Kommentar
Læsetid: 7 min.

Pia og arvesynden

Den fortrængte historie om stuerenheden fra 1999
I forbindelse med valget af Pia Kjærsgaard som Folketingets formand, dukker Poul Nyrups citat fra 5. oktober 1999 om, at ’stueren’ det bliver Dansk Folkeparti aldrig op alle mulige steder. Men glemt er den sammenhæng, som citatet blev bragt i: Nemlig at Pia Kjærsgaard foreslog, at hvis en indvandrer gør sig skyldig i kriminalitet, så skal familien i tre generationer – i tre generationer – udvises fra Danmark.

Claus Bonnerup

Indland
9. juli 2015

Det beskæmmende ord »stueren« om Dansk Folkeparti, udtalt af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), har svirret i de forgangne ugers avisspalter og er dukket op igen og igen i fjernsynet enten som citat eller i klip fra gamle nyhedsudsendelser. Hvornår det faldt, for nogle år siden eller i en eller anden fjernere uklar fortid og hvorfor – det er der ingen, der har spurgt til. Det passer ikke ind i tidens melodi.

Det ser ud til, at det er Nyrup, der skal skamme sig og ikke Dansk Folkeparti. Ingen ærlig journalist, ingen ærlig redaktør finder det på sin plads bare med to ord at gøre rede for, hvad der udløste ukvemsordet, så det en fjern oktoberaften i forrige århundred røg over talerstolens rampe på Christiansborg. Og ramte. Det må man sige – så langt et liv har ikke mange tillægsord haft i mands minde. Jeg kan lige akkurat komme i tanke om Tøger Seidenfadens »velsignelsesrige« Golfkrig i 1990. Men det var der aldrig tvivl om, hvor hørte hjemme.

»Stueren«? I dag hører det fæle ord uden videre hjemme i skammekrogen hos den tavse eks-statsminister. Dér kan han have det så godt med sin pinlige fortid. Ingen har faldet på, at Nyrup med sin tavshed kunne have ønsket at lade valget foregå i fred og ro – i modsætning til Pia Kjærsgaard, for hun har som sædvanlig været klar ved mikrofonerne med friske kommentarer til den gamle fornærmelse.

Eller måske har Nyrup bare tænkt: Hvad skal det nytte?

I mellemtiden har den borgerlige presse flere gange taget hatten af for, hvad den kalder ’folkestyrets storhed’, der ligger i, at Pia Kjærsgaard nu har fået den højeste post, ligesom den har talt om hendes ’storhed’, hvis hun kan forvalte den med respekt også for dem, hun er mindst enig med. Er det storhed? Jeg troede, det var en selvfølge.

Jamen, så er alt jo godt! Og har vi det ikke herligt?

Stueren? Ordet faldt nøjagtig den 5. oktober 1999 fra Folketingets talerstol. Folketinget åbnede, og Nyrup var statsminister. Det blev som sædvanlig en lang tung debatdag, men med et turbulent højdepunkt, som ikke mindst Nyrup og Kjærsgaard selv, men også Mimi Jakobsen, der var der for CD, Søren Søndergaard fra Enhedslisten og flere andre kan huske.

Replik overlevede

Højdepunktet sørgede Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard for, mens Nyrup sørgede for det berømte punktum: »Stuerene bliver I aldrig.« Og det var denne replik, der overlevede. Sidst er replikken endog omdrejningspunkt for et essay af Jens Christian Grøndahl (Hjemme i Europa), og det ikke for det gode. At replikken har sin egen historie er heller ikke relevant hos Grøndahl. Den er kun flov for Nyrup.

Al kritik og forargelse bliver med andre ord vendt mod Nyrup. Det er åbenbart tidens melodi. Men den er historieløs og virkelighedsforvrængende. Derfor skal den kort afbrydes her.

Historien bag Nyrups replik er ikke bare det menneskesyn, der sådan i almindelighed ligger bag Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Det siger sig selv. Den udløstes konkret og umiddelbart af Pia Kjærsgaards lange partiformandsindlæg under debatten.

Efter Glistrup

Vi befinder os i de år, da Pia Kjærsgaard ligesom Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup var sluppet fri af Glistrup – hvis suppleant Kjærsgaard troligt havde været, mens hans sad i fængsel.

I 1995 havde de stiftet et nyt, udlændingefjendsk parti, der netop skulle være, for nu at bruge ordet: stuerent målt med den rendesten, Glistrup og hans ’landsbytosser’ havde udviklet Fremskridtspartiet til. I øvrigt sad Fremskridtspartiet selv med i salen den oktoberdag 1999 i folketinget, ved Kim Behnke. Vi er dér i dagens forhandlinger, hvor Pia Kjærsgaard har holdt sin ordførertale, der var én lang forhånelse af Socialdemokratiet, en dommedagsprædiken over det kriminalitetsredne Danmark (indvandrerbanderne!) og en umisforståelig trussel/advarsel vendt direkte imod statsministeren om, at Dansk Folkeparti nok skulle komme efter de socialdemokratiske vælgere!

Undervejs stillede Pia Kjærsgaard spørgsmål om, hvad regeringen agtede at gøre mod de kriminelle udlændinge og rundede af med et krav om en folkeafstemning: Skulle Danmark være et multietnisk samfund eller ej?

