Nyhed
Læsetid: 3 min.

Danskerne parat til at ophæve forsvarsforbeholdet

Befolkningen har skiftet holdning til EU’s forsvarssamarbejde de senere år, viser flere meningsmålinger. Syv ud af ti danskere går i dag ind for en fælles forsvarspolitik, mens 50 procent støtter oprettelsen af en EU-hær
Medlemmer af EU’s militære styrker i Bosnien træner landets væbnede styrker i, hvad de skal gøre under optøjer. På grund af forsvarsforbeholdet har danske soldater siden 2004 ikke haft mulighed for at være en del af den fredsbevarende styrke.

Elvis Barukcic

Indland
7. august 2015

Danskerne er langt mindre forbeholdne over for EU’s forsvarssamarbejde, end de fleste tror. Det viser en helt frisk måling fra EU-Kommissionens meningsmålingsinstitut Eurobarometer. Og flere meningsmålinger, gennemført af YouGov for tænketanken Europa, bekræfter tendensen. Ifølge Eurobarometer går syv ud af ti danskere i dag ind for det fælles forsvarssamarbejde, mens 50 procent af danskerne støtter oprettelsen af en fælleseuropæisk hær. Også forsvarsforbeholdet er danskerne tilsyneladende klar til at droppe. Ifølge en YouGov-måling fra juni er 46 procent af danskerne parat til at ophæve det danske forsvarsforbehold, mens 38 procent fortsat er imod.

»Danskerne har skiftet holdning de senere år,« konstaterer Bjarke Møller, direktør for tænketanken Europa, som tidligere på året udarbejdede en større analyse af det danske forsvarsforbehold. Han mener, det skyldes, at danskerne i modsætning til tidligere kan se nytten af et militært samarbejde i EU-regi:

»Danskerne er et meget pragmatisk og jordnært folkefærd, også når det gælder EU’s forsvarssamarbejde,« siger han.

»Når de kan se, hvad forsvarssamarbejdet skal bruges til – for eksempel til piratbekæmpelse eller bekæmpelse af menneskesmugling i Middelhavet – så er de for.«

Læs også: Frygten for en EU-hær er forsvundet

Alligevel betegner Bjarke Møller udviklingen som »opsigtsvækkende«.

»Det er et meget markant skred, der er sket i danskernes indstilling til det fælles forsvars- og sikkerhedssamarbejde,« siger han og peger i særlig grad på det overraskende i, at hver anden dansker i dag går ind for en fælleseuropæisk hær.

For blot halvandet år siden var tendensen den stik modsatte. Da Eurobarometer i begyndelsen af 2014 undersøgte danskernes holdning til forsvarssamarbejdet, var holdningen den stik modsatte af i dag med 55 procent imod og 42 procent for.

Og samme tendens var fremherskende, da Altinget i 2013 spurgte danskerne om en ophævelse af forsvarsforbeholdet. Dengang ønskede 46 procent at beholde forbeholdet, mens 35 procent ville have det ophævet. I dag er det altså omvendt.

Debat favoriserer nej-siden

Danskernes holdning til forsvarsforbeholdet er nu blevet interessant, efter at Information tidligere på ugen kunne fortælle, at regeringen og et flertal i Folketinget er indstillet på også at sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Ifølge regeringen vil det dog først ske, når den allerede planlagte folkeafstemning om retsforbeholdet er overstået senere på året – og hvis folketingsflertallet holder.

Trods den nye folkelige opbakning til regeringens ønsker står politikerne imidlertid over for en svær opgave, vurderer både Bjarke Møller og professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

»De fleste partier går i dag ind for at ophæve forsvarsforbeholdet, men når først debatten kører, vil nej-siden få lige så meget taletid som ja-siden, selv om de er færre, og det kan meget nemt påvirke danskernes holdning,« siger han.

Læs også: Endnu en folkeafstemning om EU-forbehold på vej

Når nej-siden traditionelt får lige så megen taletid, skyldes det ifølge Peter Nedergaard, at medierne har tradition for altid at vælge en tilhænger og en modstander, når der skal debatteres.

Konkrete argumenter

Bjarke Møller understreger, at udfaldet også afhænger af, hvilke argumenter politikerne vælger at fremføre op til en afstemning. Jo mere konkrete, desto stærkere vil ja-siden stå, mener han.

»Udfaldet afhænger af, hvad debatten kommer til at handle om. Hvis den kommer til at handle om kampen mod pirateri og menneskesmugling, altså de konkrete opgaver, Danmark kan være med til at løse, så taler meget for, at det kan blive et solidt ja. Men kommer den til at handle om suverænitetsafgivelse, har modstanderne nok bedre kort på hånden.«

Blandt de argumenter, som de to eksperter venter, at tilhængerne vil bruge, er argumentet om, at Danmark bør være mere med til at sikre freden i EU’s nærområder. EU’s forsvarssamarbejde består primært af freds- og sikkerhedsskabende operationer i flygtningeproducerende lande, som også Danmark har en interesse i at stabilisere.

Modstanderne vil til gengæld argumentere for, at EU’s forsvarsdimension er unødvendig. Danmark deltager allerede i flere NATO-operationer og kan bare melde sig under FN’s flag, hvis vi har lyst til også at deltage i fredsbevarende indsatser.

Bjarke Møller siger, at Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen langtfra har ret, når han spår regeringen et »tordnende nederlag« ved en eventuel folkeafstemning:

»Der er fortsat en stor EU-skepsis i befolkningen, men danskerne er ikke modstandere af EU’s forsvarssamarbejde. De er interesserede i at finde praktiske løsninger på praktiske problemer. Der er ingen, der gider diskutere føderalisme i dag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Kristoffersen

Bjarke Møller er jo sikkert en neutral forsker, så det bliver spændende at høre hans råd om, hvorledes man sikrer et nej ved afstemningen.

Helene Kristensen

Der er gennemgående flere penge til EU-positive end til EU-negative - ydermere sørger man bevidst for at danskerne ikke får særlig mange oplysninger om hvordan det står til i resten af EU. Hvorfor er der så lidt i medierne om de oprør der er i flere EU-lande, hvor nejsigere kæmper mod systemet, politi og militær? Hvis vi tilslutter os denne EU-hær, kan den - i modsætning til den danske hær, sættes ind mod danskerne hvis de tillader sig at protestere mod EU.

Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Carsten Wienholtz, Jan Pedersen, Torben Nielsen, Torben K L Jensen, Mark Strøm, Peter Wulff, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Per Dørup anbefalede denne kommentar

Bjarke Møller er jo direktør for den pro-europæiske propaganda-organisation EUROPA - etableret af Dansk Industri og nogle fagforeninger.

Ovenstående artikel skal ses i lyset af denne hensigtserklæring fra en af bagkvinderne bag projektet, Marlene Wind:

- Men Marlene Wind fastholder, at tænketanken EUROPA selv – in house – bør skabe et analysemiljø med dygtige folk.

Publikationerne skal med professorens ord være ”lækre”. De skal være godt skrevet og lige til at gå til for travle journalister, forsynet med et skarpt resumé og det hele. Hvis det lykkes at skabe en godt funderet institution omgærdet med respekt, kan det med tiden være med til at ændre mediebilledet herhjemme, vurderer hun.

”Jeg tror og håber, at EUROPA så at sige kan ”tvinge” medierne til at tage andre EU-historier op end i dag. At tænketanken kan være med til at generere en ny Europadebat, hvis den kommer med rapporter med dokumentation – akkurat som når Cepos gør den slags”.

- See more at: http://hegelundmose.dk/unik-alliance-bag-taenketanken-europa/#sthash.slY...

Bill Atkins, Per Dørup og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Det gælder om at sidde med ved bordet når det alligevel fanger, synes logikken at (have) være(t).

Steffen Gliese

Ja, det tror da fanden - det er jo det eneste værn imod krigsliderlige politikeres ambitioner på egne vegne imod landets objektive interesser.

Steffen Gliese

EU er et vilkår - og alle kampe skal kæmpes på EU-niveau i forening med ligesindede.

jens peter hansen

Venstrefløjens afstandtagen til EU og forbeholdene har vel været med til at gøre DK til den 51. stat i USA, selv om det næppe var intentionen.

Sabine Behrmann, Glenn Lynge Andersen, Ib Heinisch, Jørgen Mathiasen, Anne Eriksen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For en gangs skyld er jeg enig med dig, Jens Peter Hansen: den danske venstrefløjs afstandtagen til EF i sin tid åbnede banen for højrefløjen og førte til, at denne kunne udvikle EU til sit eget liberalistiske luftkastel.
Det er ligesom boycott af en afstemning: så har de andre vundet på forhånd.

