Læsetid 3 min.

Anklagere tilbageholder viden om upræcise masteoplysninger

En række forsvarsadvokater kritiserer, at anklagere og politiets ekspertvidner ikke fremlægger usikkerhederne ved masteoplysninger, når straffesager behandles i retten
1. september 2015

Når landets anklagere i retten fremlægger såkaldte masteoplysninger, der skal dokumentere en tiltalts bevægelser, så udelader de typisk, at masteoplysningerne ikke altid er præcise. Det fremgår af en rundspørge, som Information har udført blandt danske forsvarsadvokater.

I weekenden kunne Information fortælle, hvordan unøjagtige masteoplysninger var medvirkende til, at en kvinde sad fængslet 11 måneder for mordet på sin eks-mand for derefter at blive frifundet, og hendes sag er langtfra den eneste, hvor den manglende præcision i masteoplysningerne er veldokumenteret.

Læs også: ’Jeg vidste jo, at jeg var uskyldig’

76 advokater, der til daglig er forsvarere i straffesager, har deltaget i Informations rundspørge, og blandt dem siger 51 advokater, at anklagerne og de politividner, der indkaldes for at præsentere masteoplysningerne, enten ‘sjældent’ eller ‘aldrig’ gør retten opmærksom på, at masteoplysningerne kan være upræcise.

Rundspørgens resultat overrasker ikke Henrik Stagetorn, der er tidligere formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

»Min oplevelse er, at det aldrig sker,« siger han.

Det samme siger advokat Bjørn Elmquist:

»De fremlægger kun usikkerheden, hvis forsvareren spørger ind til det. Det er vores opgave at få det gjort klart for retten, at der findes nogle usikkerheder,« siger advokat Bjørn Elmquist.

Der står i retsplejeloven, at anklagerne skal sikre, at ’forfølgning af uskyldige ikke finder sted’. Det er det såkaldte objektivitetsprincip, og det medfører, at anklageren i en retssag også skal fremlægge beviser, der taler for, at den tiltalte er uskyldig.

Læs også: Advokaters manglende viden kan sende uskyldige i fængsel

Men hvor meget de skal gå i dybden med de enkelte bevisers potentielle fejlkilder, findes der ingen præcis definition af, siger juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aarhus Universitet:

»Anklagemyndigheden skal generelt være objektiv og saglig og må for eksempel ikke undertrykke et givet bevis, men skal loyalt og objektivt bringe det frem i lyset. Omvendt skal anklagemyndigheden ikke uddybe og præcisere alle svagheder ved et givent bevis, men kan nøjes med for eksempel at gøre det klart, at der er visse usikkerhedsfaktorer knyttet til beviset, som det for eksempel er tilfældet ved masteoplysninger. Så er det forsvarerens opgave at gå i dybden med dette og få klarlagt præcist, hvor stor usikkerheden er, og hvad det betyder for bevisets styrke i den konkrete sag.«

Skal klæde dommere på

Når masteoplysninger fremlægges i retten, så er det især en udfordring at få det forklaret pædagogisk til de civile domsmænd. Det forklarer Kristian Lind Jensen, dommer fra retten i Nykøbing Falster:

»Det er meget vigtigt, at anklagerne og forsvarerne formidler på en oplysende og forståelig måde. Dommerne kan, blandt andet af hensyn til retssikkerheden, ikke stå for at klæde domsmænd og nævninge på, for det ville i givet fald ske bag lukkede døre i voteringsværelset. Det ville gå ud over retssikkerheden, fordi ingen ved, hvad vi siger under voteringen,« siger han.

Han mener, at anklagerne ’over en bred kam’ gør det fint nok. Lykkes det derimod ikke for anklagere og forsvarere at belyse sagen, så må dommerne stille de nødvendige spørgsmål i retten.

Det er Jacob Waage, der er byretsdommer på Frederiksberg, enig i. »Som dommer har man en forpligtelse til at søge sandheden, så hvis der er fejl, eller noget man ikke forstår, har man pligt til at få det undersøgt,« siger Jacob Waage, der selv har en fortid som både anklager og forsvarsadvokat. Hos Anklagemyndigheden beklager kommunikationschef Mikkel Thastum, hvis der har været tilfælde, hvor en anklager ikke har fremlagt teleoplysninger på en klar og tydelig måde i retten.

»Teleoplysninger er blot en brik i det puslespil, der tilsammen udgør en straffesag. Det kan nogle gange være et meget stærkt bevis, mens det andre gange ikke har så stor betydning rent bevismæssigt. Landets anklagere bruger mange kræfter på at vurdere teleoplysningers konkrete bevisværdi i forhold til den enkelte straffesag,« siger han og fortsætter:

»Vi forsøger hele tiden at forbedre vores retsarbejde, blandt andet underviser Rigsadvokaten landets anklagere i at præsentere teleoplysninger på en overskuelig måde, der bidrager til at opklare tvivlsspørgsmål.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu