Læsetid: 4 min.

Rapport: Dansk landbrug har ikke strengere regler

Venstre og landbruget vil gøre op med den såkaldte overimplementering af EU-regler i det danske landbrug. Men ifølge en rapport er miljøreglerne i Danmark ikke skrappere end i vores nabolande
Forskellene på EU-landenes miljølovgivning afspejler i vid udstrækning de geografiske forskelle. Eksempelvis er Danmark særligt ’nitratfølsomt’, hvilket betyder, at vi har strengere normer for kvælstofudledning.

Forskellene på EU-landenes miljølovgivning afspejler i vid udstrækning de geografiske forskelle. Eksempelvis er Danmark særligt ’nitratfølsomt’, hvilket betyder, at vi har strengere normer for kvælstofudledning.

Joachim Adrian

23. juli 2015

Er danske landmænd tynget af hårdere miljøkrav end i andre EU-lande? Og går det ud over landbrugets konkurrenceevne? Det er den slags spørgsmål, rådgivningsvirksomheden COWI i dag skal diskutere med Landbrug & Fødevarers videncenter SEGES.

COWI er ved at færdiggøre en rapport for Naturerhvervsstyrelsen, som sammenligner vilkårene for danske landmænd med vilkårene i lande som Sverige, Holland, Frankrig, Polen og to tyske delstater. Et udkast til rapporten blev lækket tidligere på sommeren og her fremgik det, at landbruget i Danmark har lige så høj indtjening og effektivitet som i de andre lande, trods forskelle i lovgivningen. Og set over en bred kam er miljøkravene ikke skrappere end i andre lande. Bare anderledes.

Læs også: Højt at flyve, dyrt at falde

Den ny regering har ellers bebudet, at den vil »gøre op med overimplementering af EU-regler« i det danske landbrug. Men ifølge rapporten skyldes den nuværende krise i dansk landbrug en alt for høj gæld og ikke problemer med indtjeningen som følge af strenge miljøkrav.

Daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) sagde tidligere i år til Politiken, at rapporten »trækker gulvtæppet væk under Venstres politik«.

Danske landmænd er ifølge rapporten mindst lige så effektive som landmændene i de andre lande. Også selv om Danmark på nogle områder har strengere regler. Forskellene på landenes miljølovgivning afspejler i vid udstrækning de geografiske forskelle. Eksempelvis er Danmark særligt »nitratfølsomt«, hvilket betyder, at vi har strengere normer for kvælstofudledning.

»Derfor kan man ikke sammenligne den måde, man implementerer landbrugslovgivning på i Nordjylland og Sydtyskland,« forklarer ph.d.-stipendiat Rasmus Blædel Larsen, der forsker i landbrugets fremtid ved Københavns Universitet.

Bundet af tidligere mål

Flere andre EU-lande har desuden fået domme for ikke at implementere EU-lovgivningen tilstrækkeligt. Blandt andet Frankrig og Polen, som i 2014 begge blev dømt for at overtræde nitratdirektivet. Derfor kan man snarere tale om en underimplementering i andre EU-lande frem for en dansk overimplementering, vurderer Rasmus Blædel Larsen.

Læs også: ’Vi er for afhængige af landbruget’

»Danmark er blandt de tre lande i Europa, der er længst fremme med implementeringen af de forskellige miljø- og produktionsregulativer. Vi følger direktiverne fra EU, mens andre lande nøler eller implementerer anderledes,« siger han.

Hos SEGES har chefkonsulent Carl Åge Pedersen lavet sin egen sammenligning af miljøreglerne i Danmark med nabolandene sideløbende med COWI’s arbejde. Han mødes i dag med folkene bag COWI-rapporten for at give sit input til den endelige rapport. Han er ikke enig i den konklusion, at miljøkravene til dansk landbrug er på linje med dem i vores nabolande.

»For eksempel er reglerne for brug af gødning klart strammere i Danmark,« siger Carl Åge Pedersen.

»Danske politikere besluttede sidst i 1990’erne, at bønderne ikke må give afgrøderne alt det kvælstof, de har brug for ud fra et hensyn til miljøet. Der er ingen diskussion om, at det stiller danske landmænd ringere end i andre lande.«

Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark »overimplementerer« lovgivningen fra EU, er imidlertid et svært et. Rammerne i de forskellige direktiver er relativt brede, og landene har en høj grad af selvbestemmelse. Det afgørende er, om Danmark er bundet af de mål, tidligere regeringer har givet til EU om detaljerne i den danske miljølovgivning. Det kan Carl Åge Pedersen ikke afgøre.

»Men når vi ser på, hvad vi i EU i første omgang har forpligtet os til, så er vi gået langt videre, end vi behøvede,« siger han.

For eksempel er der i nitratdirektivet et krav om, at landmændene maksimalt må sprede 170 kilo husdyrgødning pr. hektar om året. I Danmark har vi imidlertid sat grænsen ved 140 kilo. På samme måde har Danmark forpligtet sig til at gøde 10 procent mindre, end hvad der ifølge SEGES er »økonomisk optimalt«.

»På den måde lever vi jo bare op til et mål, vi selv har defineret. Men måske kunne vi være kommet igennem med et lavere mål,« siger Carl Åge Pedersen.

En ny kommissær

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen rejste for nylig til Bruxelles, hvor hun fik et blankt nej fra miljøkommissæren til sit forslag om at lade danske landmænd udlede mere ammoniak. Men måske vil hun få mere held med at lempe på de direktiver, som hører under den nye landbrugskommissær. Det vurderer Rasmus Blædel Larsen. Landbrugskommissæren Phil Hogan er tidligere miljøminister i Irland og særligt kendt for dengang at undlade at implementere EU’s direktiver i Irland.

Læs også: Ekspert: Venstres landbrugspolitik kan føre til nye kriser

»Han har set meget stort på reglerne og selv været en ret egensindig miljøminister i Irland. Så jeg kan ikke afvise, at man kan komme igennem med at rulle implementeringerne tilbage under hans kabinet,« siger Rasmus Blædel Larsen.

COWI-rapporten vurderer, at de EU-lande, som endnu ikke lever op til direktiverne for miljø og landbrug, vil komme til at foretage opstramninger i deres nationale lovgivninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

Her er det så, hvor Venstre kan lære noget fra tiden under AFR: Vi stoler ikke på eksperter (især ikke, hvis de mener noget andet os....).

Slettet Bruger, Jens Jørn Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Morten Lind, Gert Romme og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor glæder Eva Kjær Hansen sig ikke over, at Danmark er kommet langt med at leve op til EUs krav - tænk de næste år skal Danmark ikke pukle for at nå målene som de øvrige EU-lande, MEN det er måske det EKH ønsker når hun nu vil slække på Danmarks krav til landbruget.????????

Hanne Larsen

Venstre arbejder til enhver tid på få lempet betingelserne for landbruget, det ligger helt dybt i rygraden på partiet som historisk set markant har repræsenteret danske bønders ehvervsinteresser.