Hele familien ud

Socialdemokraten Jacob Buksti syntes, der var noget, der manglede. Havde fru Kjærsgaard ikke glemt at komme mere konkret ind på et bestemt forslag? Han beder fru Kjærsgaard uddybe: »Hvis jeg ikke misforstod udtalelsen fra Dansk Folkepartis årsmøde her i weekenden, så opfattede jeg det sådan, at fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti gjorde sig til fortalere for det synspunkt, at hvis en indvandrer gør sig skyldig i kriminalitet, så skal familien i tre generationer – i tre generationer – udvises fra Danmark. Det vil sige, at hvis en 19-årig begår en forbrydelse, så skal familien straffes i tre generationer: Bedsteforældre, forældre og søskende skal udvises.« Til slut spørger Buksti: »Hvordan og hvorledes skal vi lovfæste arvesynden i Danmark?«

Jeg tror, at var Buksti ikke kommet i tanker om at benytte lejligheden til at trække Dansk Folkepartis ordfører yderligere i åbningsdebattens manege med hendes planer, ja, så ville der nok ikke have været noget »stueren«!

Pia Kjærsgaard er ikke veltilpas og kan ikke se, hvad det skal til for at besvare et spørgsmål med et spørgsmål, sådan som Buksti netop har gjort: »Jeg stillede faktisk et spørgsmål til regeringen om, hvordan den egentlig ville bære sig ad med at få afhjulpet al den kriminalitet, der er blandt anden- og nu desværre også tredjegenerationsindvandrere.« Og så erkender hun: »Vi har allerede en lang række spørgsmål på vej til justitsministeren og til indenrigsministeren om, hvorledes man konkret kan forholde sig til det her område. Jeg synes, at det ville være helt naturligt (…) at man begynder at give forældrene et ansvar og siger til de indvandrere, som under ingen omstændigheder vil opføre sig ordentligt, hvor ingen opdragelse overhovedet er mulig, hvor det er totalt umuligt at få dem ind i et samfund som det danske, at hvis ikke de kan forstå, at de i Danmark må leve efter danske regler, og at de har et ansvar for deres børn, ja, så falder straffen altså, og lad os bare sige kollektivt«.

»… lad os bare sige …« ? Sådan udtrykker man sig, når man tager en chance. Det taler til Pia Kjærsgaards fordel, at hun trods alt kommer til at markere, at hun er på gyngende, for ikke at sige tvivlsom grund.

Nyrup bekymret

Men – så er katten ellers sluppet ud af sækken. Og en dirrende Mimi Jakobsen fra CD er omgående på talerstolen med stærke ord (’en led svada’) om Pia Kjærsgaards »over- og undermennesker«, ligesom Søren Søndergaard fra Enhedslisten advarer mod at nære tillid til Pia Kærsgaards demagogiske omgang med tal vedrørende etnicitet, ungdom og kriminalitet.

Og til sidst er det så statsministeren, der traditionen tro runder åbningsdebatten af. Han er bekymret over den frygt og det had, der i tiltagende grad spredes i befolkningen af dansk folkeparti og han har tilsyneladende i mellemtiden skaffet referatet fra det unge partis netop afholdte landsmøde i Odense, og han citerer: »Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste, de har respekt for.«

Den lader Nyrup lige stå et øjeblik og fortsætter så: »… Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag: om menneskesynet, om, hvorvidt der skulle være forskel på, om man nu har aner fra et fremmed land, eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger, så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppefra. Og jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede, og derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne.«

Så var det sagt.

Også her markeredes et lille forbehold med understregningen: … set med mine øjne.

Nu? Nu er Pia Kjærsgaard måske den stuereneste politiker, Danmark har.

Alt har en årsag

Om det spring kan der fortælles meget – hun har selv delvis gjort det i sine erindringer. Det drejer sig om den tilgrundliggende energi fra det glistrupske ophav og om en højt udviklet tæft for vælgerne samt en usvigelig sans for propaganda. Dertil kommer, at respekten for hendes succes har haft jordskredseffekt langt ind i de store midterpartiers rækker, der nu fører den konfronterende og bydende udlændingepolitik, som de tidligere lod Pia Kjærsgaard om og som de tror giver pote.

Dette handler ikke om Pia Kjærsgaards stjernekarriere og om graden af hendes berettigelse på formandsstolen i det danske demokratis helligste.

Dette er der alt sammen rigelig medieopmærksomhed til at tage sig af. Det drejer sig om at minde om, at alt har en årsag – selv et ukvemsord i en højspændt politisk debat – selvom den er glemt eller ønskes glemt.

Er det sidste tilfældet, er der noget galt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Mimi Jacobsen.................hun var min helt.

Jakob Silberbrandt, Peter Brandt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak ENDELIG er der en der vil fortælle hvordan og hvorfor denne bemærkning faldt og som siden er blevet benyttet af den borgerlige presse og DF til hudløshed.

Torben Kjeldsen, Carsten Mortensen, Oscar Andersen, Jørgen Wassmann, peter juhl petersen, Jakob Silberbrandt, Kirsten Kathrin, Søren Jessen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Morten Kjeldgaard, Villy Hauritz, Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen, Felix Austin, Jens Falkesgaard, Anders Kristensen, Claus Oreskov, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Anker Nielsen, Carsten Wienholtz, peter fonnesbech, Karsten Aaen, Olav Storm Jensen, Elisabeth Andersen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Lene Santora

Nej, stueren, det bliver hun aldrig, og nu er hun Folketingets formand ! man må græmmes !!

Olav Bo Hessellund, Else Damsgaard, Per Hansen, Carsten Mortensen, Oscar Andersen, Daniel Hansen, Jørgen Wassmann, peter juhl petersen, Tina H Osmann, Jakob Silberbrandt, Kirsten Kathrin, Søren Jessen, Dan Jensen, Gert Romme, John Victor Lorck, Jens Falkesgaard, Anders Kristensen, nils hommel, Jens Jørn Pedersen, peter fonnesbech og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Min erindring om Poul Nyrup er især, at han var i stand til at lave kludddermor ud af alting.

Lige fra hædersbevisningen til Salman Rushdie, valget af Birte Weiss til formand for Folketinget, Euro-afstemning til valg af cykelhjelm.

Fred være med ham - han skaffede os i det mindste af med Svend Auken.

Thomas Andersen, Kaj Spangenberg og Anne M. Lassen anbefalede denne kommentar

@Torben Lindegaard
Hvis ikke Nyrup og konsorter havde kuppet Auken, havde vi haft et både grønnere og mere socialt ligevægtigt Danmark, end vi har i dag.
Man ønskede med kuppet, en højredrejning af socialdemokratiet - og det har man så fået.
Det kan man så glæde sig over - alt efter anskuelse.
Jeg er knapt så begejstret.

Birgitte Gøtzsche, Olav Bo Hessellund, Vivi Rindom, uffe hellum, Niels Møller-Larsson, Else Damsgaard, Carsten Mortensen, Troels Ken Pedersen, Daniel Hansen, peter juhl petersen, Christina Hauer Jerløw, Britt Kristensen, Jakob Silberbrandt, Søren Jessen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Søren Wegner, Michal Bagger, Tor Thrysøe, Hans Larsen, Gert Romme, Flemming Berger, morten andersen, Ole Henriksen, Christel Gruner-Olesen, Jens Falkesgaard, morten Hansen, Arne Lund, Benjamin Lau Jensen, Claus Oreskov, Steffen Gliese, Søren Fosberg, Kim Hansen, Jørgen Steen Andersen, Anker Nielsen, Keld Albrektsen, Jørn Petersen, Mark Strøm, Martin Madsen, Jens Jørn Pedersen, Svend Erik Sokkelund, Mads Kjærgård, Per Meinertsen, Bernhard Drag, Dorte Sørensen, Henrik L Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Peter Hansen, Lars Lund, Morten Jespersen, Gert Selmer Jensen, Kristina Amalie Lange, Elisabeth Andersen, John Andersen og Rikke Daugård anbefalede denne kommentar
Jens Frederiksen

Blot en sidebemærkning: Det var Tøger, og ikke Erik Seidenfaden, som talte om en velsignelsesrig Golfkrig.

Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, Søren S. Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Tak til Barfod for en super fremstilling.
Nyrups ord var ord som passede med holdningen til Dansk Folkeparti, mindes ikke at nogen anden holdning var der fra venstre og konservative til DF på dette tidspunkt.
Forandringen i politiske holdninger skete da Nyrup udskrev valg til folketinget samtidig med valget til kommuner og regioner. Hvilket betød at han tabte magten til Anders Fogh som fik magten af den fremgang DF fik med det kombinerede valg. Hvor lokale byråds og regionsmedlemmer kunne med deres lokal popularitet få plads i folketinget.
Det betød med overdragelsen af magten til Fogh at han nu måtte hente Bertel Hårder som nød stor anerkendelse i EU parlamentet. Ind som minister for det vi i dag kalder integrationsminister så han kunne tilfredsstille begge parter Dansk Folkeparti og Danmarks annerkendelse for at politikken ikke gik over gevind. Det lykkedes for Bertel Hårder at klare balancen og få de tidsler som var grundlaget for Nyrups udtalelser fjernet fra dagsordenen.
Den indsats betragtes af mange som det der gjorde Dansk Folkeparti stueren.
Det ved vi ikke om de er, men i Foghs regeringstid var de nyttige idioter han kunne bruge i hans spil om magten.
Glem ikke at fortalerne for at Danmark skulle involvere sig i Amerikanernes og Englændernes og Hollændernes krig for at fjerne Sadam Styret i Iraq, var Dansk Folkeparti der pressede Fogh til at involvere Danmark i krigen.
I dag er Dansk Folkeparti fortsat på grund af disse handlinger et magtfuldt parti hvorimod såvel Venstre som socialdemokratiet er begge taberne fordi Venstre gjorde Dansk Folkeparti stueren var det naturligt at få et nyt fokus, at gøre det til en kamp mellem dem og os på grund af manglende tagen fat om det problem at indvandrer Danmark havde sendt bud efter, var de første som mærkede 70- 80ernes langtidsarbejdsløshed.
Da Nyrup havde skabt nye arbejdspladser i 100.000 vis blev indvandrerne mere og mere synlige.
Endvidere skete der familiesammenføringer i så stort tal at vest egnens borgmestre gjorde oprør.
Oprør blev der også i familierne hvor faderen hidtil havde været patriarken og blev set op til. Nu blev til en suft og de unge mænd blev som 50ernes unge danske som nogen der måtte have nye at se op til hvilket skete ved de blev bande realiteret.
Hermed steg Kriminaliteten i indvandrer kredse endnu et argument for at kunne diskutere dem og os.
Konflikten eksisterer stadig men nu tales der ikke mere om indvandrer nu tales der om flygtninge.
Spændende bliver det til foråret at se når DF indtræder i regeringen, om de løsninger de vil være med til at finde ligner de løsninger som Danmark skabte i 60.erne hvor det galdt egne unges muligheder så vi kan få udryddet begrebet dem og os.

Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Torben Andersen

I mine øjne er Nyrups gamle citat stadig helt gyldigt. Desværre er der blot sket det i årene siden, at "stueurenheden" glidende er blevet (gjort til) et mere og mere fremtrædende træk blandt danske politikere, i medier og i den danske befolkning.

Torben Kjeldsen, Jan Hebnes, Else Damsgaard, Carsten Mortensen, Jørgen Wassmann, peter juhl petersen, Kirsten Kathrin, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Christel Gruner-Olesen, Dan Jensen, Gert Romme, Benny Jensen, Flemming Berger, Robin Frederiksen, John Victor Lorck, Jens Falkesgaard, Anders Kristensen, Claus Oreskov, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Jens Jørn Pedersen, Bernhard Drag, Marianne Rasmussen, Henrik L Nielsen, Carsten Wienholtz, Kevin Vilhelmsen, Karsten Aaen, Peter Hansen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Denne nuværende venstre regering er simpelthen en total parodi på en regering, og sådan vil den fremstå engang i fremtidens historiebøger.

Det lykkedes dem at få DF godt fedtet ind med et par store kødben med Pia som formand og Søren Espersen som formand for udenrigspolitisk nævn.

Det er langt fra en køn syn.

Jørgen Wassmann, peter juhl petersen, Kirsten Kathrin, Bjarne Andersen, Jørgen Frank Hansen , morten Hansen, Anne Eriksen, Anders Kristensen, Claus Oreskov, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Jens Jørn Pedersen, Bernhard Drag og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Auken var squ en af de bedste politikere, for ikke at sige den bedste, som Danmark har haft i nyere tid! Set med mine øjne!

Vivi Rindom, Peter Andersen, Tino Rozzo, hanna konyher, Tina H Osmann, Britt Kristensen, Kirsten Kathrin, Keld Sandkvist, Carsten Søndergaard, Carsten Wienholtz, Mona Jensen, Gert Romme, Flemming Berger, Robin Frederiksen, morten andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Jørgen Steen Andersen, Mark Strøm og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Skrev forøvrigt en mail til ham i sin tid og fik omgående et klart og ærligt svar tilbage fra manden selv, ikke noget med en eller anden sekretær og "tak for din henvendelse, men!" Respekt!!

Britt Kristensen, Kirsten Kathrin, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Felix Austin, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Denne artikel er en total fordrejning af de faktiske forhold. Pia har gennem sin politiske liv gang på gang været konfliktskabende. Hvilke forbindelser hun har haft og har ved jeg ikke noget om.
Ofte har jeg hørt hende i debat med andre, hvor hun falder helt og aldeles igennem. Det er så utrolig mange ting hun ikke forstår i dybden.
Min opfattelse er, at hun har kunnet gøre det hun har, fordi hun er intellektuelt meget begrænset.
Det er en skamplet på dansk folkestyre, at Pia Kjærsgaard nu er formand for Folketinget.

Tino Rozzo, Christina Hauer Jerløw, Kirsten Kathrin, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Vibeke Hansen, Anders Kristensen, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Nyrup skulle aldrig have trukket soc til højre det var en fejl, men hvad angår kostesvingeren har han fuldstændig ret i at hun har sået sit had i mange danskere som har set en mulighed for at finde syndebukke for deres egen situation.

Stueren er et mildt udtryk for et menneske så opfyldt af had mod fremmede, man skal jo heller ikke glemme at kostesvingeren har været medlem af en forening fuld af nazister.

Carsten Mortensen, Daniel Hansen, Christina Hauer Jerløw, Jakob Silberbrandt, Kirsten Kathrin og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Iøvrigt er det dybt beskæmmende at det borgerlige danmark er faldet i et sort hul, først med krigsforbryderen og siden med bilagssvindleren og ingen af dem har haft nogen som helst skrupler med at samarbejde med et racistisk parti, hvilket vel ikke er så mærkeligt med deres fortid.

Daniel Hansen, Jørgen Wassmann, Kirsten Kathrin, Christel Gruner-Olesen, peter fonnesbech, John Victor Lorck og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Kjeld Jensen

Får mig til at tænke på min søde hundehvalp Sasa fra Mombasa, som sked på tæppet i VIP-lounge i Entebbe lufthavn.
Herhjemme på Christiansborg er der efterhånden så meget lort både over og under tæpperne, at én fra eller til....

Daniel Hansen, Britt Kristensen, Kirsten Kathrin og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Men som det siges til sidst, hvis problemerne er glemt, så er der noget gruelig galt, hvilket der øjensynligt er.

Rigtigt venner, kom så med det, få det ud. Had er i det hele taget en skidt ting, men det tager måske lidt af trykket ?

Jens Jørn Pedersen

Kæreste Peter Kruse
Hvad er det du skal have ud?
Du er vel venner?

Jørn Petersen

Peder Kruse

Nemt at forstå du bliver forvirret, det er hårde fakta og når de kommer på papir er der nogle der forveksler dem med deres egen måde at tænke på, sandt men sørgeligt.

Iøvrigt er det bemærkelseværdigt at tonen ikke er mere rå, og man fornemmer at alle holder en del igen.

Godt at kende sammenhængen, men denne uagtet ville det set i bagklogskabens klare lys have gavnet Nyrup, om han havde sagt "stuerene er I fortsat ikke".

Søren S. Andersen

Poul Nyrup Rasmussen vil gå over i historien som en politisk svindler: I 1998 gik han til valg på at sikre efterlønnen. Jeg husker tydeligt, at jeg i fjernsynet hørte ham udtale, at "der ikke ville blive "pillet" ved efterlønnet, hverken med hensyn til satser, tilbagetrædelsesalder eller vilkår i øvrigt". Da han - med hjælp fra færingen Jóannes Eidesgaard - havde vundet valget med ét enkelt mandat, var det første, han gjorde, at forringe efterlønsordningen.

Det er altid svært at vide, hvad folk mener, når de udtrykker sigi fraser. Men hvis han med udtalelsen om, at Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti aldrig ville blive "stuerene" mente, at Dansk Folkeparti for altid ville blive anset for uværdige til at få politisk indflydelse, må mam sige, at han tog temmelig meget fejl. Efter valget den 15. juni stod det halve Danmark på nakken af hinanden for at få Dansk Folkeparti til at gå i regering og i dag beklæder partiet bade posten som formand for Folketinget og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Poul Nyrup Rasmussens profeti hold ikke vand , men viste sig lige så fejlagtig, som dengang det blev spået, at telefonen aldrig ville finde praktisk anvendelse.

hans lemming, Anne Eriksen, Peter Andersen og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Ikke noget at sige til, at Pia Kjærsgård på billedet sidder med næsen højt i sky. Heller ikke hun kan åbenbart klare stanken fra sin egen politik.

Dorthe Jessen, Kirsten Kathrin og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Kære Søren S. Andersen
At mange mennesker stemmer på et parti betyder ikke, at de etisk er godkendt.
Dansk Folkeparti er stadig ikke "stuerene". At de har været i stand til at fordreje hovedet på en del mennesker skyldes ikke nødvendigvis, at de er stuerene, måske tvært imod. De er ikke vederhæftige idet de forsøger at få folk til at tro noget andet end det faktiske. Nu har de også fordrejet hovedet på LLLR, der uanset han skal sælge sin bedstemor vi blive ved magten.

Jens Jørn Pedersen

Pia Kjærsgaard bliver heller ikke stueren fordi hun er i stand til at fordreje hovedet på LLLR. Det gjorde hun jo også før sidste valg.

LLLR her en rygrad af skumgummi!

Jens Jørn Pedersen

Niels Hausgaard siger noget i retning af: De er de fleste, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er de bedste!

Vibeke Andersen, Jørgen Wassmann, Kirsten Kathrin, Carsten Wienholtz og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Niels Hausgaard peger på et væsentligt problem i valgkamp og folkeafstemning!

Søren S. Andersen

@ Jens Jørn Pedersen
Jeg kunne aldrig finde på at påstå, at Dansk Folkeparti er "etisk godkendt". Faktisk ved jeg slet ikke, hvad det vil sige, at et parti er "etisk godkendt". Hvem skal f.eks. stå for godkendelsen? og i forhold til hvilke etiske normer, skal godkendelsen ske?

Apropos etik vil jeg dog sige, at det i min verden er svært at forbinde en politiker som Poul Nyrup Rasmussen, der vandt et valg på en kæmpestor fed løgn, med dette begreb på meningsfuld vis .

I mit indlæg antog jeg, at Poul Nyrup med udtrykket "stueren" mente, at Dansk Folkeparti ifølge folks almindelige opfattelse ikke var uværdige til at få politisk indflydelse. Denne opfattelse må man vel sige, at Socialdemokraterne efterfølgende selv har taget afstand fra ved at indgå en lang række forlig med Dansk Folkeparti og ved at stemme for at gøre Pia Kjærsgaard til formand for Folketinget.

hans lemming, Anne M. Lassen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Hmm ... Stueren og 3 generation. Jo tak det med de 3 generationer kender vi alt til .. Kommuner er inde over borgerne som "GRIBBE" ved sygdom og andre sociale katastrofer. Der ret beset via cocktails af ocean af love - ind over dørtærsklen privat regi - me udefra kommende interesser ind over I mange tilfælde LÅSER familiers råderet, vilje, tidligere norm, hensigt, livs-formål i 3 generationer, ved enhver der ernærer sig af familie sager, alene økonomisk art. Stat,Region,Kommune vs. borger.

Kære Niels Barfoed.
Det var dog en frygtelig masse ord... der efter min mening IKKE tilføre diskussionen noget nyt...
Med venlig hilsen

Peter Andersen

Nu, der tales om stuerenhed og generationer, hvor 'ren' var Nyrups far ?

Calle Hansen

...skidt under gulvtæpperne, spindelvæv og støv i krogene - beskidte vinduer, der begrænser ind- og udsyn - manglende udluftning... Måske er det 'os andre', der stille og roligt har vænnet os til, at der ikke behøver at være så rent i vores omgivelser? Der er i hvert fald et syndigt rod heromkring ...efterhånden...

morten andersen

Torben Lindegaard:
bashing af en afdød. Hvilket heltemod.

Ole Vagn Christensen

De mennesker Pia Kærsgaard villehave udvist i tre generationer.
Var de fremmedarbejdere som danske arbejdsgivere havde sendt bud efter, fordi der efter deres mening ikke var arbejdskraft nok at få i Danmark.
Senere da de havde været her i en årrække blev de til indvandrer.
Arbejdsgiveren kunne ikke få dem langt nok væk fra og helst uden uddannelse derfor kom mange af dem fra små landsbyer langt ude på landet.
Det at de rejste fra deres landsby betød de havde forpligtelser hvorfor en stor del af deres løn blev sendt til landsbyen.
Men herom husker jeg der blev en stor diskussion om det ar rimeligt a de kunne overføre penge til landsbyen, hvorfor det blev umuliggjort.
Herefter tog familie sammen føringer fart så landbyen ikke havde så mange at forsørge når de blev forsørget i Danmark men familiesammenføringer blev nu et problem i de områder hvor indvandrerne havde slået sig ned. Derfor oplevede vi et oprør fra Vest Egnens borgmestre.
Alt dette var ved til Pias råben højere og højere mod de umælende og tabte indvandrer familier. Hvilket fik Poul ikke til at sige nu var nok - nok. Nej til at sige de berømte ord efter Pia havde sagt at måden at håndtere indvandrer børn kriminalitet var at der skulle ved disse børns kriminalitet være ret til at udvise bedsteforældre samt forældre og de kriminelle børn. Det var på grund af disse forslag Nyrup Udtrykte Stuerene bliver i aldrig. Han skulle have sagt hvis i tror Danmark vil opføre sig sådan over for fremmedarbejder generationen børnenes bedste forældre.

Jørn Petersen

Søren S. Andersen

Det er rigtigt det med efterlønnen, men det er nødvendigt at forstå at efterlønnen blev etableret for mennesker som var kommet i klemme i en gråzone, altså hverken kunne fortsætte eller få hjælp.

Det som skete var for mange benyttede en solidarisk ordning til at skride fra arbejdsmarkedet og det var der ikke råd til.

Men Nyrup burde have sagt sandheden istedet for det luskefis.

Dem som er gået til df vågner nok op når de i deres enfoldighed finder ud af at df ikke tager sig af deres interesser, hvilket deres angreb på dagpengene jo tydeligt viser, og så er df fulde af løgn og halve sandheder. (populister)

Britt Kristensen, Jakob Silberbrandt og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Alle kristne arver vist synden. Paradiset er evigt fortabt. Hvor meget vi end prøver, forbliver vi syndere for vor herre. Måske er det derfor, så mange partier har efterabet DF, for hvad andet kunne man gøre, lige fra SF over S til R og hele blå blok har efterlignet DF, uden at sige det højt, men det måtte skinne igennem, ellers kom der ingen stemmer. Ingen har været stuerene, og hvis nogen gør forsøg på at være det, bliver de straks kanøflet - ligesom i Grækenland, hvor Syrizas stuerenhed ikke accepteres af nogen parkbetjent i EU´s Paradis.

Anne Eriksen, Carsten Søndergaard og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Jørn Petersen

Efterlønnen blev indført af hensyn til ungdomsarbejdsløsheden, sådan at man gjorde plads til de unge ved at de ældre fik mulighed for at trække sig tidligere tilbage.

Carsten Mortensen, Jørn Petersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Peter Andersen. Ja hvor perfid må man være - Nyrups far er eller var ikke Folketingets formand så hvad vil du egentlig sige?

Jørn Petersen

Felix Austin

Det er rigtigt Felix, det burde jeg have nævnt men det andet var vigtigere, set ud fra mit synspunkt.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/L%C3%...

Grethe Preisler

@Peter Andersen: 2o.30

Ja føj for en stinker! Og hvem var det så, der lige fiskede stinkeren op af den fordrukne danske naziførers Fritz Clausens beslaglagte "medlemskartotek" i Rigsarkivet forseglede kælder med klausulerde arkivalier fra besættelsestiden og forærede den til MF Pia Kjærsgaard, som stod og manglede noget, hun snavs kunne tørre af på Poul Nyrup Rasmussen i det herrens år 1999?

Det er der vist aldrig nogen, der har fundet ud af. Men det kunne man måske finde ud af ved at gennemtrawle Fremskridtspartiets medlemskartoteker på tidspunktet for omorganiseringen af partiets arkivalier efter kuppet på Fremkridtspartiets landsmøde i 1965. Hvor Fremskridtspartiets folketingsmedlem og tidligere næstformand Pia Kjærsgaard steg liljevid og vandkæmmet op som Fugl Fønix af ilden og formand for Dansk Folkeparti efter 'udrensningen af landsbytosserne'.

Hanne Ribens, Jakob Silberbrandt og Dan Jensen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan de blive stuerene, uden rengøring ? Støvet har siden da blot lagt sig i tykkere og tykkere lag over dobbelmoralen og snæversynet -- så Poul Nyrup har naturligvis stadig ret - Stuerene nej det bliver de aldrig !

Carsten Mortensen, Jørgen Wassmann og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Man kommer til at tænke på Macbeth:
"Here's the smell of blood still. All perfumes of Arabia will not sweeten this little hand."
Stanken holder ved - uanset hvilke rengøringsmidler eller parfumer i hvor store mængder der anvendes.

Mads Kjærgård

Sådan som jeg ser det, så har Danmark ikke længere nogen regering af gavn, kun af navn.
Løkke og co er ikke andet end nogle røvere, der bare skal have så meget ud af situationen som muligt, for dem selv og deres venner, vi kunne ligeså godt have overladt regeringsmagten til
Nyhavns billard klub, de er en bande amatører. Meget kunne kan man sige om Helle Thorning og hendes hold, men superprofessionelle var de squ. Man følte trods alt, at landet blev ledet! Men ang. Pia Kjærsgaard, så var stueren nok ikke den rigtige bemærkning, fordi den flagrer i alle retninger og kan forstås på mange måder. Nyrop burde bare have bemærket at hendes forslag var i strid med dansk retspraksis, og var udtryk for en tankegang, der ikke hørte til i et demokrati!
Og så kunne han jo have tilføjet, at man af det kunne udlede hvad man ville!

Søren Wegner

Hvis der med udnævnelsen følger fire års forbrug af bleer, må den skid da være slået...

Peter Jensen

Det er ikke korrekt, når Barfoed hævder at ingen har spurgt til baggrunden for Nyrup citatet. Der er flere gange blevet skrevet om, at det drejede sig om Kjærsgaards krav om at udvise hele familier, blot gengiver Barfoed replikskiftet mere detaljeret. Men at denne baggrund oftest undlades når citatet bruges, skyldes at Nyrup benyttede anledningen til en generaliserende fordømmelse, der hævede sig over den aktuelle baggrund. Havde han f.eks. sagt noget i retning af, at - med sådanne holdninger bliver I aldrig stuerene - ville citatet næppe have været husket i dag. Men han udsagde en afvisende dom, der skulle dømme partiet ude for al fremtid, og som mange, før som nu, gerne så effektueret. Dermed blev der sat en konkret målestok for partiets placering i det parlamentariske system, som den fremtidige udvikling kunne anskues i forhold til. Og her blev Nyrups citat, lige så konkret gjort til skamme.

Om et parti er stuerent eller ej, kan vurderes såvel subjektivt, som objektivt. Subjektivt i forhold personlige værdianskuelser, og her er der tydeligvis mange der endnu ikke betragter DF som stuerent. Men man kan altså også vurdere forholdet helt objektivt, hvad der er det relevante, når Nyrup citatet skal sættes i forhold til den efterfølgende udvikling. Et parti kan objektivt hævdes at være blevet stuerent, når det optræder som en fuldgyldig agent i den parlamentariske proces. Dvs. at det kan forhandle og lave forlig, på lige fod med de andre partier, og at det kan udgøre en del af en regerings parlamentariske grundlag mm.. I denne sammenhæng påbegyndte DF sin karriere som et stuerent parti, med den regering der fulgte efter Nyrups. Og med sin nye position som Formand for Folketinget, er Kjærsgaard tilmed vokset til, at være den formelt set øverste vogter over, om de andre parlamentarikere opfører sig stuerent!

Det er ikke så sært, at Nyrups citat til stadighed får så megen opmærksomhed. Citatets skæbne kunne man ikke forudsige dengang, men det bør nok være en påmindelse om, at man skal være forsigtig med at udtale sig for evigheden.

Steffen Gliese

Dansk Folkeparti er først og fremmest en skamstøtte over dansk skolepolitik.

Jørgen Mathiasen

90erne var år, hvor overtegnede endnu engang måtte spekulere grundigt over statsborgerskabet.

Forholdet til EU var baseret på en fundamental fejlanalyse, og det blev klart samtidig med at Europas nye politiske struktur blev synlig. Landet sank længere og længere ned i nationalisme, og man kunne ikke slå sig frem for Dannebrog.

Socialdemokraterne slækkede fordelingspolitikkens betydning til fordel for magtpolitikken, og ud af skabene væltede den ene fremmedfjendtlige dansker efter den anden. Tendenserne blev mur og nagelfaste, da Nyrup afskaffede efterlønnen, vælgerne afviste euroen, og det borgerlige DK med VK-regeringen 2001 tog det første, afgørende skridt til at gøre Pia Kjærsgaard stueren.

Så manglede man bare en statsminister, som lod folk forstå, at kongeriget sagtens kunne undvære eksperter. Til gengæld var han mand for at skrive besættelsestidens historie om og anvende en løgn for at få sendt dansk militær i krig i Mellemøsten.

Et særpræget land med en grim lugt, og derfor har jeg ikke haft dansk stemmeret siden 2002.