Sabine Behrmann, Mark Strøm, Anne Eriksen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Medierne, analyse institutter og den slags er styret og kontroleret af stater og de velhavende, de er at sammenligne med reklameburoer.

Lige om lidt er den alm dansker gjort til en tilhænger af oprustning og støtte af krigsindustrien.

Havde vi ikke alle disse "velmenende " mennesker slog vi kun hinanden med kæppe, når nogen havde kysset den forkerte pige.

Torsten Jacobsen

Man fornemmer virkelig at Bjarke Møller er tilhænger af en åben og demokratisk debat på EU-området ;)

Peter Ole Kvint

Svare folk ærligt på den slags målinger? Eller vil de nyde at se politikkerne tabe?

"Helt frisk måling fra EU-Kommissionens meningsmålingsinstitut Eurobarometer"!
"YouGov for tænketanken Europa"!
Som handler om et EU spørgsmål! - Undskyld, hvor dum kan man være - nu skal man overbevises via medierne om det strålende i at være med i endnu mere aktiv militært...
Lad os en uvildig dansk undersøgelse.

Torben Lindegaard

Vi kan være med i fælles Nato-operationer - under USA's ledelse.

Men vi kan ikke være med i fælles EU-indsatser, hvis det involverer militær.

Og militæret bliver involveret, uanset om det er minerydning i Bosnien eller piratbekæmpelse ud for Afrikas Horn. Eller for den sags skyld en humanitær NGO indsats i Mellemøsten - ngo'ernes sikkerhed skal varetages.

Er der andre end Søren Espersen, der kan se fornuften i det?

Glenn Lynge Andersen, Carsten Wienholtz og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

"den danske venstrefløjs afstandtagen til EF i sin tid åbnede banen for højrefløjen og førte til, at denne kunne udvikle EU til sit eget liberalistiske luftkastel."

Så den EF/EU-kritiske venstrefløj, som helt afviste og helt afviser EU som en farbar måde at udvikle samfund på, er selv skyld i at det blev noget lort. Sådan kan man jo twiste tingene bekvemt; det minder om den foregående regering og KL's argumentation overfor lærerne; I er selv med til at skabe problemerne fordi I har nej-hætterne på. Så tingene stemmer fint.

Olav Bo Hessellund, Torben Nielsen, Felix Austin og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis vi havde været med i EU-forsvarsdimensionen, var vi aldrig gået med USA i krig.

Steffen Gliese

Nej, Peter Jensen, du kan ikke sammenligne de to situationer, at gøre det er manipulation.
Sandheden er jo den, at den danske venstrefløj i høj grad var alene om at sige nej til EF, og at unionen i mange år var det mest socialt integristiske projekt, verden havde kendt. Socialdemokraterne måtte bare stå alene med det.
Heldigvis har det været tilstrækkeligt fornuftige folk, der har været valgt fra Folkebevægelsen, så man ikke bare har sat sig med hænderne i skødet, men medvirket til progressiv forandring. Men tænk, hvis man havde kæmpet den gode kamp for at udbrede velfærdsstatstanken! Så var vi blevet forskånet for meget.

Peter Hansen,

ja - tænk engang hvis man bare havde været flere om at sige nej til EF? En besnærende tanke, næsten lige så relevant som drømmen om at målet for EU var velfærdsstatslig udvikling - når nu vi kan se at sådan forholdte det sig næppe. Det var jo ellers dét, socialdemokrater og visse dele af den EF-venlige venstrefløj sagde. Man skulle bare lige lade sig spise af slangen, så skulle den nok kunne bekæmpes indefra. Akja.

Men nu kan man så skyde på de uvillige, k-k-k-k-kommunister og syvendedagsadventiser. Lad minoriteter bære byrden, sagde hyrden.

syvendedagsadventisTer

Steffen Gliese

Peter Jensen, EF/EU ER ikke bare, det er en proces, og det har ændret retning mindst 4 gange i den tid, vi har været medlem.
Hvad retningen bliver, bygger alene på magtforholdene, og det kræver en aktiv kamp for at sikre sig overhånden.
Men hvis vi lige præcis i 70erne og 80erne havde været mindre kontrære, havde den enorme progressive kraft i Europa kunnet have givet os nogle helt andre muligheder i det overnationale samarbejde.
Men at betragte EU som en uforanderlig monolit er forfejlet.

Sabine Behrmann og Glenn Lynge Andersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen,

det er korrekt at der løbende arbejdes hårdt blandt EU's regissører og sminkører - og udadtil har det også kunnet bruges til at sløre hvad den basale sigtelinje med projektet var og er ... herunder at sikre at væsentlige, ja måske tilmed enorme?, progressive kræfter i Europa ikke opnår formel magt. Og dermed (over tid) kan knækkes i agt, hvilket helt evident er lykkedes.

Steffen Gliese

Du har for stor tiltro til højrefløjens intellektuelle evner, Peter Jensen. Der er virkelig ingen grund til at anse dem for så konspiratoriske. Derimod har venstrefløjens passivitet givet dem adgang til at handle uden modstand.

Sabine Behrmann, Glenn Lynge Andersen og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Piben vil nok få en anden lyd, når det under en 3-ugers offentlig debat op til en folkeafstemning kommer frem, hvad det militære samarbejde allerede omfatter, og hvad der er i støbeskeen med hensyn til f. eks. en fællers EU-hær.

F. eks. udtalte Angela Merkel i marts 2007 : "Vi er nødt til at bevæge os tættere på en fælles europæisk hær i de kommende år."
Tysklands udenrigsminister Guido Westerwelle sagde i en tale på München Security Conference i februar 2010 : "Det langsigtede mål er oprettelsen af en europæisk hær under fuld parlamentarisk kontrol. EU må leve op til sin politiske rolle som en global aktør…”.

Danmark har anvendt forsvarsforbeholdet ca. 30 gange, og det har fortrinsvis betydet, at vi ikke har været med i missioner i Afrika (Somalia, Republikken Tchad, Den Demokratiske Republik Congo m.m.).
I samme periode har Danmark deltaget i civile og fredelige aktioner så som opbygning af retsvæsenet i Kosovo og en politimission i de besatte palæstinensiske områder m.m.

Steffen Gliese

Vi har altid været med i FN-missioner, Michael Kongstad Nielsen, det nye har været, at vi har deltaget i egentlig angrebskrig, mens resten af EU, bortset fra Polen og UK, sagde fra.

Michael Kongstad Nielsen

Men jeg taler om EU-missioner.

"Du har for stor tiltro til højrefløjens intellektuelle evner, Peter Jensen."

Med forlov, jeg refererede ikke til intellektualitet - men derimod til noget så kryptisk som intelligens; evnen til at manipulere, bondefange og regne den ud. Dele og herske, smøre og tærske.

Olav Bo Hessellund og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men der har altså ikke, MKN, været EU-missioner udenom FN, bortset fra dem, USA har lokket individuelle NATO-medlemslande med på - i mangel af et fælles europæisk militær.

Ivan Breinholt Leth

"Danskerne parat til at ophæve forsvarsforbeholdet." Og derfor skal vi have en folkeafstemingen nu, inden stemningen skifter.

Michael Kongstad Nielsen

Ok Peter Hansen, det skal nok passe, at de militære EU-missioner typisk falder i kølvandet på FN - resolutioner, hvilket de civile/politimæssige ikke nødvendigvis gør, fx. i Ukraine og Georgien
http://um.dk/da/udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/missioner-og-operation...

En anden EU-militæropgave, som Danmark holder sig fri af, og som FN ikke er involveret i, er EU´s militæraktion i Middelhavet for at holde asylansøgerne væk.
http://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-blaastempler-militaeraktion-mod-menne...

Findes der nogen militære tiltag fra EU's side som Danmark ikke kan bidrage til efter ønske, evne og behov ?
Som det allerede er ?
Nej.....

.... og det var så den debat ?

Jesper Hansen, Glenn Lynge Andersen, Marianne Christensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Glenn Lynge Andersen

@ Helene Kristensen
Konsekvensen af den gamle traver om, hvem der har flest penge til kampagner er, at der i virkeligheden ikke ville være noget at diskutere, fordi dem med flest penge altid vinder. Historien viser imidlertid noget andet; i samtlige folkeafstemninger om europæiske spørgsmål, har JA-siden haft flest penge, men alligevel er det blevet NEJ 2 gange, så dit ræsonnement modsiges ganske enkelt af virkeligheden.

Hvad angår oplysninger om, hvordan det står til i andre EU-lande er der ingen beviser for, at pressen i sig selv har interesse i ikke at skrive om bestemte emner eller holdninger, hvis nogen gider læse det. Dit problem er, at du ikke kan være sikker på, at medierne anlægger netop den synsvinkel på en begivenhed som netop DU anser for "oplysning". Det kalder vi pressefrihed.

Det der kommer til at afgøre en folkeafstemning er, om Fadbamsen og Konfirmanden vil kunne få nok tillid i befolkningen, til at et flertal modstår DFs demagogi og stemmer for at deltage i mere forsvarssamarbejde i EU. Jeg tvivler.

Ivan Breinholt Leth

Glenn Lynge Andersen
07. august, 2015 - 23:48

At danskerne har stemt nej to gange ved EU afstemninger ud af seks folkeafsteminger siden danskerne stemte ja til medlemskabet i 1972, kan lige så godt være et eksempel på, at Helene Kristensen har ret, som det kan være et eksempel på det modsatte.

I stedet for at tage stilling til Helene Kristensens spørgsmål:
“Hvorfor er der så lidt i medierne om de oprør der er i flere EU-lande, hvor nejsigere kæmper mod systemet...,” henviser du til to folkeafstemninger i DK.

Podemos, Syriza, Los Indignados og diverse protester i Sydeuropa har været rimeligt bredt dækket i danske medier. Det kan man google sig til. Men det sker, at der er noget der smutter, så man er nødt til at spørge sig selv om, hvad der er på spil. Mens hundrede af tusinder irere gik på gaden i 2012-2014 og demonstrerede mod privatiseringer af bl.a. vandforsyningen, fik man i danske medier stort set kun at vide, at den irske økonomi var i bedring, og at hestekuren var ved at lykkes. Det var som en lang forsvarstale for neo-liberal økonomisk politik, også på de såkaldte public service kanaler.

På Al Jazeera kan man bl.a. læse:

“According to most recent data from the Central Statistics Office in Ireland, more than 750,000 Irish were living in poverty in 2012, including 220,000 children and 68,740 pensioners. From 2007 to 2012, the percentage living in consistent poverty nearly doubled, from 4.2 to 7.7 percent. In the same period, the gap between the richest and poorest 20 percent of the population increased by more than 11 percent.”

Bortset fra modkraft.dk, socialister.dk, arbejderen.dk og andre venstreorienterede medier, var der i DK stort set ingen kritiske ytringer om forholdene i Irland efter det finansielle sammenbrud i 2008. Den uimodsagte konklusion var, at blot man sælger tilstrækkelig mange offentlige aktiver, og skærer ned på offentlige ydelser, er der en vej ud af krisen. Det er muligt, at det er korrekt, at fattiggørelse af den brede befolkning, kan medføre øgede investeringer og en vis forbedring af BNP, men det blotte faktum, at Island valgte en anden vej viser, at der er tale om propaganda for en bestemt økonomisk politik.

Henrik Christensen

4 mio fluer kan ikke tage fejl - spis mere l*rt

Tænker der er en del alternativer at finde hos vore norske brødre - vi behøver ikke altid ukritisk tro på magtens og kapitalens udsagn, at gøre det er helt åbenbart ret ofte endt galt, og bliver ikke bedre af mere af samme skuffe for at rette op på det.

Torben Lindegaard

@Odd Bjertnes

Ja, der findes da militære tiltag fra EU's side, som vi ikke kan bidrage til.

http://www.information.dk/153768
Citat fra artiklen, som er fra 2008:
"De missioner, som Danmark indtil nu ikke har kunnet deltage i på grund af forsvarsforbeholdet, har dog alle ligget i den humanitære afdeling.
Det drejer sig blandt andet om minerydning i Kosovo samt fredsbevarende operationer i Bosnien og Congo."

Jeg er bestemt tilhænger af, at forsvarsforbeholdet ophæves; men så længe det er der, skal det respekteres uden slinger i valsen.

Jeg kan i øvrigt anbefale artiklen, som er et interview med Villy Søvndal, hvor han bl. a. siger, at SF ikke umiddelbart kan acceptere opt in modellen, når det gælder retsforbeholdet. Specielt er han betænkelig ved opt in på flygtningeområdet.

Hvor har han dog ret.

Vi er nødt til at sige NEJ ved den kommende afstemning om retsforbeholdet - vi kan ikke være andet bekendt.