Læsetid: 3 min.

Udenrigsministeriet har ikke styr på dokumenter om tvangsudsendelser

Efter en klage til ombudsmanden har Udenrigsministeriet pludselig fundet nye dokumenter om tvangsudsendelser til Somalia, som Information har bedt om aktindsigt i. Grov overtrædelse af offentlighedsloven, siger mediejurist
Somalias hovedstad Mogadishu har i årtier være plaget af krig og konflikt, men for første gang i årevis lykkedes det i maj de danske myndigheder at tvangsudsende afviste somaliske asylansøgere til Mogadishu

Nour Gelle Gedi

15. juli 2015

For første gang i årevis lykkedes det i maj de danske myndigheder at tvangsudsende afviste somaliske asylansøgere til hovedstaden Mogadishu i det centrale Somalia, der i årtier har været plaget af krig og konflikt.

For at blive klogere på forhandlingerne om tvangsudsendelserne og hvilken eventuel aftale, de danske og somaliske myndigheder har indgået, bad Information allerede i marts om aktindsigt i Udenrigsministeriets dokumenter om sagen.

Efter en sagsbehandlingstid på knap tre måneder gav Udenrigsministeriet så i juni indsigt i en meget begrænset del af dokumenterne, mens de fleste blev hemmeligholdt af hensyn til ministerbetjening eller forholdet til fremmede magter og diplomatisk samarbejde.

Nu har Udenrigsministeriet så pludselig opdaget stribevis af nye og tilsyneladende centrale dokumenter i sagen. Det er dog først sket, efter at Information har klaget til Folketingets Ombudsmand over ministeriets behandling af sagen.

»Det her tyder på, at det har sejlet i Udenrigsministeriet. Det er en grov overtrædelse offentlighedslovens helt elementære krav til aktlister,« siger Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Konstrueret oversigt

Udenrigsministeriet har opdaget de ’nye’ dokumenter, i forbindelse med, at ministeriet nu har udleveret en række originale aktlister. Allerede i marts bad Information om aktindsigt i Udenrigsministeriets egne aktlister, dvs. oversigter over de dokumenter, som ministeriet har på forskellige sager om tvangsudsendelser til Somalia. Ved en rykker 10 dage senere gentog Information udtrykkeligt ønsket om at få de originale aktlister udleveret hurtigst muligt.

Alligevel valgte Udenrigsministeriet i stedet at udlevere en til lejligheden konstrueret oversigt, da ministeriet besvarede aktindsigtsanmodningen i begyndelsen af juni.

Efter at ombudsmanden på Informations opfordring er gået ind i sagen, har Udenrigsministeriet ministeriet så »identificeret« 35 akter, »som vurderes at være omfattet af din oprindelige anmodning om aktindsigt«. Det på trods af, at flere af akterne er dateret til før eller under perioden, hvor ministeriet behandlede sagen. Og på trods af at flere har titler som f.eks. »Returnees from Somalia« eller »Udsendelser til Somalia«.

Udenrigsministeriet burde dog slet ikke have lavet den særlige oversigt i første omgang, men i stedet have udleveret i originale aktlister, mener Oluf Jørgensen.

»Jeg synes, det er højst besynderligt, at Udenrigsministeriet bruger tid på at konstruere aktlister i stedet for at udlevere en kopi af de originale aktlister, som de skal føre efter offentlighedsloven,« siger han.

»Det er et grundlæggende krav i offentlighedsloven, som ikke er nyt, som Udenrigsministeriet her har set helt bort fra. De har klart overtrådt offentlighedslovens krav om adgang til de originale aktlister.«

Forsvundne akter

Formålet med offentlighedslovens regler om journalisering og adgang til aktlister er, at man som aktindsigtssøgende skal kunne kontrollere, om man har fået aktindsigt i alle de dokumenter, der måtte være relevante for anmodningen.

Efter Udenrigsministeriet nu har udleveret de originale aktlister, er det dog kun blevet mere uoverskueligt at kontrollere, hvor mange dokumenter der er, og hvilke sager de hører til. Der er nemlig store uoverensstemmelser mellem den konstruerede aktliste og ministeriets originale lister.

Eksempelvis er der journaliseret 134 akter under et bestemt sagsnummer på den konstruerede liste. Men på den originale aktliste med samme sagsnummer optræder kun 34 akter. Hertil kommer, at 17 af disse akter er ’nye’, og altså slet ikke er med på den første, konstruerede liste.

Altså er en lang række akter tilsyneladende forsvundet fra en bestemt sag, paradoksalt nok samtidig med at en række andre akter er dukket op på sagen.

»Det er grov tilsidesættelse af offentlighedsloven. I værste fald kan det være direkte vildledende, fordi det giver et indtryk af, at når man får en aktliste tilsendt, at så er det det, der findes. Men det viser sig så, at det er det slet ikke, men at det er en konstrueret liste,« siger Oluf Jørgensen.

Udenrigsministeriet kalder det »en beklagelig fejl«, at de 35 række akter ikke blev inddraget i den første afgørelse.

»Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi ved den første gennemgang ikke får identificeret alle relevante akter,« lyder det i en skriftlig kommentar.

Her oplyser fungerende centerchef Svend Wæver, at Udenrigsministeriet befinder sig i »en overgangsfase med hensyn til implementeringen af et nyt elektronisk arkiv- og sagsbehandlingssystem«. Derfor har ministeriet arbejdet med både et gammelt og et nyt system under sagen, og på tidspunktet for aktindsigtsanmodningen var de nye aktlister »endnu ikke fuldstændige«.

Forskellen i antallet af akter på de forskellige lister kan ifølge svaret »tilskrives sanering af akterne for maildubletter« i forbindelse med, at de er blevet overført fra det gamle system til det nye.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
Henrik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer