Læsetid 3 min.

Advokaters manglende viden kan sende uskyldige i fængsel

Selvom masteoplysninger er et centralt bevis i langt de fleste større straffesager, så ved danske advokater ikke nok om området. Det kan betyde, at uskyldige bliver dømt
Mere end ni ud af 10 advokater, ved ikke, at en mobiltelefon kan forbinde til en mast mere end 20 kilometer væk

Mere end ni ud af 10 advokater, ved ikke, at en mobiltelefon kan forbinde til en mast mere end 20 kilometer væk

Ulrik Hasemann

29. august 2015

Danske advokater har mangelfuld viden om, hvordan masteoplysninger fungerer, selv om masteoplysninger alene sidste år blev brugt i mere end 4.000 straffesager. Det fremgår af en undersøgelse, som Information har foretaget blandt 221 forsvarsadvokater. Og advokaternes manglende viden kan vel at mærke medføre, at tiltalte i straffesager får et ringere forsvar, siger advokatformand.

Mere end ni ud af 10 advokater, ved eksempelvis ikke, at en mobiltelefon kan forbinde til en mast mere end 20 kilometer væk. Derfor kan masteoplysninger langtfra altid bruges til at fastslå, hvor en mistænkt har opholdt sig.

Læs også: Eksperter advarer mod ofte anvendt bevismateriale

I dag fortæller Information i Moderne Tider historien om Mette Hansen, der blev fængslet for mordet på sin eks-mand. Masteoplysninger, der viser hvilken mast hendes mobiltelefon var forbundet til, da hendes eks-mand døde, var et vigtigt bevis i sagen mod hende.

Læs også: ’Jeg vidste jo, at jeg var uskyldig’

Men i modsætning til Mette Hansens advokat har rigtigt mange andre advokater kun ringe indsigt i, hvordan mobilnettet virker.

93 procent svarer forkert

Information har stillet advokaterne flere kontrolspørgsmål om masteoplysninger.

Advokaterne blev blandt andet spurgt om, hvor langt en mobiltelefon kan forbinde til en mobilmast. Det rette svar er mere end 20 kilometer. Det vidste kun syv procent af advokaterne.

På spørgsmålet om, hvorvidt en mobiltelefon altid forbinder til den nærmeste mobilmast, var det kun hver tredje af de 221 forsvarsadvokater, der svarede korrekt.

Af de 221 medvirkende forsvarsadvokater, der i løbet af det seneste år har ført straffesager, siger næsten hver fjerde, 22 procent, at de ikke føler sig klædt på til at arbejde med masteoplysninger. 24 procent svarer ’ved ikke’.

Blot en sidegesjæft

At langt fra alle advokater har styr på masteoplysningerne, bekræfter Henrik Stagetorn, der er tidligere formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

»Der er jo nogle advokater, hvor straffesager blot er en sidegesj æft, hvor de kun tager straffesager, hvis en klient henvender sig med den. Det er klart, at det er et problem, hvis de advokater får en større sag og ikke har styr på masteoplysningerne,« siger han.

Han tilføjer dog, at der i en del af sagerne vil være andre tiltalte, der har advokater, som har styr på masteoplysningerne.

At advokaternes manglende viden om masteoplysninger kan koste klienterne dyrt, blev dokumenteret i USA sidste år. Lisa Marie Roberts blev i april sidste år løsladt efter at have afsonet 12 års fængsel for et drab, som hun ikke havde begået.

I 2002 indgik hun, hårdt presset af sin advokat, en byttehandel med anklagemyndigheden. I bytte mod at hun tilstod mordet på sin kæreste, ’slap’ hun med 15 års fængsel. Hun lod sig overtale til at tilstå, fordi anklagemyndigheden præsenterede masteoplysninger, der placerede Lisa Marie Roberts i den del af storbyen Portland, hvor hendes kærestes lig blev fundet.

Problemet var bare, at masteoplysningerne slet ikke var så præcise, som Roberts forsvarsadvokat troede. Han var af den opfattelse, at de nærmest placerede hende direkte på stedet, hvor liget blev fundet. Han bad aldrig om at få masteoplysningerne undersøgt af en uvildig teletekniker.

I 2013 lykkedes det imidlertid med ny dna-analyseteknik at identificere den rigtige drabsmand.

Plads til forbedring

Sysette Vinding Kruse er formand i Advokatsamfundets Strafferetsudvalg. Hun er ikke forbavset over, at mange advokater ikke har styr på masteoplysningerne.

»Det overrasker mig ikke. Der er klart plads til forbedring,« lyder hendes kortfattede reaktion. Hun mener også, at advokaternes manglende viden kan gå ud over den tiltalte.

»Det kan svække forsvaret. Hvis det er mere indviklede forhold, er der mange, der ikke er klædt godt nok på, men så må de skaffe sig den viden – f.eks. ved at indkalde sagkyndige fra teleselskaberne,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Og her gik jeg og troede at politiets interesse var at finde gerningsmanden.

Karsten Aaen, Kim Strøh og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Madsen
Martin Madsen

Politiet er ligesom alle andre i konkurrence staten, interesseret i målbare resultater, det vil sige domfældelser og ikke gerningsmænd.

Karsten Aaen, Kim Strøh, Per Jongberg, Kim Houmøller, Henrik Christensen, Janus Agerbo og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Martin og Carsten,
den udlægning deler jeg ikke. Politiet kan aldrig være interesseret i, at en uskyldig bliver dømt, og sagen lukket, mens gerningspersonen løber frit omkring og klar til næste gerning.
Derimod er jura jo ingen videnskab (hehe), og man skal ikke regne med, at politi og advokater er bedre end alle andre, der tror, at teknik er ufejlbarlig.

Der har tidligere været mindst én sag (jeg husker ikke hvor), hvor anklageren brugte at gaschromatogram (hvert molekyle giver et karakteristisk signal) som bevis, og det virkede umuddelbart som en klar sag. Men det viste sig, at hvis man holdt en udskrift af "bevisgaschromatogrammet" over det "referencegaschromatogram", som det skulle være identisk med, var signalerne slet ikke sammenfaldende. Og dermed kunne den anklagede ikke have begået forbrydelsen.

Brugerbillede for Henrik Pedersen
Henrik Pedersen

Det er selvfølgelig noget urovækkende, at visse forsvarsadvokater ikke forstår materialet i deres sager...

Men nu siger undersøgelsen jo heller ikke noget om anklagemyndighedens og domstolenes forståelse, og man kan vel tillade sig at antage, at de har en noget bedre rustet, og er en domstol i tvivl om, hvordan et bevis kan anvendes, vil det formodentlig ikke blive tillagt særlig meget vægt.

Af samme grund redegør anklagemyndigheden vel også loyalt for, hvad man (ikke) kan bruge masteoplysningerne til, når de fremfører dem som bevis.

Brugerbillede for Bodil Waldstrøm
Bodil Waldstrøm

Da jeg var et par dage i Tyskland i juni, oplevede jeg følgende, som jeg slog op på Facebook og derfor nu kan kopiere:
"Mens jeg var opkoblet på internettet i Tyskland, blev mobilens ”standard-vejr” opdateret, og det fremgik, at jeg var i Brasilien, at klokken var fem timer efter Danmark, og at temperaturen var 25 grader! Tænk, hvis stedet, der blev registreret, havde været Syrien! Måske ville jeg så have tiltrukket diverse efterretningstjenester. Hvordan kan man bevise, at man ikke har været der, hvor mobilen har registreret det? I disse overvågningstider er det da et væsentligt spørgsmål."

Brugerbillede for Klaus Vink Slott
Klaus Vink Slott

@Bodil: At din telefon kan blive forvirret (især lige efter den bliver tændt) har ikke noget med masteoplysninger at gøre. Masteoplysninger er, lidt forenklet, telefonselskabets viden om på hvilken mast de skal sende et opkald ud, for at nå din telefon.
Telefonens opfattelse af hvor i verden den er, baserer den på en række kilder. Bl.a. hvad masten fortæller den, men også GPS signalet og om den kan sniffe nærliggende wifi signaler.

Har man en Android telefon og tilladt Google at opsamle positionsdata, kan man se telefonens opfattelse af hvor man var hvornår, her https://www.google.com/maps/timeline

Brugerbillede for Lilli Wendt

Hvis man opholder sig nær Øresund, så kan man opleve, at mobilen skifter til en svensk telemast....

Henrik Christensen, Karsten Aaen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar