Læsetid: 3 min.

Uro om udlændinges køb af danske sommerhuse

Der er pres på den danske EU-særregel om, at ejerskab til ferieboliger ved kysterne er forbeholdt landets indbyggere
31. juli 2015

Nåeh, kære læser, hvordan gik ferien på ødegården i Sverige? Hvis det er dronningen, der er læseren, skal man spørge til sommerslottet i Frankrig. Og hvis det er folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF), skal man spørge til hendes sommerhus på den græske ø Santorini. Der er ganske mange danskere, der ejer feriebolig i udlandet.

Til gengæld er der næsten ingen udlændinge, der ejer sommerhus i Danmark. Det skyldes, at de ikke må. Det er nemlig forbudt.

Udlændinge må kun erhverve fast ejendom i Danmark, hvis Justitsministeriet giver tilladelse. Og det er ministeriet meget tilbageholdende med, når det drejer sig om sommerhuse. Ministeriet vurderer ansøgeres »tidligere ophold i Danmark, særlig familiemæssige tilknytning til Danmark og særlig sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark.«

DR har gravet sig frem til, at Justitsministeriet over de seneste 10 år har givet 1.058 dispensationer, men at tallet er stigende.

Sidste år smuttede 251 udlændinge igennem som ejere i det danske ferieland. Det er en firdobling på fire år. Langt de fleste godkendte er norske. Hele 188 sidste år. Derimod kun 27 tyskere og 23 svenskere.

Væk med regel

Liberal Alliance benytter nu anledningen til at forlange særreglen helt væk. Partiets turismeordfører, Christina Egelund, kalder reglen »dobbeltmoralsk«, når danskere kan feriebosætte sig i andre lande. Og hun tilføjer:

»Vi burde være glade for, at folk fra andre lande gider investere og bruge deres penge i Danmark.«

Det er netop frygten for udenlandsk opkøb, der er baggrund for reglen. Den stammer fra Danmarks optagelse i Fællesmarkedet i 1972. I årene efter Anden Verdenskrig vakte det harme i danske medier, når tyskere købte sommerhuse i Danmark. Især var der ballade om mange tyske erhvervelser i et vestjysk ferieområde, der fik navnet »Lille-Hamborg«.

For at fratage nej-kampagnen et argument om, at dansk medlemskab betød en ny tysk invasion af Danmark, fik ja-partierne under optagelsesforhandlingerne de andre medlemslande til at acceptere, at Danmark fik en særregel mod udenlandsk sommerhusopkøb.

Tyskerne ønskede ikke at gøre et nummer ud af nabolandets antityske stemninger, og de andre daværende medlemslande har formentlig ikke forestillet sig, at deres borgere skulle ønske fastere ophold i det kolde land mod nord.

EU-undtagelsen blev i dansk lovgivning udmøntet i det forbud, som Justitsministeriet forvalter i dag.

En tvilling er forbuddet mod »erhvervsmæssig udlejning« af sommerhuse. Forvaltningen af det forbud har den smalle V-regering overført fra Miljøministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet. Det kan tænkeligt komme til at betyde, at administrationen bliver lempeligere, end den har været siden udlejeforbuddets indførelse.

Frygten for tysk ferieinvasion var i sin tid rettet mod Vesttyskland, der havde en befolkning på 63 millioner og en meget begrænset kystlinje. Nu har det forenede Tyskland en befolkning på 80 millioner, men til gengæld en meget længere egen kystlinje, idet Østtysklands østersøkyst er kommet med.

Øget pres

I vurderingen af det ønskelige i at opretholde særreglen hører det med, at dens ophævelse under alle omstændigheder vil medføre et øget udenlandsk køberpres på danske sommerhuse. Efter en periode, hvor sommerhuspriserne har været lave, kan prisstigninger ses som ønskelige. Men udgangen kan jo altså blive den – som man frygtede i 1972 – at danskere presses ud af markedet.

Frygten for tyskerne er ikke, hvad den har været, men Tyskland er blevet en større nabo. Og sommerhuspresset kan komme mange andre steder fra. Fra Norden, hvor nordmænd jo allerede presser på, og fra Østeuropa.

En anden brik i spillet er V-regeringens planer om at lempe planlovens bestemmelser om friholdelse af de danske kyster.

Det kan betyde, at større rekreative områder pludseligt kan gøres til genstand for spekulation og bebyggelse. Og dermed åbne for udenlandske fremstød af en størrelsesorden, vi i dag ikke har fantasi til at forestille os.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

En ophævelse af sommerhusreglen vil medføre kæmpe prisstigninger på sommerhuse i Danmark. Det er derfra presset kommer. Ejerne lugter penge. Markedet bliver udvidet med 80 millioner tyskere. Nye danske købere vil ikke have råd. Og vækst i udkantsområderne vil der ikke blive tale om, dels fordi udenlandsk ejede sommerhuse ikke lejes så ofte ud, og ikke frekventeres så ofte af ejerne på grund af afstanden. De fleste danske kommuner med mere end 5000 sommerhuse ønsker ikke reglens ophævelse. Det bør den heller af mange forskellige grunde, hvoraf nogle af dem er nævnt her:
http://www.folkebevaegelsen.dk/soren-sondergaard/blog/article/sommerhus-...

Christian Yde

@Michael: Det kan godt være det umiddelbart er det der kommer til at ske. Ligenu er det dog nærmest umuligt at sælge et sommerhus i Danmark. Det skal dog ikke være argumentet for at ændre reglen, men omvendt skal det heller ikke være argumentet at der kommer færre herop. Man kunne også forestille sig, at de der så køber de nu dyre sommerhus faktisk lægger flere penge.

Derudover kan jeg sige, at der er ret dødt udenfor sæsonen langt de fleste steder. For de kommuner som er primært sommerhusområder er det nogle helt andre tiltag der skal til.

Fast ejendom (jord og bygninger) - opfører sig helt anderledes i handelstransaktioner end løsøre.

Allerede Romerretten skelnede mellem de to typer.

Større fremmed jordbesiddelse rummer risiko for gradvis afståelse af suveræniteten, ved at der
dannes enklaver, hvor både ejere, medarbejdere og bankforbindelser er under udenlandsk kontrol, og således kan unddrage sig dansk lovgivning.

(Det er sket flere gange f. eks. i mellemkrigstiden i Sønderjylland).

Hvis f. eks. en ejer optager lån i en udenlandsk bank, vil videre dispositioner være under denne
banks kontrol.

Afståelse af landområder er forbudt ifølge Grundloven

Derfor bør også den trinvise og indirekte afståelse være forbudt.

Danmarks katastrofe i 1300 - tallet opstod netop på denne måde idet kong Abels holstenske dronning Mechtild udstedte et "pantebrev" i Sydslesvig til sine brødre.

https://da.wikipedia.org/wiki/Mechtilde_af_Holsten

Det efterfulgtes af flere, og i 1340 rykkede "den kullede greve" ind i Danmark med 10.000 mand.

Det tog 30 års krig at få genoprettet landet under Valdemar Atterdag.

Da panteretten egentlig er en undtagelse fra ejendomsretten og civilretten, kan en ildesindet
person - ved udnyttelse af dette hul - ad denne vej gradvis nedbryde andre parters - i dette tilfælde de danske bønders - civile retsstilling.