Læsetid: 5 min.

’Jeg skal bare se mig omkring. Der er jo ikke ret mange kvinder’

Der er få kvinder i den danske indkomstelite. Men hvorfor har arbejdsmarkedsforskere svært ved at forklare. Stine Bosse er en af de få kvinder, der har været direktør i en stor dansk børsnoteret virksomhed. For hende var det afgørende at få børn tidligt
Der er sket et ryk i de store børsnoterede danske selskaber, hvor man i højere og højere grad forsøger at fremme de kvindelige talenter, mener Stine Bosse, der  i 2003 blev øverste direktør for forsikringsselskabet Tryg.

Jakob Dall

26. august 2015

Stine Bosse var 22 år, da hun fik sit første barn. Barslen holdt hun, mens hun stadig var studerende. Det er en af de vigtigste grunde til, at Stine Bosse i 2003 blev øverste direktør for forsikringsselskabet Tryg.

Sådan forklarer hun selv, hvorfor det lykkedes hende at nå til tops i en stor dansk børsnoteret virksomhed, hvor direktørerne ellers oftest er mænd.

»Det er i hvert fald en af hovedforklaringerne,« siger hun.

Men det er en erkendelse, der er kommet til Stine Bosse siden hen. For det var først, da hun blev direktør i Tryg, at folk begyndte at konfrontere hende med, at hun var ene kvinde blandt mange mænd.

Læs også: Ni ud af ti i den danske indkomstelite er mænd

Første gang hun blev spurgt, hvordan hun oplevede glasloftet – de usynlige, ubrydelige barrierer for kvinder i dansk erhvervsliv – havde hun aldrig hørt udtrykket før.

»Journalisten troede ikke på mig, men jeg vidste ikke, hvad det var,« siger Stine Bosse.

»Det havde faktisk aldrig strejfet mig, at kønnet skulle være en forhindring for mig.«

En mandeklub

Tænketanken Kraka har i en ny analyse kortlagt kønsbalancen blandt dem, der har de højeste indkomster i Danmark. Analysen viser, at der er langt flere mænd end kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, hvor de højeste indkomster tjenes. Fire ud af fem i top 5 procent er mænd. Blandt indkomsteliten i top 0,1 procent er ni ud af ti mænd.

Det er en del højere end for 30 år siden. I 1980 var blot en ud af 20 i top 5 procent kvinde, og mindre end en ud af 30 i top 0,1 procent var kvinde.

»Kvinder har opnået bedre muligheder for at blande sig i toppen af det danske samfund, når man kigger på indtjening. Men man må samtidig sige, at det i dag stadig er en udpræget mandeklub,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Men stigningen i andelen af kvinder i topindkomstgrupperne er bremset markant op i de seneste fem til ti år.

»Man er tilsyneladende ved at nå et foreløbigt toppunkt,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Kvindelige topchefer

I 2011 stoppede Stine Bosse som direktør i Tryg, og siden da har hun levet af at sidde i en lang række danske og internationale bestyrelser.

I lang tid var Stine Bosse den eneste kvindelige direktør blandt Danmarks største børsnoterede virksomheder.

I juni 2010 blev Karen Frøsig direktør i Sydbank, der også hører til blandt de store børsselskaber. Så sent som midt i denne måned kom den blot anden kvindelige direktør, da Pernille Erenbjerg blev forfremmet fra finansdirektør til administrerende direktør i TDC.

Stine Bosse sidder i TDC’s bestyrelse og var med til at udpege Pernille Erenbjerg som ny direktør.

Hun understreger, at der er sket et ryk i de store børsnoterede danske selskaber, hvor man i højere og højere grad forsøger at fremme de kvindelige talenter.

Men der er stadig mange flere mænd end kvinder i bestyrelseslokalerne og på direktionsgangene.

»Jeg skal bare se mig omkring. Der er jo ikke ret mange kvinder,« siger Stine Bosse.

Kønsopdelt arbejdsmarked

Hvorfor der er så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, har arbejdsmarkedsforskerne svært ved at forklare.

Anette Borchorst, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmarkedet og ligeløn, siger, at der ikke er nogen danske eller internationale studier, der kan forklare skævheden i kønsbalancen.

»Vi ved, at det er et komplekst spørgsmål,« nøjes Anette Borchorst med at konstatere.

Den holdning deler Lisbeth Pedersen, der er afdelingschef i SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ekspert i arbejdsmarkedet og har været medlem af en lang række regeringsnedsatte kommissioner og ekspertudvalg.

Hun siger, at analysen fra Kraka »passer godt i det store billede« af, at det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt.

I 1960’erne var den store forventning, at når kvinderne fik en uddannelse og kom ud på arbejdsmarkedet, så ville mænd og kvinder også med tiden få den samme løn.

Nu har kvinderne overhalet mændene på uddannelse, men sakker stadig bagud på lønniveauet.

»Den forventning til, at uddannelse var forklaringen og løsningen, er gjort til skamme,« siger Anette Borchorst.

Familiens projektleder

Inge Berneke er headhunter i den internationale rekrutteringsvirksomhed Egon Zehnder, der har kontorer over de meste af verden. I 2010 udgav hun bogen Kvinde, kend din Karriere.

Inge Berneke hjælper virksomheder med at finde de rigtige kandidater til stillinger, der ofte er i de allerøverste lag i virksomheden. Hendes erfaring er, at kvinderne ofte går i stå på mellemlederstillinger.

Og det mener hun, at der er fire faktorer, der kan forklare.

Den ene faktor handler om familien og de klassiske kønsroller.

»Arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder er blevet mere lige, men det er stadig kvinderne, der er hjemmets projektleder,« siger Inge Berneke.

Den anden faktor handler om det netværk, det kræver at nå de højeste stillinger. Det er svært at være den eneste kvinde i en stor gruppe af mænd, og jo mere mændene netværker ved at dyrke ekstremsport og cykle på mountainbike, jo sværere bliver det for kvinderne at blive en del af netværket.

»Jo højere du kommer op i hierarkiet, jo større er sandsynligheden for, at du er alene som kvinde i en gruppe af mænd.«

Den tredje faktor handler om kvinders uddannelses- og karrierevalg. Ifølge Inge Berneke har flere kvinder en uddannelse inden for områder som kommunikation og HR, som godt kan bringe dem til chefstillinger. Men stillinger som kommunikations- eller HR-chef er ikke de tungeste i en virksomhed, det er ikke de bedst lønnede, og det er sjældent, at de leder til en stilling som administrerende direktør.

»Der er bare færre kvinder, der læser ingeniør kombineret med en handelsuddannelse, som er det, der ofte åbner vejen helt op til toppen.«

Den fjerde faktor er tidsånden.

Inge Berneke mener, at der er sket et skifte fra det, hun kalder 70’ernes røde ligestillingsdebat til nutidens blå ligestillingsdebat, der fokuserer på de biologiske forskelle og kvindens naturlige ønske om at gå derhjemme med børnene.

Summen af de fire faktorer gør, at »rigtig mange kvinder på vej op ad karrierestigen oplever stressfaktorer hurtigere end mændene gør«.

»Det er det, der forklarer det paradoks, at vi har fået så mange højtuddannede kvinder, men stadig ikke kan se det i toppen,« mener hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

»Det havde faktisk aldrig strejfet mig, at kønnet skulle være en forhindring for mig.«

Enten er det som hendes udtalelse -eller også er det den teflon hun udtrykker, som gav hende jobbet ☺

Holger Larsen

Stine Bosse forlod forsikringsselskabet Tryg efter fælles aftale (som det så smukt hedder, når man bliver smidt ud).

Peter Ole Kvint, Nic Pedersen, Bo Carlsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kaster lige nogle strøtanker ud:

- Måske er det ikke vigtigt for helt så mange kvinder som for mænd at have millionmilliardtopindkomst?
Jeg mener - der tales jo om indkomstniveau, og ikke om at have de fedeste jobs.
Måske er de job, som mange mænd synes er fede, ikke helt så fede mange kvinders øjne.

Personligt har jeg også svært ved at få øje på det sjove ved at have et børsnoteret topjob, hvor man - i sagens natur - hovedsagelig koncentrerer sig om at tjene penge sammen med andre mennesker, som også hovedsagelig spejler sig i penge og magt, som de bruger til at tjene flere penge og samle mere magt.
Skulle det virkelig være livskvalitet?

Vibeke Rasmussen, Merete Jung-Jensen, Carsten Mortensen, Klavs Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det er meget sødt at forskerne tror at deres eget område - lang uddannelse og forskning - akademiske evner - er så vigtigt for at tjene penge. Det er rigtigt, at mange topfolk har en god uddannelse - men der er andre egenskaber - forretningsssans, risikovillighed, brutalitet - der skal til for at tjene penge. Og dem lærer man ikke på akademia.

Lennart Kampmann, uffe hellum, Peter Madsen, Nic Pedersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det er ikke et problem hvor mange af hvilket køn der er medlemmer af indkomsteliten, men at der er en indkomstelite , at den bliver større og at den plejes og passes.

Lennart Kampmann, Hanne Ribens, Merete Jung-Jensen, Mads Østergaard, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"… og jo mere mændene netværker ved at dyrke ekstremsport og cykle på mountainbike, jo sværere bliver det for kvinderne at blive en del af netværket."

Nåja, hvis det er dét, der skal til, kan det da snart også være det samme. ;)

Søren Kristensen

Jeg kan ikke se hvad (ud over lysten) der skulle forhindre kvinderne i at dyrke ekstremsport og cykle på mountainbike og netværke (strikke) kan mange af dem (måske lidt færre end tidligere) jo helt naturligt. Måske er forklaringen så enkel at den er svær at få øje på: kvinderne kan bare ikke se det fede i at være på toppen - og der siges jo at være koldt.

Hans K Hansen

Stine Bosse har nogle alvorlige sammenhængende samfundsmæssige forståelsesproblemer, set udfra det beskedne kendskab jeg har til hende.

Imidlertid er det korrekt at der er større gab mellem kvinder og mænd jo højere man kikker ind i erhverveslivets ledelsesstruktur. Fordi jeg ikke kender særlig meget til Stine Bosse, udover i hvad hun udtaler i andre forbindelser der ikke omhandler trådemnet, så kan jeg ikke sige om hun forstår årsagerne, men det jeg trods alt har hørt hende udtale i anden samfundsforbindelse, er helt ude af proportion med den faktuelle virkelighed.

Som der nævnes af Inge Berneke:
"Inge Berneke mener, at der er sket et skifte fra det, hun kalder 70’ernes røde ligestillingsdebat til nutidens blå ligestillingsdebat, der fokuserer på de biologiske forskelle og kvindens naturlige ønske om at gå derhjemme med børnene."

Så er feminismen ikke i stand til at erkende samfundsudviklingens nødvendighed. Feminister har alvorlige problemer med ganske enkelt at forstå forskellen på individets ønsker og generelle kønsbestemte. Derfor er feminister umådeligt irriterende når de forsøger at sætte dagsorden, og af samme årsag er feminister utroligt upopulære.

At feminismen ikke kan, og aldrig bliver i stand til, at sætte politisk tilfredstillende politisk dagorden, er den samme der gør al anden kønsfokuseret politisk overbevisning uønsket. Med andre ord, organisationer, af enhver slags, der baserer sig på begrænset køns- religiøs- eller ideologisk overbevisning, kan aldrig hverken forstå eller repræsentere en veluddannet demokratisk indstillet befolkning.

De kommer alle, uanset hvordan de roterer i deres begrænsede universer, til at fremstå elistisk politisk diktatorisk. Der er derfor, i denne forbindelse, at feminismen har udspillet sin rolle.

Ligestilling er derfor individet rettighed og aldrig gruppens. Dermed bliver ligestilling til individets juridiske ret under eget ansvar. Hverken til et køns fælles særret, eller til noget som helst andet, der har til formål at hævde gruppens, organisationens, foreningens særhensyn. Det er af samme årsag at socialismen ikke fungerer.

Anette Borchorst har derfor ret når siger, at der ikke er nogen danske eller internationale studier, der kan forklare skævheden i kønsbalancen. Nej ingen studier har formået tilfredsstillinde at forklare årsagerne, men skyldes det at forsøg således ikke har medtaget de afgørende faktorer?

Et er naturligvis den traditionelle kønsopfattelse. Den er imidlertid opbrudt. Et andet er spørgsmålet om de naturlige forskelle på kønnene, men et tredje er også organisations politik, eksempelvis organisationer der hemmeligholder deres agenda.

Eksempelvis, hvormeget kender man til Frimurerbevægelsen? Hvad foregår der bag deres murer? Sker der i denne udprægede hemmeligholdte organisation? Hvordan forholder patriarkalsk nepotisme sig eksempelvis i Frimurerbevægelsen? Sidder man bag hermetisk lukkede døre og fordeler ledelsesposter, hvor deres forskellige grupper oven i købet hemmeligholdes for hinanden?

Jeg ved det ikke, men det ville være interessant at "hacke" Frimurerne. Det er imidlertid en teori for hvad angår fordelingen af ledelsesposter. Hvorfor er Frimurerne øjensynligt helt fritaget for offentligheden?

Den er trods alt ganske velkendt ualmindelig patriarkalsk, ligeså matriarkalsk som feminismen, henholdvis kvinder og mænd er mere eller mindre forment adgang.

I min optik er sådan noget generelt anti transparent samfundsskadeligt over tid.

En ret vigtig årsag til fordelingen, som ikke nævnes, er evnen til at give afkald på familieliv og vie sig 100% til sit arbejde.
Det er der ikke mange kvinder der kan/vil, men det er nu engang noget der kræves hvis man vil helt til tops. Dét og så sociopatiske træk...

»rigtig mange kvinder på vej op ad karrierestigen oplever stressfaktorer hurtigere end mændene gør«. »Det er det, der forklarer det paradoks, at vi har fået så mange højtuddannede kvinder, men stadig ikke kan se det i toppen,«

Det lyder umiddelbart som en rigtig dårlig investering for samfundet, men pyt - det er jo ikke den eneste dårlige investering vort samfund har prioriteret de seneste årtier.
Bliver spændende at se hvordan det går Sverige eftersom de har omkring 10 års forspring på selvsamme dårlige investeringer.

Jesper Oersted

Der er et forhold der er ikke nævnes: IQ! Der er bare langt flere mænd med meget høj IQ end kvinder. Det betyder ikke at mænd er mere intelligente end kvinder, det er de ikke, gennemsnitligt er de to køn lige intelligente. Spredningen hos mænd er bare større: Der er flere meget højt begavede og meget lavt begavede mænd end kvinder, hvor spredningen er mindre.
Så er der uddannelsen: Der er for mange kvinder der uddanner sig forkert ift. det erhvervslivet efterspørger hos sine topledere. HR, kommunikation, sprog og sociologi er bare ikke det der efterspørges hos en topleder, kun hos en mellemleder, f.eks.indenfor HR, CSR og miljø.
Og så er der jo børnene: De mulige kvindelige toplederkandidater får deres børn alt for sent. Den duer bare ikke at få børnene når man er i 30'erne og der er fart på karrieren. Det er ikke kun de hårde krav og lange arbejdsdage der giver problemer for kvinderne. Det gør biologien også. Der er mange kvinder, der fravælger karrieren til fordel for bleskift og babymos, fordi biologien er meget stærkere end karrieretrangen. Resultatet er en glad familie og en karriere, der ender blindt ude på et sidespor.

Jesper Oersted

Du forudsætter en masse ting for at dine teorier kan bruges som forklaringer.

Eks. at en leder skulle have brug for intelligens i uden at definere hvilken type.
Intet indikerer at ledere er mere intelligente end andre, men blot anderledes trænede.
Sandsynligvis har en leder mere brug for visdom end intelligens, hvilket umiddelbart ikke kan måles på forhånd.
Men da masser af ledere laver dumme beslutninger kan intelligens ikke være et problem i forhold til udvælgelsen, men synspunktet vidner om en tro på elitens værdi.
Denne tro virker ikke som om den bygger på en analyse baseret på fornuft, men snarer på overtro.
Bare sådan lige....

Henrik Brøndum

@Jens Thaarup Nyberg

Der er mange der klarer sig udmaerket i business uden. Se f.eks. Steve Jobs eller Bill Gates. John D. Rockefeller er saa en undtagelse - han havde brug for et 10 ugers kursus i bogfoering.

Jeg tror den typiske situation for det fremragende forretningstalent - er at akademisk uddannelse er en haemsko (bl. a. spilder man jo en del aar paa at studere der kunne bruges til at tjene penge).