Olav Bo Hessellund, Carsten Mortensen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Peter Jensen: 05.04

Hvis forstår dig ret, er det altså "objektivt set" stuerent at fremsætte opfordringer til forfølgelse og negativ forskelsbehandling af danske statsborgere uden medlemskab af Den danske Folkekirkes grundlovsbeskyttede lutherske majoritetsmenighed, som f.eks. jøder, katolikker og muslimer. Selv om det sker med henblik på udbredelse i en videre kreds end "gutterne henne ved stambordet på bodegaen".

Nu forstår jeg bedre, hvorfor de, der ivrer stærkest for afskaffelse af straffelovens 'racismeparagraf' beskylder folk, der ikke uden videre mener det er en god ide, for at "trække Hitlerkortet", hver eneste gang de formaster sig til at ytre den mindste betænkelighed ved at åbne sluserne for "den uhæmmede ytringsfriheds ret" til at manifestere sig i "det offentlige rum" (hvortil også folketingets talerstol og de trykte og æterbårne medier må regnes)uden risiko for retsforfølgelse ved de civile domstole på den eller de forulempedes vegne.

Det er muligt, at Pia Kjærsgaard, set gennem glasset i dit "juridiske objektiv" blev stueren ved et trylleslag fra og med det øjeblik, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen lukkede hende ind i varmen hos Venstre som formand for VK-regeringens parlamentariske støtteparti.

Set gennem mit subjektive "moralske teleobjektiv" er Pia Kjærsgaard imidlertid hverken mere eller mindre "stueren" end hun hele tiden har været. Fra det øjeblik hun besteg folketingets talerstol for første gang i sin politiske karriere som formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe. Og til dags dato, hvor hun kan smykke sig med titlen "Formand for hele Det danske Folketing".

peter juhl petersen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Peter Jensen: 05.04

Hvis forstår dig ret, er det altså "objektivt set" stuerent at fremsætte opfordringer til forfølgelse og negativ forskelsbehandling af danske statsborgere uden medlemskab af Den danske Folkekirkes grundlovsbeskyttede lutherske majoritetsmenighed, som f.eks. jøder, katolikker og muslimer. Selv om det sker med henblik på udbredelse i en videre kreds end "gutterne henne ved stambordet på bodegaen".

Nu forstår jeg bedre, hvorfor de, der ivrer stærkest for afskaffelse af straffelovens 'racismeparagraf' beskylder folk, der ikke uden videre mener det er en god ide, for at "trække Hitlerkortet", hver eneste gang de formaster sig til at ytre den mindste betænkelighed ved at åbne sluserne for "den uhæmmede ytringsfriheds ret" til at manifestere sig i "det offentlige rum" (hvortil også folketingets talerstol og de trykte og æterbårne medier må regnes)uden risiko for retsforfølgelse ved de civile domstole på den eller de forulempedes vegne.

Det er muligt, at Pia Kjærsgaard, set gennem glasset i dit "juridiske objektiv" blev stueren ved et trylleslag fra og med det øjeblik, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen lukkede hende ind i varmen hos Venstre som formand for VK-regeringens parlamentariske støtteparti.

Set gennem mit subjektive "moralske teleobjektiv" er Pia Kjærsgaard imidlertid hverken mere eller mindre "stueren" end hun hele tiden har været. Fra det øjeblik hun besteg folketingets talerstol for første gang i sin politiske karriere som formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe. Og til dags dato, hvor hun kan smykke sig med titlen "Formand for hele Det danske Folketing".

Robert Ørsted-Jensen

God påmindelse - og nej den slags blir aldrig stuerent - men man må dog nære respekt for Pias evne som politiker igennem de år der er gået og her spillede mange andre sig mange muligheder afhende

peter juhl petersen

Endelig en nuanceret analyse af det "famøse" citat fra en svunden tid,men som dog alligevel er mere aktuel end nogensinde ! Så sandt som det er skrevet i artiklen: Aldrig er disse ord blevet skamredet af medierne netop i denne tid i en en hel uholdbar forvredet og unuanceret tone.Da på tide at vi dog bliver mindet om historien bag ! Men det er som beskrevet i artiklen "ikke en god melodi" nu mere ! Forstemmende hvordan vores såkaldte vagthunde i pressen har tilpasset sig det alt mere rabiate og populistiske politiske niveau som er blevet alt mere fremherskende i dette land. Det er jo tåkrummende at se og høre efterhånden hvordan PK og hendes håndgange mænd efterhånden bliver båret frem i medierne ! Bliver i den grad ophøjet til vores allesammens "mamma" ! Selv pressens mest glubske hunde stiller "behagelige" og lettilgængelige spørgsmål i en meget fordragelig og næsten ærefrygtig underdanig tone. Aldrig bliver en kommentar eller en udtalelse fulgt op. Ikke noget med at være nærgående her ! I blandt fornemmes det næsten som om man frygtsomt og skyndsomt trækker sig tilbage,-angst for at blive konfronteret med hendes altid nedladende og irettesættende attitude så snart et spørgsmål ikke passer hende.
Forstemmende at de "store og mere landsdækkende" medier(undskyld Information) slet ikke tilnærmelsesvis har beskæftiget sig bare en lille smule med dette omtalte citat, men blot udelukkende har bidraget med forhånelse,-og bare bevidstløs har serviceret PK` s hovne og arrogante udlæggelse af det.

Sider