Interview
Læsetid: 5 min.

’Der er brug for et slankere DR’

Når medieudbuddet bliver større, og borgerne i stadig stigende grad selv vælger, hvilke produkter og programmer de vil betale for, bør DR’s medielicens ændres til en mere fri abonnementsmodel, siger Liberal Alliances medieordfører
Liberal Alliances medieordfører, Mette Bock, mener ikke, at man skal overvurdere betydningen af licensen. Hun er modstander af, at man udskriver »tvangslicens« til borgerne.

Nikolaj Svennevig

Indland
4. august 2015

De siger i DR Byen, at licens er noget, vi giver til hinanden. Men det er ikke alle, der føler, at de får særlig meget retur, når de betaler de månedlige 205 kr., hvoraf cirka 170 kr. går til DR.

Hele 54 procent mener ikke, at de får nok for licenspengene, mens 63 procent siger, at de vil foretrække en abonnementsmodel, hvor licensen beregnes efter det forbrug, man har. Det viser en rundspørge, Wilke har lavet for Jyllands-Posten, og tallene overrasker ikke Liberal Alliances medieordfører, Mette Bock.

»For et par år siden begyndte man at nævne abonnementsmodellen, og allerede dengang sagde jeg, at man skulle tage at kigge i den retning. På det tidspunkt reagerede folk meget forskelligt, men jeg var overbevist om, at det var noget, der ville komme, og at det derfor gælder om at tage en kvalificeret diskussion omkring det,« siger hun.

Licensen har eksisteret siden 1925, da Statsradiofonien blev oprettet som forsøgsordning med ét radioprogram, der første år sendte tre timer dagligt. Dengang var det et monopol, og i og med at borgerne kun betalte licens, hvis de lyttede til radio, var der i virkeligheden tale om et abonnement på DR, siger Mette Bock:

»Siden er tiden gået, og monopolerne er blevet brudt. I dag er medieudbuddet eksploderet, og borgerne ved godt, at de betaler for det, de ønsker, når de går ud på det øvrige marked. Dermed står licensen i dag i et helt nyt lys, fordi det bliver opfattet som en tvangslicens. Du kan ikke komme uden om at betale licens i Danmark i dag, hvis du bare har en telefon, der kan gå på internettet. Det gør også, at borgernes syn på licensen bliver anderledes: Vi vil gerne have lov til selv at sammensætte vores medieforbrug,« siger Mette Bock.

Differentiering

I Storbritannien undergår BBC store forandringer, og den britiske kulturminister har udtalt, at abonnementsbetaling af licensen derovre kan være en løsning. Stod det til Mette Bock, skulle Danmark se mod vest – og reagere hurtigt.

»Hver gang vi politisk forsøger at gøre noget ved licensen, nedsætter vi udvalg og får kloge mennesker til at tænke. Men inden de når at tænke færdigt, er forbrugerne et helt nyt sted. Netflix har været ganske få år på markedet, men er nu kæmpe stort, og selv min gamle mor på 80 år kan finde ud af at tegne et abonnement. I forbindelse med det sidste medieforlig nedsatte man et nyt udvalg, som skulle kigge på, hvad public service er i en moderne verden. Men jeg er faktisk af den overbevisning, at tingene igen er forandret, inden de bliver færdige. Derfor synes jeg, at det vil være dejligt, hvis DR i stedet for at stritte imod prøvede at være medtænkere i forhold til, hvilke nye modeller vi kan anvende.«

– Hvilke konkrete modeller synes du, DR skal anvende?

»Der findes mange former. Den mest ultimative er, at man kun betaler for de ting, man ser, hører og klikker på. Den model lader sig selvfølgelig ikke etablere, men en mulighed er, at man kan abonnere på forskellige kanaler.«

– Men hvis borgerne får mulighed for at vælge DR1 fra, frygter du ikke de konsekvenser, der vil blive i et samfund uden et DR, der kan samle, opdrage og oplyse?

»Hvis du ser på den måde, hvorpå DR i dag har differentieret sine kanaler, er befolkningen allerede opdelt: De kulturinteresserede er på DRK, mens æggehovederne som mig selv er på DR2. Vi er allerede i hastig fart på vej væk fra DR som samlende instans. Det kan man begræde, eller man kan synes, det er dejligt med de mange valgmuligheder – men uanset hvad må vi forholde os til det som en kendsgerning. Ellers ender det med, at irritationen over tvangslicensen bliver så stor, at folk siger: Vi vil slet ikke have DR‚« siger Mette Bock og understreger, at jo mere man differentierer, jo mere spreder man:

»Grunden til, at DR har mange brugere i dag, er, der er mange forskellige kanaler. Men det er jo ikke en egentlig samling, for det er ikke det samme, vi ser.«

DR er kulturbærer

Mette Bock har siddet i DR’s direktion, men valgte at forlade institutionen i 2010, fordi hun på det tidspunkt følte, at DR var for optaget af markedet. I stedet for at mene, at public service-institutionens væsentligste opgave er at levere det, som kommercielle udbydere ikke leverer, forsøgte man at ligne markedet for at holde på så mange lyttere, seere og brugere som muligt.

»Dermed syntes jeg, man forsømte den egentlige public service-opgave. Men det, jeg ønsker, er at se på, hvordan kan vi få et mere fokuseret og et slankere DR, så det bliver tydeligt, at der er forskel på det kommercielle marked og det, man leverer som public service-station.«

– Hvordan vil du have det med, hvis DR svinder ind til næsten ingenting, fordi der bliver mulighed for at vælge dem fra?

»Man skal huske på, at fra 1925 og de første årtier frem var det kun noget, der blev bygget langsomt frem. Der var der jo andre ting, der samlede danskerne, end det, at man hørte radio. Det, at DR har samlet danskerne, har været en parentes. Før 1925 levede vi jo som fællesskab, selv om vi ikke havde DR.«

– Selvfølgelig har meget ændret sig, men mener du ikke, at DR har været en samlende instans?

»Jo, jeg mener da, at DR er kulturbærer. Jeg mener bare ikke, at man skal overvurdere betydningen i en sådan grad, at man i en medieverden, som den vi kender, vil udskrive en tvangslicens til alle borgere. Det duer ikke, for så skaber du en modstand. Derfor vil jeg opfordre DR til at blive en medspiller og selv prøve at udvikle modeller for, hvordan vi kan modernisere det,« siger hun.

– Synes du stadig, der er behov for at have ét statsejet medie?

»Ejerskabet er ikke det afgørende. Men der er brug for public service i mange år endnu. Det danske sprog er for eksempel en vigtig kulturbærer. Jeg tror derfor, DR har mange år foran sig. Det skal bare være et moderniseret og slankere DR.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Inden vi når til at kunne fravælge hele DR-pakken, eller dele heraf, skal vi have gjort op med YouSee's tvungne grundpakke.

YouSee har leveringsmonopol på kabel-TV til et stort antal husstande.
Det nytter ikke at klippe kablet over - der er tvunget medlemskab, så man skal betale for grundpakken alligevel.

YouSee's grundpakke indeholder hele DR paletten, som betales over licensen.
Desuden TV2, som også er delvist licensfinansieret, samt Folketingskanalen.

Desuden skal man betale til Sverige 1,2 &4 samt Norge 1 plus 4 tyske kanaler.
Desuden er TV3, kanal 5 og DK4 kommet med i grundpakken.

1. skridt mod en liberalisering må være, at få trimmet indholdet i YouSee's tvangspakke, så man alene betaler for distribution af de kanaler, man alligevel betaler for gennem licensen.

2. skridt må være at få opblødt YouSee's Bland Selv pakker, så de ikke kommer i fold af 10 kanaler; men kan vælges efter forbrugerens ønske om antal kanaler.

Steffen Gliese

Der er brug for, at DR indskrænker sin sendeflade til det, der i dag ikke kan fås andre steder - men at der til gengæld bliver langt flere midler til det. At der bliver større selvstændighed i redaktionerne (igen), at DR i højere grad formidler fra samfundet frem for at skabe sit eget virtuelle univers med egne 'stjerner'. Det hedder et medie, fordi det er et middel til at formidle.

Rasmus Kongshøj, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Her er kritisk indlæg om licensen.
Jeg nøjes med at indsætte et link:

http://provokation.dk/?page_id=196

Flemming Berger, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Fra link til licenskritisk indlæg:

"Igen kan man undre sig over at kritikken her ikke er mere udtalt og grundig i de kendte medier, men ofte kun er udtrykt ganske vagt og utydeligt. Kun i de sociale mediet bla. Facebook er kritikken i kraft af enkelte ildsjæle og grupper helt uforbeholden, og går “all in” så at sige. Måske skyldes den manglende kritik i de etablerede medier, at DR er ”Moderdyret” i den danske medieverden, og at enhver journalist som har bare det mindste karrierre-gen, vil tænke sig grundigt om inden han eller hun går i kødet på denne problematik. Det kunne jo udelukke enhver fremtidig ansættelse."

[Ja, det ville være uansvarligt ikke at spekulere … i de baner.]

"Licens, er noget staten sjæler fra dig, og PUBLIC SERVICE, det er noget vi giver til hinanden bla. på de sociale medier."

Vibeke Rasmussen

I øvrigt bestemte YouSee også, i forbindelse med kanalomlægningen ved årsskiftet, at deres kunder med analogt tv fremover kun skulle kunne modtage: DR1, TV2, Ramasjang(!?), 3 og 5.

Med andre ord: Stort set intet væsentligt!

Dorte Sørensen

Er 205 kr om mdr.,hvoraf 170 kr. går til til DR, virkeligt et problem? Hvem tror at en tilvalgsordning bliver lettere og billiger????
Ligeledes hvem skal så varsle den danske befolkning ved ulykker, udslip osv..... og vil det blive billigere og lettere??????
Vil medie dækningen så ikke blive endnu mere blå og ensidig end den er i dag???????
Skal det så være Folketinget der skal stå for den offentlige debat og orientering og skal det så være på Folketingets flertals for godt befindende.
Undskyld - men er licensen ikke den MINDST ringe form????? . En af fordelene er et mindre politisk afhængigt DR end hvis DR skulle økonomistyres ( som Løkke Rasmussen fik omlagt regionerne til) gennem aftaler med regeringen.

Henrik Bjerre

Denne debat er for detaljeorienteret.

Staten burde indskrænke sin indsats på kommunikationsområdet ved at sikre hurtigt, gratis, sikkert og spionfrit internet til alle finansieret over skatten. Så kan man selv bestemme om man vil nøjes med at se Ekstrabladet TV, youtube etc. eller også betale for en avis, en TV-serie etc. Og betalingen skal selvfølgelig være per minut ....ligesom telefoner var i gamle dage.

Vibeke Rasmussen

… hvilket man desværre også kan sige om Radio24syv.

