Læsetid 2 min.

Eksperter advarer mod ofte anvendt bevismateriale

Mere end 4.000 gange indhentede politiet sidste år masteoplysninger under efterforskningen af straffesager. Men telebeviser er upræcise, siger eksperter
29. august 2015

Når politiet vil kortlægge en mistænkt gerningsmands bevægelser, så er et af de vigtigste skridt at indhente de såkaldte masteoplysninger. De viser, hvilke mobilmaster den mistænktes mobiltelefon har benyttet, og alene sidste år indhentede politiet masteoplysninger mere end 4.000 gange i forbindelse med straffesager. Men oplysningerne beviser ikke, hvor en person har opholdt sig, advarer eksperter.

Læs også: Advokaters manglende viden kan sende uskyldige i fængsel

»Mange opfatter det her som en eksakt videnskab, men det er det ikke. Derfor skal man passe rigtigt, rigtigt meget på med at dømme mennesker på baggrund af masteoplysningerne,« siger Thomas Haagendal, der er civilingeniør og var med til at opbygge Telias mobilnet i Danmark.

For som civilingeniør Henry Galle Stech fra Erhvervsstyrelsen siger:

»Masteoplysninger er jo ikke en præcis stedsangivelse, som hvis du havde en gps. Dækningsområderne kan være meget store, og derudover kan du forbinde til en anden mast, end den mest optimale, fordi den nærmeste er optaget. Det kan godt være væsentligt længere væk.«

Fra Utterslev Mose til Helsingør

Faktisk sker det jævnligt, at mobiltelefoner forbinder til master 5, 10 eller 20 kilometer væk. Det fortæller en række forsvarere til Information, at de har oplevet i forbindelse med straffesager.

»Ude ved Brønshøj, Tingbjerg og Høje Gladsaxe sker det en gang imellem, at de springer 15-20 kilometer – formentligt på grund af de store åbne moseområder. Jeg har oplevet, at de er sprunget fra Utterslev Mose helt til Helsingør,« siger advokat Kåre Traberg Smidt.

I et notat fra 2012 beskriver Rigspolitiet, at politiet gennem de seneste 15 år har »anvendt loggede teleoplysninger som en bevismæssig nøglesten i forbindelse med langt de fleste større straffesager«.

Det understøttes af, at Rigspolitiets Telecenter sidste år indhentede masteoplysninger fra teleselskaberne 4.112 gange.

Som beskrevet i dagens Information viser en undersøgelse, som avisen har foretaget, at mange danske advokater har en mangelfuld viden om, hvordan masteoplysninger fungerer. Eksempelvis er det kun hver tredje af de 221 forsvarsadvokater, der har deltaget i undersøgelsen, som er klar over, at en mobiltelefon ikke altid forbinder til den nærmeste mast.

»Der er klart plads til forbedring,« siger Sysette Vinding Kruse, der er formand i Advokatsamfundets Strafferetsudvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen
Ole Chemnitz Larsen

Bortskaffer beviser for strafbare forhold, der er alvorlige målt på strafferammer
hvem har gjort det?
Det har Københavns Politi, statsadvokaten i København, Rigsadvokaten samt Justitsministeriets departement.

Dette viser de ansvarlige myndighedspersoners egne dokumenter.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Hvordan kan det gå til, at der danske retsvæsen opfører sig så amatøragtigt, at man ikke vurderer bevisers videnskabelige baggrund? Det burde da ikke være de enkelte advokater, der skal bøvle med dette - det burde da være politiet, der har styr på, hvilken vægt man kan tillægge fremlagte beviser.