Nyhed
Læsetid: 5 min.

Regler om førtidspension anklages for at lade de svageste i stikken

Alvorligt syge mennesker, som reelt ingen chance har for at komme i arbejde, får afslag på den økonomiske hjælp, de har brug for. Sådan lyder kritikken af førtidspensionsreformen fra 2013. SF var i sin tid med til at indføre reformen, men erkender i dag, at der er problemer
Indland
28. juli 2015

Førtidspensionsreformen fra 2013 blev lanceret som en markant håndsrækning til svage og udsatte borgere, hvor der skulle iværksættes ressourceforløb og arbejdes tværfagligt. Men det er ikke det, Nanna Gotfredsen fra organisationen Gadejuristen i København oplever.

Hun arbejder til daglig med de mest udsatte borgere, som nu mærker konsekvenserne af reformen.

Nanna Gotfredsen fortæller om et besøg, som hun i april 2015 aflagde på et jobcenter i København sammen med den 48-årige stofbruger Krølle. Kommunens sagsbehandler havde tilsagt Krølle, der bl.a. er hivpositiv og har bylder i hjernen og væskende sår på benene, for at afklare hans fremtidsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Nanna Gotfredsen husker, hvordan det under det korte besøg dryppede fra Krølles sår på benene ned på det nydelige gulvtæppe i sagsbehandlerens kontor, og hun ser situationen som en barsk illustration af afstanden mellem på den ene side en udsat borger og på den anden side systemet, der gerne vil hjælpe, men i mange tilfælde ikke formår det inden for de gældende regler.

»Store dele af det såkaldte hjælpeapparat er bygget og designet fra middelklasse til middelklasse. Det er ikke bygget til at fastholde og rumme de nederste. Systemet kan hjælpe alle dem, der selv kan gå på borger.dk, udfylde skemaer og komme til møderne. Men borgere, der er så bredt ramt som Krølle, passer ikke ind nogen steder, og hjælpesystemet magter ikke at bevare kontakten til dem,« siger hun.

Læs også: Har Krølle udsigt til at få arbejde?

Ifølge bemærkningerne til loven om førtidspensionsreformen må en kommune ikke længere tildele førtidspension, før »kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført en relevant og individuelt tilrettelagt indsats i form af et ressourceforløb«.

Og kun i de situationer, hvor det er dokumenteret, at »borgeren på trods af en systematisk aktiv indsats ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan der tilkendes førtidspension«.

Ifølge Danmarks Statistik er andelen af afslag på førtidspension vokset. I 2009 fik én ud af 12 afslag på ansøgning om førtidspension. I 2013 fik flere end hver tredje afslag.

For Krølles vedkommende medfører reglerne, at kommunen ikke vil tildele ham førtidspension, fordi sagsbehandlerne ikke anser det for udelukket, at han igen kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det er helt illusorisk, mener Nanna Gotfredsen, der peger på, at det er selve loven, der er problemet.

»Det kommer ikke til at kunne lade sig gøre, og der er noget galt, når forhindringsløbet til en ydelse, som en så syg borger som Krølle skal have, med reformen bare er blevet endnu længere. Hvis de, der er længst ude, og som loven også skal hjælpe, ikke kan honorere forudsætningerne, så er det loven, der må laves om,« siger Nanna Gotfredsen.

Førtidsparkering

Krølle er en af hovedpersonerne i Informations artikelserie ’De måske egnede’ om borgere, der har det til fælles, at de i høj grad er invaliderede af alvorlige sygdomme, men som ikke kan få tilkendt førtidspension, fordi det ikke kan afvises, at de senere kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

En anden person i serien er 46-årige Christina Fleischer fra København. Hun er psykisk sårbar og har foreløbig været indlagt 16 gange på en psykiatrisk afdeling, siden hun i 2008 blev indlagt med stress og fik en diagnose. Af sit pensionsselskab er hun tildelt invalidepension, fordi hun har tvangstanker og lider af voldsomme synshallucinationer, men alligevel tror kommunen på, at hun på længere sigt måske kan blive selvforsørgende.

Læs også: Hvor mange indlæggelser endnu, før Christina får førtidspension?

En tredje person i serien er 56-årige Carol Rask fra Næstved. Hun er tæt på at blive blind, fordi hun lider af en uhelbredelig bindevævssygdom, som også giver hende knuder i hænderne og åbne sår på kroppen. Men selv om sagsbehandleren har vurderet hendes arbejdsevne som lig nul, har hun fået afslag på førtidspension. I stedet skal hun deltage i et såkaldt ressourceforløb, der kan afklare hendes arbejdsevne. Men bortset fra en praktik i en dagligvareforretning, hvor den næsten blinde Carol Rask skulle kontrollere datomærkningen af varerne, er det ikke lykkedes at finde en praktik til hende.

Næstformanden Anders Ellegaard fra 3F i Næstved, hvor Carol Rask er medlem, siger om hendes sag: »Intentionerne med ressourceforløb er smukke og udmærkede, og 3F er helt enige i, at det ikke er lykken at lande på en førtidspension, hvis det kan undgås. Derfor kan det være fornuftigt at sende folk i ressourceforløb, forudsat at der er en kinamands chance for, at det kan give et resultat. Men i Carol Rasks sag er der ikke nogen tiltag, man kan sætte i gang for hende.«

– Ifølge loven er det ikke afgørende, om der er et konkret arbejde. Det er tilstrækkeligt, hvis der er en mulig arbejdsevne?

»Der skal være noget helt almindelig sund fornuft i det her, og det er det, der mangler allermest. Der, hvor det åbenbart er udsigtsløst som f.eks. i Carol Rasks sag, er det uanstændigt, at man jager borgere igennem sådan et forløb og ydermere sætter dem på en ydelse, der for hende har betydet, at hun har måttet gå fra hus og hjem.«

– Kommunen har bare fulgt loven?

»Det kan godt være, at det er lovmedholdeligt, men det ændrer ikke ved, at det i mine øjne er fuldstændig uanstændigt. Og det er desværre ikke en enkelt svipser. Vi har set temmelig mange eksempler på håbløse ressourceforløb uden noget reelt indhold,« siger Anders Ellegaard, der mener, at ressourceforløbene risikerer at ende som en udsigtsløs parkering, endda på en lavere ydelse.

»Det bliver borgerne ikke raskere af; det bliver de bare fattigere af,« som han siger.

Ministeren skal markere

SF var som regeringsparti med til at gennemføre førtidspensionsreformen i 2013. I dag er Karsten Hønge partiets arbejdsmarkedsordfører, og han er netop ved at formulere nogle spørgsmål til beskæftigelsesministeren om reglerne på området. Det gør han som følge af en række indslag i TV2 Fyn om to alvorligt syge borgere fra Assens Kommune, der ikke kan få tilkendt førtidspension.

»Ministeren må fortælle, om Assens Kommune i de konkrete sager er på rette spor. Det, jeg er ude efter, er nogle rammer for, hvor langt kommunerne må jagte de syge borgere. Der er nogle gode ting i reformen, men der er også groteske situationer, hvor kommunerne øjensynligt af frygt for at komme på kant med loven ender med at gå alt for vidt. Derfor er der simpelthen brug for, at ministeren i nogle sager får markeret, hvornår kommunerne går for langt.«

– Men er det ikke muligt, at det simpelthen er loven, den er gal med?

»Det behøver det ikke at være. Det må afhænge af de svar, jeg får på mine spørgsmål, og hvis svarene ikke er tilfredsstillende, må det afhænge af det samråd, jeg i så fald vil indkalde ministeren til.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jamen, nogle gange er det bare lykken at ende på en førtidspension, så man er sikret det eneste, der virkelig er afgørende, før alt andet kan begynde: den sociale sikring af en indkomst og en bolig. Alt andet udgår fra det.

Anne Koed Westergaard, Søren Andersen, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Mark Strøm, Anne-Marie Krogsbøll, Michal Bagger, Mads Berg, Lis Jeppesen, Tue Romanow, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen, Einar Carstensen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Heidi Larsen

At landets politiere i årevis har set det at ende på en førtidspension som en parkering og noget nær det værste der kan ske for et menneske, viser jo hvor uhyggeligt lidt de tænker på andet end kroner og ører! Skræmmende.

Anne Koed Westergaard, Søren Andersen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Lis Jeppesen, Tue Romanow, Jens Jørn Pedersen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Peter Foersom

Officielt er formålet med de aktuelle regler at udnytte folks arbejdsevne, så beskeden den end måtte være. Bagved ligger er ønske om at spare på udgifterne til førtidspensioner.
Af artikler Kim Kristensen i Inf. for omkring en måned siden fremgik, at en foreløbig opgørelse peger på, at en fjerdedel af de mennesker, der kommer i ressourceforløb opgiver undervejs og bliver "selvforsørgende", hvilket er nysprog for at klare uden indtægt. Hvis det fortsætter sådan, er det lykkes at spare en fjerdedel af udgifterne.

Gert Selmer Jensen

Hov.! Der forsvandt det sidste gran af tillid/sympati, for SF. Tilbage for SF, er kun at skamme sig
inderligt, sammen med deres samarbejdspartnere, herunder EL. De to andre var for længst afskrevet
som farisærer.!

Kim Houmøller, Torben Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar