Han er måske ikke den mest oplagte at spørge, hvad der gik galt. Alternativets formand, Uffe Elbæk, har da også selv henvendt sig, efter at have læst de mange interview i Informations serie om venstrefløjens selvransagelse efter folketingsvalget.
»Fokus har været på, at venstrefløjen tabte, men ingen har spurgt, hvorfor Alternativet vandt,« siger Uffe Elbæk, som efter to ugers ferie i Hvide Sande lige er vendt tilbage til flytterodet i Christiansborgs Ridebanebygning.
Her er Folketinget ved at indrette de højloftede lokaler til de ni folketingsmedlemmer fra Alternativet, som ikke længere må nøjes med Uffe Elbæk og hans sekretærs kontor, men nu kommer til at lægge beslag på 20 kontorer samt et gruppeværelse. Mandatfremgangen er samtidig blevet fulgt op af en medlemsfremgang siden folketingsvalget. Alene i sidste uge meldte 472 sig ind i Alternativet, som har mere end fordoblet medlemstallet, siden folketingsvalget blev udskrevet. Alternativet har nu 4.901 medlemmer, der selv vælger, hvor meget de ønsker at betale om måneden i kontingent – dog mindst 15 kroner.
I Hvide Sande blev Uffe Elbæk den første dag i ferien mødt af en lokal beboer, som spurgte, om partiformanden godt vidste, at han var i »fjendeland«. I Hvide Sande fik Venstre ved folketingsvalget 43,3 procent af stemmerne, Dansk Folkeparti 24 procent og Alternativet kun én. Men vedkommende tilføjede, at han alligevel var glad for, at Alternativet var kommet ind, fordi der er brug for at gøre tingene på andre måder.
»Forandringsparatheden er der,« siger Uffe Elbæk og fortsætter: »Det tror jeg ikke, at man skal undervurdere. Jeg tror virkelig, at gode forældre og bedsteforældre er bekymrede over, hvilket samfund deres børn og børnebørn kommer til at leve i«.
Goplen
Ifølge Uffe Elbæk skyldes venstrefløjens, eller centrum-venstres, problem imidlertid, at man i kampen for at forsvare sine politiske landvindinger glemmer at tænke på, hvad de næste skal være. Diskussionen om, hvorvidt de ældre skal have ret til ét eller to bade om ugen, mobiliserer ikke mennesker eller skaber entusiasme.
Alternativets formand kunne ikke lade være med at smile, da det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem, Peter Hummelgaard, i interviewserien beskrev velfærdsstaten som et »civilisatorisk højdepunkt«. I Peter Hummelgaards politiske verdensbillede er den skandinaviske velfærdsmodel således Nordstjernen. En model med høje skatter, stor omfordeling, høj tillid og lav ulighed; et flexicuritysystem, der gør det let at hyre og fyre, og en arbejdsmarkedsmodel, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv løser deres uenigheder.
»Hvis du havde spurgt goplen i Urhavet om civilisationens højdepunkt, ville den nok have peget på sig selv,« lyder det imidlertid grinende fra Uffe Elbæk som fortsætter: »Vi har toppet med velfærdsstaten, og nu handler det bare om, at administrere den udgave, som vi kender. Den påstand rummer en af de centrale udfordringer for centrum-venstre: nemlig at vi er blevet administratorer. Men vi skal ikke konkurrere om, hvem der er bedst til at administrere dagens udgave af velfærdsstaten. Vi skal diskutere, hvordan det skal se ud i morgen. Det medfører ikke nødvendigvis mere stat, men mere samfund – decentralisering, større selvforvaltning og de lidt smukke ord om generation 2.0 samt andels- og højskolebevægelsen. Det er Alternativets tilgang«.
Uffe Elbæk savner at høre fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne – og måske også hans eget tidligere parti De Radikale – hvad de tre største udfordringer bliver i de kommende år. Hvor Dansk Folkeparti siger, at udfordringerne er flygtninge og indvandrere, flygtninge og indvandrere samt flygtninge og indvandrere, hvad siger så centrum-venstre?
Alternativets analyse
Selv om Uffe Elbæk ofte afbryder sig selv og spørger, om han nu bliver for »syret« eller »tipper ud over kanten«, er han ikke i tvivl om sit eget svar på de tre største udfordringer. De er i rækkefølge klima-, empati- og systemkriserne.
»Vi står i en ny situation, hvor klimaudfordringen forandrer alt. Vi er nødt til udogmatisk at diskutere, hvilken økonomi der kommer efter den kapitalisme som vi kender i dag.
Enhedslisten vil måske sige socialisme. Det mærkat tror jeg ikke, at Alternativet nødvendigvis vil sætte på den. Men vi bliver i hvert fald nødt til at udvikle en økonomi, som hviler på den antagelse, at vi ikke kan bruge flere af jordens knappe ressourcer, end den kan gendanne. Det skal der findes en løsning på.
Jeg er så bekymret over, hvilket samfund mine tre børnebørn en dag overtager. Men samtidig fyldte det meget lidt i valgkampen. Og vi kom aldrig til at diskutere, hvordan vi løser det problem«.
Tog ikke diskussionen
I dag kritiserer Uffe Elbæk centrum-venstre for ikke at have udnyttet krisen, som startede i 2008, til at have taget en diskussion om fremtidens økonomi.
»Det kunne have været anledningen til at tage nogle af de gamle ideer op ad skuffen omkring økonomisk demokrati, og hvad de ellers har liggende. Men det gjorde de ikke. Håbet var, at nu kom man endelig ud af 00’erne og gudhjælpemig, så fortsatte den nye regering den samme økonomiske politik som den tidligere.
Svaret var kun, at man skulle gå ud og forbruge det forbandede Dankort, så vi kunne få gang i hjulene.
Det kan godt være, at det virker på kort sigt, men det fungerer ikke på lang sigt. Der er vi nødt til at udvikle en ny økonomisk model som erstatning for den nuværende. Denne kører os nemlig lige ind i muren,« siger Uffe Elbæk.
Partiformandens daværende parti, De Radikale, har ellers taget æren for at sætte Socialdemokraterne og SF stolen for døren under forhandlingerne om regeringsgrundlaget i Det Sorte Tårn på Amager.
Alligevel mener Uffe Elbæk, at Helle Thorning-Schmidt i kraft at sit embede kunne have valgt at bruge den talerstol, hun fik forærende, til at sætte en ny politisk dagsorden. I hvert fald kunne den socialdemokratiske statsminister have undgået at hænge fast i den såkaldte løftebrudsdiskussion, hvis hun fra dag ét åbent havde erkendt de faktiske forhold i jernindustrien.
»Så kunne man jo have sagt, at hvis vi ikke kan indfri løfterne om blandt andet dagpengene og efterlønnen, så kan vi i det mindste gå i dialog med befolkningen om, hvad vi så kan gøre. Vi skal da være langt bedre til at bygge bro til det, som sker uden for Christiansborg. Der skal nok være nogle gode løsninger derude, som vi ikke har tænkt på.
Det var også noget af skuffelsen ved centrum-venstre, nemlig at vi ikke var i stand til at mobilisere befolkningen og få den nødvendige demokratiske samtale – som måske kunne have født nogle løsninger«.
Struensee
Mens Uffe Elbæk mener, at der uden for Christiansborgs mure endelig er ved at blive skabt en ny bevidsthed om, at tingene ikke kan fortsætte som hidtil, så erkender han, at der er et stykke vej fra, at denne bevidsthed også slår igennem i den førte politik.
Folk melder sig ikke længere ind i partier, selv om de teknologiske muligheder for rent faktisk at give medlemmerne indflydelse – og involvere dem – aldrig har været større. Til september starter Alternativet – som en overgang hånligt blev kaldt storbytosserne – derfor en ny kampagne: »Ud i Danmark, ud i verden«, hvor partiet nu vil ud i alle landets kroge for at snakke politik.
