Pelle Dragsted erkender det helt åbent og ærligt: Han er ikke færdig med at evaluere den folketingsperiode, som lige er afsluttet med folketingsvalget, der sendte venstrefløjen ud i kulden, og de borgerlige partier ind i varmen hos de nye Venstre-ministre.
Den evaluering kommer til at tage tid, og fundamentet skal være i orden, før der drages konklusioner, og strategien skal lægges, så resultatet kan være omvendt, når der senest om fire år igen skal være holdt valg.
Et af de centrale spørgsmål, som en evaluering vil skulle forholde sig til, er: Skulle partiet tidligere i perioden have udløst et valg ved at stemme for et mistillidsvotum til regeringen? Det kunne have været i DONG-sagen. Det kunne have været på dagpengeproblematikken.
»Mange har sagt ’vælt dem, vælt dem’, og jeg synes, det er en relevant diskussion, men man er nødt til at tænke de næste tre-fire spørgsmål frem. Hvad ville konsekvensen være for venstrefløjen på kort og langt sigt? Hvordan skulle vi efter et valg pege på en regering, vi netop havde væltet? Hvorfor vælte en regering, hvis det var åbenlyst, at det ikke ville have forhindret f.eks. et salg af Dong. Vi er også nødt til at forholde os til, at et valg med stor sandsynlighed ville have ført til, at Løkke kom til magten. Og det ville øjeblikkeligt have ramt arbejdsløse og flygtninge. Så det er lidt nonchalant ikke inddrage de konsekvenser i vurderingen,« mener Pelle Dragsted som gennem flere år har udtænkt Enhedslistens strategiske planer og er nyvalgt folketingsmedlem for partiet.
Men diskussionen er vigtig at tage. I dag er der dog ingen tvivl hos ham: Det var SR-regeringens egen skyld, at centrum-venstre ikke samlede de nødvendige 90 mandater til at kunne fortsætte.
»Efter min mening tabte man valget som en straf for den politik, regeringen har ført. Dem, der dannede regeringen, gik samlet set omkring otte procentpoint tilbage, og jeg tror, at hovedårsagen er den samme, som mange andre socialdemokratiske regeringer rundt om i Europa har tabt på: Man formåede ikke at føre en politik, som adskiller sig fra højrefløjen, og man formåede dybest set heller ikke at skabe en skarp venstreorienteret fortælling. Der havde lige været en finanskrise. Vreden mod finanssektoren var stor, så banen var kridtet op til en stærk socialdemokratisk fortælling. Den svigtede man,« lyder analysen fra Pelle Dragsted.
»Så sker der det paradoksale, at Socialdemokraterne i mange år har haft den strategi at kopiere meget af højrefløjens værdipolitik af frygt for, at det afgør valgene. Derfor har de lagt sig ekstremt tæt op ad Dansk Folkeparti og Venstre. Mens man har haft travlt med det, tog Dansk Folkeparti lige en tur rundt på den anden side og overhalede Socialdemokraterne venstre om på velfærdspolitikken. Enten opdagede Socialdemokraterne det ikke, eller også bekymrede de sig ikke om det, for de tog det i hvert fald ikke alvorligt. Det betød, at vi gik til valg med en situation, hvor DF lå til venstre for Socialdemokraterne på store dele af den økonomiske politik. Det, tror jeg, er hovedårsagen til, at de i virkeligheden ganske få vælgere, der gjorde forskellen, tog turen fra S til DF. Det var nok til, at det tippede. Så det blev nok ikke så meget Blå Bjarne, der afgjorde valget, men i stedet Røde Bjarne. DF formåede ganske enkelt at fremstå som et bedre Socialdemokrati.«
Ifølge Pelle Dragsted formåede Socialdemokraterne »ikke at bringe bolden ind på den spillebane, hvor venstrefløjen står stærkest: Nemlig velfærd og fordelingspolitik.«
»Når den almindelige befolkning oplever, at uanset om vi har en rød eller blå regering, så bliver velfærden forringet, uligheden større og utrygheden på arbejdsmarkedet dybere, så bliver værdipolitikken the difference that makes the difference, med den norske forfatter Magnus Marsdals formulering. Hvis venstrefløjen f.eks. havde løst dagpengeproblemet og givet de ældre klare rettigheder, så tror jeg ikke, at Løkke havde haft en chance. Folk ville ikke have stemt på Dansk Folkeparti, hvis det var klart, at det ville medføre klare forringelser for deres liv og tryghed.
Ingen rød politik
Ved folketingsvalget gik Enhedslisten frem. Men slet ikke i det omfang partiet undervejs i løbet af valgperioden havde udsigt til, hvis man skal tro meningsmålingerne. For Pelle Dragsted og den øvrige del af Enhedslistens ledelse har den seneste valgperiode været lærerig – også selv om det kan diskuteres, hvor mange politiske resultater partiet opnåede hos SR-regeringen, der ønskede at gøre op med blokpolitikken fra 00’erne.
»Grundlæggende er det lykkedes os at få vigtige indrømmelser, hver gang vi har forhandlet. Kontanthjælpsmodtagere har fået ret til ferie, vi har afskaffet fattigdomsydelser, sat maksimalt ind mod social dumping, indført klasseloft i gymnasiale ungdomsuddannelser, etableret en statsbank, der skal fremme grøn omstilling med fem mia., og jeg kunne blive ved,« remser Pelle Dragsted op.
»Presset omkring dagpengene, som udløste hjælpepakker, var heller ikke kommet uden os. Men når man ser på den overordnede økonomiske politik, har vi ikke formået at vende den. Der er ikke ført en rød politik. Uligheden i dag er større, end da regeringen trådte til, velfærden er svækket, der er kommer færre medarbejdere på de centrale velfærdsområder. Der er ikke ført en politik, der har gjort Danmark mere rødt og solidarisk, og vi kan konstatere, at vi ikke har formået at hive regeringen i en anden retning.«
– Hvorfor ikke?
»Det skyldtes den parlamentariske situation: Et stort flertal af partier, som gik ind for en reformpolitik, der reelt betød nedskæringer. Hvis vi havde valgt at vælte regeringen, var reformerne alligevel blevet gennemført.«
– Kunne I have været mere hjælpsomme ved ikke at stille så store politiske krav og tilbudt dem et bedre alternativ end det, de kunne få gennem en aftale over midten?
»Vi tilbød et alternativ. Men sagen var, at førtids- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen var en spareøvelse. Vi ville gerne reformere, men når det handler om at skære i folks ydelser, og det var formålet, synes vi ikke, det er rimeligt. Vi stikker ikke kniven dybt ind, og trækker den lidt ud igen.
Virkeligheden er også den, at det simpelthen gjorde mindre ondt på Bjarne Corydon at give indrømmelser til Lars Løkke end til os, fordi de politisk lå tættere på hinanden. Det stiller os i en langt vanskeligere situation. Og det gjorde det ikke bedre, at Løkke stod klar i sidegemakket hver dag og var klar til at lave aftaler pissebilligt.«
Ny regnemaskine i Finansen
Siden folketingsvalget er der allerede sket flere ting hos centrum-venstre: SF og Alternativet har indgået et forlig med regeringen og flere borgerlige partier om at videreføre boligjobordningen de næste år – dog i en grønnere version end tidligere – og Socialdemokraterne har fået en ny formand. Det bekymrer dog Pelle Dragsted, at »vi har fået en ny socialdemokratisk formand, men ingen diskussion på venstrefløjen om hvad det var, der gik galt.«
Der skal ifølge Pelle Dragsted en vigtig ting til, hvis det skal gå bedre for centrum-venstre ved næste valg:
»For det første skal man have et opgør med finansministeriets regnemaskiner. Vi har oplevet, at det var umuligt at gennemføre selv traditionel socialdemokratisk politik, fordi de regnemetoder, der blev introduceret gennem 00’erne, favoriserer højreorienteret økonomisk politik. Regnemaskinen i finansen hopper og danser af glæde, når der bliver puttet borgerligt liberal politik ind i den. Mens hvis vi foreslår f.eks. at indføre orlovsordninger for familier, så står dampen ud af siderne på maskinen. Det er en maskine, der gør socialdemokrater til liberalister. Hvis ikke socialdemokraterne får gjort op med det, så kunne de sætte Anker Jørgensen i det finansministerium, og så ville de alligevel ikke kunne gøre noget.«
– Hvordan er mulighederne for, at Socialdemokraterne kan tage det opgør, når Mette Frederiksen er formand?
»Der er jo stærke røster på Mette Frederiksens fløj, som jeg tror, er enige i, at det er et problem. Om det så kan lade sig gøre, når man sidder over for embedsmændene – det er et andet spørgsmål. Så er det også en opgave at finde ud af, hvordan man vil forholde sig til de radikale. Historisk har Radikale Venstre været et socialliberalt parti, der ganske vist gennemførte reformer under Nyrup og Jelved, som vi ikke brød os om. Men der var dog grundlæggende enighed om en eller anden form for kenysiansk politik, når man lavede pinsepakke f.eks., var den ikke fordelingsmæssigt skæv. Men de radikale har udviklet sig til et virkeligt højreorienteret nyliberalt parti. S er nødt til at erkende, at man står med et helt andet parti, end man gjorde for 20 år siden.«
– Det ser ikke ud til på den foregående regeringsperiode, at S overhovedet er klar til et opgør med R?
»I S er der en opfattelse af, at regeringssamarbejdet med R er en historisk lovmæssighed. Den slags findes ikke. Det vidner dette valg – og opbruddet i alle mulige flertalskonstellationer jo om. Selvfølgelig er der situationer, hvor man ikke kan komme uden om dem, men det grundlæggende opgør er nødvendigt. Dybest set handler det om, hvorvidt S tror på deres eget historiske projekt eller ej,« siger Pelle Dragsted og fortæller om en nylig debat som forløb ved kollegaen Henning Hyllesteds fødselsdag. Her deltog to forhenværende socialdemokratiske finansministre, Bjarne Corydon og Mogens Lykketoft.
»Deres forståelse af det socialdemokratiske projekt er jo vidt forskellige. Corydon vil skær e og tilpasse velfærdssamfundet til nye udfordringer. Lykketoft siger, at socialdemokraternes historiske opgave er at ændre rammerne for det mulige. Jeg håber selvfølgelig, at Lykketofts tankegang vil blive mere fremherskende. Selvfølgelig er der en globalisering og nogle rammer, der gør, at Danmark ikke bare kan køre i sin egen retning. Men de rammer kan påvirkes nationalt og international. Det er opgøret med nødvendighedens politik, som skal til, hvis S skal have nogen chance for at genrejse sig som et folkeparti.«
Dragsted minder om, at den danske models levedygtig igen blev bevist under krisen, fordi de skandinaviske lande klarede sig forholdsvist nådigt igennem den. Men udfordringen er, at kagen ikke bliver større – i modsætning til i forrige århundrede, hvor arbejderne fik mere uden at tage noget fra andre.
»Meget af det socialdemokratiske projekt i forrige århundrede hvilede på et klassekompromis, der betød, at arbejderne fik del i profitten, mod at man ikke greb ind i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Men fra slutningen af 1970’erne er et forlig gradvist blevet opsagt fra arbejdsgivernes side. De har ikke længere det samme behov for kompromis. Det er bare en erkendelse, som Socialdemokraterne ikke har gjort sig endnu. Man er nødt til i meget højere grad at sætte hårdt mod hårdt mod en økonomisk elite. Det gælder også fagbevægelsen. Man er nødt til at holde op med at være bange for konflikt. Vi får ikke de store vækstrater mere, det stiller S over for en ny erkendelse. Hvis ikke de indser de nye styrkeforhold, så tror jeg, at det sagtens kan gå sådan, som det er gået mange andre steder i Europa. De mister deres betydning.«
DF skal stå til ansvar
Det er ikke kun i en større samfundsmæssig kontekst og internt i centrum-venstre, der er rykket godt og grundigt rundt på styrkeforholdene. Partierne har også fået et markant større Dansk Folkeparti, de er nødt til at forholde sig til.
»Vores parlamentariske muligheder er helt anderledes, end de var under Anders Fogh Rasmussen. Der er et flertal uden om de borgerlige med DF på en lang række områder. Det gør det spændende. DF har i den grad bukserne på, så de kan bestemme over Lars Løkke. Ved sidste valg stod de radikale i samme situation: Man kunne ikke have dem rendende rundt uden for regeringen, for så kunne de lave flertal med højrefløjen. Nu er der et velfærdsflertal til venstre for Lars Løkke, som DF kan true med. Og så er de endnu stærkere, fordi de faktisk er større end Venstre. Det er Margrethe Vestager gange 10.«
Selv om Dansk Folkeparti ikke på nuværende tidspunkt er en del af regeringen, ser Pelle Dragsted »uanede muligheder for at teste DF på de løfter, de gav inden valget«, og det forsikrer han om, at Enhedslisten har tænkt sig at gøre.
»De er jo aldrig rigtigt blevet testet. Det er aldrig rigtig lykkedes at svække DF, uanset hvilken strategi man har brugt. Vi skal ikke sidde og vente på, at DF gør noget dumt. Vi skal hele tiden pege på, at der er et flertal for velfærd. Hvis DF accepterer mindre end 0,6 procent i offentlig vækst, så svigter de den mulighed, de havde, fordi der var et flertal for mindst det. Benytter de sig ikke af de muligheder, de har, så skal de stå til ansvar over for deres vælgere – det vil vi medvirke til, at de kommer til.«
Carsten Jensen skrev for nyligt lige efter valget en artikel, hvor han beskrev S-SF-R- regeringen, som en regering, der havde regeret fra en UFO : uden forbindelse med det, folk - f.eks. deres egne vælgere - oplever i deres dagligdag. Øjnene var stift rettet mod excelark, rapporter og ideologiske paroler.
Virkeligheden, levende mennesker - who cares ?
Torben R. Jensen citat:
"Liberalisme og nyliberalisme er to forskellige begreber, hvor den væsentligste forskel efter min mening er nyliberalismens fokus på kapital, medens den oprindelige liberalisme fokuserede på selveje og den familiedrevne virksomhed. Forskellen betyder bl.a. at kapitalophobning og store enheder i nyliberal kontekst er godt, hvilket under Fogh gav sig udslag i flere reformer, der går stik imod Venstres oprindelige politik. I den nyliberale verden bør staten ikke spille anden rolle end at fremme markedskræfterne. Offentlige virksomheder bør derfor drives efter NPM principper med resultatløn og numeriske mål for virksomheden."
Er meget enig her.
Kan man ikke også sige, at nyliberalismens fokus er på at kapital skal kunne flyde frit mellem landene. Og mellem virksomhederne. Og at kapital skal flyde derhen, hvor profitten er størst.
Og det er den bl.a. i store enheder. Enten det drejer sig om kommuner, regioner, offentlige busselskaber, DSB, eller store private firmaer som f.eks. Arla Foods eller Danish Crown.
Og jeg mener at alt dette er koblet til ideen om en DK som en stat der konkurrerer med andre stater. Derfor er det vigtigt at vi i DK får større og større enheder, uanset om det hedder firmaer, eller virksomheder eller kommuner. For på den måde kan omkostningerne blive presset nedad. Og staten DK kan konkurrere med andre lande - især på prisen. Fordi det er nemlig en af de eneste parametre, hvis ikke den eneste parameter, nyliberalismen måler en konkurrencestats succes på.
De mennesker, der bliver ofret på nyliberalismens alter (for nu at kalde det for det) er mennesker, der ikke er i stand til at være så produktive som nyliberalismen vil have det. Og som ofte har været ansat i de små og mellemstore fremstillingsvirksomheder ude i landet, især måske i Jylland, og på Midt, Vest og Østsjælland. Og som nu p.t. bliver presset økonomisk, socialt og kulturelt af 1) østeuropæerne som er meget billigere end de er og mere villige til arbejde længere tid end dem og 2) oplever at blive presset af indvandringen, især af muslimer, fra fremmede lande. (og læg mærke til at jeg siger 'oplever'. For selvom det ikke er en konkret trussel de står overfor, de her mennesker, er det sådan de føler.
Og før Enhedslisten - og venstrefløjen - finder et svar på hvad vi skal sige til de her mennesker, så kommer Socialdemokraterne altså aldrig i regering igen. Med eller uden Enhedslisten som støtteparti. Læg desuden mærke til at Dansk Folkeparti allerede nu er faldet til patten. Og stemmer for V-regeringens krav om besparelser på 2,5 mia kr. pr. år i de næste tre år. Til kommunerne. Fordi DF har fået deres stramninger på asylområdet igennem. Dansk Folkeparti er fuldstændig hamrende ligeglade med de her mennesker der har stemt på dem.....i Syd og Sønderjylland, på Midt, Vest og Østsjælland. De, DF, har intet tænkt sig at gøre for de her mennesker. Fordi de, DF, i virkeligheden og i realiteten, og ja, de er gode til at maskere det, også går ind for at der skal tilflyde kapital til firmaerne, forretningerne og virksomhederne i det her land. Og gerne taget fra de personer i det her land, der har mindst. Hvordan ellers forklare at DF stemte for både kontanthjælpsreform og førtidspensionsreform. Dansk Folkeparti er mestre i at sige et, gøre noget andet, og så bortforklare alt de har gjort med at (alle) kritikere er onde, dumme eller intet forstår. Og så er det som om medierne bare klapper i. I stedet for at gå kritisk til værks mod DF....
Endelig vil jeg gerne sige dette:
Og Venstres oprindelige politik, hvad er det? Venstre har altid været storbøndernes parti, ikke landarbejdernes eller husmændenes parti. Og Venstres bønder har altid holdt et øje på en ting. Og kun en ting: prisen. Og hvor meget de kunne tjene på deres drift. Og kunne de tjene 2 øre mere pr. liter mælk eller 4 øre pr. kg pris ved stordrift, så har Venstres bønder ingen skrupler haft ved at sælge til højstbydende, eller lade de små andelsmejerier go the way of the dodo, altså lade dem uddø. Venstre bøndernes tanker har altid været ideen om al dansk mælk i en junge eller alle danske grise bliver slagtet på det samme slagteri. Og hvem er det som rask væk sender grise til Polen for at blive slagtet? Det er Venstres bønder i Danish Crown.
Men Karsten Aaen - hvorfor er det så lige, at DF's vælgere efter reelt for en stor dels vedkommende at være blevet pisset op og ned ad ryggen af V+K - og nu igen af V - stadigt synes at være trofaste mod DF?
Når man har sundet sig over dette valg og vender tilbage fra sommerferie, så bliver der forhåbentlig en opsamling på de løse ender og her tænker jeg på DF og deres valgløfter (oplæg).
Venstres såkaldte nul-vækst og den bortgående kommission, for ikke at glemme Dong.
Sker det ikke, så må det hjælpes på vej af borgerne, er jeg bange for.
Det er ikke en hjælp at være bundet til EU og de krav, som næsten har jordet Grækenland og tilladt en stadig større og skadelig økonomisk udbytning af mindre virksomheder, som Karsten Aaen skriver.
Vækst og skarpe budgetter harmonerer ikke - der skal satses på en sund og bæredygtig :) - ha - balance i samfundet
Sålænge venstrefløjen ikke gør noget for at komme til at repræsentere alle fagbevægelsens medlemmer, så vil venstrefløjen fremstå, som det Aamund hånligt kalder for "fordelingspartierne". Målet for venstrefløjen må være politisk, at repræsentere alle organiserede ansatte i danske service og produktionsvirksomheder.
@Felix
Fortrinligt indlæg, men hvad er det så Alternativet har ramt? Jeg skal indrømme at jeg da trak på skulderen da Uffe E lancerede idéen, men han har altså ramt noget og fået lirket en dør op ind til mange mennesker. Hvad er det i programmet der taler til (nogle) vælgere som fx Ø's ikke gør?
For temmeligt præcis 3 år siden stod S til de største tæsk i partiets historie. Meningsmålinger omkring de 16%, V var dobbelt så store, R på 9% (som ved valget), Ø på 12% og så videre. Set over den trods alt ret korte periode det er, er det bemærkelsesværdigt så enorme vælgervandringer der har været i den periode. En hurtigregning siger at hvis de meningsmålinger står til troende, så har omkring 50% (!!) af vælgerne stemt på et andet parti til valget i '15, end de ville mindre end 3 år før. Halvdelen - mindst - af de der stemmer er altså flytbare på den korte bane. Hvorfor lykkes det for fx Elbæk, Thorning, Samuelsen og KTD at flytte 1,8 millioner mennesker?
Uffe Elbæk har ikke ramt ret meget. Han har opsamlet lige knapt halvdelen af de vælgere der i skuffelse forlod SF og de Radikale. Vælgere som ikke kan få over deres politiske opdragelse, at stemme socialistisk. Selv de steder hvor Å fik tocifrede stemmetal gik Enhedlisten også frem eller bevarede deres stemmeandel.
Måske en ny andelsbevægelse er vejen frem, hånd i hånd med et folkenes forenede nationer..?
Leo, jeg ved godt at 100% opbakning til socialismen er urealistisk, men derfor kan det jo godt være et "fromt" mål...
@Bill
Jeg er helt uenig. Alternativet kom ud af ingenting, og formår alligevel efter kort tid at opnå knap 170.000 stemmer. Det er et ganske bemærkelsesværdigt resultat.
@Pia, der er ikke så meget at være uenig om R og F mistede tilsammen 340.000 stemmer ... så Uffe Elbæks uformåenhed var skyld i Rød blok tabtevalget valget
Nu troede jeg lige, at der kom lidt selvransagelse fra PD og EL. Men det ord er faldet ud af ordbogen. Der er masser af kritik af andre, og ih, hvor vi klapper. De er rigtige dårlige på højrefløjen. Det ved den røde grød de er. Lad os råbe det i kor. Et lille kor kan der jo godt komme ud af det, men ikke et kor, der gør udslaget.
Hvor er PD dog kedelig at høre på. Hvad hedder EL-fortællingen efterhånden? Der skal da være et lille eventyr om fremtidssamfundet, ikk'?
Pia Madsen
Alternativet ramte ganske præcist ned i vælgernes ønske om et alternativ til de "forbande forenede syv partier (S;SF;R;V;C;LA;DF)", som alle er enige i substansen og uenige i detaljen og de der som Bill skriver, ikke kunne bære at skulle stemme socialistisk.
Alternativet kom med mange rigtigt godt sete forslag, netop med baggrund i almindelige menneskers oplevelser.
30 timer uge, som svar på stærkt stigende stress i arbejdsstyrken.
Økologisk landbrug, som svar på nedslidning af vort lands fremtidige resurser.
For at nævne de der bekymrer mange helt almindelige mennesker, hvor forslagene kunne gavne rigtig mange og hvor medlemmernes direkte indflydelse spores stærkt.
Områder og forslag, som de mere overvejende, finder tiltalende fordi "de forbandede forenede partiers" vækstpolitik støder den logiske sans og hvor den neoliberale "alles kamp imod alle" sløres tilstrækkeligt af at fordele den tilgængelige arbejdstid og de tilgængelige goder, under det herskende system, til nogle flere.
Men som desværre også er i skarp modstrid med Alternativets tilslutning og ubetingede tilbedelse af EU og frihandelszone, hvilket gør de samme gode forslag og tanker til umuligheder.
At der er mulighed for endog rigtig store vælgerbevægelser indenfor "DFFP"s nsyv partier, kan jeg kun se falder i tråd med min analyse.
For der er reelt kun nuanceforskelle imellem disse partier, hvorfor personspørgsmål, enkeltsager og sensationer, så som underbukser og tasker, har afgørende forskel på dannelsen af landets regering og ikke efter hvilken ideologi, andet en den "nødvendige", der skal afgøre kvaliteten af skoler, biblioteker, sundhedsvæsen, veje o.s.v. og fordelingen af det overskud vi sammen frembringer.
Alt dette er fastlagt på forhånd i "DFFP", hvorfor et alternativ, hvor selvimodsigende det end måtte være, naturligvis må være tiltrækkende på en masse utålmodige vælgere.
Alene det at kunne komme til orde overfor politikere , der måtte gide at lytte har været fin fremgang for mange.
Hvis man skal være rigtig brutal over for Alternativet og dets vælgere, så skal man huske på saglig partiejer Erhard Jacobsens kommentar, da han rodede sig ud i et forsvar for Apartheid-regimet i Sydafrika og havde sammenlignet det med en dansk soveby:
Det drejer sig om at få omtale i medierne, da der altid findes 10% notoriske idioter i Danmark, der er parat til at stemme på een.
Da de ikke er idioter på det samme, er det ligemeget hvad man siger.
Sådan frit husket.
Ikke at jeg mener at Alternativets vælgere er idioter, slet ikke.
Og det er heller ikke min ret, ønske eller opgave at kvalitetsbestemme andre vælgeres stemme.
Men for mig var Alternativet godt nok et alternativ, en drøm og et utopi, sådan lidt ligesom kunstige sødemidler.
Frem til ondets rod kom man aldrig.
Niels-Simon Larsen, nu er Alternativets 100 dage overstået og det er vel tilladt at efterlyse lidt selvkritik. Hvis du kigger på den kendsgerning at Enhedslisten vandt stemmer, eller bibeholdt sit stemmetal, alle de steder hvor Alternativet også kom til at stå stærkt, var det så den rigtige taktik af Alternativet at profilere sig så stærkt overfor Enhedslisten. Skulle Alternativet ikke hellere have erkendt hvem der var deres målgruppe - nemlig de utilfredse Radikale og SF'er? ...som i kun fik fat i havdelen af. Hvorfor den nærmest maniske fiksering på Enhedslisten?
Pia Madsen,
så er det heller ikke mere imponerende, at Alternativet opnåede 9 mandater ved valget i år. Ved "jordskredsvalget" i 1973 kom Mogens Glistrups Fremskridtspartiet ud af ingenting med 28 mandater, uden at have andet på programmet end O skat og nedlæggelse af nærmest hele den offentige sektor. Den socialdemokratiske rebel og koldkriger Erhard Jakobsens parti, Centrumdemokraterne kom ind 14 mandater, og socialdemokraterne tabte 24 og sad tilbage med sølle 46, af de 70 mandater, de havde haft før valget.
Hverken Fremskridtspartiet eller Centrumdemokraterne eksisterer mere, men ca 10 senere, og efter at Mogens Glistrup havde afsonet en ubetinget fængselsdom for skattesvig, dannede næstformanden Pia Kjærsgaard), som havde vikarieret for Glistrup i hans fravær, og et par stykker mere (bl.a. den unge Kristian Thulesen Dahl) Dansk Folkeparti på de rygende ruiner af Fremskridtspartiet. Uden at pille ret meget ved det ideologiske grundlag, som i mellemtiden var blevet udvidet med et ordentligt skvæt fordomme mod 'fejlfarver' og 'muhammedanere' men til gengæld ekviperet med en meget stram og topstyret partistruktur.
Faktisk var der ikke rigtigt nogen af de andre partier, der gad lege med DF, før Anders Fogh Rasmussen fik øje på deres brugbarhed som støtteparti for den første VK-regering, han sammensatte i 2001 med henblik på omkalfatring af velfærdsstaten til konkurrence- og minimal-stat. Og det må man sige om DF - de var ordholdende over for V&K, så længe, det var dem, der sad i 'maskinrummet'.
Nu er de blevet så store, at det måske bliver vanskeligere for Lars Løkke Rasmussen at holde dem i snor, end var for Anders Fogh Rasmussen. Men hvor der er en vilje, er der altid en vej, så det skal nok gå alt sammen.
Grethe Preisler citat:
"Men Karsten Aaen - hvorfor er det så lige, at DF's vælgere efter reelt for en stor dels vedkommende at være blevet pisset op og ned ad ryggen af V+K - og nu igen af V - stadigt synes at være trofaste mod DF?"
Det synes at være et paradoks, ikke sandt. Og jeg er ked af det, men nu kommer jeg til bruge Godwin's lov igen (den om nazisterne). Men tro mig, her er den relevant.
Kigger vi tilbage i historien, ikke bare til nazisterne, men stort set alle vegne og alle steder og alle steder i historien, har herskerne, ja selv, romerne, brugt strategien der hedder 'del og hersk'. Altså opdel modstanderne og hersk over dem. Og den taktik de har brugt, har varieret, men alt alt for ofte har taktikken være variationer over temaet frygt og det på amerikansk hedder 'smearing' eller på dansk mudderkastning. En anden taktik, diverse herskere har brugt er den her: lyt efter hvad en stor del af folket ønsker, reflekter det tilbage til dem. Og bliv valgt. Og få del i magten - måske.
Kigger vi på hvem der stemte på nazisterne i Tyskland var det for en stor dels vedkommende første generations arbejdere, der var kommet fra landet til byen. DF's vælgere bor i landområder i DK, det Thomas Højrup (Det Glemte Folk, SBI 1983 og 1989) har kaldt for rurale områder. Og de har ofte været småhandlende, eller er småhandlende, eller har været eller er ansatte i fremstillings-industrien, små fabrikker, små smedeværksteder, vvs-firmaer, eller måske leder eller chef for sådanne. I de her firmaer er chefen en del af firmaet, og har et tæt forhold til sine ansatte. Og de ansatte er ofte mere loyale overfor chefen end overfor f.eks. en fagforening, der kommer fra København. Og fortæller dem hvad de skal tro, mene og synes. Derfor har Ryan Air f.eks. kunnet operere i Billund i mange år her i DK. Her i mit område (Syd og Sønderjylland) er der en del gårdmænd, bønder, farmere og andre sådanne selverhvervende personer. Deres børn og børnebørn bliver måske ikke landmænd eller ejer et bageri eller selvstændige og kommer til at eje f.eks deres eget smedeværksted eller tømrerfirma. I stedet for uddanner de sig til malere, tømrere, smede, eller automekanikere, lastvognsmekanikere, eller landbrugsmaskinmekaniker. Hvis de er drenge. Pigerne uddanner sig måske til frisører, laboranter, eller biokemikere, eller klinikassistenter. Eller dyrepassere. Men de bevarer deres rurale identitet.
Og ja, de har set, hvordan smarte city slickers fra byen har forført deres forældre til at skrive under, ikke på veksler som i Morten Korch filmene, men på swaprentelån, som har forgældet deres forældre. Og været tæt på at få deres forældre til at gå fra deres fædrene gård.....eller måske har de allerede mistet gården eller husmandsstedet eller noget andet til proprietæren (storbonden) i sognet. Og ja, jeg kalder det for sognet, fordi det er sådan de oplever det. Præcist som det skete for tusindvis af mennesker i Tyskland i 1920'erne og 1930erne, inden Hitler tog magten i 1933. Nazistpartiets støtte ved valgene i Tyskland i 1920erne og 1930erne kom primært fra hvad man kunne kalde den rurale base i Tyskland, altså folk som var flyttet til byerne - fra landet - i håb om at finde et arbejde. Og deres rurale landlige mentalitet var stadig intakt, selvom de fandt arbejde på fabrikkerne. Uden sammenligning i øvrigt skete det samme her i DK i 1950erne og 1960erne. Og det var præcis den samme base, der i 1970erne stemte på Fremskridtspartiet. Fordi Fremskridtspartiets idé bl.a. var at gøre op med papirnusseriet (byrokraterne) i den offentlige sektor. Og Fremskridtspartiets idé var den at tilbageføre samfundet til en tid, hvor små overskuelige enheder var i sognet. Og den lille købmand, den lille slagter, og smeden var i landsbyen. Det var nemlig fremskridt for Fremskridtspartiet.
DF's succes ved valget den 18.juni 2015 skyldes at de appelerer i deres retorik til de af vælgerne, der bebor den samme rurale base - og dermed de samme områder - som Fremskridtspartiet gjorde.
Og nazisterne i 1920erne og 1930erne. Faktisk har vi et analytisk begreb for dette: småborger-skabet. For at vende tilbage til Højrup (SBI 1983 og 1989) så er det klart, for mig i hvert fald, at dette småborgerskab i dag består af en række personer: små selvstændige, arbejdere i fremstilingsindustrien, tidligere arbejdere i fremstillingsindustrien, og en del pensionister også. Som enten har arbejdet som selvstændige eller i fremstillingsindustrien. Og deres bekymringer omkring fremtiden er Dansk Folkeparti det eneste parti i DK, som jeg ser det, der har samlet op. Disse bekymringer reflekterer DF dygtigt og professionelt tilbage til de her mennesker. Og bekræfter dem i: ja, de fremmede er et problem. Ja, muslimerne er et problem. Ja, storkapitalen, storbonden, eller storbankerne er et problem. Meget af udviklingen på landet i det her land et gået i stå, fordi bankerne ikke vil låne penge, hverken til sunde virksomheder på landet eller til folk som vil bosætte sig på landet. Fordi bankerne er mere, som Torben R. Jensen, (korrekt) skriver, interesseret i at akkumulere kapital, ophobe kapital. Og sælge denne kapital til de som byder højst. Og tjene renter, aktier og udbytte til deres aktionærer på denne måde.
Og DF er, som de som stemmer på DF, et af de eneste partier, hvis ikke det eneste parti, der vil gøre noget ved dette. Enhedslisten, tror jeg de her, folk oplever, er et parti for folk som er på overførselsindkomster og for folk i storbyerne, som ikke gider arbejde eller lave noget. Men bare vil dovne den hele dagen i stedet for at lave et rigtigt arbejde, som de her mennesker associerer med at bruge deres krop, enten som landarbejdere, murere, tømrere, på et lager eller ved at stå ved en maskine. DF peger så på (med rette eller urette) at bare ikke østeuropæerne ikke var her, ja så ville alt være godt, så ville de her mennesker kunne få deres, altså østeuropæernes arbejde. Og rent kulturelt peger DF så på, at hvis bare muslimerne ikke var, så ville vi ingen sociale problemer have, ingen ville snyde i skat, ingen ville slå deres børn, ingen ville kræve bestemt mad i børnehaverne f.eks. Fordi DF reflekterer de her menneskers drømme, holdninger og meninger tilbage med det man kunne kalde en deflektor array, altså en slags forstærker, som forstærker deres egne holdninger, meninger og drømme for fremtiden med en faktor 10 eller 100. Det er det jeg har kaldt at bruge frygt eller smearing af visse samfundsgrupper ovenfor.
Borgerskaber eller herskerne i et samfund kan bruge dette til at skabe frygt imellem de forskellige samfundsgrupper, f.eks. sorte og hvide arbejdere, latinoer og hvide, eller mellem jøder og tyskere eller mellem danskere og muslimer. For at forhindre dem i at de slutter sig sammen. Og gør oprør mod den herskende nødvendige økonomiske politik. Som jo er nødvendig fordi virksomhederne behøver kapital for at overleve. Og som jeg ser og forstår det nu, mens jeg skriver dette, er det noget som de mennesker som stemmer på DF forstår. De forstår godt at en virksomhed, et firma eller en forretning skal have en indtægt, penge, eller kapital tilført for at overleve. Fordi de har været eller er ansat i eller vil blive ansat i en fremstillingsvirksomhed, som laver rigtige produkter, der kan sælges. Og derfor er de mennesker der stemmer på DF helt med på danske virksomheder skal have det godt. Men også på DF's krav om at danske firmaer skal have danske arbejdere. Ikke østeuropæere til en ussel løn. Som jeg har skrevet før, både her og andre steder, er mange af de her mennesker, der stemmer på DF bange for, hvad fremtiden bringer. Og de ser måske DF som et bolværk imod en udvikling henimod (endnu) større centralisering. Samtidig er de helt på det rene med, at landbruget skal have bedre betingelser, fordi de måske kan bidrage til at skabe vækst i DK igen. Og dermed arbejdspladser til dem. Netop fordi de bor i de rurale områder, hvor der er landbrug i DK.
Og indtil vi på den danske - og internationale - venstrefløj finder en vej ind til de her mennesker, ja så kommer den her V- regering i DK til at regere de næste 8-12 år. Som jeg ser det. Og hvad der skal til for det kommer til at ske, ja det ved jeg altså ikke. En ting er dog sikker mener jeg: Både venstrefløjen og de mennesker der har stemt på DF den 18.juni 2015 er ikke så glade for stor-kapitalen eller det vi kunne kalde for den internationale finanskapital. Som ser kapital som et flydende frit middel til at lade flyde derhen, hvor der er mest og bedst profit.
DF's ledere kan meget vel være racistiske eller xenofobiske, deres vælgere er det ikke. De er bekymrede. Og indtil vi på venstrefløjen har fundet et svar på den her bekymring, ja så....
Med al respekt så er dagens venstrefløj en gang onanister som ikke evner nytænkning,
Der er så meget oh-ve-oh-vel-oh-aser og det var meget bedre i 1973 og min mor klarede det bedst da hun var 22 i 1986 og jeg kan ikke overskue noget så abstrakt som at holde en aftale selvom jeg selv er 22.
Og Bjørn når kapitalismen ikke formår at sikre folks levestandard så kan selv ikke kapitalisternes ejerskab til medierne forhindre socialisternes fremmarch. Det har vi set i Sydamerika og nu i Portugal, Spanien, Italien, Frankrig og Som sagt Grækenland og hertil kommer at socialister, og sågar kommunister, står stærkt i de tidligere Østlande..
Karsten Aaen - det var ikke Grethe Preisler, der stillede spørgsmålet, det var mig.
Og din analyse holder ikke helt vand - DF stod også i nogle byområder. Og det er ikke kun tømrene og frisørerne m.m. i provinsbyerne, der stemmer DF. Det er også it-folk, folk med mellemlange uddannelser m.fl. - kort sagt folk der faktisk har lært at analysere abstrakt.
P.S. Det ville fantastisk, hvis Thomas Højrup fulgte op på sit mesterstykke "Det glemte folk" i dag. Haner 62 nu, så han kunne lave det som "afskedprojekt".
"DF stod også STÆRKT i nogle byområder" skulle der stå.
Vi kalder det folkestyre. Når folket ikke kan se de store forskelle i den førte politik - så ser man på de mennesker der skal repræsentere dem - er jeg tryg ved dem?, kan jeg identificere mig med nogle af dem? DFs kandidater repræsenterer folket på uddannelse og socialt - SF og R repræsenteres kun af akademikere (tilmed partihoppere), S er heller ikke for gode, Ø lidt bedre. Pia og Tulle har folket med sig - helt ind i folketinget
Pia Madsen
Måske er det ikke så mystisk igen. Hvis man vil udfordre status quo i dansk politik er der 4 muligheder - DF, LA, EL eller Alternativet.
DF's national-xenofobi, LA betonliberalisme og EL betonsocialisme er alle ideologier der er håbløst forældede og har vist sig uanvendelige i praksis. Hvis jeres velfærdsstat skal overleve og i skal vende den udvikling der har gjort at i er faldet fra det 4. eller 5. rigeste til det måske 20. rigeste land i verden og på vej nedad, så er klarer i det ikke uden fokus på internationalisme, innovation og iværksættere og med nytænkende visioner om et fremtidigt arbejdsmarked.
Alternativet er måske stadigt et forsøg og en masse varm luft, men det er samtidigt det eneste parti der for alvor har haft fokus på de ting jeg nævnte. Hvis jeg havde stemmeret i Danmark havde jeg stemt Alternativet.
Jamen, Anders Beich, hvordan kan man være tryg ved folk, der fuldkommen uhæmmet gør det modsatte af, hvad de lover, bortset fra på ét - og helt ærligt: fuldkommen marginalt - område?
Jeg tror, den her regering kommer til at sidde tiden ud, for der er intet, der kan formå DF til at vælte V på noget som helst, og det samme gælder de andre partier. Men lur mig, at ingen vil tale om de enorme løftebrud på helt vitale områder, DF vil stå for, fordi de er benhårde overfor nogle flygtninge og indvandrere, som reelt set slet ikke er et rigtigt problem.
Alternativet kan også noget andet, Ahmed Mannouti: det kan samle vælgere fra helt forskellige dele af samfundet på en måde, vi ikke har set før. Folk, der kunne finde på at stemme DF, men også folk, der er skuffede over SFs udvikling, og det samme med radikale. De mere energiske konservative og mange, der ikke anede, om de overhovedet ville have noget at stemme på.
Bjørn Ejlersen, jeg ville være begejstret, hvis du kunne pege på et socialistisk land.
Lad os desuden huske, at kapitalismen fejler hele tiden, men fordi den er det herskende paradigme, bliver dette bare taget til efterretning og repareret, dog mere og mere nødtørftigt, fordi kapitalismen ikke kan løse sin opgave.
"Det er opgøret med nødvendighedens politik, som skal til, hvis S skal have nogen chance for at genrejse sig som et folkeparti.«
Det er essensen, Pelle.
Omfordeling af rettigheder, muligheder og økonomi.
Jeg synes Pelle Dragsted er alt for hurtig til at fralægge Enhedslisten et medansvar for venstrefløjens nederlag ved det nys overståede valg.
For det første handlede det ved regeringsdannelsen om, at man ikke burde gå ind som parlamentarisk garant for en regering, der udtrykkeligt og på skrift garanterede, at den ville fortsætte den foregående regerings ulighedsskabende økonomiske politik, altså dagpengereform mv. Man kunne jo nøjes med at tilkendegive, at man ikke på forhånd ville vælte en sådan regering og afvente dens forslag i salen. Det kunne muligvis have dæmpet Socialdemokratiets lyst til at lade sig fange ind i Det Radikale Venstres spind(elvæv) med de andre borgerlige partier.
For det andet er det forståeligt, at vælgerne siger fra over for Enhedslisten, når dette nærmest omklamrer Socialdemokratiet og kalder dette for en del af venstrefløjsfamilien.
Det er klart, at når Socialdemokratiet svigter ved bl.a. ikke at bruge et parlamentarisk flertal for en lempelse af dagpengereformen (bundet til Det Radikale, som det var, hjulpet af Enhedslisten og SF), og på trods af parlamentarisk flertal svigter en række betydende valgløfter, såsom miljøring og tvungen barselsorlov til mænd, så er det svært at få vælgerne til at stemme på et parti, der betragter sig som nærtstående til samme (åbenbart utroværdige) Socialdemokrati.
På den måde var Enhedslistens strategi med at omklamre Socialdemokratiet med til at skubbe vælgerne i armene på Dansk Folkeparti.
At Dansk Folkeparti så med stor sandsynlighed er parat til at bytte lempelser af dagpengereformen ud med stramninger af udlændingepolitikken er en anden sag. Og det ville sandsynligvis have resulteret i et andet valgresultat, hvis dette var blevet afsløret inden valget.
@Karsten Aaen,
Med al respekt har hverken du eller jeg (eller for den sags skyld Pelle Dragsted) patent på at kende "sandheden" om, hvorfor så mange sønderjyder, som tilfældet var, kastede deres kærlighed på DF ved det seneste folketingsvalg. Frem for at lytte til, hvad "Kloge-Ågerne på venstrefløjen" alias S, SF, EL og Alternativets selvbestaltede "talerør og valgstrateger" prædikede for koret i nærværende debatforum, hvor "landets bedste hoveder" diskuterer (og definerer) de efter redaktionens mening "mest presserende emner".
Dagbladet Information er ikke, og har aldrig været, særlig udbredt i "Udkants-Danmark". Her i byen (Ålborg) skal man fortsat enten abonnere eller bevæge sig ind på banegårdskiosken for at erhverve et eksemplar af den mindst ringe. Og det til trods for, at byens vise fædre i god tid har taget højde for, at industrisamfundets æra lakkede mod enden, og med rettidig omhu forberedt "videns- og informationssamfundets" efterspørgsel efter såvel højere som lavere læreanstalter, hvor ungdommen kunne uddanne sig til at imødekomme nationens fremtidige behov for "kvalificeret arbejdskraft".
Herfra, hvor jeg sidder i mit otium, ser det ud til at være gået op for de fleste af de unge, at hvis man vil gøre sig håb om at få svendebrev som bager, smed, elektriker, skrædder, tømrer, snedker, kommis eller social- og sundhedsassistent og 'papirnusser i det offentlige' - etc. ad libitum - er man med eller uden lyst eller interesse for de 'problematikker' der optager de studerende på humaniora, pisket til at tage studentereksamen eller HF. For at få en læreplads, hvor man så i 20-års alderen kan begynde at kvalificere sig til at opfylde "videns- og informationssamfundets" forventninger til folk, der stadig behersker disse ydmyge (og i grunden ganske overflødige) discipliner, som snart vil kunne overtages af industrirobotter.
P.S. No pun intended ;o)
@ Herdis Weins,
Tak for at minde Karsten Aaen om, at også svar på kvindelige mod-debattørers indlæg bør adresseres til den rigtige afsender. Nok er vi begge jyder for vorherre, men der må dog være grænser for, hvad de stakkels undertrykte mænd kan slippe heldigt fra af generaliseringer, når det handler om at få 'betonfeministerne' ned med nakken, når de bliver for respektløse over for skabningens stolte herrer ;-)
Og pøj, pøj med jobsøgningen Herdis. Jeg overvejer at begynde at bede aftenbøn igen og tage dig med i mine daglige henvendelser til de højere magter. Hjælper det ikke, kan det vel aldrig skade.
@ Grethe Preisler -
Tak for omsorgen.
Jeg har lige på nettet jeg fr. Støgbergs besøg hos Krasnik, selv om jeg egentligt vidste, jeg ville blive nedtrykt over synet af konen.
Men sandeligt om ikke hun forkyndte, at V nu var klar med en jobreform og en sænkning af bundskatten, så nu vil folk strømme ud på arbejdsmarkedet. Tænk, jeg vidste ikke , det var så let: bare sænk bundskatten, så myldrer det frem med job, og arbejdsgiverne er ligeglade med folks alder og CV. Jamen for dævlen da - hvorfor har de så ikke gjort det før ?
Ak ja - jeg kan sgu misunde politikernes tro på, at hvis bare man lovgiver efter deres ideologier, så indretter verden sig straks derefter.
( Men Grethe Preisler, jeg har en mistanke om, at de slet ikke rigtigt selv tror på det. Men det bliver mellem os, ikke?)
@Herdis Weins,
selv tak min søde pige, det bliver mellem os, - "Du kan roligt fortælle det til mig, jeg siger det ikke til en eneste" (jeg råber det ud fra tagene) som Petrine Sonne sagde i den gode, gamle folkekomedie "Diskret ophold" fra 1946 (hun fiskede efter at vide, hvem Lily Broberg var kommet i ulykkelige omstændigheder med).
@ Grethe Preisler - ja, det var faktisk en god film - og ret så progressiv efter den tids standard. Måske skulle man unde sig selv i dag at dukke ned i DVD-arkivet, når solen brænder stærkest udenfor og man foretrækker stuens svalhed? Man tror det sørme :-)
P.S. Hvis jeg var dig,Herdis, ville jeg holde mig på lang afstand af Inger Støjberg. Der er ikke ret mange huller i den dames uvidenhed om de faktiske forhold i formidlingsindustrien. Men går den, så går den, og lige for tiden, går det jo meget godt med at overhale "Eliten i Bournemouth" højre om.
Jeg har skam i sin tid været ikke blot i samme rum, men stået ansigt til ansigt med damen. Det var dengang, hun var beskæftigelsesminister. Kulturhuset havde lejet lokaler ud til et møde, og min daværende chef - der kender mig fra flere års forudgående bestyrelsesmøder i anden sammenhæng - havde strengt pålagt mig at holde mund, hvis jeg kom i nærheden af hende. fordi han kendte mig godt til at vide, der kunne komme en bidsk bemærkning. Så det gjorde jeg - hun er såmænd ikke engang værd at snerre af.
Jeg læste for nylig en undersøgelse, hvor de studerende mente, at deres bedste mulighed for at få et godt job efterfølgende ikke var deres faglighed eller eksamenskarakterer , men deres netværk.
Det er politik da et rigtigt godt eksempel på. Det er ligegyldigt, hvor fløjtende inkompetent du er, når bare du er. Det kommer an på at hænge sig i frakkeskøderne af de stærkeste, sige ja og amen til alt, hvad de siger og gør, så man kan få en god placering på stemmesedlen - hvorefter vælgerkvæget gudhjælpemig stemmer en ind af ren og skær vane.
Gud ved, om det egentlig rigtigt er gået op for "gammelpartierne", hvorfor det ikke rigtigt gik sådan denne gang?
Nå, nu finder jeg nogle nostalgiske, levende billeder frem og glemmer den nutidige misere for en stund.
Af og til går der "Fritz og Poul" i Informations tråde. Nogle gange er det morsomt.
En bourbon mere, lille De..?
Selv Linse er mere interessant end soc.dem.
De sidste 2 valg er tydeligvis ved at rive landet i stykker. Hvis det er Finansministeriet som er problemet så - RIP - fyr dem alle sammen, ingen protester herfra. Ministerier nedlægges og nye oprettes. Men hvis det er Christiansborg som er forstenet, har vi et helt anderledes problem. Er det virkeligt nødvendigt at starte helt forfra? I hver landsby at samles for at finde ud af noget bedre, eller må vi ændre selve Grundloven, således at det forhindrer sociopaterne i at deltage. Måske er en Folkekommission på vej?
Mht. Enhedslisten så er der kun en grund til at de ikke gik samme vej som SF og R, og det er at der ingen steder er at gå hen. De var parlamentarisk grundlag for en regering som gjorde Danmark fattigere demokratisk set. Ved dette valg var det første de kom ud med; vi skal gå til valg med det formål at holde Lars ude, det er det samme som at love S en blanko check, hvor er reflektionen henne, nytænkningen? I havde erfaringen fra det forrige valg.
Ligesom kirkens ledere og dens støtter - bl.a i de politiske partier - aldrig har taget et opgør med kirkens rolle i diktaturene frem til 1849, så har Enhedslistens ledere heller ikke taget et opgør med fortidens diktaturer frem til 1989, og med socialdemokraternes monopol i f.eks fagbevægelsen.
At alle partier samtidig freder diktaturet i Kina, gør at nedenstående spørgsmål gentages.:
Er en ny andelsbevægelse vejen frem, hånd i hånd med et nyt folkenes forenede nationer..?
Palle Dragsted: tabte man valget som en straf for den politik, regeringen har ført...
Ja, og som EL ikke har modsagt tydelig nok, fordi folk som Palle absolut mener at ELs fremtid ligger i at føre "realpolitik".
Det er netop denne realpolitik - aka "nødvendighedens politik" som folk er så hamrende pissetræt af, fordi det bare er studehandel på studehandel på studehandel hvor til sidst ingen længere kan se hvilke værdier den praktiserede politik bygger på. Det hele bliver bare en pærevælling som ingen kan identificere sig med.
Faktisk er jeg skuffet over at EL overhovedet gik frem ved valget, de er ikke blevet straffet nok. Og at en del S- og SF folk nu har meldt sig ind i EL tegner absolut ikke godt for ELs fremtid.
Heldigvis har Alternativet potentiale for at fylde det tomrum som EL har efterladt.
Jamen vær så god at træde nærmere mine herskaber, grevskaber og klædeskaber fyldt med skeletter. Da det åbenbart er et must for hver ny generation af "intellektuelle" på "venstrefløjen" at genopfinde den dybe tallerken, som kan få "arbejderklassen" til at tage sin medicin sammen med sparesuppen uden at brokke sig over, at kokkepigen snuppede svedsken på bunden af terrinen, der skulle få suppen til at glide ned uden modstand, og åd den selv, har vi foretaget visse ændringer i drejebogen.
Riddersalens skrå brædder er klargjort til tredje akt af Napoli, som foregår på en rideskole i Bruxelles .
Første scene:
Heltinden, en kvinde i nød, kommer forpustet løbende ind i stalden med de lyse lokker flagrende for vinden.
Heltinden: "A horse, a horse - My kingdom for a horse!"
Staldkarlen: "Sorry, Madam. We have no more horses today.
Ædel ridder uden frygt og sadel: "Lady Godiva, I presume. How about a Christiania-bike?"
(fortsæt selv)
Fra Napoli til to der mødes i en Shakespeare komedie.:
Den ene, ivrigt.: Hvad foretrækker du - politik eller blod..?
Den anden, eftertænksomt.: Hmmm, så foretrækker jeg ... blod.
P.S. En ublodig samtale om en ny andelsbevægelse som en mulig vej frem, slår ikke an her i tråden.
Og Ø´s og Å´s medlemmer og "vælgere", er forholdsvis tavse i deres mulige sommerferier. Måske de tænker over fremtiden i en - i praksis - kommende ét-parti nation..?
Peter Nørgaard - jeg valgte Å, men jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen med dit "et-parti nation". Og måske er det varmen, men jeg gider ikke rigtig frosøge at gå med på tankegangen. Sorry.
@Bill: Selvransagelsens time er åbenbart kommet til Alternativet, næsten før timen er begyndt, men OK, jeg er med på en løbende revision. Egentlig interesserer Chr.Borg-politikken mig ikke så meget, men jeg bliver vel nødt til at følge med nu.
EL er min ven, og det er sådan, at det ligger mere ligefor at blive sur på naboen end dem, der bor et stykke væk. Dårlig vane, indrømmet. Derfor glæder det mig, at skadelidte (EL) kom så flot ud af valget. SF og R glimrer ved deres fravær i disse tråde, så derfor står de ikke for skud. Der er lige netop råd til en trættekær socialfidus, en tvær gyllespreder og en hoppeglad klimaoptimist. Derfor render vi og spænder ben for hinanden. Der er så at sige ikke andre at lege med. Hvis der er, har de mistet tro, håb og kærlighed, og det bliver de aldrig trætte af at fortælle om. Godt, hvad er så strategien for at vi vinder næste valg? Selvfølgelig ikke, at vi bliver ved med at sparke til hinanden (vel Grethe?). EL og Å er forskellige på den måde, at EL har en socialisme at udfolde, hvor Å har utallige kratluskeraktiviteter at bringe frem på scenen. EL er den alvorligt tænkende bror og Å den muntre søster. Vores modstandere hedder Overflade og Tristesse, og når de inviterer til fest kommer Banaliteten og Monotomien altid rendende og knævrer til langt ud på natten.
Time out: EL og Å skal være motorerne i politikken fremover. Vi er de eneste, der kan stave til VISIONER, og de skal ud at flyve nu. Der er mange, der vil tage turen med os. Nogle vil gerne have et detaljeret kort i hånden, og det giver EL dem. Andre er med på den værste, og de får en på opleveren hos Å.
Klar til udrykning!
Niels-Simon Larsen -
smukt lille skriv, fik smilet frem. Tak.
Tillykke Peter Nørgaard,
Uu har opfundet alternative dybe tallerken påny. Den der gik i dørken og faldt i skår for Erhard Jakobsens efterfølgere. Centrumdemokraternes ny alliance mellem de små danske parcelhusejere og bilister på Lars Tyndskids marker og den lille kreative selvstændige Ole Opfinder, som kunne holde "De røde Lejesvende i Danmarks Radio" og folk, der plejede omgang med med the aliens på den forkerte side af Jerntæppet mellem "Den frie Vestlige Verden" og "Ondskabens Imperium" i ørerne. Så stemmekvæget ikke forfaldt til tvivl om den økonomiske visdom, hvormed "gammelpartierne" Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale ordnede alt til alle bedste i lilleputlandet Danmark.
Desværre ser det ud til, at duoen Kjærsgaard &Thulesen Dahl er kommet Uffe Elbæks Alternativ til samfundets nedbrydende kræfter i forkøbet med revitaliseringen af det koncept. Ungdommen er lige så rastløs og opsætsig, som den var i 1973, Og ' ældrebyrden' har ikke alle sammen glemt, hvad der kom ud af Erhards anstrengelser for at genoplive de gode tider i 1930'erne, hvor Den danske Arbejdsgiver og Den danske Arbejdstager hånd i hånd med Kong Christian den Tiende, A.P. Møller og andre gode iværksættere frelste nationen fra både nazismens og kommunismens fristelser med Alsangsstævner og kunstigt åndedræt til gejsten fra 1864.
"Og truer os en dag, en pansret næves slag,
da rejser vi for Danmark, vort skønne gamle flag.
For tab af guld og blod, kan tiden råde bod,
men overgir et folk sig fejt, da rådner folkets rod.
De andre er de stærke, dog skifter sol og vind,
og genfødt spirer fremtid af det frelste frie sind.
Kun broderlig stå fast i flagets flammeskær:
Eet sprog, eet folk, een hær."(Valdemar Rørdam 1907
(Lyder det bekendt? I mine øren lyder det præcis som Venstrehøvdingen Anders Fogh Rasmussens begrundelse for at stemme ja til at inkorporere de danske Jenser i "the coalition of the willing", der skulle bekæmpe ondskabens imperium ved at befri irakerne fra diktatoren Saddam Hussein.)
Desværre mistede Rørdam overblikket og resterne af sin forstand og endte i den gale side af drømmesengen, hvor Danmark blundede i den lyse nat, da tyskerne overskred grænsen ved Kruså i 1940. Men han har vist stadigvæk en høj stjerne i Dansk Folkeparti, hvis pressechef, Søren Espersen har skrevet en bog om koryfæhovedet og hans sørgelige skæbne, fordi han tog så grueligt fejl af de faktiske forhold i den danske jernindustri i 1941 og skrev et hyldestdigt til frelseren og befrieren Adolf Hitler. Nu lukker lukker de Irak-kommissionen og planlægger at lægge de oplysninger, den kunne have bidraget med som klausuleret materiale i 20 år i Rigsarkivet. Men nej, nej, nej - stuerene er de sandelig. Alt andet ville være blasfemisk tale, når nu vælgerne har givet dem så mange stemmer, at det er nødvendigt at samarbejde med dem, hvis landet overhovedet skal kunne regeres fra Christiansborg.
Herdis Weins - Jeg undskylder belejligt og høfligst for at have troet at du var Grethe Preisler. Det kan lære mig ikke at skrive indlæg efter klokken 2 om natten.....Jeg bukker og undskylder....:flov:
Ift. min analyse er jeg helt med på at DF også i byerne gik frem. Og at det også skete hos de personer, der læser til lærer eller datamatiker. Pointen er den her ift. de mennesker; de personer der læser til lærer eller datamatiker eller på it-universitetet kommer i dag også fra det jeg kalder rurale områder. Og de har nogle af de samme holdninger med til f.eks fremmede, litauere eller muslimer, som deres forældre - og deres venner - har. I de her rurale områder.
Og nej, ingen af os kan vide, hvorfor DF's vælgere stemmer på DF. Men jeg mener at have en vis baggrund for at udtale mig om dette, især fordi jeg fra 2004-2006 var ansat på en teknisk skole, og her sagde eleverne klart, at de stemte på DF og Venstre. På grund af deres udlændingepolitik.
I den by hvor jeg bor (en større østjysk provinsby placeret tæt ved Lillebælt og med Trapholt i baggrunden) skal man altså ned på Banegården i Byen for at finde Information.
citat: Torben Hansen 7.juli klokken 8.55
"At Dansk Folkeparti så med stor sandsynlighed er parat til at bytte lempelser af dagpengereformen ud med stramninger af udlændingepolitikken er en anden sag. Og det ville sandsynligvis have resulteret i et andet valgresultat, hvis dette var blevet afsløret inden valget."
Tænk det tror jeg faktisk ikke. Netop fordi, som jeg ser det, stramninger af udlændingepolitikken, og af politikken overfor flygtninge, er væsentlig del af DF's program. Fordi de mennesker, der stemmer på DF, anser det for at være væsentlig fordel for dem. Fordi de så tror, at kommer i arbejde igen.
Og det kan godt være, at jeg på visse punkter tager fejl i min analyse, men den bygger altså bl.a. på berlingske.dk's fremragende serie om Slagelse og om de udfordringer byen på Midtsjælland står overfor. Og her en af udfordringerne altså den at de virksomheder som fremstiller produkter, ja de alle er flyttet ud af landet, eller blevet opkøbt, og er lukket. Og lige da jeg så valgresultatet - eller så diagrammmet, hvor bl.a. hele Midtsjælland var farvet gult, ja der koblede jeg dette sammen med berlingske.dk's reportager fra Slagelse.
Og min analyse er et forsøg på at finde et svar, ikke hele sandheden, selvfølgelig. Men den kan lede os et stykke af vejen, mener jeg....
@Karsten Aaen -ja, man skal passe på med det natteroderi :-)
Men jeg tror faktisk, der er så meget forskel på grundene til, folk vælger DF dengang og nu. Selv følgeligt er der de samme fremmedangste som før. Men jeg tror bestemt, at DFs føren sig frem som et slags socialdemokrati betyder rigtigt, rigtigt meget denne gang.
Mange er urolige over korteredagpengeperiode og alle de andre velfærds"reformer", som de udelukkende oplever som stærkt forringet velfærd og forøget utryghed.
At de så kan tro på DF som velfærdgarant - ja det kræver fandme et større kursus i skizofreni.
Og så er der en del yngre, kvindelige vælgere, der stemmer på DF, fordi de angiveligt interesserer sig for dyrevelfærd. Ak ja - der ER sgu meget, kvinder ikke forstår.
Jeg kan iøvrigt glimtvis ønske mig, at DF næste gang - må det ske snart - får så mange mandater, at de fandme ikke kan komme udenom regeringsmagten. Så skal det blive sjovt at se, hvordan de vil få det hele til at stemme. Så kan vi se, om de stadigt er lige succesfulde. Det er fandme ikke til at holde ud at se på, hvordan tøsedrengene vedblivende kan sidde på sidelinien uden synligt ansvar og dermed blive ved med at bilde deres vælgere ind, de sørme er vældigt socialt indstillede. De kommer bare hele tiden til at stemme modsat.
@Herdis Weins og Karsten Aaen,
Mit gæt, hvis jeg skal gætte med, er at Dansk Folkeparti har nogenlunde lige mange tilhængere blandt de "intellektuelle og højt udannede" som blandt "rurale bonderøve og ufaglærte" i by- og på land. I store tætbebyggede bysamfund drukner de bare i mængden og får deres sande format, når stemmerne tælles op og visualiseres v.hj.a. forskelligt farvede prikker på et gnidret danmarkskort.
Hvad folk falder på maven for af valg- og anden propaganda har mindre at gøre med deres uddannelse og skoling i abstrakt tænkning end med det 'sindelag' og de 'mavefornemmelser' de har erhvervet på de udviklingstrin, hvor kernen i personligheden etableres og fikseres. D.v.s. i løbet af de første fem leveår og så igen i puberteten, hvor man får chancen for at danne sig en 'second opinion' om de adfærdskoder og den form for pli og dannelse, man fik trukket ned over hovedet af de voksne autoriteter, omsorgspersoner og rollemodeller, man ikke selv havde valgt. Adfærdskoder som blev anset for at være nødvendige at lære, hvis man ville overleve med skindet på næsen lige akkurat på det sted og i den tid, hvor man gjorde sin entre på verdens scene.
Når folk tævede deres unger 'i gamle dage', var det sjældent fordi de var psykopater eller sadister, men slet og ret fordi det blev anset for at være nødvendigt give ungerne nogle høvl en gang imellem, hvis der skulle blive ordentlige mennesker ud af dem med tiden.
Så mig vil det ikke undre om der rundt omkring i by og på land sidder både præster, professorer, overlæger, arkitekter, dommere og stjerneadvokater, som kunne finde på at stemme på Dansk Folkeparti, hvis de følte sig tilstrækkeligt hårdt trådt over tæerne. Af de tarvelige personager og åndsamøber, som ikke værdsætter dem efter fortjeneste, men ganske ugenert giver dem råt for usødet, hvis de bliver for nærgående i deres egenskab af autoritetspersoner og eksperter i, hvad der er godt for "taberne" fra socialklasse fem.
Som nævnt er der ikke her i tråden interesse for, at føre en samtale om en ny andelsbevægelse som en mulig vision. Kombineret med visionen om et nyt folkenes forenede nationer. Uden partipolitiske styringer. Andelstanken er jo ikke død - hverken her eller i andre lande - selvom den er blevet mere og mere udhulet.
Desuden er forsøget på i flere indlæg, om at den politiske fremtid kan føre til en korporativ stat (i praksis en ét-parti stat), heller lykkedes at få begyndt i tråden. Når der overalt tales om en såkaldt rød og en såkaldt blå blok, der er enige om alt grundlæggende, kan den virkelighed - på trods af x-antal partier - føre til korporativ stat.
En stat der ikke kan acceptere uenighed med den grundlæggende politik, bringer diktaturene før 1849, diktaturene i den tidligere Sovjet blok og i det højest nutidige Kina, frem.
God sommer til alle de venlige - og de meget få uvenlige - debattører, fra Himmerland.
Sider