Nyhed
Læsetid: 4 min.

Spraglet radikal landsformandskandidat

’Jeg mener, at vi ikke har været stærke nok til at formidle det sociale budskab,’ lyder det fra ny radikal landsformandskandidat
Radikale Venstres lands-organisation udvikler den radikale politik, som de folkevalgte gennemfører. Så ’det er vigtigt, at man har en synlig politisk ledelse – også af landsorganisationen,’ siger formandskandidat Svend Thorhauge.

Joachim Ladefoged

Indland
1. august 2015

Den første kandidat melder sig i forsøget på at blive ny landsformand for Radikale Venstre.

Efter Klaus Frandsens beslutning om at stoppe som landsformand, håber det 43-årige hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat Svend Thorhauge, at han kan blive en »samlende« kandidat til posten.

»Mit udgangspunkt er, at jeg skal kunne ses som en samlende person, der kan være med til at sikre et stærkt parti fremover, og da jeg fik en fornemmelse af, at der var folk fra hele landet, som syntes det var en god idé, har jeg stillet mit navn til rådighed,« siger Svend Thorhauge, som politisk efterlyser en stærkere social profil for Radikale Venstre: »Jeg mener, at vi ikke har været stærke nok til at formidle det sociale budskab. Men jeg synes, at det er uhensigtsmæssigt at mene, at der er økonomi på den ene side og det sociale på den anden. Det er netop en pointe i den socialliberale måde at betragte økonomien på, at den skal give rammer for hjælp til selvhjælp.«

Selvransagelse

Formandsvalget kommer på et tidspunkt, hvor Radikale Venstre står over for en større selvransagelse efter folketingsvalget.

Gruppeformand Morten Øster-gaard erklærede ganske vist på valgaftenen, at Radikale Venstre kunne være stolte af deres valgkamp, selv om partiet med 4,6 procent af stemmerne gik tilbage med ni mandater til de nuværende otte. Men i baglandet mener nogle, at Radikale Venstre er blevet for tæt forbundet med rød blok, mens andre til gengæld kritiserer det såkaldt socialliberale parti for netop at fokusere for lidt på det sociale. Og så er der endelig dem, som mener, at selve valgkampen var for ufokuseret med for mange forskellige politiske forslag.

»Tidligere har vi haft en udfordring med, at vi har talt for lidt i valgkampen. Denne gang havde vi rigtig, rigtig meget at sige, og vi gjorde nok også nogle af vore egne kandidater lidt forpustede,« lød afskedssalutten fra Klaus Frandsen, som mener, at vælgerne efter seks års økonomisk krise ikke orkede endnu en gang at skulle høre Radikale Venstres advarsler om den demografiske udfordring og krav om nye økonomiske reformer.

»Vi havde forventet, at vi nok kunne mærke, at vi havde haft et lederskifte og havde taget regeringsansvar,« siger Svend Thorhauge. »Men vi havde forventet – og ønsket – et bedre valg. Og det skal man altid tage en snak om internt i partiet for at finde ud af, hvad kandidaterne har mødt blandt vælgerne. Hvilket kritik har de hørt? Hvilke spørgsmål er blevet stillet? Og så må vi kigge tilbage og spørge: Hvad er egentlig Radikale Venstres kerne? Hvorpå startede Radikale Venstre sin fortælling, og hvordan griber vi fat i den?«

’Sådan er det jo’

Den samlede virkning af Margrethe Vestagers lederår har da også været en væsentlig svagere social profil – symboliseret af hendes kommentar om arbejdsløses tab af dagpenge: »Sådan er det jo.«

Selv om Svend Thorhauge kalder Margrethe Vestagers kommentar »en konstatering af de faktiske forhold«, understreger han, at arbejdsmarkedsreformer skal følges op af et stærkt sikkerhedsnet i kontanthjælpssystemet.

»Der har vi stadig til gode at se, om kontanthjælpsreformerne har gjort det, de skal. Der er helt sikkert nogle steder, hvor der er behov for forbedringer – og der er også nogle steder i dagpengesystemet, hvor der er behov for større fleksibilitet i for eksempel optjening.

Det er områder, hvor det er vigtigt, at vi som politikere tør holde fast i, hvad vi vil med politikken – og ikke nødvendigvis politikken selv. Hvis ikke politikken, lovene, lever op til formålet, må vi lave dem om,« siger Svend Thorhauge.

