klarer den endnu, på 25. år, men skal nu til at tydeliggøre, hvad det er, projektet går ud på. Å er opstået i en tid, hvor tiden løber med stormskridt. 10 år til Å, med mindre det holder liv i visionerne. Gør vi det, kan vi blive lidt større, men der skal mirakler til, hvis en stor del af befolkningen skal hoppe med på vognen. Folk vil have tryghed, de sædvanlige arbejdspladser og en liggestol på en ligegyldig strand. Å skal give mindre forbrug, glæde ved et aktivt liv i materiel nøjsomhed og løse parforholdsproblemet.
Niels-Simon.: Så liste "Å(hh), (mine h´er ...) skal give etc. etc. ... og løse parforholdsproblemet", som du skriver..? Okay Okay, noget af en partiopgave. Eventuelt også i Tunesien..?
Synes du (i parantes bemærket) ligesom jeg, at de to - kendte - mordattentater der fornylig var mod den demokratiske udvikling i Tunesien, er gået let henover hovederne på de europæiske partiledere og på befolkningerne i Europa..?
En "Je suis Tunisia" demonstration, på danske torve kan stadig arrangeres, når dansken snart vender hjem fra charterferien.
Mon initiativet sættes i værk af den nye formand for Udenrigspolitisk Nævn, Den Stolte Ridder (DSR) for De Svagest Stillede (DES) mod De Endnu Svagere Stillede (DESS)..? Vi får se ...
Sidste linje.: De Svagest Stillede (DSS) ...