Erik Nordahl Svendsen

Mette Bock har som tidligere direktør i DR en umiddelbar høj troværdighed, når hun udtaler sig om mediepolitik. Derfor er det også nødvendigt at påpege, når hun argumenterer forkert - måske uden selv at være klar over det. Bock fremstiller kanaldifferentieringen som om en person KUN ser på sin yndlingskanal - "for det er ikke det samme, vi ser". Heri har Bock ikke ret. Fjernsynet er fortsat i høj grad et programmedie, hvor seerne vælger kanal efter programmet. Fordelen ved de mange kanaler er, at enhver på et givet tidspunkt kan (fra-)vælge f.eks. DR1 og finde sit yndlingsprogram på DR 2 eller DR K (eller DR 3, som Bock lader ude af betragtning). DR 1 samler stadigvæk store dele af befolkningen med nyheder, store begivenheder m.v.
DR bør vise med dækningstal, hvor mange der kun ser én kanal f.eks. pr. uge og hvordan mønstret er for dobbeltdækning mellem kanalerne. Det vil kvalificere debatten, og Mette Bock vil få sværere ved at være misvisende.
Det er helt rigtigt, at DR har mange kanaler og tjenester. Det betyder imidlertid ikke, efter min opfattelse, at licensfinansieringen er den bedste mulighed. En særlig medieskat, som ikke er så socialt skæv som licensen, bør overvejes.

Rasmus Kongshøj, Ebbe Overbye og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jeg så gerne at DR fik alle de 205 kr.

Jeg vil ikke betale for reklamer eller liberal radio fra Berlingske.

Jesper Pedersen

@Torben
Det er vel ikke staten, der tvinger dig til at bruge YouSee, det må være en boligforening.

@dorthe, jeg er sikker på at der er andre der vil påtage sig at varsle befolkningen ved krig og ulykker for mindre end en promille af DR's budget.
Det er jo alligevel ikke så mange der hører eller ser DR nu.

Jeg ved ikke om en tilvalgsordning bliver billigere, men det er også ligemeget, hvis man ikke er tvunget til at betale til den.

Og jo 2500 kr om året er faktisk rigtige penge for mange mennesker.
Det er fx abonnementet i sportsklub.

Hvis nu regeringen fx indførte en brugerbetaling på lægebesøg på max 2500 kr, så ville aviserne være fulde af eksempler på folk, der ikke havde råd. Når det kommer til medier, er journalistenre knap så opmærksomme på prisen.

Ib Christensen

Med tanke på begrebet "husalteret" var det måske på tide at overveje, at bytte om på kirkeskat og medielicens.

Lad kirken lave en begravelses licens der dækker ens begravelse og man så betaler fast, og indfør brugerbetaling ved kirkedøren for resten.
Og så indfør en flad skat, ens for alle uanset indkomst, som medieskat. Så må DR tilpasse deres forbrug alt efter om her er krise eller vækst.

Jeg vil ikke påtvinges "information" fra en kilde på min egen regning. Men jeg vil godt solidarisk være med til at finansier en informations udbrednings afdeling. Også selv om den kun udbreder en ensidet dækning.

Folk forventer at få den hele forklaring fra DR i dag, og fatter slet ikke at alt det DR ikke nævner det også sker.

"hvis det passede så havde vi nok hørt om det" fjolser er der masser af her i landet.
Den tid hvor vi kunne forvente, at for os nødvendig, information blev serveret på et sølvfad for os er over for længst. I dag bliver indformation endda serveret på et sølvfad for, at vi ikke skal bemærke det der ikke bliver serveret.

Husker i rigsrevisionens rapport om konsekvenserne af politi reformen? Nej vel, for dagen før gik Brian Mikkelsen ud i pressen og fortalte at de her betjente der blev klandret for ikke at have ressourcer til deres arbejde, de skulle nu side på nettet og udgive sig for at være små piger og drenge.
Så aviser var travlt optaget af nok en oplysningskampagne om at sex med børn er muligt, mens rapporten fra rigsrevisionen vel næppe blev læst på ret mange avis redaktioner. DR ikke et hak bedrer for vores penge.

Ole Rasmussen

Min anke mod DR TV er, at de stort set ikke længere sender tv af interesse. De har flere kanaler end nogensinde, men programfladen er ligegyldige livsstilsudsendelser, mad og mad, og nak og æd, bonderøven, kender du typen m.v. og genudsendelser. Selv gode film sendes på de mest mystiske tidspunkter, både eftermiddagsforstillinger og aften bio, tilsyneladende fordi at nyhederne først kan sendes kl. 22.00 sammen med horisont eller kl. 22.30 på DR 2. De eneste serier jeg følger med er de krimier jeg ikke har set i forvejen, som altid er engelske eller svenske (som ofte er gode). Men Beck har vi set på i mange mange år nu, og alting har en udløbsdato. Det har DR maskinen også, for den er forældet. Hvorfor tyske, franske, spanske og andre EU landes tv produktioner er nærmest ikke eksisterende på bekostning af amerikanske, australske og new zealandske, det forstår jeg ikke, og jeg forstår slet ikke at TV efter klokken 20.00 skal være fra indholdsløst til plat. Måske de ikke har råd til debat (som altid er med gengangere fra den politiske elite), analyse, dokumentar og oversættelser af de udenlandske programmer, som efterhånden sendes midt om natten! Kan se at tv starter 22.20 i aften med Maria Wern. Nu afvikles vores antenneforening, og i 2016 så hedder det individuel YOU SEE kabel tv eller streaming. Det sidste er vi begyndt på, for YOU SEE gider vi ikke, og det er ikke DR vi længere ser, ikke ret tit. Hvis vi når det ser vi nyhederne klokken 19.00 til 20.00 på TV 2, for derefter at streame. I måske 5mdr. om året er vi slet ikke i Danmark mere. På radio siden har jeg, som en ellers trofast DR 1 tilhænger, skiftet til 24/7 og i sær om formiddagen, hvor jeg hører en del radio. I Bilen er det i reglen musik.

Vibeke Rasmussen

Jamen, Ole Rasmussen, hvad kan du dog have imod at se en genudsendelse af en genudsendelse af en genudsendelse (osv) af en 30 år gammel engelsk serie? Eller genudsendelse (osv) af ét ud af 177 afsnit af en 15-20 år gammel australsk krimiserie? Eller genudsendelse af ét ud af 320 (ja, virkelig!) afsnit af en 15 år gammel australsk dramaserie? Tsk-tsk. ;-)

Med hensyn til YouSee. Så er beboere i almennyttige boligsselskaber tvunget til at fylde lommerne på YouSee, uanset om de har TV, ser TV, eller bare ønsker noget andet. Kontanthjælpsmodtagere og butikslejemål er også tvunget til at fylde lommerne på YouSee. Faktisk føler man sig som deltager i en gangsterfilm.
Faktisk er man nødt til at lovgive fra statens side, for at beboerne kan stilles frit. Så vidt jeg ved, er der lovgivning på vej fra årsskiftet. Ikke engang med ny lovgivning er alle beboere fritstillet. Nogle med ældre antenneanlæg må stadig betale til YouSee indtil antenneanlægget er udskiftet.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Asiya Andersen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jesper Pedersen

Jeg bør i et rækkehus, hvor der for medlemmer af grundejerforeningen er tinglyst pligt til at aftage TV gennem YouSee. Vi må altså ikke selv sætte en antenne op eller kontrahere med f. ex. Stofa - hverken kollektivt eller individuelt.

Peter Nørgaard

4.8., kl. 18:50. Ja Ebbe, det er ikke et valg mellem pest og kolera, men mellem pest og pest.
Vi der ikke vil have et TV ind i vores hjem, er tvunget til at betale 2.000 kr. for at melde os ud af antenneforeningen. Hvis jeg vil melde mig ud af en sportsklub koster det Z E R O.

Kristian Rikard

Ovenstående indlæg fra Erik Nordahl Svendsen er værd at bide mærke i, da han om nogen
ved ALT om dobbelt og tripledækning med mere. Dels er hans tilgang ikke dikteret af
politik og dels har han mindst 25 års erfaring med analyser vedr. seeradfærd.

Henrik Bjerre

Jeg her også stor repsekt for Erik Nordahl Svendsens viden om området. Kan du ikke forklare hvorfor betaling per minut ikke er den optimale løsning? For nogle år siden forlangte Konkurrencestyrelsen nedbrydning af "pakkerne" indenfor TV-distribution udfra et konkurrencesynspunkt. Jeg spurgte dem hvorfor deres indsats begrænsede sig til kanal niveauet - hvorfor ikke gå helt til programmet? De svarede, at de mente at det ville blive for dyrt for TV-stationerne at administrere.

Jeg tilbød så at programmere og administrere en pay per minute tjeneste fælles for alle TV-stationer - for 10 pct af det beløb danskerne ville spare ved ikke at skulle betale for TV-programmer de ikke ser - det var der ingen interesse for. (Nu kan konkurrencestyrelsen naturligvis heller ikke købe denne service - men må formodentlig henvise til kulturministeriet).

Betaling per minut rummer store perspektiver - også i lyset af den seneste "nudging" debat. Ønsker regeringen f.eks. at børnetallet skal stige pålægger man det tidligere så kendte program "sort skærm" en negativ skat - kære borgere nu får i 5 kr. i minuttet for at fortrække til sovekammeret. Og hvis det skal gøres en indsats for den slanke linie - bliver det dyrt at lade tænderne løbe i vand over de mange bage/kage og mad programmer. (Jeg har fået fortalt af en ledende medarbejder i en af landets fineste bagerikæder - at kagesalget bare skyder i vejret efter Mette Blomsterberg har været på skærmen).

Ole Rasmussen

Glemte : Finder det også krænkende at skulle finansiere kristendommen, hvor især DR1 bruger ufattelig megen tid og ressourcer på ånd og eksistens, prædiken og forkyndelse. Jeg ikke se, at religion er omfattet af public service begrebet. Filosofi ja, men ikke specielt kristendommens budskaber. Det er en slags overgreb eller indoktrinering, om man vil.

Rasmus Kongshøj

Licensen blev indført tilbage i 1920'erne, fordi man den gang mente, at det var uretfærdigt at lade alle skatteydere betale for udsendelser til de dengang relativt få ejere af radioapparater. Siden hen har samfundet ændret sig, og det er i dag så godt som umuligt at leve et nogenlunde normalt liv, uden at være omfattet af medielicensen.

Licensen har udviklet sig fra at være brugerbetaling for de få til en regulær kopskat, der rammer alle husstande lige hårdt, hvad enten man er bankdirektør eller invalidepensionist.

Der er brug for et nyt, socialt retfærdigt system til financiering af public service. For public service skal vi have; der er intet godt i den bøvede liberalistiske idé om at privatisere alt, og ellers lade store mediekoncerner kværne fordummende underholdning, reklamer og borgerlig propaganda ud over hele sendefladen. Vi har brug for en stærk modpol, der kan give en sober nyhedsdækning og debat, og sikre reel valgfrihed ved at tilbyde alt det, markedet ikke evner at tilbyde. At Danmark er et lille sprogområde gør kun behovet for public service endnu mere påtrængende.

At DR så ikke altid er public service-opaven voksen, og bruger alt for mange ressourcer på at efterligne de kommercielle kanaler, er en helt anden diskussion, der ikke har noget at gøre med hvordan vi financierer public service.

DR er en vigtig kultur- og samfundsinstitution på linie med folkeskolen og bibliotekerne. Der er derfor ingen grund til at financieringen af DR ikke kan ske på samme måde. Som alternativ til den asociale medielicens, kunne man ganske enkelt hæve skatten en smule, så man fik et tilsvarende provenu ind, som så blev brugt på DR.

At sætte DR direkte på finansloven ville være den enkleste løsning; idet man ville kunne spare hele licensbureaukratiet væk, og i stedet bruge pengene på noget mere fornuftigt. Risikoen for politisk indblanding i DR er ikke større ved at sætte det på finansloven end ved licens, for licensens størrelse er lige så politisk bestemt som en post på finansloven ville være.

Søren Wegner, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Torben Lindegaard og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar