Baggrund
Læsetid: 4 min.

DF-forslag kan næppe modgå 10 års centralisering

Dansk Folkepartis forslag om at rykke statslige styrelser ud i provinsen kan højst blive et plaster på såret efter 10 års centralisering, hvor tusinder af arbejdspladser er rykket ind i byen. Hvis politikerne vil bremse urbaniseringen kræver det en langt større indsats, lyder det fra eksperter
En befolkningstilstrømning mod de større byer har fundet sted siden midten af 1800-tallet, men er accelereret efter kommunalreformen i 2005. Det vil Dansk Folkeparti ændre på.

Jakob Dall

Indland
8. august 2015

Engang lå der et miljøcenter i Sorø, et i Nykøbing Falster og et i Roskilde. Efter to omgange nedlagde Venstre-regeringen miljøcentrene og flyttede opgaverne til København sammen med de arbejdspladser, som centrene skabte rundt om i Danmark.

Nu vil Dansk Folkeparti blandt andet flytte Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen ud af København. For står det til DF vil nogle af de selv samme arbejdspladser, som flyttede til hovedstaden op igennem 00’erne, komme tilbage til landdistrikterne. Formålet med at flytte styrelserne ud af København er ifølge DF at skabe vækst og arbejdspladser i provinsen.

»Vi er selvfølgelig kede af, at den tidligere regering centraliserede så meget, som de gjorde. Det her forslag handler om, at det er muligt at modvirke, at urbaniseringen kan blive så voldsom,« siger Mette Dencker, landdistrikter- og øordfører for DF.

Regeringen vil dog ikke tage Dansk Folkepartis forslag op til direkte forhandlinger, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Venstre er villig til at skabe en dialog med resten af Folketinget, men understreger, at det er regeringens opgave at beslutte placeringen af statslige arbejdspladser. Ifølge statsministeren vil en plan være klar inden Folketingets åbning i oktober.

Men efter ti års reformkurs, hvor både uddannelser, sygehuse, skattevæsen og kommuner er blevet sammenlagt, er det, ifølge Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har forsket i kommunalreformer, ikke så enkelt at vende udviklingen og få flere til at flytte til provinsen.

»Det er en meget sej og vanskelig proces, hvis man nu skal prøve at gå en anden vej, end den man har gået de seneste ti år. Det vil efter min vurdering være for sent at gøre noget, fordi man har valgt centraliseringsvejen igennem mange år,« siger Roger Buch.

Et plaster på såret

I 2005 gennemførte Venstre med Lars Løkke Rasmussen som indenrigsminister en kommunalreform, der nedskar antallet af kommuner fra 270 til 98 og 13 amter til fem regioner. I kølvandet på reformen centraliserede man politi og retsvæsen, ligesom flere uddannelser blev sammenlagt og små skoler lukket. Roger Buch påpeger, at befolkningstilstrømningen mod byerne har fundet sted siden midten af 1800-tallet, men er accelereret efter kommunalreformen i 2005.

»Set i lyset af de seneste ti års reformer, udgør udflytningen af styrelser kun en meget lille del af de arbejdspladser, man har mistet i provinsen efter reformerne. Således er forslaget en måde at prøve at lappe på nogle problemer, man selv har skabt. Det er jo udmærket at gøre det, men sandheden er bare, at det ikke hjælper ret meget,« siger Roger Buch.

– Men det må da skabe nogle arbejdspladser i byer, hvor der ellers ikke var job til for eksempel akademikere?

»Det er klart, at hvis man flytter 200 arbejdspladser, så bliver der 200 nye job. På den måde kan det være, at nogen der ellers havde planlagt at flytte, vælger ikke at flytte alligevel. Og måske, hvis man er rigtig heldig, får man tilflyttere, der har familie med. Det er klart, at det har en virkning, men det ændrer ikke på, at man har en struktur, der trækker borgerne ind mod byerne,« siger Roger Buch.

Forfatter til bogen Udkantsmyten og socialdemokratisk folketingsmedlem, Kaare Dybvad, er enig i, at de seneste års reformpolitik har været med til at udhule provinsen. Han mener dog, at en udflytning af statslige arbejdspladser kan være et sted at starte, hvis politikerne vil komme provinsens problemer til livs.

»Helt overordnet set er der en sammenhæng mellem arbejdsmarked og hvor nemt det er at bosætte sig et sted. Skal du have folk til at bo i provinsen, skal der være et arbejde. Hvis man eksempelvis tager Novo i Kalundborg, så er der mange mænd, der bliver ansat som ingeniører, men deres koner kan ikke få job, så familien bliver boende i København. Der er altså større chance for, at de flytter, hvis de begge kan få et job i Kalundborg,« siger Kaare Dybvad.

Gode erfaringer fra Norge

Kaare Dybvad mener, at man kan sammenligne den danske udvikling af landdistrikterne med Norge, der blandt andet har flyttet statslige arbejdspladser til provinsen for at supplere de private job i nærområderne.

»Mens danske småbyer har lidt et kæmpe tab i befolkningstallet, har Norge oplevet fremgang i landdistrikterne. Men det hænger også sammen med, at Norge har ført en bevidst decentral politik. Man løser ikke udkantens problemer bare ved at flytte et par styrelser,« mener Kaa- re Dybvad.

Dansk Folkepartis forslag om at flytte statslige arbejdspladser ud af København er ifølge Maria Dencker (DF) et led i en større indsats for at skabe et mere sammenhængende Danmark: »Foruden styrelserne vil vi blandt andet gerne kigge på uddannelsesområdet og på realkreditinstitutterne, der gør det sværere at få udlån til bolig i udkanten,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Herman Hansen

Flyt de store uddannelses institutioner ud af byerne frem for at stable dem oven på hinanden af København, Aarhus, Odense og Aalborg.