Pelle Dragsted erkender det helt åbent og ærligt: Han er ikke færdig med at evaluere den folketingsperiode, som lige er afsluttet med folketingsvalget, der sendte venstrefløjen ud i kulden, og de borgerlige partier ind i varmen hos de nye Venstre-ministre.
Den evaluering kommer til at tage tid, og fundamentet skal være i orden, før der drages konklusioner, og strategien skal lægges, så resultatet kan være omvendt, når der senest om fire år igen skal være holdt valg.
Et af de centrale spørgsmål, som en evaluering vil skulle forholde sig til, er: Skulle partiet tidligere i perioden have udløst et valg ved at stemme for et mistillidsvotum til regeringen? Det kunne have været i DONG-sagen. Det kunne have været på dagpengeproblematikken.
»Mange har sagt ’vælt dem, vælt dem’, og jeg synes, det er en relevant diskussion, men man er nødt til at tænke de næste tre-fire spørgsmål frem. Hvad ville konsekvensen være for venstrefløjen på kort og langt sigt? Hvordan skulle vi efter et valg pege på en regering, vi netop havde væltet? Hvorfor vælte en regering, hvis det var åbenlyst, at det ikke ville have forhindret f.eks. et salg af Dong. Vi er også nødt til at forholde os til, at et valg med stor sandsynlighed ville have ført til, at Løkke kom til magten. Og det ville øjeblikkeligt have ramt arbejdsløse og flygtninge. Så det er lidt nonchalant ikke inddrage de konsekvenser i vurderingen,« mener Pelle Dragsted som gennem flere år har udtænkt Enhedslistens strategiske planer og er nyvalgt folketingsmedlem for partiet.
Men diskussionen er vigtig at tage. I dag er der dog ingen tvivl hos ham: Det var SR-regeringens egen skyld, at centrum-venstre ikke samlede de nødvendige 90 mandater til at kunne fortsætte.
»Efter min mening tabte man valget som en straf for den politik, regeringen har ført. Dem, der dannede regeringen, gik samlet set omkring otte procentpoint tilbage, og jeg tror, at hovedårsagen er den samme, som mange andre socialdemokratiske regeringer rundt om i Europa har tabt på: Man formåede ikke at føre en politik, som adskiller sig fra højrefløjen, og man formåede dybest set heller ikke at skabe en skarp venstreorienteret fortælling. Der havde lige været en finanskrise. Vreden mod finanssektoren var stor, så banen var kridtet op til en stærk socialdemokratisk fortælling. Den svigtede man,« lyder analysen fra Pelle Dragsted.
»Så sker der det paradoksale, at Socialdemokraterne i mange år har haft den strategi at kopiere meget af højrefløjens værdipolitik af frygt for, at det afgør valgene. Derfor har de lagt sig ekstremt tæt op ad Dansk Folkeparti og Venstre. Mens man har haft travlt med det, tog Dansk Folkeparti lige en tur rundt på den anden side og overhalede Socialdemokraterne venstre om på velfærdspolitikken. Enten opdagede Socialdemokraterne det ikke, eller også bekymrede de sig ikke om det, for de tog det i hvert fald ikke alvorligt. Det betød, at vi gik til valg med en situation, hvor DF lå til venstre for Socialdemokraterne på store dele af den økonomiske politik. Det, tror jeg, er hovedårsagen til, at de i virkeligheden ganske få vælgere, der gjorde forskellen, tog turen fra S til DF. Det var nok til, at det tippede. Så det blev nok ikke så meget Blå Bjarne, der afgjorde valget, men i stedet Røde Bjarne. DF formåede ganske enkelt at fremstå som et bedre Socialdemokrati.«
Ifølge Pelle Dragsted formåede Socialdemokraterne »ikke at bringe bolden ind på den spillebane, hvor venstrefløjen står stærkest: Nemlig velfærd og fordelingspolitik.«
»Når den almindelige befolkning oplever, at uanset om vi har en rød eller blå regering, så bliver velfærden forringet, uligheden større og utrygheden på arbejdsmarkedet dybere, så bliver værdipolitikken the difference that makes the difference, med den norske forfatter Magnus Marsdals formulering. Hvis venstrefløjen f.eks. havde løst dagpengeproblemet og givet de ældre klare rettigheder, så tror jeg ikke, at Løkke havde haft en chance. Folk ville ikke have stemt på Dansk Folkeparti, hvis det var klart, at det ville medføre klare forringelser for deres liv og tryghed.
Ingen rød politik
Ved folketingsvalget gik Enhedslisten frem. Men slet ikke i det omfang partiet undervejs i løbet af valgperioden havde udsigt til, hvis man skal tro meningsmålingerne. For Pelle Dragsted og den øvrige del af Enhedslistens ledelse har den seneste valgperiode været lærerig – også selv om det kan diskuteres, hvor mange politiske resultater partiet opnåede hos SR-regeringen, der ønskede at gøre op med blokpolitikken fra 00’erne.
»Grundlæggende er det lykkedes os at få vigtige indrømmelser, hver gang vi har forhandlet. Kontanthjælpsmodtagere har fået ret til ferie, vi har afskaffet fattigdomsydelser, sat maksimalt ind mod social dumping, indført klasseloft i gymnasiale ungdomsuddannelser, etableret en statsbank, der skal fremme grøn omstilling med fem mia., og jeg kunne blive ved,« remser Pelle Dragsted op.
»Presset omkring dagpengene, som udløste hjælpepakker, var heller ikke kommet uden os. Men når man ser på den overordnede økonomiske politik, har vi ikke formået at vende den. Der er ikke ført en rød politik. Uligheden i dag er større, end da regeringen trådte til, velfærden er svækket, der er kommer færre medarbejdere på de centrale velfærdsområder. Der er ikke ført en politik, der har gjort Danmark mere rødt og solidarisk, og vi kan konstatere, at vi ikke har formået at hive regeringen i en anden retning.«
– Hvorfor ikke?
»Det skyldtes den parlamentariske situation: Et stort flertal af partier, som gik ind for en reformpolitik, der reelt betød nedskæringer. Hvis vi havde valgt at vælte regeringen, var reformerne alligevel blevet gennemført.«
– Kunne I have været mere hjælpsomme ved ikke at stille så store politiske krav og tilbudt dem et bedre alternativ end det, de kunne få gennem en aftale over midten?
»Vi tilbød et alternativ. Men sagen var, at førtids- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen var en spareøvelse. Vi ville gerne reformere, men når det handler om at skære i folks ydelser, og det var formålet, synes vi ikke, det er rimeligt. Vi stikker ikke kniven dybt ind, og trækker den lidt ud igen.
Virkeligheden er også den, at det simpelthen gjorde mindre ondt på Bjarne Corydon at give indrømmelser til Lars Løkke end til os, fordi de politisk lå tættere på hinanden. Det stiller os i en langt vanskeligere situation. Og det gjorde det ikke bedre, at Løkke stod klar i sidegemakket hver dag og var klar til at lave aftaler pissebilligt.«
Ny regnemaskine i Finansen
Siden folketingsvalget er der allerede sket flere ting hos centrum-venstre: SF og Alternativet har indgået et forlig med regeringen og flere borgerlige partier om at videreføre boligjobordningen de næste år – dog i en grønnere version end tidligere – og Socialdemokraterne har fået en ny formand. Det bekymrer dog Pelle Dragsted, at »vi har fået en ny socialdemokratisk formand, men ingen diskussion på venstrefløjen om hvad det var, der gik galt.«
Der skal ifølge Pelle Dragsted en vigtig ting til, hvis det skal gå bedre for centrum-venstre ved næste valg:
»For det første skal man have et opgør med finansministeriets regnemaskiner. Vi har oplevet, at det var umuligt at gennemføre selv traditionel socialdemokratisk politik, fordi de regnemetoder, der blev introduceret gennem 00’erne, favoriserer højreorienteret økonomisk politik. Regnemaskinen i finansen hopper og danser af glæde, når der bliver puttet borgerligt liberal politik ind i den. Mens hvis vi foreslår f.eks. at indføre orlovsordninger for familier, så står dampen ud af siderne på maskinen. Det er en maskine, der gør socialdemokrater til liberalister. Hvis ikke socialdemokraterne får gjort op med det, så kunne de sætte Anker Jørgensen i det finansministerium, og så ville de alligevel ikke kunne gøre noget.«
– Hvordan er mulighederne for, at Socialdemokraterne kan tage det opgør, når Mette Frederiksen er formand?
»Der er jo stærke røster på Mette Frederiksens fløj, som jeg tror, er enige i, at det er et problem. Om det så kan lade sig gøre, når man sidder over for embedsmændene – det er et andet spørgsmål. Så er det også en opgave at finde ud af, hvordan man vil forholde sig til de radikale. Historisk har Radikale Venstre været et socialliberalt parti, der ganske vist gennemførte reformer under Nyrup og Jelved, som vi ikke brød os om. Men der var dog grundlæggende enighed om en eller anden form for kenysiansk politik, når man lavede pinsepakke f.eks., var den ikke fordelingsmæssigt skæv. Men de radikale har udviklet sig til et virkeligt højreorienteret nyliberalt parti. S er nødt til at erkende, at man står med et helt andet parti, end man gjorde for 20 år siden.«
– Det ser ikke ud til på den foregående regeringsperiode, at S overhovedet er klar til et opgør med R?
»I S er der en opfattelse af, at regeringssamarbejdet med R er en historisk lovmæssighed. Den slags findes ikke. Det vidner dette valg – og opbruddet i alle mulige flertalskonstellationer jo om. Selvfølgelig er der situationer, hvor man ikke kan komme uden om dem, men det grundlæggende opgør er nødvendigt. Dybest set handler det om, hvorvidt S tror på deres eget historiske projekt eller ej,« siger Pelle Dragsted og fortæller om en nylig debat som forløb ved kollegaen Henning Hyllesteds fødselsdag. Her deltog to forhenværende socialdemokratiske finansministre, Bjarne Corydon og Mogens Lykketoft.
»Deres forståelse af det socialdemokratiske projekt er jo vidt forskellige. Corydon vil skær e og tilpasse velfærdssamfundet til nye udfordringer. Lykketoft siger, at socialdemokraternes historiske opgave er at ændre rammerne for det mulige. Jeg håber selvfølgelig, at Lykketofts tankegang vil blive mere fremherskende. Selvfølgelig er der en globalisering og nogle rammer, der gør, at Danmark ikke bare kan køre i sin egen retning. Men de rammer kan påvirkes nationalt og international. Det er opgøret med nødvendighedens politik, som skal til, hvis S skal have nogen chance for at genrejse sig som et folkeparti.«
Dragsted minder om, at den danske models levedygtig igen blev bevist under krisen, fordi de skandinaviske lande klarede sig forholdsvist nådigt igennem den. Men udfordringen er, at kagen ikke bliver større – i modsætning til i forrige århundrede, hvor arbejderne fik mere uden at tage noget fra andre.
»Meget af det socialdemokratiske projekt i forrige århundrede hvilede på et klassekompromis, der betød, at arbejderne fik del i profitten, mod at man ikke greb ind i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Men fra slutningen af 1970’erne er et forlig gradvist blevet opsagt fra arbejdsgivernes side. De har ikke længere det samme behov for kompromis. Det er bare en erkendelse, som Socialdemokraterne ikke har gjort sig endnu. Man er nødt til i meget højere grad at sætte hårdt mod hårdt mod en økonomisk elite. Det gælder også fagbevægelsen. Man er nødt til at holde op med at være bange for konflikt. Vi får ikke de store vækstrater mere, det stiller S over for en ny erkendelse. Hvis ikke de indser de nye styrkeforhold, så tror jeg, at det sagtens kan gå sådan, som det er gået mange andre steder i Europa. De mister deres betydning.«
DF skal stå til ansvar
Det er ikke kun i en større samfundsmæssig kontekst og internt i centrum-venstre, der er rykket godt og grundigt rundt på styrkeforholdene. Partierne har også fået et markant større Dansk Folkeparti, de er nødt til at forholde sig til.
»Vores parlamentariske muligheder er helt anderledes, end de var under Anders Fogh Rasmussen. Der er et flertal uden om de borgerlige med DF på en lang række områder. Det gør det spændende. DF har i den grad bukserne på, så de kan bestemme over Lars Løkke. Ved sidste valg stod de radikale i samme situation: Man kunne ikke have dem rendende rundt uden for regeringen, for så kunne de lave flertal med højrefløjen. Nu er der et velfærdsflertal til venstre for Lars Løkke, som DF kan true med. Og så er de endnu stærkere, fordi de faktisk er større end Venstre. Det er Margrethe Vestager gange 10.«
Selv om Dansk Folkeparti ikke på nuværende tidspunkt er en del af regeringen, ser Pelle Dragsted »uanede muligheder for at teste DF på de løfter, de gav inden valget«, og det forsikrer han om, at Enhedslisten har tænkt sig at gøre.
»De er jo aldrig rigtigt blevet testet. Det er aldrig rigtig lykkedes at svække DF, uanset hvilken strategi man har brugt. Vi skal ikke sidde og vente på, at DF gør noget dumt. Vi skal hele tiden pege på, at der er et flertal for velfærd. Hvis DF accepterer mindre end 0,6 procent i offentlig vækst, så svigter de den mulighed, de havde, fordi der var et flertal for mindst det. Benytter de sig ikke af de muligheder, de har, så skal de stå til ansvar over for deres vælgere – det vil vi medvirke til, at de kommer til.«
Kan man helt se bort fra at socialdemokraterne gik frem og at det var SF og Radikale, der ikke kunne holde på deres vælgere, men sank tilbage til "normal før Villy styrke".
Godt at være bevidst om, hvorvidt DF virkelig er så sociale, som deres valgløfter - eller om det var "valgflæsk" - vis det, især i slipstrømmen af Løkkes amok/ nedskæringer.
Nej, de Radikale var ikke en gevinst for S - eller SF, hvilket også var tydeligt i valgkampen, som blev helt forkrampet for dog at ende "samstemt"!
Det Dragsted siger lyder rigtigt.
-
Det er rigtigt at DF og EL faktisk har samme politik paa nogle vigtige omraader -
1- velfaerden og 2- skepsis (for at bruge et mildt udtryk) over for EU, hvor vi jo har solgt ud af vor ret til at bestemme selv og saette og foelge vor egen politik.
-
Da Jeg saa Mette F. - nu ny formand for Socialdemokratiet (SD) - paa valgaftenen, var hun ifoert "arbejdstoej" en troeje fra en traeningsdragt... og saa ud som een, der har begge ben paa jorden - kan smoeje aermerne op, raabe hoejt og een der ikke gaar med Gucci tasker.
Hun ser fatisk us som en god gammeldags roed Socialdemokrat.... nu er spoergsmaalet saa, vil hun ogsaa foere en roed politik? Eller, vil hun forsaette med noget der lugter rigtigt grimt.
-
Det er helt maerkligt, at et parti gaar frem, (SD), og saa paa valgaften gaar af som regering OG DETS FORMAND GAAR AF !!!! SD kunne jo med deres 47 mandater og DF's 37 og EL's 14 have dannet en flertals regering paa 98 + SF's 4 = 102... det ville give flertal for en ordentlig social politik... ... Men, jeg tror simpelthen ikke, Helle magtede det.... da det er en real nytaenkning udenom klisheerne og den modbydelig fims af leflen for hoejre floejen, som jo faktisk er krympet til 53.... nemlig 90-37 ....
-
Det er godt SD har faeet en ny formand, og maaske er det ogsaa godt, de ikke dannede regering, saa de nu kan faa tid til at evaluere og bestemme, om de skal gaa tilbage til at vaere et roedt parti eller de skal blive ved med at vaere lyseblaa ?
-
Det vi har brug for i DK, og det ser up til at de fleste danskere ogsaa synes det ... er en ordentlig social politik... vi skal vaerne om den velfaerd, der er kaempet for over mange aar . OG een af de poster er bedre sundhed for alle.
-
Jeg var tilforordnet paa valgdagen. Det var shokerende at se, hvor mange mennesker var gangbesvaerede, overvaegtige og i det heletaget saa ud, som de ikke havde det saerligt godt helbredsmaessigt - noget der kunne raades bod paa, hvis en lige saa stor oplysnings indsats blev gjort paa det omraade, som der er gjort paa ryge omraadet.
-
Vi kunne spare mange milliarder i behandlings upgifter, hvis vi brugte mere end de nu 5% af sundhedsbudgettet paa forebyggelse !!!! OG !!!! Det ville give os en befolkning, der var OVERVEJENDE sund og rask og med det, kommer saa ogsaa mere mod paa livet, folk er gladere... og staerkere i krop og sind.
-
Hvis vi gjorde det, kunne vi lige saa langsomt begynde at spare paa medicinen og de dyre sygehuse og give pengene til landbruget, saa de kan laegge om til en oekologisk rigtig produktion... som ogsaa kan eksporteres !!!!
-
Naar Dragsted siger at DF er blevet mere socialdemokratisk end SD... er det jo rigtigt... Vi maa alle tage partibrillerne af og se paa det, vi har tilfaelles... det vi kan blive enige om - det der virkeligt betyder noget for os danskere og for Danmark, baade idag og det Danmark vi gerne vil have i 2050....
Til Anne Eriksen og andre: Det er muligt, at Dansk Folkeparti ikke er så social som dets valgløfter. Men det er et faktum, at Socialdemokratiet ("Socialdemokraterne") i hvert fald ikke var så sociale i regeringsperioden, som partiet lagde op til gennem dets valgløfter.
Det - og så udlændingepolitiken, som et flertal af danskere lægger afgørende vægt på - gjorde udslaget ved valget 2015.
Er der så stor grund til at overraskes? Er der overhovedet grund til at forarges, eftersom demokratiet har fungeret efter hensigten: Politikerne udstiller sig, og vælgerne sætter deres krydser på de "heste", som de mener enten tjener deres interesser eller lever op til deres idealer.
Længere er den vist ikke.
Kære Pelle,
Det er lidt nonchalan sådan at gå ud fra at vi ikke havde tænkt videre, da vi anbefalede Enhedslisten at vælte en regeringen der pissede på samtlige politiske og værdimæssige tilkendegivelser den havde givet inden valget.
Altså da det stod klart at de havde løget os lige i ansigtet for at få vores stemmer.
Og da de blå tågehoveder i sidste ende fik overtaget igen så er det svært at se nogle rimelige argumenter imod.
Det havde da været langt bedre for alle, S inklusiv, hvis SRSF regeringen blev væltet hurtigt da det stod klart at de hverken havde vilje eller evne til at føre den politik de var valgt til.
At de havde fået en timeout til at genfinde sig selv, og komme tilbage med fornyet styrke efter Thorning og Corydons hjernedøde og dybt katastrofale sælgen ud af alt af værdi.
Det er svært at glemme:
-S-folk der haglede mod mørklægningsloven lige indtil de selv havde taburetten.
-S-folk der forbandede kommunalreformen og den stupide centralisering under Fogh og Løkke, men gjorde intet da de fik magten.
S-folk der ville sætte ind mod en syg landbrugsindustri der smadrer vores natur og miljø.
S-folk der snakkede så fint om delt barsel, cityring, kamp mod skattely og snyd, mod en finansverden der undergraver vores demokrati.
S-folk der ville styrke EU og det europæiske samarbejde, men i stedet endte som halehæng til reaktionære og ignorante kræfter på både det økonomiske og sikkerhedspolitiske område.
S-folk der ville kæmpe for international solidaritet, fred og retfærdighed men svigtede i ekstremt pinlig grad med total knæfald for Israel og USA mens man villigt dyrkede reaktionære fjendebilleder i offentligheden.
Og listen stopper ikke her - jeg gider bare ikke mere nu.
Det bliver selvfølgelig en ubehagelig tid med blå blok, der jo består af folk med praktisk talt ingen indsigt eller moral, men det bliver ikke i nærheden af det ubehag det var at vidne fornuftige folk der taler rigtigt men konsekvent handler modsat.
Kaj Spangenberg - Heste er ikke, hvad de har været - de er som cykelrytterne - enten dopet, skadede
eller opreklamerede.
Så længe, der ikke er mere forudsigelighed og klarhed over hvad, der foregår i Folketinget - er det svært at gennemskue hvem, der løber fra deres løfter eller bliver presset til nye takter.
Så den er så lang, at demokratiet ikke fungerer optimalt, når man vildledes med løfter eller tavshed om agendaen efter valget.
Jeg har fulgt med i debatterne i de røde fora på ansigtsbogen og rundt omkring i pressen. Der er ikke ret mange fra Enhedslisten som er enige i at der også er noget godt i Dansk Folkeparti. Personligt syntes jeg der er masser af godt også hos dem, uden at sige de er perfekte på nogen måde.
Netop den modstand imod DF, har skabt en konflikt som har flyttet DF fra den røde tråd, de egentlig burde stå for, til den blå. På den måde kan man sige Enhedslistens debatører mere eller mindre direkte er årsag til at blå side vandt valget.
Ændre man ikke fremgangsmåde, vil et tilsvarende stemmeskred også ske ved næste valg, hvor jeg så forventer både S og Ø vil falde kraftigt i stemmetal og derved stille sig selv helt uden for indflydelse. Godt nok tror jeg ikke det vil ske, da mange af de debatører der er, er totalt ensporede og ikke kan rykkes en eneste millimeter, men det er lidt sørgeligt at se på folk trækker tæppet væk under sig selv på den måde.
PS: Jeg stemmer ikke DF.
Kunne det tænkes – det har jeg i hvert fald jævnligt tænkt – at DFs vej til vælgersucces havde været noget længere/ opbremset, hvis man i medierne og blandt politikere havde debatteret dem mere seriøst og fx ikke havde adopteret og flittigt benyttet Kristian Thulesen Dahls private! kælenavn, 'Tulle'? Noget der på en måde lidt uskadeliggør ham; som i Go'e gamle Tulle. Og hvis ikke Socialdemokraterne havde brugt så meget tid og energi på stuntet 'Tulliarder', men i stedet havde fremført deres kritik af DFs ufinansierede løfter faktuelt og seriøst uden den 'sjove'(!) betegnelse?
Bare en tanke …
I øvrigt, med hensyn til hvem der var respektivt vindere og tabere i det nylige valg, og for at sætte det lidt i perspektiv, var den procentuelle frem- og tilbagegang i mandater som følger:
DF: +68%
LA: +44%
Ø: +17%
S: +7%
C: -25%
Venstre: -28%
Radikale: -53%
SF: -56%
Hvis det skal være på den måde, er det let at regne ud, hvem der var valgets vindere:
Liste Å (Alternativet), som før valget havde 1 mandat at gøre godt med, og efter valget har hele 9 mandater ud af de i alt 179 mandater, der er til rådighed til procentvis fordeling mellem de opstillingsberettigede partier. Stik den!
Nu mangler de så bare at blive enige om, hvad de skal prioritere at bruge deres 9 mandater til.
Vi har en socialdemokratisk leder der siger at hun nægter at samarbejde med dansk folkparti. Hvorfor kan man spørge? Hvis man kan gennemføre velfærd, skal man så ikke gøre det? I stedet vil de gøre DF ansvarlige for Løkkes politk. Det ville da sende et meget kraftigere signal, hvis Socialdemokratiet gennemførte de velfærdsændringer de kunne, og ikke spille fornærmede og stille sig over i en krog. Synes virkelig det er uklogt af Mette frederiksen at stille det sådan op. Men måske er hun bare enig i Venstres politik og vil ikke gøre noget for at ændre den?
Tror ikke, at S er enig med Venstre - det er noget medierne slår på (og dem reformerne har ramt hårdt). Det har tydeligvis været grunden til, at Venstre har ført sig frem med væsentlige ændringer vedr. bl.a. i kommunerne og vedr. landbrug/ planloven.
Om S i forløbet har stukket en føler frem til DF på det sociale område, skal være uvist - eller om det skulle være den tumpede gamle historie med Nyrups "urene" eller "grænsebommene", der skiller vandene?
