Han er måske ikke den mest oplagte at spørge, hvad der gik galt. Alternativets formand, Uffe Elbæk, har da også selv henvendt sig, efter at have læst de mange interview i Informations serie om venstrefløjens selvransagelse efter folketingsvalget.
»Fokus har været på, at venstrefløjen tabte, men ingen har spurgt, hvorfor Alternativet vandt,« siger Uffe Elbæk, som efter to ugers ferie i Hvide Sande lige er vendt tilbage til flytterodet i Christiansborgs Ridebanebygning.
Her er Folketinget ved at indrette de højloftede lokaler til de ni folketingsmedlemmer fra Alternativet, som ikke længere må nøjes med Uffe Elbæk og hans sekretærs kontor, men nu kommer til at lægge beslag på 20 kontorer samt et gruppeværelse. Mandatfremgangen er samtidig blevet fulgt op af en medlemsfremgang siden folketingsvalget. Alene i sidste uge meldte 472 sig ind i Alternativet, som har mere end fordoblet medlemstallet, siden folketingsvalget blev udskrevet. Alternativet har nu 4.901 medlemmer, der selv vælger, hvor meget de ønsker at betale om måneden i kontingent – dog mindst 15 kroner.
I Hvide Sande blev Uffe Elbæk den første dag i ferien mødt af en lokal beboer, som spurgte, om partiformanden godt vidste, at han var i »fjendeland«. I Hvide Sande fik Venstre ved folketingsvalget 43,3 procent af stemmerne, Dansk Folkeparti 24 procent og Alternativet kun én. Men vedkommende tilføjede, at han alligevel var glad for, at Alternativet var kommet ind, fordi der er brug for at gøre tingene på andre måder.
»Forandringsparatheden er der,« siger Uffe Elbæk og fortsætter: »Det tror jeg ikke, at man skal undervurdere. Jeg tror virkelig, at gode forældre og bedsteforældre er bekymrede over, hvilket samfund deres børn og børnebørn kommer til at leve i«.
Goplen
Ifølge Uffe Elbæk skyldes venstrefløjens, eller centrum-venstres, problem imidlertid, at man i kampen for at forsvare sine politiske landvindinger glemmer at tænke på, hvad de næste skal være. Diskussionen om, hvorvidt de ældre skal have ret til ét eller to bade om ugen, mobiliserer ikke mennesker eller skaber entusiasme.
Alternativets formand kunne ikke lade være med at smile, da det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem, Peter Hummelgaard, i interviewserien beskrev velfærdsstaten som et »civilisatorisk højdepunkt«. I Peter Hummelgaards politiske verdensbillede er den skandinaviske velfærdsmodel således Nordstjernen. En model med høje skatter, stor omfordeling, høj tillid og lav ulighed; et flexicuritysystem, der gør det let at hyre og fyre, og en arbejdsmarkedsmodel, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv løser deres uenigheder.
»Hvis du havde spurgt goplen i Urhavet om civilisationens højdepunkt, ville den nok have peget på sig selv,« lyder det imidlertid grinende fra Uffe Elbæk som fortsætter: »Vi har toppet med velfærdsstaten, og nu handler det bare om, at administrere den udgave, som vi kender. Den påstand rummer en af de centrale udfordringer for centrum-venstre: nemlig at vi er blevet administratorer. Men vi skal ikke konkurrere om, hvem der er bedst til at administrere dagens udgave af velfærdsstaten. Vi skal diskutere, hvordan det skal se ud i morgen. Det medfører ikke nødvendigvis mere stat, men mere samfund – decentralisering, større selvforvaltning og de lidt smukke ord om generation 2.0 samt andels- og højskolebevægelsen. Det er Alternativets tilgang«.
Uffe Elbæk savner at høre fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne – og måske også hans eget tidligere parti De Radikale – hvad de tre største udfordringer bliver i de kommende år. Hvor Dansk Folkeparti siger, at udfordringerne er flygtninge og indvandrere, flygtninge og indvandrere samt flygtninge og indvandrere, hvad siger så centrum-venstre?
Alternativets analyse
Selv om Uffe Elbæk ofte afbryder sig selv og spørger, om han nu bliver for »syret« eller »tipper ud over kanten«, er han ikke i tvivl om sit eget svar på de tre største udfordringer. De er i rækkefølge klima-, empati- og systemkriserne.
»Vi står i en ny situation, hvor klimaudfordringen forandrer alt. Vi er nødt til udogmatisk at diskutere, hvilken økonomi der kommer efter den kapitalisme som vi kender i dag.
Enhedslisten vil måske sige socialisme. Det mærkat tror jeg ikke, at Alternativet nødvendigvis vil sætte på den. Men vi bliver i hvert fald nødt til at udvikle en økonomi, som hviler på den antagelse, at vi ikke kan bruge flere af jordens knappe ressourcer, end den kan gendanne. Det skal der findes en løsning på.
Jeg er så bekymret over, hvilket samfund mine tre børnebørn en dag overtager. Men samtidig fyldte det meget lidt i valgkampen. Og vi kom aldrig til at diskutere, hvordan vi løser det problem«.
Tog ikke diskussionen
I dag kritiserer Uffe Elbæk centrum-venstre for ikke at have udnyttet krisen, som startede i 2008, til at have taget en diskussion om fremtidens økonomi.
»Det kunne have været anledningen til at tage nogle af de gamle ideer op ad skuffen omkring økonomisk demokrati, og hvad de ellers har liggende. Men det gjorde de ikke. Håbet var, at nu kom man endelig ud af 00’erne og gudhjælpemig, så fortsatte den nye regering den samme økonomiske politik som den tidligere.
Svaret var kun, at man skulle gå ud og forbruge det forbandede Dankort, så vi kunne få gang i hjulene.
Det kan godt være, at det virker på kort sigt, men det fungerer ikke på lang sigt. Der er vi nødt til at udvikle en ny økonomisk model som erstatning for den nuværende. Denne kører os nemlig lige ind i muren,« siger Uffe Elbæk.
Partiformandens daværende parti, De Radikale, har ellers taget æren for at sætte Socialdemokraterne og SF stolen for døren under forhandlingerne om regeringsgrundlaget i Det Sorte Tårn på Amager.
Alligevel mener Uffe Elbæk, at Helle Thorning-Schmidt i kraft at sit embede kunne have valgt at bruge den talerstol, hun fik forærende, til at sætte en ny politisk dagsorden. I hvert fald kunne den socialdemokratiske statsminister have undgået at hænge fast i den såkaldte løftebrudsdiskussion, hvis hun fra dag ét åbent havde erkendt de faktiske forhold i jernindustrien.
»Så kunne man jo have sagt, at hvis vi ikke kan indfri løfterne om blandt andet dagpengene og efterlønnen, så kan vi i det mindste gå i dialog med befolkningen om, hvad vi så kan gøre. Vi skal da være langt bedre til at bygge bro til det, som sker uden for Christiansborg. Der skal nok være nogle gode løsninger derude, som vi ikke har tænkt på.
Det var også noget af skuffelsen ved centrum-venstre, nemlig at vi ikke var i stand til at mobilisere befolkningen og få den nødvendige demokratiske samtale – som måske kunne have født nogle løsninger«.
Struensee
Mens Uffe Elbæk mener, at der uden for Christiansborgs mure endelig er ved at blive skabt en ny bevidsthed om, at tingene ikke kan fortsætte som hidtil, så erkender han, at der er et stykke vej fra, at denne bevidsthed også slår igennem i den førte politik.
Folk melder sig ikke længere ind i partier, selv om de teknologiske muligheder for rent faktisk at give medlemmerne indflydelse – og involvere dem – aldrig har været større. Til september starter Alternativet – som en overgang hånligt blev kaldt storbytosserne – derfor en ny kampagne: »Ud i Danmark, ud i verden«, hvor partiet nu vil ud i alle landets kroge for at snakke politik.
Mens de andre partier har et kontor på Christiansborg til hvert folketingsmedlem (hvoraf nogle dog vælger at sidde sammen med deres sekretærer), samler Alternativet flere medlemmer på hvert kontor for at skabe plads til dets såkaldte projektrum. Rum der – efter planen – skal bruges til udvikle politik på en alternativ måde ved at sammenkoble flere politiske fagområder. Og partiet har planer om at åbne dørene mellem alle dets kontorer på gangen i Ridebanebygningen. Det skal være »ligesom i Struensees tid«, som Uffe Elbæk forklarer med henvisning til den tyske læge, politiker og ikke mindst reformator, der dog som bekendt endte med at blive væltet ved et paladskup på Christiansborg Slot.
»Jeg peger ikke fingre af mine kolleger i centrum-venstre, for hvis man peger på nogen, er der jo altid mindst tre fingre, som peger tilbage på en selv,« siger Alternativets formand og fortsætter: »Men vi kan gøre det meget bedre. Det irriterer mig, at der var så meget tilbageholdt potentiale efter folketingsvalget i 2011. Det var ligesom dårlig sex: Der var så meget tilløb, men man fik aldrig orgasme«.
Goblen ved ikke at den kun er et skridt på udviklingsstigen, men det ved Peter Hummelgaard, og derfor kan han, i modsætning til Uffe Elbæk, udpege velfærdsstaten som civilisationens absolut mest omstillingsdygtige og humane samfundsform.
Jeg tror mere og mere på, at alternativet er skabt og finanseret af tidens ekstremt succesfulde teknokratiske elite.
Devisen må være: "For at undgå at vores analytiske/livstrætte tilgang hvormed vi sørger for at selv den fattige folkepensionist har råd til mindst 2 daglige giraføl, god varme om vinteren i egen bolig, såvel som gratis sjælesorg til hundeejere med dyr i den terminale fase, og aupair piger til at sætte lidt sjov i konformiteten på Strandvejen .... designer vi et parti for storbydandy'en der slider i det for at få et flot hipsterskæg og til sin skuffelser ser at det har alle de andre allerede anlagt. Og til den autentiske kvinde der i kontakt med sine ovarier argumenter for at boligforeningens storskraldssortering af brugte sofa'er skal sorteres efter farven på betrækket .... vi må have hjælp fra staten til at give vores liv mere mening ...markedet producerer falsk bevidsthed! Lad os få politikere der lovgiver, at færger der sejler til ø'er under 250 indbyggere skal bygges af egetræ, lovforslag fra kulturministeriet skal trykkes på håndkoloreret papir, Nationalbanken skal flyttes til Bornholm ..... "
"Dermed opnår vi at den eventuelt livskraftige protest imod de bestående forhold årelades til en tilbagelænet ynk over at politikerne endnu enagng ikke leverer de dagdrømmendes eftermiddagsvision..."
"Fokus har været på, at venstrefløjen tabte, men ingen har spurgt, hvorfor Alternativet vandt!"
Kom og se min smukke navle
(Far er ikke vred, Far er skuffet)
@ Henrik Brøndum:
Det var da 3 gode idéer du lige rystede ud af ærmet ! Dem tror jeg da Alternativet bliver glade for - hvis ellers de er ved at finde ud af, hvad de egentlig mener.
@Grethe Preisler:
Jeg mener det siger alt om hvor lidt der er tilbage af reelt demokrati i DK, når et parti uden holdninger kan få 9 mandater.
Da Alternativet tilsyneladende ingen klare holdninger har, kan de således heller ikke have nogen - i vælgernes øjne - forkerte holdninger. Og da det netop overståede folketingsvalg, pga. udstrakt politikerlede og mistillid til kandidaterne, lige så meget var et fravalg som et valg, tror jeg mange har stemt på et parti, som ikke havde udtrykt eksakte holdninger der kunne virke frastødende.
På en måde en ret genial "stealth-strategi" af Kaospiloterne, men de kommer nok ikke under radaren mere end denne gang.
Jeg var ikke klar over, at alternativet er et venstrefløjsparti.
Hvis der blev valg i morgen vil jeg igen stemme på Å.
Fordi de vigtigste udfordringer for mig at se er klimaet og den samfundsindretning, at retten til resurser koncentreres på stadig færre hænder og at resursr udtømmes, fordi der ikke er produktionskæder svarende til fødekæder.
Det stod liste Å for ved valget.
Om 2 år stemmer jeg på et parti eller en person, der deler samme tanker.
Jeg vil aldrig mere stemme på et parti, der kan være aldrig så sympatisk, hvis det af ideologiske grunde begynder at forsvare uhyrligheder som f. eks. børnesoldater.
Jeg er far, og jeg er ikke vred på de "gamle partier". Jeg er skuffet.
Hvorfor grønt og ikke rødt?
Et utal af science fiction værker har igennem de sidste hundrede år beskæftiget sig med emnet: "Asteroide vil ramme jorden og dræbe menneskeheden (eller store dele heraf)".
I disse værker diskuteres det ofte hvordan man med størst mulig sikkerhed fjerner truslen, og meget sjældent hvordan det løses mest økonomisk.
BREAKING NEWS:
Der er en figurativ asteroide på vej:
1. Vi vil løbe tør for olie og kul.
2. Vi kommer til at mangle rent drikkevand.
3. Tørke, kraftigere storme og generelt stigende vandstand er i vores nærmeste fremtid.
Så i virkeligheden er grønt ikke grønt, men rødt når man ser mere end bare 4 år frem. Det er der flere og flere der har regnet ud.
De gode nyheder, og de er virkeligt gode, er at vi kan gøre en forskel.
Den endnu bedre nyhed er at der er gode penge (så fangende jeg lige de borgeliges interesse) i at løse udfordringerne.
Læs: Abundance, the future is better than you think af Peter Diamandes og Steven Kotler.
Der findes mennesker, der ser farver når de hører musik. For min datter har ugedagene farve.
Jeg ser dem ikke. Jeg bruger nok farverne som overxladiske mærkater for politiske holdninger, men det kunne lige så godt være dyrebolleder eller piktogrammer.
I meningsudvekslinger ser jeg ikke farver men indhold.
Til farvekabalisterne kan jeg oplyse, at jeg mest går i blå og sort tøj.
Hvad er det folk ikke ved, at Alternativet går ind for? De har da været meget eksplicitte, både med hensyn til metoder og mål, hvilket er mere, end man kan sige om de gamle partier, der synes at være løbet totalt tør for idealisme og visioner.
Endnu engang tager narren røven på hele borgerskabet.
Overxladisk= overfladisk.
Dyrebollede = Dyrebillede.
Orange sprog.
Alternativet peger på behovet for en fundamental nytænkning, af hele den økonomiske tankegang og vinder tilhængere på det, der er et udtryk for den åbenlyse fejlslagene tilgang til økonomi, de regeringsbærende partier Vestre og Socialdemokraterne følger og fortsat vil følge, hvis ikke de der vil forandring stå sammen om en anden udvikling.
Planlagt løndumpningspolisik skal sikre, at de fattige er sultne nok til, at tage et job man ikke kan leve for, det holder gruppen i fattigdom (working poor), nødvendighedens politik for at Danmark skal holdes konkurrencedygtige over for udlandet, er den politiske forklaring, derved efterleves kravene til new public management og new public governance, det økonomiske apartheid system neoliberalismen, det er (S) politikken fra den sidste valgperiode, vidneførslen af (V) politikken fra før denne, der nu for tredie valgperiode fortsættes af (V) med forøget ulighed i samfundet til følge.
Hvorfor kommer der ikke et opgør fra middelklassen?
Gældsætningsfælder for boligejere holder middelklassen fra, at kunne kræve en anden udvikling, middelklassen udsættes selv i stigende grad, for løn pres i takt med velfærdssamfundets sikkerhedsnet, får stadig større masker og middelklassen ser de fattige helt efterladt eller presset ud i et liv, som working poor.
Udfasning af velfærdssamfundet, overgangen til forsikringssamfundet, stigende og ulighed er virkeligheden der forties, ved indførsel af new public management, new public governance, neoliberalismen, plutokrati og udfasningen af demokratiet i takt med uligheden stiger.
Hvornår stopper dette glade vanvid?
Ikke et sekund før det gøres klart for et flertal af befolkningen, at Socialdemokratiet og Venstre, ikke har forstået opgaven og det kan kun Enhedslisten og Alternativet ændre på, så det er vel, når alt kommer til alt med at komme i arbejdstøjet.
Og så til Enhedsliste og Alterativet?
Sig det som det er EU plutokratiet, alle har set beskytte skatteunddragelse og straffe de fattige for konsekvenserne af i Grækenland, skal stoppes!
Det er plutokratisk diktatur.
Ingen kan være i tvivl om når Alternativet og DF kunne vinde stor fremgang skyldes det at Danmark ikke har en globaliserings politik. Et velfærdssamfund som det danske hvor vores velstand er sket først ved hjælp af at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, dernæst ved at få fremmedarbejdere til vort land og senest med outsourcing af arbejdspladser til lavere stående ny industrialiserede lande med ringere løn og arbejdsforhold. Alle tre ting er et led i den globalisering der stille og roligt er vokset ind i den danske samfundsorden, og forstærket med østarbejdere og den store flygtninge strøm. Men det allerværste er at Egoistsamfundet er vokset frem med sin fornægtelse med at politikkerne kan sætte dagsordenen men her er sket det samme som skete under enevælden at nye magtstrukturer har som Herremændene gjorde det fået overlagt magten hvilket samtidig gjorde det at sådanne samfundsordner vil gå til grunde.
I nutidens samfund er det værste eksempel herpå først var det Foghs angreb mod smagsdommere og dernæst indførelsen af armslængde principper for politikkerne, som har betydet at der har kunnet bruges ord som politikerlede.
Imod dette system har befolkningen rejst sig både i blå og rødblok hvilket har betydet at de nye partier har fået medløb som DF og Alternativet
@Erik Daugaard:
"Fokus har været på, at venstrefløjen tabte, men ingen har spurgt, hvorfor Alternativet vandt" (Uffe Elbæk)
Valgmatematik for begyndere:
Det korte af det lange er, at Alternativet ved det nyligt overståede folketingsvalg fik 9 mandater, incl. det ene, partiformand Uffe Elbæk medbragte fra sin tidligere folketingskarriere som hhv. kulturminister, menigt folketingsmedlem for RV og løsgænger udenfor partierne. Da det i mellemtiden var lykkedes ham ved gode venners hjælp at skrabe underskrifter nok sammen til at genopstille som formand for et alternativ for tilstrækkeligt mange svingdørsvælgere med politikerlede efter fire turbulente år med en socialdemokratisk ledet 'centrum-venstre-regering', som brugte det meste af sin regeringsperiode til at 'videreføre hovedtrækkene' i den forrige 'centrum-højre-regerings' ledelses-manual.
Frem og tilbage er lige langt, så hvis vi endelig skal tale om, hvem der 'vandt' på, at 'venstrefløjen tabte', må førstepræmien for politisk begavelse og rettidig omhu tilfalde den genopstandne Lars Løkke Rasmussen-regerings parlamentariske støtteparti, Dansk Folkeparti som vandt 15 mandater, og har nu 3 mandater mere end Lars Løkke Rasmussens Venstre, som tabte 13 mandater. Mens Alternativet gik frem fra 0 til 9 mandater, hvilket sjovt nok svarer til de 9 mandater, partistifter Uffe Elbæks gamle parti RV tabte ved samme lejlighed ;-)
Vi skal væk fra den middelalderlige politiske tænkning, der ikke bare i Danmark har floreret i årtier eller rettere i århundreder.
Vi skal væk fra den 2-dimensionelle tankegang: Højre-venstre - dem-os - frem-tilbage - socialisme-kapitalisme og mange andre måder at tænke fladlandspolitik.
Vi skal op i højderne og have udsyn til både fortiden og fremtiden.
Vi kan ikke få en god fremtid, med mindre vi kender fortiden, vi skal ganske enkelt tilbage til fortiden efter fremtiden, for det er i fortiden fremtiden ligger. Vi skal tilbage efter det gode i fortiden og have fjernet det dårlige i nutiden, så vil fremtiden blive det bedre.
Vi skal ned i menneskehavets dybder for at finde alt det gode hos menneskene og have fjernet alt affaldet der svømmer rundt i menneskehavets overflade.
Vi skal opleve den 3-dimensionale - ikke politiske - men derimod den mennneskelige verden, den verden der er levende, livgivende og livsbekræftende.
Den nuværende politisk inficerede menneskeverden er ved at gå i koma, fordi den er mere syg end rask og rørig.
Vi ser det ikke blot her i Danmark, men overalt på Jorden. Menneskeverdenen er ved at gå ud af sit gode skind, på grund af krig, vold, magt, død og ødelæggelse.
Vi mennesker skal til at droppe ud af det politiske skuespil og begynde at opdage os selv, i stedet for at vedblive at fare rundt som en ideologisk karakterrolle, der styres af vanvittige ideologiske dogmer og regler.
Grethe Preisler.
Jeg har aldrig været i nærheden af at være ven, ikke engang på Facebook med Elbæk. Er det ikke en stråmand, du bruger?
Hvis vi nu læner os tilbage, overlader samfundet til de valgte og skælder ud på hinanden for at stemme forkert, har vi alle tabt.
I følge nogle debattører føler jeg nærmest, jeg skal skamme mig for ikke at følge strømmen og stemme på folk, jeg ikke har tillid til.
Jeg kendte ikke til Elbæk før han blev minister, og jeg var ikke positivt stemt over for ham.
De folk, der grupperede sig om ham, kom med nogle betragtninger, jeg finder harmonerer godt med det jeg står for.
Klimaændringerne er ikke et spørgsmål om politiske holdninger og arbitrære partifarver. Det er en videnskabelig kendsgerning.
Derfor er det vigtigt, at vi alle nu forholder os til den, og ikke venter til ændringerne for alvor truer vores eksistens.
Det er det vigtigste for mig, og samtidig har jeg sympati for langt det meste af deres politik.
Hvis jeg skulle sige hvem der tabte valgkampen er det visionerne og ideernes Danmark.
Lad os gøre som vi plejer. Det går ad H til, men på en måde som vi kender, og det er der jo en vis tryghed ved.
Jeg kan kun se, at Alternativet har en mere markant holdning til tingene end andre partier.
Problemet for Alternativet er, at traditionelt tænkende ikke kan følge med.
I Alternativet har vi et nyt paradigme, hvis vi vil.
Det tabende parti under valget var/er De Radikale. De Radikale kan simpelthen ikke leve op til vælgernes forventninger.
Det mest tabende parti var vist Venstre, der overhovedet ikke relaterer sig til det grundlæggende for Venstre, nemlig decentralisering og tro på mennesker.
LLLR forholder sig overhovedet ikke til Venstres kerneværdier. Derfor er LLLR løftebryder af groveste karakter. LLLR er også en luskefis, fordi ingen kan stole på, at han gør det han siger. Derfor navnet LLLR=Lars Løftebryder Luskefis Rasmussen.
Partiet med markante holdninger og en ny forståelse er Alternativet. Det er ikke et nyt Radikal Venstre, men et grundlæggende nyt parti, der ikke kan stilles i bås med noget andet parti.
Det ville være dejligt, hvis journalisterne kunne komme så langt, at de ville droppe betegnelserne blå/rød. Disse betegnelser er en skævvridning af debatten. På højre hånd sidder tommelen til venstre og på venstre hånd sidder tommelen til højre. Når man peger på nogen med pegefingeren peger tre fingre på dig selv!
Lad os tale indhold og ikke partifarve.
Konservative har nogle grundlæggende positive menneskelige værdier.4
Venstre er totalt korrumperet startende med Fogh og med LLLR går det helt galt, det er holdningsløs med den eneste målsætning at bevare positionen.
DF er et ad hoc parti, der opererer i rørte vande. DF's eneste holdning er, at anderledes tænkende skal kanøfles.
Socialdemokratiet er blevet fuldstændig ufleksible i deres holdning, men gå hele tiden kapitalens ærinde.
Radikal Venstre er blevet fuldstændig ukritiske overfor EU og ny teknologi samt registrering.
SF forsøger at holde på formerne, der måske kommer tilbage over tid.
Liberal Aliance er et bankparti med udelukkende kapitalistiske holdninger.
Alternativet tænker nyt, som vi har brug for det, hvis vi skal eksistere og have et godt liv i fremtiden. Alternativets økonomiske tænkning passer ikke ind i det nuværende paradigme, hvorfor det ikke blot er svært at forstå for økonomer, men det er umuligt.
Jeg mener faktisk, at Alternativets komme var en miniorgasme. Vi skal arbejde på, at orgasmen forøges over tid.
@Ole Vagn Christensen,
Undskyld jeg spørger, men hvornår er Dansk Folkeparti, som om kort tid kan fejre 20-års partijubilæum, blevet et 'nyt' parti? Stuerene blev de ganske vist ikke, før Venstres kreative bogfører Anders Fogh Rasmussen tiltrådte som statsminister i november 2001 og DF tilbød ham sin tjeneste som parlamentarisk støtte for VK-regeringen, men nye kan man vel egentlig ikke kalde dem?
Hvis jeg ikke husker meget fejl, blev DF stiftet den 6. oktober 1995 af den nyligt tiltrådte folketingsformand Pia Kjærsgaard og den af hende udpegede efterfølger som partiformand, Kristian Thulesen Dahl - plus et par andre (senere med hård hånd ekskluderede) landsbytosser og overløbere fra afdøde partistifter, skattefifler 'islam-kritiker' og politisk plattenslager m.m. Mogens Glistrups Fremskridtspartiet.
Kære Grethe Preisler
Stuerenhed behøver ikke at være afhængig af accept af andre partier eller af antallet af vælgere.
Anders Fogh kan under ingen omstændigheder vaske nogen rene, og det gælder langt mindre LLLR!
Tak for indbydelsen til at deltage i folkefesten, Jens Jørn Pedersen,
Jeg vil hellere gå i kloster og leve i cølibat resten af mine dage, end kravle ind i partistifter Elbæks 'Orgonskab', hvor menigheden danser i rundkreds om en pølsepind med blomster i håret og varmluftballoner i bagen og får serielle "mikroorgasmer" af at gnubbe hinanden på ryggen med pamfletter i alle regnbuens farver ;-)
Kære Grethe Peisler
Jeg vil gerne ønske dig en rigtig god tur!
Jeg skal med til næste partimøde!!!!
Kære Grethe Preisler (undskyld forkert stavning et glemt r)
Du er da ikke inviteret, do not misunderstand.
Men DF er en forråelse af dansk kultur og utrolig grumset i krogene. Jeg tror du selv nævner udrensninger etc. etc.
"Velkommen i det grønne" sagde partiformanden, og hældte kogt spinat ud af ørerne til ære for den tilkaldte reporter, som ikke havde været der endnu for at ønske ham tillykke med de nye lokaler i Ridebane-fløjen på Slotsholmen.
Good morning ms. Preisler
Your breckfast is not ready jet - sorry!
Tjae Uffe ... Efter Villy Søvn, mangler vi jo en figur der fortrisvis ønsker AT TALE POLITIK. Den med at arbejderne "bare" skulle arbejde 7 minutter mere ... var løsningen i skabet - står stadig lys levende. Pudsigt nok den tid (også) havde firmaerne droslet produktion ned, for at tilpasse markeds situationen og undgå ydeligere produktion til lager. Faktisk sat tempo ned i 2. gear så firmaerne kunne "gribe" selv stor vækst. (Eller håbe konkurent fald af pinden først) og ikke mindst medarbejdere der kunne betjene maskinerne. Vel samme situation i dag. Hvis politikere spørger firmaer og driftledere.
Fra Uffe Elbæks Fan … æh, jeg mener Facebookside, hvor der linkes til ovenstående artikel:
"Hej Uffe Elbæk - jeg synes det er ærgerligt når du linker til sites, der kræver et abonnement. Kan det gøres anderledes ??
Uffe Elbæk: Det kan man ikke gøre så meget ved. Men kan se at Information har et tilbud om en måneds gratis abonnement."
mao: You scratch my back and I'll scratch yours?
Kære Jens Jørn Pedersen,
Hvad med at gå ind og give Formanden en hjælpende hånd med indretningen af de nye lokaler, Alternativet har fået stillet til rådighed på Borgen?
Det er da synd, han skal gå der helt alene og rokere rundt med møblerne og modulerne for at skaffe plads til alle de nye betalende gæster, der skal inkorporeres i folketingsgruppens projektlaboratorier i Ridebanebygningen efter sommerferien ;-)
Kære Grethe Preisler
Jeg tror, at du er tættere på?
Siger Alternativet klart og tydeligt fra eller fortsætter dansen om den varme EU grød?
Mennesker lider unde den manglende politiske indgriben overfor den deregulerede og samfundsskadelige EU finanssektor, det er nu hver fjerde europæer eller 123 millioner EU borgere, der lever i fattigdom og venter på politisk mod til, at sige fra over for EU og neoliberalismen.
Det er 123 millioner nødlidende mennesker der venter på, at politikkere højt og tydeligt siger fra over for EU magtsygens økonomiske fanatiske ekstrem, der få frit spil i vores samfund, hvor demokratiske principper, som retfærdighed, samfundssind og human opførsel, ofres på grådighedens og egoismens alter, personlig magt og økonomisk selvrealisering i første række, uden medmenneskelighed og solidaritet, med det samfund der skaber den rigdom, de få priviligerede så uanstændigt tilraner sig på de manges bekostning, i EU neoliberalismens økonomiske naturreservat med EU teknokratisk beskyttet skattely.
Hvordan Alternativet stiller sig i forhold til EU, vil jeg spændt vente på!
Håndtere EU Grækenlands råb om hjælp tilfredsstillende?
Har EU lært af fortidens fejlslagne politik og mener Alternativet der er håb om, EU vil begynde at investere i mennesker i stedet for markeder?
Grethe Preisler Tak for spørgsmålet.
I min terminologi eksisterer der gamle partier og nye partier.
Til de første hører Venstre, konservative, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.
Øvrige partier er nye partier derfor tilhører Dansk Folkeparti gruppen nye partier.
I blå Blok er DF og LA tilhørende nye partier.
I Rød Blok er det SF, enhedslisten og Alternativet.
Håber jeg hermed har besvaret dit spørgsmål.
Når det ikke gik værre end tabet af regeringsmagten med 1 mandat var det fordi Alternativet fik 9 mandater, som de kyndige her på debat strengen har fortalt os svarer til de Radikales tab.
Hvorimod det tab som de gamle partier havde i blå blok fik de i overskud af det nye parti Dansk Folkeparti ja et overskud på et mandat.
Men det var ikke den dialog med nye og gamle partier jeg ville med mit indlæg.
Det var at svare på hvorfor gik det så godt for de nye partier i Rød men mest i Blå blok.
Valggymnastik:
Alternativet gik frem med 9 mandater (fra 0). "Rød blok" gik tilbage med (9 + 9 - 3) = 15. Venstrefløjen gik ikke tilbage, men 2 frem, da Enhedslisten er eneste parti på Venstrefløjen. Hvis man med lidt god vilje også kalder Alternativet for venstrefløj, så gik Venstrefløjen frem med (2 + 9) = 11, altså næsten en fordobling. Så hvad er der at være ked af?
Jo, at de 11+ ikke opvejer de 15-, der ikke er venstrefløj, men af pressen kaldes "rød blok". I sin selvransagelse skulle Venstrefløjen = Enhedslisten nok spørge sig selv, hvorfor Ø ikke høstede alle de frafaldne 15- "rød blok" mandater, eller idet mindste de af dem, der ikke gik til Å, dvs. 9, dog snarere 6-7 stykker, altså hvad blev der af de ca. 7-8 mandater, der forsvandt ud af de røde tåger, og hvorfor gjorde det? Kort sagt, hvorfor bevæger Danmark sig mod højre? Det i hvert fald ikke Alternativets skyld.
Den politiske kandestøber der kom ind i varmen:
Politisk set var han liberal
socialistisk - højresindet - radikal.
Han stemte altid med den største flok
og de tanker, andre tænkte, var ham mer end nok.
Da hans egne tanker er så få og små
går han altid rundt med svømmevest og faldskærm på
og om ikke længe vil man se ham stå
og pilke efter torsk ved Tryggevælde Å.
@Ole Vagn Christensen,
jeg ser, at du smykker dig med titlen "Tidligere MF". Tør man spørge for hvilket parti?
Jeg har læst artiklen igen. Når jeg ser igennem kommentarerne igennem er stort set alle angrebene rettet mod kommentatorernes egen opfattelse af Alternativet, fremfor de synspunkter der fremsættes i artiklen.
"Jeg tænker de tænker og det kan ikke passe."
@Peter Knap
Der skal stilles spørgsmål.
Alternativet: fra link:
Ulla Sandbæk Alternativet
"Forhåbentlig er der stadig tid til at rette op på fejltagelserne. Juncker-investeringsplanen og den måde, som EU landene i fremtiden vil håndtere Grækenlands råb om hjælp på, vil vise, om vi har lært af fortidens fejlslagne politik og om vi vil begynde at investere i mennesker i stedet for markeder. Det gælder i øvrigt også dansk politik, at vi har brug for at investere langt mere i mennesker."
Hvordan Alternativet stiller sig i forhold til EU, vil jeg spændt vente på!
Håndtere EU Grækenlands råb om hjælp tilfredsstillende?
Har EU lært af fortidens fejlslagne politik og mener Alternativet der er håb om, EU vil begynde at investere i mennesker i stedet for markeder?
Link: http://alternativet.dk/det-er-pa-tide-eu-investerer-mennesker/
Grethe det må du gerne jeg har siden nytår 1959 været socialdemokrat fagligt som politisk haft stærke bånd til den internationale arbejder bevægelse.
@Peter Knap d.d. kl.16.52:
Hvilke "synspunkter" er det så, der fremgår af artiklen (bortset fra Uffe Elbæks forurettede "Ingen har spurgt, hvorfor Alternativet vandt?")
Præmissen er altså: "Alternativet vandt valget."
Og konklusionen er: "Hvorfor er der så ikke nogen af repræsentanterne for "den fjerde statsmagt", der har gidet kontakte mig endnu for at få at vide, hvorfor venstrefløjen tabte?"
At medlemmerne af "den fjerde statsmagt" er næsten lige så kloge på ålens vandringer og politikernes orgasmer i Folkehavets Dyb som forvandlingskuglen Uffe Elbæk, har tydeligvis ikke strejfet hans bevidsthed ;-)
Selvfølgelig skal der stilles spørgsmål. Der skal også kritiseres. Å har givet tilsagn om dialog, og det skal de holdes fast på.
Jeg kan kun give dig ret i, at EU og Grækenland er vigtige problemstillinger.
De er dog ikke nævnt i artiklen, om det så er intervieweren eller Elbæk der har begået udeladelsessynden ved jeg ikke, men personligt finder jeg det pokkers svært at kommentere på udtalelser, der ikke foreligger.
Jeg har stemt på den rigtige politik og ikke det rigtige parti. Derfor føler jeg generelt ingen grund til forsvare deres gøren, men ind til nu har de stort set ikke haft mulighed for at gøre noget, så jeg krydser fingre og håber at have et parti at stemme på ved næste valg.
All he is saying is: "Give Me A Chance"
Peace, love and understanding (og Formand Elbæks bare r** i måneskin på Christiansborgs Ridebane)
Philip B. Johnsen:
Angående EU, så har Elbæk lige været i DR´s "Europa lige nu".
Det kan snart potcastes.
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/europa-lige-nu-uffe-elbaeks-europa#!/
Kære Grethe Preisler: hvorfor nærer du dog denne voldsomme antipati, afsky, animositet overfor den stakkels mand Uffe Elbæk, der ikke har gjort andet end et lille mesterstykke udi at få et parti op at stå med et stort potentiale. Men ingen midler skys for at nedgøre succesen sprede tvivl om mandens karakter. Hvorfor dog?
Indtil videre virker Alternativet mere liberal i sine politiske udmeldinger og mere antisocialistisk, end moderpartiet de Radikale - det kan vel ikke overraske at det skaber en modreaktion fra den socialistiske fløj.
Folk som Bill Atkins (19.32) burde nok starte med at læse Alternativets grundlæggende papirer:
http://alternativet.dk/
P.S. Ovenstående gælder også dig, min kære Michael Kongstad Nielsen, som har så ondt af den stakkels Uffe Elbæk. Hvis 'politiske mesterstykke' består i at have reduceret det parti, han kunne takke for sine første fire år som folketingsmedlem, til dets naturlige størrelse igen.
Det var han næppe sluppet levende fra, hvis konkurrencekommissær Margrethe Vestager havde udnævnt enhver anden end paphovedet Morten Østergaard til at efterfølge sig på posten som formand for RV, da hun forlagde residensen fra ministerkontoret på Christiansborg til kontoret i Berlaymont-bygningen i Bruxelles ;-)
Michael Kongstad Nielsen, papir er papir - og ovenfor skriver jeg "politiske udmeldinger" og ikke partiprogram. Alternativet, herunder deres partiprogram, virker yderst topstyret og debatforladt, og far Uffe optræder, gerne som den lille enmandshær, der presser sig frem hver gang Enhedslisten er til debat i medierne ...Alternativets formand, Uffe Elbæk, har da også selv henvendt sig, efter at have læst de mange interview i Informations serie om venstrefløjen. Men jeg venter med spænding på test i real mode. Min fornemmelse indtil nu, er at Alternativet ende, som et drabantparti sammen med DF, LA, og C i kredsløb omkring neoliberale Venstre, med en "Grøn politik" (kopieret fra Enhedslisten) som oppositionelt figenblad. Tiden vil vise om jeg og mange andre bliver skuffet..
...Og i øvrigt er det ikke specielt imponerende at Alternativet opsamler kun halvdelen af de stemmer, der forlod de Radikale og SF i skuffelse. Det er nærmest et nederlag, set i lyset af den kraftige mediemæssige fokusering af Alternativet op til valget.
MKN, med den fremgang Enhedslisten har haft, især i København hvor Alternativet fik sin største fremgang, har der naturligvis været nogle, der ikke helt har sat sig ind i socialistisk politik, og derfor er hoppet over til Alternativet, men ikke så mange at Enhedslisten et eneste sted har tabt vælgertilslutning i for hold til tidligere valg. De fleste der har sat sig ind i socialistisk politik kan af samme grund netop skille snot fra skæg.
Jamen dog Bill Atkins, har du overhovedet fulgt med i Alternativets udvikling?
Intet kunne være mindre topstyret end den. Det hele har været udviklet fra bunden. Måske har du erindringsforskydning med en anden "far", din Stalin.
Bill Atkins - når man har sat sig ind i socialistiske politisk - hvilket jeg fik rig lejlighed til på universitetet i 1980'erne - så bliver man så utrolig træt af socialistisk politik, der først og fremmest er præget af systemtænkning og underkendelse af det individuelle frirum , så er det at man , trods grundlæggende sympati for den socialistiske ide, vælger andre partier. Man bliver også så ualmindelig træt at den socialistiske focus på materialisme fremfor økologi og kulturel ensretning fremfor kulturel diversitet. De socialistiske stater var nogle af de mest forurenende! Og kunstnere , der afveg fra partilinien , havde svære vilkår eller blev forbudt.
Så først når den ideologi - og jeg tillader mig på forhånd at være ekstrem kritisk over for enhver ideologi og -isme - du sværger til frasiger sig enhver totalitær syn på samfundets indretning og iøvrigt opdager, ar samfundet består af individer med vidt forskellige evner, ønsker og håb - og at samfundet består af forskellige egne, hvis geografiske egenart - selv i 2015 - faktisk betyder noget for folks bevidsthed angående ikke blot deres her og nu materielle muligheder, men også deres sociale og kulturelle identitet.
Sider