Mens de andre partier har et kontor på Christiansborg til hvert folketingsmedlem (hvoraf nogle dog vælger at sidde sammen med deres sekretærer), samler Alternativet flere medlemmer på hvert kontor for at skabe plads til dets såkaldte projektrum. Rum der – efter planen – skal bruges til udvikle politik på en alternativ måde ved at sammenkoble flere politiske fagområder. Og partiet har planer om at åbne dørene mellem alle dets kontorer på gangen i Ridebanebygningen. Det skal være »ligesom i Struensees tid«, som Uffe Elbæk forklarer med henvisning til den tyske læge, politiker og ikke mindst reformator, der dog som bekendt endte med at blive væltet ved et paladskup på Christiansborg Slot.
»Jeg peger ikke fingre af mine kolleger i centrum-venstre, for hvis man peger på nogen, er der jo altid mindst tre fingre, som peger tilbage på en selv,« siger Alternativets formand og fortsætter: »Men vi kan gøre det meget bedre. Det irriterer mig, at der var så meget tilbageholdt potentiale efter folketingsvalget i 2011. Det var ligesom dårlig sex: Der var så meget tilløb, men man fik aldrig orgasme«.
P.S. til min ovenstående kommentar:
Jeg er ekstrem allergisk over for enhver isme eller ideologi. !!!!
Det er uanset om de er religiøst, politiske funderede. Eller som det nyeste funderet i diverse selvhjælps bøger , koncepter om mindfullness etc. . jeg ved ikke noget værre end når folk i en diskussion afviser et synspunkt med hensyn til, at det må de som ateister/ kristne/liberale/muslimer/socialister afvise.
Der er intet, der i den grad begrænser folks lydhørhed, indlevelse og intelligens som at bekende sig til til en ideologi,
Herdis Weins, der er nogle lovmæssigheder i det kapitalistiske system som økonomer med Marx i spidsen har analyseret og beskrevetl. Disse analyser bliver løbende revideret og bragt i overensstemmelse med virkeligheden - senest Thomas Piketty. Karl Marx's Kapitalen er fyldt med endog meget detaljerede eksempler fra arbejdslivets virkelighed. Men interesserer man sig ikke for virkeligheden, så er det tungt stof - enig. Eller hvis man ender i terperi af historisk økonomi...
I øvrigt kan du være vis på at kapitalisterne kan de fleste lovmæssigheder udenad ...de kalder dem blot noget andet end marxisterne gør.
P. S. Jeg får i øvrigt i ovenstående forbindelse lyst til at minde om , at i 60'erne, hvor der blev bygget fremragende almennyttige boliger i stor stil, da åbnede man parcelhusmarkdet. Folk kunnevælge at flytte ind i fantastiske gode boliger i de almennyttige boligforeninger - eller låne penge til at bygge et parcelhus - hvor de også lige skulle købe alle de hårde hvidevarer selv - i trøsteløse kvartererer, hvor der ikke var transport- eller indkøbsmuligheder. Så måtte de også købe bil - og få mere gæld- men det valgte de gladeligt. Fordi de så huset og bilen som et udtryk for individuel frihed. Og det er lige præcis den trang til in individets trang til at have et eget territorium, som det kan sætte sit eget præg på, den socialistiske systemtænkning - så godt den end vil os det - aldrig har forstået.
Selv synes jeg, at noget af det værste overgreb mod miljøet og tanken om fællesskab, der er foretaget i nyere tid, netop er den nærmest endeløse udbygning af parcelhuskvartererne. Men der har på intet tidspunkt været en politisk vilje til at gå imod den.
Michael K.N. (27. juli 18:15)
Udgaven af "Europa lige nu", som du linker til, kan hverken aflyttes eller podcastes. Meget mystisk, da den trods alt bliver annonceret på hjemmesiden. Det skal du naturligvis ikke stå til ansvar for, men eksisterer udsendelsen mon overhovedet? Hørte du den fx i den direkte udsendelse?
@Vibeke Rasmussen (27. juli 2015 kl. 23.33)
Så vidt jeg kan se, blev den udgave af "Europa lige nu", Michal K.N. linker til, sendt den 22. juni 2014, dvs. for mere end et år siden. Der står ikke noget i programoversigten for DR1 om, at den er blevet blev genudsendt i går eftermiddags.
See you later alligator - nu vil jeg se dyner ;-)
Mange tak for dit svar Grethe Preisler. Det var mig, der simpelthen bare ikke havde bemærket årstallet. Jeg takkede dig faktisk allerede i går aftes, men den kommentar er blevet fjernet. Af for mig totalt uforståelige grunde!? Håber at denne tak får lov at stå, så du er klar over, at jeg har set dit svar og har påskønnet det.
Og så må jeg nok hellere denne gang udelade mit 'in a while crocodile'. I fald det skulle have været dét, der var faldet moderator for brystet. *_*
@Grethe Preisler & Vibeke Rasmussen
Nu ved jeg det ikke, men det er da muligt, det snart kan potcastes!
Jeg vil under alle omstændighed gerne høre den gamle udgave af "Europa lige nu", Michal K.N. linker til.
Jeg vil, som tidligere nævnt, ligeledes gerne læse eller høre en ny analyse af "Europa lige nu", evt. med udgangspunkt i Ulla Sandbæk artikel fra Alternativets hjemmeside, evt. nu, hvor chancen byder sig.
Philip B. Johnsen, problemet er bare, at udsendelsen er fra 2014, og derfor ikke længere er tilgængelig, hverken på hjemmesiden eller som podcast.
Som jeg prøvede at forklare i min nu fjernede kommentar, opstod misforståelsen, i hvert fald for mit vedkommende og muligvis også for Michael K.N., ved at udsendelsen var dateret 27. juli, hvilket jo lød helt aktuelt … men altså for et år siden.
Mvh. :)
Hvis nogen skulle have et udækket behov for at vide, hvad partiformand Ufffe Elbæk fra liste Å mener om dette og hint og har deltaget i af 'politikerrunder' og andet mediehalløj siden sin debut som folketingsmedlem og kulturminister i oktober 2011, kan det tilfredsstilles ved at logge ind på hans facebook-side, der nu også fungerer som 'partiorgan', og læse og høre det der.
Kære ideologiske debattører glem ikke virkeligheden.
Vi lever alle i en verden af kaos.
Krig ufred sult og nød med store flygtninge strømme ikke mindst fra Afrika. For 50 år siden var jeg på LO skolen i Esbjerg her mødte jeg en række af de kommende ledere i Afika blandt andet Nyere fra Tanzania. 10 år efter var jeg gæst sammen med andre unge faglige ledere hos Nyere hvad tror i han fortalte os. Jeg glemmer det aldrig han sagde til os jeg er ikke imponeret over at i har råd til at komme her, når i har det er det, er det fordi i har udpint Afrikas værdier da i havde brug for dem til at udvikle jeres velfærdssamfund. I dag har ikke med jeres plastic verden, brug for Tanzanias Sisal.
Men kan i ikke forstå at i har et ansvar for Afrikas udvikling med nye demokratier, så vil i opleve at vi stemmer med fødderne og bevæger os i store strømme til Jeres verdensdele.
Se det var globaliserings anskuelse. Desværre for os forstod vi ikke globaliseringens budskab på det som man kalder Rød blok. Vi er fortsat vores navlepilleri. Hvilket også de ideologiske budskaber i denne debat tyder på. Hvor er visionen om en bæredygtig stabil verden i globaliserings diskussionen kan vi få øje på den i EUropa Rusland USA eller i de ny industrialiserede lande eller i de fattigste lande jeg har deltaget i mange internationale forsamlinger hvor de to vigtigste som jeg vil nævne et WTO konferencen i Cancun som endte i den rene fiasko desværre havde vi intet lært så den klima konference som fik navnet COP 15 endte på samme måde. Når de endte på den måde er det fordi vi lever i en verden i kaos hvor ingen af de store USA Rusland og Europa har forstået at vi alle lever i en globaliseret verden.
Hvor såvel de ny industrialiserede lande, som udviklingslandene vil have ret til at tale med.
De som vi omtaler som venstrefløjen i verden har ikke formået at sætte en globaliserings dagsorden med fred og stabilitet og for udvikling. Tværtimod har vi forstået at lave navnepilleri og ideologiske di9skussioner. Bare se på denne tråd.
Tak, Grethe Preisler. Men nej tak. ;-)
Selv tak, Vibeke Rasmussen,
Jeg fik også nok efter en enkelt afstikker til "familiealbummet". Men det var altså det, der fik mig på sporet af, hvor linket til "Europa lige nu"-indslaget fra 2014 stammede fra ;o)
I øvrigt står jeg lidt uforstående over for, og ærgrer mig over, at jeg ud over den allerede omtalte også har fået slettet en anden kommentar. Én hvor jeg, som reaktion på en påstand, noget i retning af at vælgerne endnu ikke er sofistikerede nok til Alternativet, foreslog, at der lige så godt kunne være tale om en afstandtagen og et fravalg grundet en rationel, skeptisk vurdering, og at jeg personligt ikke ønskede, som jeg har opfattet bevægelsens raison d'être næsten lige fra start, at lægge stemme til at Uffe Elbæk kunne forblive i Folketinget.
Selv om målsætningerne bestemt er tiltalende, er der lidt for meget kult og 'dear leader'-tilbedelse over foretagendet for min smag/skepsis. Og lidt for megen sårbarhed over for selv nok så velment kritik.
Ole Vagn Christensen
Hop over på denne tråd.
Link: Link: http://www.information.dk/540644
Det eneste, som vi bør forholde os til i samfundsdesign, er de lovmæssigheder, som vi alle er underlagt : naturens. Og her er så det store ideologiske spørgsmål : hvorledes administerer vi fællesejet mest hensigtsmæssigt? Her har venstrefløjen svigtet ifht at hævde den ufravigelige definition, af hvad der er fælleseje. Dette har derfor har været let bytte for privatkapitalisterne, som nu med deres voldhærg af naturressourcerne undergraver alles fysiske og eksistentielle fundament. Hverken kapitalister eller socialister har indregnet naturressourcernes kostpris i deres regnestykke, og privatkapitalisterne har derfor i stigende omfang kunnet udskrive blankochecks til sig selv for deres ydelser. Som, de har været uhyggelig dygtige til at hypnotisere alle til at tro, er uomgængelige. De får lov til at platte os i hoved og røv, og mainstream politikere er hånddukker og servile, tåbelige hjælpere for den agenda. Det er den store fejl.
Naturen viser os, hvordan vi bør samarbejde med den - vi skal kun opfatte beskederne. Det, er den store 'nye' gamle indsigt, som placerer alle ideologier og forestillinger på historiens losseplads, hvor de hører hjemme. Velkommen til virkeligheden.
Alternativet er det eneste politiske parti, som har fattet den pointe i passende omfang, men da der er tale om en ny måde at praktisere politik, må man forvente indkøringstid. De miljø-og socioøkonomiske grundholdninger er på plads og helt klare - det, som er den store udfordring, er at markere sig og få indflydelse i realpolitik. Og her tror jeg nok lige, at der er nogen hårde nødder at danse med. Så i stedet for at brokke sig over de andres indsats, må man forstå, at Alternativet inviterer til at deltage i det arbejde og i politikudvikling i det hele taget i politiske laboratorier.
Cordua og Steno, 6. august 2015:
"Til sidst [ca. 27:10] får vi også besøg af MF for Alternativet Rasmus Nordquist, der er EU- ordfører fra Alternativet. Hvad mener Folketingets nyeste parti egentlig om EU's udvikling, euroen, Grækenland, en evt. afskaffelse af danske EU-forbehold osv.?"
Den Radikale arv fornægter sig skam ikke med gentagne svar i genren: "På den ene side. Men på den anden side." :)
Sider