Der kunne have kommet en del bedre ting ud af et samarbejde. (forhåbentlig senere alligevel).
DF sagde, at de ville pege på Løkke - det skulle have skræmt nogle vælgere bort?
Har Alternartivet sagt noget?
Problemet med DF er, at partiet ikke er sine vælgere tro. De bøjer sig for V, selv som et langt større parti, hvor de burde tage teten og forlange alvorlige ændringer.
jeg tror, at problemet med det er, at også Tulle er del af DJØF-segmentet og med ham andre, der er handelshøjskole af den gamle skole.
Folk i Venstre kan jo godt være mere til den røde side, end vi dog har set det i mange år - f.eks. er det trættende at høre om, hvordan Foghs ultraliberalisme var "socialdemokratisk": det var klassekamp fra oven, hvor man lod den almindelige befolkning opleve et aldrig indtruffet opsving for lånte penge, afspejlet i det NU stærkt kritiserede fald i produktivitet, fordi spekulation gav så dejligt mange flere penge.
Vil du ha et stykke socialdemokrati med til 10kr?
"Hvordan skulle vi efter et valg pege på en regering, vi netop havde væltet? Hvorfor vælte en regering, hvis det var åbenlyst, at det ikke ville have forhindret f.eks. et salg af Dong. Vi er også nødt til at forholde os til, at et valg med stor sandsynlighed ville have ført til, at Løkke kom til magten. Og det ville øjeblikkeligt have ramt arbejdsløse og flygtninge."
Det er flintrende ligegyldigt. Hvis en spiller ved, at handlinger ingen konsekvenser har, hvad skal så få ham til at handle anderledes? Der var jo INTET incitament for regeringen til at handle anderledes.
DF, i modsætning til EL, ved hvordan man spiller et spil.
"DF har i den grad bukserne på, så de kan bestemme over Lars Løkke. "
Det kunne I også have haft.
"DF, i modsætning til EL, ved hvordan man spiller et spil."
Altså går til valg på vækst i det offentlige, men stemmer alligevel for en aftale, der betyder det modsatte? ;-)
Det kan godt være, at vi ved, hvad DF står for, men de mangler stadig at vise, at man kan stole på dem!
Jeg syntes faktisk, at Pelle Dragsted her fremkommer med en ualmindelig skarp, præcis og velfokuseret beskrivelse af det, der er sket for den afgående regering.
Men jeg syntes også, har er alt for pæn overfor flere socialdemokratiske ministre. For flere af dem har faktisk direkte modarbejdet den socialdemokratiske idé. Dong-sagen er blevet nævnt, men hvad med Karen Hækkerup, der bruger billig og ulovlig øst-arbejdskraft til sit hus i Hellerup, og efter en række meget uheldige sager som minister, vælger at blive højtbetalt spindoktor for landbruget med direkte adgang til regeringen. Og hvad med Mette Frederiksen og hendes skandaler, der belønnes med er formandspost i partiet. Og mange flere kan nævnes.
SR regeringen gennemførte (endnu engang) borgerlig politik i 4 år, ofte med (endnu mere) opbakning fra V.
S gik til valg med en (mere) borgerlig politik og rækker nu (igen) hånden frem til V.
Er Enhedslisten det nye SF..?
P.S. I forhold til valget i 2011, var der 20 % flere - 30.000 mennesker i alt - der afleverede blanke stemmesedler.
Jeg tror, Leo Nygaard, at det først og fremmest skyldes massiv uvidenhed om, hvad liberalisme egentlig går ud på.
Jeg tror, Leo Nygaard, at det først og fremmest skyldes massiv uvidenhed om, hvad liberalisme egentlig går ud på.
Gert Romme - ja, når man tænker på Mette Frederiksens hærgen som beskæftigelsesminister, så er det en skandale at vælge hende til formand.
Jeg så i TV, at hendes far var stolt af hende. Hvis hun var min datter, så fik hun en gedigen røvfuld hver dag, indtil hun personligt havde sagt undskyld til hver og en ledig i dette land.
Så længe EL er Johannitter orienteret sker der ikke meget, de dur ikke strategisk, pernillitterne er at foretrække. Hun ser iøvrigt også langt bedre ud, gorgeous
Jamen, der er da ingen liberalitet i liberalisme, der er magt til dem, der er frie i kraft af deres besiddelser: "man kan ikke stole på dem, der er afhængige af at måtte arbejde fremfor at besidde." Liberalister er villige til at bruge rigtig mange offentlige skattepenge på at sikre sig, at de besiddelsesløse ikke stiger op i samfundet og udfordrer den exceptionalistiske frihed, de besidder.
Ok, ok Grethe Preisler:
Å: Plus åttehundrede procent. '-)
Ah, Bernhard Drag, jeg synes, at Trinitterne fortjener en chance. Og Jeppitterne, men mest fordi han ser så bragende godt ud.
I modsætning til jer andre tror jeg faktisk, at der vil ske en ændring med Mette Frederiksen, bl.a. fordi hun ikke har den dér soc. baggrund.
Den anbefaling var en spasme, Peter Hansen :o)
Herdis Weins
Jeg følger vist ikke dansk politik godt nok længere, men hvorfor var der ingen modkandidat til Mette Frederiksen? Er der ingen modstand mod hende i S?
Ahmed Mannouti:
måske husk medlemmerne, jeg kender i hvert fald et par stykker. MEN - ledelsen havde nu engang bestemt, at hun skulle være kalif, og så blev det sådan. Medlemsdemokrati er ikke rigtigt noget, de bruger i praksis :-)
Peter Hansen 18:15 - ikke forstået. Kan du uddybe ?
Håbløs analyse Dragsted..... vælgerne er flyttet til og højre og derfor har socialdemokratiet også flytte sig til højre, så enkelt hænger det sammen.
To grunde til at vælte SRSF-regeringen nævnesi artiklen, dagpengene og Goldman Sachs-sagen. Men den tredje og vigtigste forbigås (igen) i tavshed. Konspirationen mod lærerne, tilsidesættelsen af deres demokratiske rettigheder (påtalt efterfølgende af ILO) og ophøjelsen af arbejdsgivernes krav til lov. Det var også her, i april-maj2013, at regeringen ramte bunden i opinionstallene, hvor S var helt nede og kysse de 16% og SF og R mistede alle de lærerstemmer, der altid havde været deres, og som de endnu ikke har vundet tilbage.
Gode grunde til at vælte SR-regeringen før udløbet af valgperioden?
Tja - jeg kan sådan set kun finde én rigtig god grund, den hedder Bjarne Corydon.
Den anden- den fra R - er for længst forduftet til mere frugtbare egne.
Kære Herdis Weins,
Hverken fra mine 2 faste adresser eller under mine rejser har jeg mulighed for at se dansk TV.
Men til gengæld er jeg gammel socialdemokratisk partimedlem, og medens jeg boede i DK, var jeg aktiv i partiet, og jeg har faktisk mødt både Mette og Helle Thorning.
jeg har ikke boet i DK i en årrække nu, og kommer aldrig mere tilbage, selv om jeg er dansk skattebetaler. Men Thorning har ikke forandret sig, og har altid været overfladisk, ligegyldig og lidt selvoptaget egoistisk. Også i forhold til det, hun i forvejen havde accepteret. Når der forventedes blot lidt af hende, havde hun ikke "tid", og brød aftaler på stribe og uden forvarsel.
Noget helt andet var med Mette. Hun var en ung pige med hjertet på helt rette sted - en ægte og solidarisk indstillet socialdemokrat. Men Mette har virkelig forandret sig siden dengang. Noget i hendes liv har gjort hende egoistisk og hård, og fjernet hende meget langt væk fra den unge socialdemokratiske Mette Frederiksen. Og på denne måde har hun mistet alle muligheder for at bringe det fine gamle socialdemokrati tilbage til sin oprindelige betydelse.
Kære Herdis Weins,
Hverken fra mine 2 faste adresser eller under mine rejser har jeg mulighed for at se dansk TV.
Men til gengæld er jeg gammel socialdemokratisk partimedlem, og medens jeg boede i DK, var jeg aktiv i partiet, og jeg har faktisk mødt både Mette og Helle Thorning.
jeg har ikke boet i DK i en årrække nu, og kommer aldrig mere tilbage, selv om jeg er dansk skattebetaler. Men Thorning har ikke forandret sig, og har altid været overfladisk, ligegyldig og lidt selvoptaget egoistisk. Også i forhold til det, hun i forvejen havde accepteret. Når der forventedes blot lidt af hende, havde hun ikke "tid", og brød aftaler på stribe og uden forvarsel.
Noget helt andet var med Mette. Hun var en ung pige med hjertet på helt rette sted - en ægte og solidarisk indstillet socialdemokrat. Men Mette har virkelig forandret sig siden dengang. Noget i hendes liv har gjort hende egoistisk og hård, og fjernet hende meget langt væk fra den unge socialdemokratiske Mette Frederiksen. Og på denne måde har hun mistet alle muligheder for at bringe det fine gamle socialdemokrati tilbage til sin oprindelige betydelse.
@N C Sauer
Meget præcist. Jeg tror en ganske betragtlig del af lærerstanden følte sig så pisset på af regeringen HTS at den stærkt medvirkede til dens fald. Problemet for store dele er blot at der ikke er mange steder for den at gå hen. Ø har efter min opfattelse altid underpræsteret i forhold til lærerne - af mange grunde - og ret mange andre gode tilbud er der ikke derude...
Neoliberalisme er frisættelse af kapitalismen uden hensyn til mennesket
Den teoretiske diskussion ude på frihedens overdrev er meget godt beskrevet her unde (og det undre mig lidt Peter Hansen at du ikke hælder mere til kommunitarismen end til liberitarismen:
Hentet fra wikipedia:
Kommunitarismen opstod i 1980'erne blandt en række politiske filosoffer i USA, der var kritiske overfor liberalismen som den blev udlagt af både den socialliberale John Rawls og den neoliberalistiske Robert Nozick. Kritikken går på liberalismens økonomiske, kulturelle og moralske betoning af værdier som individuel frihed og fokus på personlig succes og egen levevis. De kommunitaristiske tænkere var ligeledes kritiske overfor socialismen og marxismen, idet de mente, at disse i for høj grad lod staten gå forud for fællesskabet. I begyndelsen af 1990'erne formulerede kommunitaristerne et egentligt poltisk mål; at bekæmpe fællesskabets opløsning og medborgerdydernes moralske forfald.
Jamen, det gør jeg da, Bill Atkins, jeg er overhovedet ikke liberalist. Jeg er nu heller ikke kommunitarist, hvor gerne jeg end ville være det. Jeg tror på den socialistiske frihed med at yde efter evne og nyde efter behov.
Liberalisme og nyliberalisme er to forskellige begreber, hvor den væsentligste forskel efter min mening er nyliberalismens fokus på kapital, medens den oprindelige liberalisme fokuserede på selveje og den familiedrevne virksomhed.
Forskellen betyder bl.a. at kapitalophobning og store enheder i nyliberal kontekst er godt, hvilket under Fogh gav sig udslag i flere reformer, der går stik imod Venstres oprindelige politik. I den nyliberale verden bør staten ikke spille anden rolle end at fremme markedskræfterne. Offentlige virksomheder bør derfor drives efter NPM principper med resultatløn og numeriske mål for virksomheden.
Jeg er helt enig i Pelle Dragsteds vurderinger, herunder også at socialdemokraternes valgkampagne var forfejlet på den måde at den primært var en præsidentkampagne rettet mod Venstre, hvor begge parter tilsyneladende var enige om at overtage DF fremmedhad og neglisere ideologien i de økonomiske modeller.
Men der er stadig tvivl om Socialdemokraternes ståsted i den økonomiske politik. Er det Corydons nyliberale konkurrencestat?, Nyliberal socialliberalisme? eller Keynes?
Nyliberalisme og Keynes er hinandens modsætninger og hører ikke til i samme parti. "Fair løsning" var klart en Keynes inspireret model, og jeg har en lille mistanke om, at det var grunden til, at Henrik Sass Larsen blev smidt ud fra Det Sorte Tårn. Men det vil helt sikkert gavne alle, hvis socialdemokraterne kan melde klart ud, hvad de vil politisk.
De øvrige tre venstrefløjspartier supplerer hinanden ved deres forskellige tilgang og kritik af nyliberalismen, hvor Enhedslisten efter min opfattelse primært har fokus på den sociale ulighed, SF fokus på den geografiske ulighed og Alternativet fokus på NPM og organisering. Men fagforeningernes brede arbejdstagerparti og deres fokus på en blandingsøkonomi mangler i det billede.
Jeg tror, Torben R. Jensen, at der vil ske et meget stort ryk tilbage til Keynes, af nødvendighed ligeså meget som af tilbøjelighed.
Prøv at iagttage debattens udvikling de seneste måneder: den er mere og mere rød dag for dag, det bliver ikke let for regeringen, den har ikke medløb på samme måde, som Fogh havde eller som S kunne have haft, hvis de i stedet havde lavet en mindretalsregering støttet af K i stedet for R.
Torben R. Jensen skriver:
Men fagforeningernes brede arbejdstagerparti og deres fokus på en blandingsøkonomi mangler i det billede.
Arbejderbevægelsen er kilden til at få vristet noget af profitten ud af hænderne på kapitalisterne, i disse tider hvor Staten står så svagt overfor de multinationale virksomheder og lokale virksomheders brug af skatteskjul. Jeg er meget enig i at arbejderbevægelsen er overset i diskussionen på venstrefløjen (Også i Dragsteds artikel), måske fordi arbejderbevægelsen ser nogle af deres interesser varetaget også af Dansk Folkeparti. Samtidig er EU en spiller som især de offentlige fagforeninger sætter deres lid til:
http://www.ftf.dk/internationalt/artikel/europaeisk-fagbevaegelse-vil-ha...
Fagbevægelse og venstrefløj må se at få styr på begreberne sammen, og få formuleret en fælles økonomisk politik og regler for beskatning af aktørerne på det attraktive "fællesmarked" . Og det fælles miljø skal også huskes. Der skal sluges nogle kameler. Det er en stor mundfuld, og det lever de liberale højt på.
http://www.ftf.dk/internationalt/artikel/europaeisk-fagbevaegelse-vil-ha...
Der er en rimelig chance for, at politikerne rundt om i verden og i vores egen andedam er ved at blive opmærksomme på nyliberalismens skadevirkninger. Krisen i Grækenland, hvor IMF også taler for en mere lempelig finanspolitik kan derfor være en skillevej og de seneste EU-afstemninger advarsler, som er overhørt.
Jeg er enig, hvis Leo Nygaard påstår, at "ismer" er noget Fanden har skabt. Men det farlige ved nyliberalisme er, at den giver sig til kende som en upolitisk økonomisk realitet, hvor sandheden er, at det er idealmodeller, som bygger på den østrigske økonom og filosof Hayeks teorier. Hayekr reagerede mod totalitære styreformer ved at udvikler økonomimodeller uden stat, hvor alene det frie marked var bestemmende. Med udvikling af computerteknologi er det siden 1990 blevet nemt at lave makroøkonomisk simulering baseret på nyliberale økonomiske teorier, hvilket i den lidt tragikomiske ende resulterede i en Finansminister, der konkluderede på fremskrivningerne: "Vi kan snart købe hele verdenen".
Resultatet er faktisk det samme som enhver totalitær tankegang, så George Orwells roman "1984" er blevet sørgeligt aktuel med "nysprog" og mange af de kontrolmekanismer, som han beskriver i bogen.
Gert Romme 19:12 - jeg tror desværre, du har så evigt ret i opfattelsen af MF's transformation. Og nej, hun transformerer sig nok ikke tilbage.
Så - nu da the thrill is gone, må vi trøste os med one buorbon, one scotch, and one beer, mens vi venter på bedre tider.
P.S. -
Men det er ikk så ringe endda, hvis man har mulighed for at have højtalerne tændt for fuld drøn og lade Mr. Hookers toner blæse rummet og hjernen fri for spindelvæv :-)
En af mine tidligere arbejdskolegaer havde fået en social nedtur, vi hjalp ham til at få en lille lejlighed, så han kunne komme op igen. Kommunen kørte på ham måned efter måned med økonomiske sanktioner, og systematisk forsinkede udbetalingen af kontanthjælp. Til sidst fik udlejeren nok og smed ham ud, han endte på gaden og boede ulovligt her og der. Til sidst endte han på et kommunalt hjem, som har et kontor der er åbent om dagen.
En dag ringede han til os for at få hjælp, da han ikke længere var i stand til at gå. Vi fik et chok da vi besøgte ham, og så at han havde tabt 17 kg pga. sult, og havde diverse følgesygdomme heraf.
Vi gik ned på kontoret for at tale med dem der, og bankede i bordet i en hel time, omkring psykisk vold m.m. De sagde at de ikke var ansvarlige, det var jo regeringen som lavede lovene. Vi svarede at det var dem der var bødlerne. Det endte med at vi tog ham hjem i 3 måneder for at give ham mad, så han kunne komme til fode igen. Derefter gik vi til kommunen for at de kunne skaffe ham et sted at bo. De fandt til sidst et sted som kostede 80 % af hvad han fik ud netto, og sagde at det var det eneste tilbud han ville få, take it or leave it. Han havde nu hverken råd til transport, el eller varme og måtte gå fra by til by for at komme til jobkontorene, ellers ville de igen køre med sanktioner, hvilket de gjorde igen og igen.
Det er muligt at det er skiftende sociopatiske regeringer som laver lovene, og gennem KL's top får dem gennemført, men det er de tusinder bødler på socialkontorene m.m. som psykisk torturerer dem som er i social nød.
En af mine tidligere arbejdskolegaer havde fået en social nedtur, vi hjalp ham til at få en lille lejlighed, så han kunne komme op igen. Kommunen kørte på ham måned efter måned med økonomiske sanktioner, og systematisk forsinkede udbetalingen af kontanthjælp. Til sidst fik udlejeren nok og smed ham ud, han endte på gaden og boede ulovligt her og der. Til sidst endte han på et kommunalt hjem, som har et kontor der er åbent om dagen.
En dag ringede han til os for at få hjælp, da han ikke længere var i stand til at gå. Vi fik et chok da vi besøgte ham, og så at han havde tabt 17 kg pga. sult, og havde diverse følgesygdomme heraf.
Vi gik ned på kontoret for at tale med dem der, og bankede i bordet i en hel time, omkring psykisk vold m.m. De sagde at de ikke var ansvarlige, det var jo regeringen som lavede lovene. Vi svarede at det var dem der var bødlerne. Det endte med at vi tog ham hjem i 3 måneder for at give ham mad, så han kunne komme til fode igen. Derefter gik vi til kommunen for at de kunne skaffe ham et sted at bo. De fandt til sidst et sted som kostede 80 % af hvad han fik ud netto, og sagde at det var det eneste tilbud han ville få, take it or leave it. Han havde nu hverken råd til transport, el eller varme og måtte gå fra by til by for at komme til jobkontorene, ellers ville de igen køre med sanktioner, hvilket de gjorde igen og igen.
Det er muligt at det er skiftende regeringer som laver lovene, og gennem KL's top får dem gennemført, men det er de tusinder på socialkontorene m.m. som ikke siger fra.
Herdis Weins-20:53-
Yes bluesmamma !! Du "styrer "! Sammen med Mr. J. L. Hooker.!
Din kommentar var helt opkvikkende, tak.
Efter min mening skyldes valgets mistrøstighed udfald hovedsageligt, at venstrefløjspartierne (dvs. S, SF og EL i disse partiprofilers oprindelige ukompromiterede udgaver) for tiden (diametralt modsat DF) er inde i en alvorlig identitetskrise. HTS udtalte på et tidspunkt, at hun ville være "hele folkets statsminister" og var dermed bl.a. i fuld overensstemmelse med AFR, der på et tidspunkt erklærede klassekampen for død og borte. Der kan kun komme en renæssance for venstrefløjen, hvis man for fuld tryk vender tilbage til rødderne og gør det helt klart, hvis side man er på, hhv. ikke på. Det gælder dels mht. politikens indhold med afgørende vægt på social solidaritet og økologisk bevidsthed fremfor bevidstløs stræben efter vækst i produktion og forbrug, dels med hensyn til ægte folkelig stil i påklædning, personlig optræden, gestik osv. samt en fast forankret social retorik, der er klar i spyttet med hensyn til målene og hvilke socialgruppers interesser man primært kæmper for, men ikke af den grund hverken populistisk leflende for den indre svinehund eller overfladisk forfladigende.
Uanset "ismer", ideologier, overbevisninger, kompromisser og konstellationer i politik, så er det evnen til at høre vælgernes stemme eller i det mindste opfattelsen af at man er lydhør, der er afgørende for om en regering genvælges.
Det gælder uanset regeringens "farve" eller størrelsen af de problemer regeringen har været stillet overfor.
Føler vælgerne at regeringen handler hen over hovedet på vælgerne eller i modstrid med deres interesse, så genvælges regeringen ikke.
Længere er den sang ikke.
Danskerne er fatalister på den måde, at de ikke vil bortdømme en regering der gavner dem og som gør det gennemsnitligt nogenlunde, bare p.g.a. en uønsket ideologisk grundholdning.
Det kan man beklage eller juble over efter behag.
Men denne forholdsvis lavt satte barre, kunne en S-R regering og dens støtteparti ikke passere og det tabte man valget på.
Listen hvor man stødte forskellige vælgergrupper fra sig startede man på dag eet, med at adoptere den afgåede borgerlige regerings økonomiske politik og ændring af dagpengeperiode og fortsatte i en endeløst, hvor man udover ledige, syge og ubemidlede også generede lærere, sundhedspersonale, pædagoger o.s.v, foruden man rodede landet ind i krigslignende konflikt og gennemførte mørkelægningslov i forvaltningen, solgte ud af landets infrastruktur til selskaber i skattely og gennemførte en uønsket folkeskolereform.
Hvad skulle man gøre mere for at undgå at blive genvalgt??
Kunne man finde en mere effektiv måde at støde forskellige vælgergrupper fra sig??
Næppe.
Dreammodellerne i finasministeriet er et problem, ja, men hvis ikke politikerne ejer evnen til at lytte til vælgernes ønsker, så bliver de velfortjent pivet ud igen. Sådan må det være.
Hvorfor er politikerne så elendige til at høre på vælgernes ønsker og fremstå som ufornuftige?
Fordi de ikke længere har brug for partimedlemmer og derfor ikke længere får de nødvendige input fra medlemmerne/vælgerne.
Grunden til at medlemmerne ikke er livsnødvendige mere er statens støtte til partierne, hvilket har gjort ethvert parti til en selvkørende maskine, vel at mærke uden jordforbindelse, hvor partitoppen kan træffe politiske beslutninger uden konsekvenser.
Derfor havde Alternativet succes. Alternativet havde brug for medlemmer og deres input. Folk følte de blev hørt. Symbiosen var dannet og fungerede.
Ved næste valg bliver Alternativet tilført tilskudpenge og balancen rykkes til den usunde side.
Regeringen Thornings politik er et lang række af tilfælde på de bedrevidendes fejlslutninger, som ingen har bedt om og som mest har været løsninger af selvopfundne problemer og det er heldigvis ikke nok til et genvalg.
ELs rolle har været at støtte denne kolos på lerfødder af mangel på mod og i manglende overbevisning om at egen politik og dens gennemslagskraft hos vælgerne.
I denne som i så mange andre sammenhænge, så skal man turde kæmpe for at kunne vinde, ellers kan man kun tabe, fordi andre ved man ikke tør tage kampen hvis man aldrig kæmper..
Sværere er det ikke.
DFs stemmer der holder en Løkke regering ved magten i modstrid med DFs politik, er ikke ringere en EL stemmer der holder en neoliberal S-R regering ved truget uden væsentlige indrømmelser.
Og det kunne jo ikke engang strække sig til fastlagte mindstekrav i pleje af ældre??
Felix Austin - SPOT ON !!!
Sider