Svend Thorhauge, som i dag bor i Ry med sin hustru og tre børn, meldte sig ind i Radikale Venstre i 1997, hvor han var med til at danne en kommunalpolitisk følgegruppe i Aarhus sammen med Morten Østergaard. De to statskundskabsstuderende ved Aarhus Universitet læste dagsordner for at kunne hjælpe byens radikale byrådsmedlem. Ud over at være blevet færdig som cand.scient.pol. har Svend Thorhauge et halvfærdigt teologistudie liggende i skuffen og håber en dag at kunne slutte karrieren ved at tilbringe fem til 10 år som præst.

Svend Thorhauge har tidligere lavet teater på Mungo Park i Kolding, været forstander på Ry Højskole og er nu leder af Akademiet for Talentfulde Unge i Region Midtjylland, der er et samarbejdsprojekt mellem en række gymnasier og videregående uddannelser i regionen. Med egne ord har Svend Thorhauge, der siden 2012 har været opstillet til Folketinget i Skanderborg-kredsen, en »stærk og bred forankring i det Uddannelsesdanmark, vi som parti er så stærkt forbundet med«.

Landsformandens rolle

Mens Klaus Frandsen sjældent har trukket overskrifter i pressen, vakte forgængeren på posten som landsformand, Søren Bald, i 00’erne, flere gange opmærksomhed ved at blande sig folketingsgruppens politiske linje, som når landsformanden sammenlignede Dansk Folkeparti med den nazistiske avis Der Stürmer eller advarede om »DFVK-virussen«.

Svend Thorhauge mener, at landsformanden skal være »aktiv og synlig« politisk og ikke bare løse organisatoriske opgaver.

»Radikale Venstre er jo stiftet som en vælgerorganisation med den pointe, at vi har vores egen landsorganisation, som udvikler den radikale politik og så er der folkevalgte, som sidder på Christiansborg – og andre steder – og gennemfører denne politik. Det er vigtigt, at man har en synlig politisk ledelse – også af landsorganisationen,« siger formandskandidaten.

Svend Thorhauge forventer dog ikke, at han er den eneste kandidat, når Radikale Venstres delegerede på årsmødet i weekenden den 19. og 20. september vælger den ny landsformand. »Det er godt for et parti, hvis der er flere kandidater i forbindelse med landsformændsvalg. Det er en god anledning til at få drøftet, hvad et parti vil – og hvor det skal hen. Og det er altid godt at få trykprøvet kandidaterne herunder give dem et mandat med, når de bliver valgt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Pedersen

Desværre, pladsen er optaget af Alternativet. De er radikale i flere betydninger og De Radikale har solgt ud igennem så mange år, at troværdigheden i social forstand nok er mistet seriøst.

Han er da så fyldt med floskler, at han nok skal klare sig.

Olav Bo Hessellund

Socialt budskab...? Har de radikale et sådant?

lars abildgaard, Steffen Gliese og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Igen en syg ide om, at det er 'forklaringen', ikke den første politik, der er problemet.

Ad den bane ligger også, at modtagerne er tungt opfattende, og dumme nok til at tro på den rigtige 'forklaring' uden at se sig om og selv have en kvalificeret holdning.

Skal vi ikke bare konstatere, vi er fodret så meget med den slags bedreviden, at vi er ved at kaste op over det?

Henrik Christensen

førte, ikke første ... knebager

Steffen Gliese

Den politiske drøm om at få hals- og håndsret over borgerne ved at udfase deres eget forsikrings- og skattebetalte system til gengæld for tvang.
Når folk giver ondt af, at også skatten betaler dagpengene, glemmer de, at det er hovedideen med de 8% arbejdsmarkedsbidrag, SAMT at der, når politikerne gør, hvad de skal og sikrer lav arbejdsløshed, er overskud i a-kasserne.

Hans K Hansen

"Jeg mener, at vi ikke har været stærke nok til at formidle det sociale budskab"

Det er der ingen tvivl om. Heller ikke at det var RV, der med Socialdemokraternes sædvanlige selvmodsigelser, gennemførte DF's ide der vedrører arbejdsløshedsreformen. Sidenhen forsøgte RV at løbe fra deres regeringsansvar, ved at hævde at det ikke var deres skyld.

Sagen er den, i forbindelse med regeringsansvaret for implementeringen af forringelserne, at Vestager hele 10 gange gentog på RV's landsmøde; "At sådan er det jo".

Ja sådan er det jo. Radikale Venstre er ikke blot ansvarlige for forringelsen, de er ansvarlige, sammen med Socialdemokraterne, at man har brugt alle pengene på asylindvandring. Det får naturligvis konsekvenser for økonomisk indenrigspolitisk velfærdspolitik.

Så Radikale Venstre er ikke kun svage socialpolitisk. Radikale Venstre er umådeligt strategisk stædige med generelt svagelig opfattelseevne. Ligeså tåbelige som Enhedslisten, bare uden Enhedslistens sociale engagement.