Læsetid: 3 min.

Advokaters manglende viden kan sende uskyldige i fængsel

Selvom masteoplysninger er et centralt bevis i langt de fleste større straffesager, så ved danske advokater ikke nok om området. Det kan betyde, at uskyldige bliver dømt
Mere end ni ud af 10 advokater, ved ikke, at en mobiltelefon kan forbinde til en mast mere end 20 kilometer væk

Mere end ni ud af 10 advokater, ved ikke, at en mobiltelefon kan forbinde til en mast mere end 20 kilometer væk

Ulrik Hasemann

29. august 2015

Danske advokater har mangelfuld viden om, hvordan masteoplysninger fungerer, selv om masteoplysninger alene sidste år blev brugt i mere end 4.000 straffesager. Det fremgår af en undersøgelse, som Information har foretaget blandt 221 forsvarsadvokater. Og advokaternes manglende viden kan vel at mærke medføre, at tiltalte i straffesager får et ringere forsvar, siger advokatformand.

Mere end ni ud af 10 advokater, ved eksempelvis ikke, at en mobiltelefon kan forbinde til en mast mere end 20 kilometer væk. Derfor kan masteoplysninger langtfra altid bruges til at fastslå, hvor en mistænkt har opholdt sig.

Læs også: Eksperter advarer mod ofte anvendt bevismateriale

I dag fortæller Information i Moderne Tider historien om Mette Hansen, der blev fængslet for mordet på sin eks-mand. Masteoplysninger, der viser hvilken mast hendes mobiltelefon var forbundet til, da hendes eks-mand døde, var et vigtigt bevis i sagen mod hende.

Læs også: ’Jeg vidste jo, at jeg var uskyldig’

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Og her gik jeg og troede at politiets interesse var at finde gerningsmanden.

Karsten Aaen, Kim Strøh og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Politiet er ligesom alle andre i konkurrence staten, interesseret i målbare resultater, det vil sige domfældelser og ikke gerningsmænd.

Karsten Aaen, Kim Strøh, Per Jongberg, Kim Houmøller, Henrik Christensen, Janus Agerbo og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

Martin og Carsten,
den udlægning deler jeg ikke. Politiet kan aldrig være interesseret i, at en uskyldig bliver dømt, og sagen lukket, mens gerningspersonen løber frit omkring og klar til næste gerning.
Derimod er jura jo ingen videnskab (hehe), og man skal ikke regne med, at politi og advokater er bedre end alle andre, der tror, at teknik er ufejlbarlig.

Der har tidligere været mindst én sag (jeg husker ikke hvor), hvor anklageren brugte at gaschromatogram (hvert molekyle giver et karakteristisk signal) som bevis, og det virkede umuddelbart som en klar sag. Men det viste sig, at hvis man holdt en udskrift af "bevisgaschromatogrammet" over det "referencegaschromatogram", som det skulle være identisk med, var signalerne slet ikke sammenfaldende. Og dermed kunne den anklagede ikke have begået forbrydelsen.

Henrik Pedersen

Det er selvfølgelig noget urovækkende, at visse forsvarsadvokater ikke forstår materialet i deres sager...

Men nu siger undersøgelsen jo heller ikke noget om anklagemyndighedens og domstolenes forståelse, og man kan vel tillade sig at antage, at de har en noget bedre rustet, og er en domstol i tvivl om, hvordan et bevis kan anvendes, vil det formodentlig ikke blive tillagt særlig meget vægt.

Af samme grund redegør anklagemyndigheden vel også loyalt for, hvad man (ikke) kan bruge masteoplysningerne til, når de fremfører dem som bevis.

Bodil Waldstrøm

Da jeg var et par dage i Tyskland i juni, oplevede jeg følgende, som jeg slog op på Facebook og derfor nu kan kopiere:
"Mens jeg var opkoblet på internettet i Tyskland, blev mobilens ”standard-vejr” opdateret, og det fremgik, at jeg var i Brasilien, at klokken var fem timer efter Danmark, og at temperaturen var 25 grader! Tænk, hvis stedet, der blev registreret, havde været Syrien! Måske ville jeg så have tiltrukket diverse efterretningstjenester. Hvordan kan man bevise, at man ikke har været der, hvor mobilen har registreret det? I disse overvågningstider er det da et væsentligt spørgsmål."

Klaus Vink Slott

@Bodil: At din telefon kan blive forvirret (især lige efter den bliver tændt) har ikke noget med masteoplysninger at gøre. Masteoplysninger er, lidt forenklet, telefonselskabets viden om på hvilken mast de skal sende et opkald ud, for at nå din telefon.
Telefonens opfattelse af hvor i verden den er, baserer den på en række kilder. Bl.a. hvad masten fortæller den, men også GPS signalet og om den kan sniffe nærliggende wifi signaler.

Har man en Android telefon og tilladt Google at opsamle positionsdata, kan man se telefonens opfattelse af hvor man var hvornår, her https://www.google.com/maps/timeline

Hvis man opholder sig nær Øresund, så kan man opleve, at mobilen skifter til en svensk telemast....

Henrik Christensen, Karsten Aaen og Kim Strøh anbefalede denne kommentar