Læsetid: 4 min.

Hvad nu, hvis embedsmændene bare ville beskytte Birthe Rønn?

Statsløsekommissionen savner skriftlig dokumentation for, at Birthe Rønn Hornbech blev advaret af sine embedsmænd om, at hendes beslutninger ville føre til konventionsbrud. Men måske skyldes den manglende dokumentation blot, at embedsmændene ville beskytte deres minister
Daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech på vej til afhøring i statsløsesagen, hvor hun skulle forklare sig om den årelange konventionsstridige praksis i sit ministerium.

Jens Dresling

18. august 2015

Hun vidste måske slet ikke, hvad hun gjorde ... Det er kort fortalt Statsløsekommissionens forklaring på, at forhenværende integrations- minister Birthe Rønn Hornbech (V) går fri af alvorlig kritik i kommissionens digre beretning, mens forhenværende departementschef Claes Nilas og forhenværende afdelingschef Kim Lunding får alvorlig kritik for deres roller i sagen.

Som beskrevet i dagens avis gør kommissionen det på den ene side klart, at det var Birthe Rønn Hornbechs beslutninger i sagen, der igennem længere tid var skyld i, at myndighederne førte en ulovlig praksis over for statsløse unge ansøgere om statsborgerskab.

Læs også: Kommission: Danmark brød konventioner om statsløse

Da hun fik at vide af sine embedsmænd, at Integrationsministeriets sagsbehandling var i strid med to FN-konventioner, sørgede hun ikke for, at den danske praksis med det samme blev ændret. I stedet ønskede hun at fortsætte en ellers afsluttet konsultation i de øvrige nordiske lande om deres fortolkning om konventionerne, fordi hun angiveligt mente, at konventionerne efterlod et vist fortolkningsrum, som skulle undersøges, inden den danske praksis blev ændret.

Det var ifølge kommissionen en klar fejl, eftersom konventionen utvetydigt beskriver statsløses rettigheder. Men på den anden side mener kommissionen ikke at kunne afvise, at Birthe Rønn Hornbech faktisk var af den overbevisning, at der fandtes et fortolkningsrum. For selv om Claes Nilas og Kim Lunding over for kommissionen har forklaret, at de mente, konventionerne var umisforståelige, og at Integrationsministeriet derfor med det samme burde ændre praksis, findes der ingen skriftlig dokumentation for, at de klart har advaret ministeren om, at en fortsættelse af den danske praksis ville medføre konventionsbrud.

Det måske klareste eksempel på, at der manglede skriftlig dokumentation for eventuelle advarsler fra embedsmændene til ministeren, er et såkaldt mavebælte, det vil sige en indstilling fra embedsværket til ministeren, som Claes Nilas sendte videre til Birthe Rønn Hornbech i februar 2009.

I mavebæltet indstillede de underordnede embedsmænd i Integrationsministeriets Indfødsretskontor til ministeren, at man skulle behandle ansøgninger fra statsløse unge på linje med alle andre ansøgninger og altså uden hensyn til konventionerne. Embedsmændene sendte denne indstilling til ministeren, fordi de havde fået indtryk af, at det var, hvad ministeren ønskede at gøre.

Mavebæltet blev forkortet

Men samtidig havde de skrevet en række klare advarsler ind i mavebæltet om, at en sådan beslutning ville føre til konventionsbrud og udgøre et juridisk problem. Disse advarsler blev imidlertid fjernet efter instruks fra Claes Nilas – ifølge departementschefen fordi han ønskede at gøre teksten i mavebæltet kortere og mere klar, hvilket kommissionen afviser som en ikke »overbevisende« forklaring.

Læs også: Topembedsmænd tager skraldet, mens ministeren går fri

Konsekvensen blev, at Birthe Rønn Hornbech tiltrådte indstillingen i et mavebælte, hvor advarslerne om konventionsbrud ikke længere var at finde. Det er på baggrund af den slags manglende dokumentation for, at Birthe Rønn Hornbech er blevet advaret om risikoen for konventionsbrud, at kommissionen vurderer, at »den bevismæssige bedømmelse« af Birthe Rønn Hornbechs rolle er »vanskelig«. Og det er altså årsagen til, at kommissionsmedlemmerne når frem til, at det ikke er muligt at »fastslå med den nødvendige sikkerhed«, at Birthe Rønn Hornbech var klar over, at hendes beslutninger ville føre til konventionsbrud.

Mens hvor kommissionen altså ikke vil afvise, at Birthe Rønn Hornbech kan have svævet i uvidenhed, mere end antyder ovenstående citat samtidig, at den tidligere minister også meget vel kan have været bevidst om, hvilke følger hendes beslutninger ville få. For det er selvsagt muligt, at embedsmændene har holdt sig til at orientere ministeren mundtligt, sådan som embedsmænd typisk gør i særligt følsomme sager. Og som kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, flere gange har antydet under afhøringerne i kommissionen, ville det i og for sig give god mening inden for en klassisk embedsmandslogik, hvor målet altid er at beskytte ministeren.

Vi kan således forestille os den situation, at Claes Nilas og Kim Lunding ved et af de møder om sagen, som de tre ifølge kommissionen deltog i, faktisk mundtligt har advaret Birthe Rønn Hornbech om, at hendes beslutning om at behandle statsløse ansøgere om statsborgerskab på linje med alle andre ansøgere, ville føre til konventionsbrud.

Hvis ministeren så alligevel insisterede på at gå imod advarslerne, kan det meget vel tænkes, at embedsmændene specifikt sørgede for, at der ikke fandtes skriftlig dokumentation, der viste, at ministeren havde siddet klare advarsler om konventionsbrud overhørig. Den type dokumentation ville nemlig være potentielt ødelæggende for ministeren, hvis den nogensinde skulle blive lækket eller på anden måde komme frem i offentligheden.

Et sådant scenario kan ikke bevises, men kan omvendt forekomme lige så sandsynligt som teorien om, at embedsmændene skulle have forsøgt at skjule for ministeren, hvad det var, hun faktisk foretog sig, når hun tiltrådte deres indstillinger. For hvad skulle deres motiv være til det? Og var det ikke en meget stor risiko at løbe, eftersom det jo med stor sandsynlighed på et tidspunkt ville komme for en dag, at ministerens beslutninger havde ført til ulovligheder?

Hvis den manglende skriftlige dokumentation for advarsler til Birthe Rønn Hornbech om konsekvenserne af hendes beslutninger faktisk skyldes, at embedsmændene ønskede at beskytte ministeren, må man sige, at hun har fået fuld valuta for pengene – nok også mere, end embedsmændene havde forestillet sig. Omvendt er de i så fald selv havnet med det problem, at de dårligt kan forklare sig med, at de stik imod sandheden sørgede for at foregive, at ministeren ikke var blevet advaret af sine underordnede om, at hendes beslutninger ville føre til ulovligheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Oluf Husted
  • Ejvind Larsen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Kristian Rikard
  • Malan Helge
  • Jens Jørn Pedersen
Jette M. Abildgaard, Oluf Husted, Ejvind Larsen, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Kristian Rikard, Malan Helge og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Harald Johansen

Bla bla bla og puste og mel i munden på samme tid. Det er en balancegang for Anton Geist og Ulrik Dahlin at skrive en artikel i Information om Birthe Rønn Hornbech.

For den Birthe vi kender er en gravhund og realpolitiker, som ingen respekt har for Lars Løkke, og absolut ingen respekt har for Anders Fogh Rasmussen. Og for embedsværket har hun null.

Hendes irritation var tydelig i dagene, hvor hun sikkert tænkte;"Åh nej, ikke endnu en Erik Ninn og gulvtæpper"

Den her kan ikke tørres af på Birthe: Den må embedsværket sluge og vaske af sig på vanlig måde.

Harald,
der er det med BRH, at hun tilsyneladende helst ville være i opposition til sit eget parti, men at hun ikke kunne tillade sig at være det, når hun fik lukket munden med en ministerpost.
Jeg må indrømme, at jeg tvivler stærkt på, at de to embedsmænd er hovedskurkene i den sag. Men desværre for dem kan de muligvis (vi kan jo ikke vide det endnu) bevise, at bagkvinden virkelig ER bagkvinden.
Det kan sagtens tænkes, at BRH handlede mod egen retlig overbevisning i den sag, da hun jo netop som før nævnt havde fået en ministeriel mundkurv på.

Carsten Mortensen

Åh Gud, hvor er det bare råddent.....og sædvanligt.
De skal vel alle have - ligesom de selv ønsker hårdere straffe for snart sagt hvad som helst - have hårde straffe, -tag f.eks deres fede fratrædelser og pensioner fra dem - konfiskér det ......ligseom vi ser i f.eks Station2 - eller "Skat rykker ud". Dér er ikke mange forklaringer.
Men fanden hytter sine.

Jette M. Abildgaard, Jørn Andersen, Rasmus Kongshøj, Ib Heinisch, Helene Kristensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Det har altid undret mig, at Claes Nilas klarede frisag under Tamilsagen. I øvrigt
finder jeg det mildest talt uheldigt, at sager som disse overhovedet kan opstå,
altså hvor der ikke er sync. mellem hvad en departemnetschef og vedkommende ressort-
minister siger.

Torben Lindegaard, Anne Eriksen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Det mest påtrængende spørgsmål, men ikke særlig synligt eller åbenlyst, og står næsten indirekte i overskriften; "Hvad nu, hvis embedsmændene bare ville beskytte Birthe Rønn?"

- Hvilke embedsmænd taler vi i realiteten om?

Vi skal huske på der er kommet en ny regering, og de personer der sidder i kommissionen og så er embedsmænd, som skal tilbage op deres arbejdsplads bagefter!

Birthe Rønn har været informeret af embedsmændene i hendes ministerium, - men det er kun disse embedsmænd der skal stå til ansvar for loven, - selv om det er ministeren der er den øverst ansvarlige ifølge loven!

- Det sidste kan man jo ikke frikende ministeren for, når hun har været orienteret, men det er hvad kommissionen alligevel har gjort, og det nødvendiggør en anden måde at se kommissionens konklusioner på, som ikke er i overensstemmelse med kommissionens resultat af udredningen og sund fornuft i øvrigt!

- Den sag lugter langt væk!

Jette M. Abildgaard, Carsten Mortensen, Vibeke Hansen, John Christensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

At Rønn Hornbeck som er uddannet jurist og om nogen kan læse en juridisk tekst, og som bestemt ikke kan betragtes som hverken dum eller uvidende hvilket er en karakteristik der desværre passer på en stor del andre ministre , vil lykkes at tørrer ansvaret af på snart sagt alle andre end netop hende selv er nok det mest bemærkelsesværdigte i denne sag. men sort blok sidder igen på fletallet, så sagen er afgjort.

Den ret simple og entydige 1961 konvention som det hele handler om,har været debatteret et hav af gange i Folketinget, således at ALLE folketingspolitikere har eller burde været særdeles bekendt med den ret enkle FN tekst, selvom de involverede politikere fra sort blok, da sagen begynder at rulle, på forunderlig vis straks får kollektiv hukommelsestab.

Det er værd at notere sig, at alle der har gået i folkeskolen kan læse og forstå denne konvention der er skrevet i klartekst uden mulighed for tolkning. Intet er skrevet med småt eller i et uforståelig sprog!

Nogle husker Dansk Folkeparti pludselige hukommelsestab, det selvom DF har været blandt de mest kritiske i forhold til netop denne konvention, der ikke gav mulighed for kreativitet i forhold til tildeling af statsborgerskab.

At Rønn Hornbeck i dette årti, hvor de sorte havde magten, ikke på nogen måde skulle være opmærksom på dette massive pres fra Dansk Folkeparti, er utænkeligt, og den egentlige grund til alle disse krumspring fra Rønn Hornbeck side, da hun mere eller mindre under protest overtog denne utaknemmelige post som integrationsmister efter Rikke Vilshøj, og således skulle udvise kreativitet i forhold til Dansk Folkeparti ønsker, selvom det var åbenlyst for især hende, at det ville være ulovligt at forsinke behandlinge af statsløsesager.

Mindst to underordnet embedsmænd har som en betingelse for, at Rønn Hornbecks skulle ihværksætte denne udsættelselsestrategi måtte påtage sig det egentlige ansvar for denne proces. Det står idag lysende klart for enhver, også selvom Rønns skyld af selvsamme grund ikke kan bevises via skriftligt materiale.

Læs herunder om Dansk Folkeparti utallige højlydte protester og debatter i Folketinget mod netop denne konvention, og som de pludelig ikke huskede at være hovedmodstandere endsige være debatør i. Skylden skal derfor findes og placeres hos Dansk Folkeparti der bestilte denne åbenlyst ulovlige handlemåde, formentlig som en del af en politisk studehandel. Desværre har Rønn slukket for mikrofonen, men ingen ved hvor længe hun forbliver tavs. At hun, uanset hvad, står tilbage med et eftermæle som en Ninn Hansen, tror jeg virkelig ikke passer hende, så hvem ved, hvornår hun vælger at slippe katten ud af sækken?

http://www.information.dk/260589

Thomas Toft, Pia Qu, Jette M. Abildgaard, Marianne Rasmussen, Rikke Nielsen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Bent Weinreich og Ib Heinisch anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Jeg tror heller ikke en meter på, at hun ikke vidste hvad der foregik og lovlig/ulovligheden i det hele. Hun er ikke dum, men der må jo have været noget der betød mere for hende - måske udsigt til et job et andet og mere vellønnet sted end folketinget. Jeg tror heller ikke man kan tørre hendes beslutninger af på andre, f.eks. DF - denne forunderlige radikale politiker der bevidst fejlplacerede sig partimæssigt, har hele vejen gennem sit politiske liv vist, at hun bestemt var den der havde bukserne på, en tidlig Vestager.

Erik Jensen , Carsten Mortensen, Kirsten Mindegaard og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

" at hendes beslutninger ville føre til ulovligheder."

Nu er det ikke ulovligt at se bort fra FN konventioner når man er dansk minister. Det er oven i købet stærkt tvivlsomt om man fortager sig ulovligt hvis man som minister ser bort fra de konventioner man som land har underskrevet, idet disse aftaler eksisterer i et aftale rum mellem Danmark og andre lande. Derimod er det ulovligt at se bort fra dansk lov.

Karsten Kølliker

Jeg synes der er noget sørgeligt ved hele dette forløb, og jeg håber at Birthe Rønn Hornbech en dag selv tager bladet fra munden, og giver sin detaljerede version af det samlede forløb. Birthe Rønn var både en trussel og et kæmpe irritationsmoment for både Anders Fogh og Lars Løkke, for Venstres ledelse i øvrigt samt formentlig for Dansk Folkeparti. I mine øjne var Birthe Rønn en politiker med noget integritet i behold. Og en politiker med den usædvanlige kvalitet, at hun turde stå ved sine principper og holdninger ganske uanset om det var opportunt eller ej.

For mig var hendes udnævnelse til Integrationsminister derfor kilde til undren og havde allerede fra starten dette skær af, at denne position ville knække hende. Måske ikke som person, men politisk. Det er klart, at Anders Fogh kunne se et perspektiv i at sætte denne irriterende stålsatte person i den brandvarme stol i Integrationsministeriet, så kunne hun få en kam til sit hår, hvad der var mindre klart var, hvorfor Birthe Rønn tog imod posten. Ved at indtage den position lå det allerede da i kortene, at hun ville komme til at skulle stå på mål for adskillige politiske standpunkter, som ville være belastende både i etisk og menneskelig henseende, og som ville fundamentalt udfordre hendes principper.

Jeg er på linje med de øvrige kommentarer her, at Birthe Rønn helt givet ikke var uvidende om bruddet på konventionerne, men jeg gætter på at hun handlede på dekret oppefra, og hun var så bare snu nok til at forvalte sin rolle sådan, at ugerningerne ikke kunne hænges op på hende. Og jeg er på linje med Erik Jensen i det synspunkt, at denne sag er en direkte konsekvens af Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik. I kriminalsager er der tommelfingerreglen ”Følg pengene”, i sager som denne kunne tommelfingerreglen være ”Følg intentionerne”. Hvem var det der ønskede at denne konvention blev brudt?

Og når både Dansk Folkeparti og Venstres ledelse er villige til med overlæg at bryde vedtagne konventioner, taler vi så ikke i en videre forstand om samfundsnedbrydende virksomhed?

Selvfølgelig kan et samfund ikke forblive i denne samme form altid. Selvfølgelig skal der være samfundsnedbrydende virksomhed for at vi så får mulighed for at bygge noget nyt op som er bedre. Men her ville jeg personligt i højere grad tænke på nedbrydning af korrupte pengesystemer, nedbrydning af teknokratiske topstyringsregimer, nedbrydning af miljøødelæggende produktionsmetoder.. sgu da ikke nedbrydning af humanistiske rettigheder.

Thomas Toft, Thomas Andersen, Jette M. Abildgaard, Rikke Nielsen, Erik Jensen , David Zennaro, Anne Eriksen, Kirsten Mindegaard og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Endnu en gang har det danske ministeransvarssystem vist sig at leve op til sit formål; at sørge for at ministre aldrig nogen sinde bliver draget til ansvar for deres kriminelle embedsførelse. Ansvar er kun for fodsoldaterne.

Erik Ninn-Hansen var en beklagelig fejltagelse, og selv om det gik galt og han blev dømt, kom han aldrig til at tilbringe en eneste dag bag tremmer.

"at sørge for at ministre aldrig nogen sinde bliver draget til ansvar for deres kriminelle embedsførelse."

Hvad kriminelt er har der været i BRHs embedsførelse?

@ Karsten Kølliker

Sagen handler ikke om alene om statsløses rettigheder, men om individers rettigheder, eller blot rettigheder, og så handler det om både dig og mig og alle andre i samfundet.

Skrider rettighederne for nogle skrider de nemlig for alle.

Jørn Petersen, Henrik Christensen, Jette M. Abildgaard, Rasmus Kongshøj, David Zennaro og Kirsten Mindegaard anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Efter udfaldet af denne kommission står der to muligheder tilbage. Enten er kommissionerne ikke besluttet med et ordentligt mandat for at gennemskue benspænd og manipulation, eller også er embedsværket ved at overtage folketinget. For mig er der dog en tendens, der træder meget tydeligt frem. Det er aldrig en Venstreregerings ministre, der påtager sig ansvaret og konsekvenserne. Vi så det gentagne gange under VK regeringen, hvor DF holdt hånden under dem, og også i opossition, hvor Lars Løkke fik lønforhøjelse af partikassen efter GGGI sagen, og Friis Bach måtte gå, fordi embedsmænd havde undladt at videregive korrekte informationer. Skattekommissionen faldt også fuldstændig sammen. Der er vist ingen tvivl om, at dens udfald skyldes, at dommerne pænt måtte høre på søforklaringer og hukommelsestab fra de forhørte, uden mulighed for at kunne imødegå dem. Efter Peter Loft som den eneste har været personligt ramt af rapporten, er min mistanke om indflydelse "rette" steder hos V forstærket, og at det nu igen er embedsmænd, der overtager ministeransvaret, føler jeg meget lidt tillid til den siddende regering. De samme politikere, der under forrige regering ustandseligt påberåbte ministeransvaret som det endegyldige. Hvilket de også med held fik mistænkeliggjort eller væltet flere ministre på. Jeg ærger mig i den grad, at de lykkedes med at nedlægge Iraqkommissionen, det smager alt for meget af "noget for noget" af deres støttepartier. Specielt LA og DF har et forklaringsproblem på det punkt, da de jo går meget op i mere åbenhed.

Thomas Toft, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , David Zennaro og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Der er en ting som slår mig når jeg læser artiklen og for den sags skyld også kommentarerne hertil, nemlig at det handler meget om "hvem har ansvaret". Dette med ansvar er jo meget oppe i tiden - og man kan kun gisne om det skyldes et ønske i befolkningen om at flere skal stilles til "ansvar" for deres handlinger - eller om det måske mere hænger sammen med at "ansvar" er godt mediestof da det kan beskrives meget simpelt.
Alt dette leder mig frem til min pointe, nemlig at det bør handle om anstændighed.
Man skal jo huske på, at den gruppe af mennesker som dette reelt handler om, nemlig de statsløse som fik deres sager behandlet, er nogle af de mest ressourcesvage vi har i vort samfund. Har vi som samfund (inkl. politikker, ministre og embedsmænd) behandlet dem anstændigt ? - næppe ! Hvis man hertil lægger, at man kan gå godt 20 år tilbage i tiden og læse beretningen om Tamilsagen, og genfinde stort set samme historie inkl. en "genganger" bare omhandlende en anden gruppe af meget ressourcesvage mennesker i vort samfund, så står man efter min opfattelse tilbage med en meget mere interessant diskussion, nemlig hvorledes vil vi i vort samfund behandle hinanden og ikke mindst de svageste og der er jo desværre intet der tyder på at der er sket en positiv udvikling på dette område de seneste godt 20 år.

Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og David Zennaro anbefalede denne kommentar

To betragtninger :
- Når embedsmænd ikke tydeligt og skriftligt gør ministeren opmærksom, må de finde sig i mistænkeliggørelse om ansvarsløshed.
- Hornbechs ønske om at undersøge fortolkningsmulighed kan kun skyldes et ønske om en bestemt fortolkning - enten for at dække over sin fejl eller at ville føre politik jf. fortolkningen.

Thomas Toft, Henrik Christensen, Erik Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Uanset hvad Birthe Rønn eller andre Venstrefolk har vidst, så er der ingen undskyldning for at Claes Nilas aktivt fjernede advarsler til ministeren fra "rigtige" jurister længere nede i ministeriet.
Selv om det var for at hjælpe ministeren eller muligvis under pres, så er der ingen undskyldning for den handling.

Henrik Christensen, Jette M. Abildgaard, Rasmus Kongshøj, John Christensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

"- Hornbechs ønske om at undersøge fortolkningsmulighed kan kun skyldes et ønske om en bestemt fortolkning"

Det er vist at udlægge ordene på en måde der ikke er belæg for.

Omvendt, Nils - Hvis der forligger en tekst, umiddelbart forståelig for alle, hvorfor så søge fortolkning (endda i udlandet) hvis man sympatiserer med indholdet.
Lad mig sige - stærk mistanke - i stedet for.

Jamen, så er sagen jo klar - man vælger den fortolkning, der passer ind i ens kram.

13.45 - Jeg skrev hvis. Og naturligvis forståelig for de involverede i ministeriet - ikke Hansen, Jensen, Bøjden og Nygaard. Som jeg sagde på en anden måde.

Rasmus Kongshøj

@ Jan Petersen:

Ansvaret er jo netop til for at beskytte borgerne mod statens magtmisbrug. Hvis ministre risikerede at stå til ansvar for deres handlinger, ville de være langt mere påpasselige med at overholde loven. Vi ville ikke have set skandaler som Claus Hjorts eller Birthe Rønn Hornbechs, hvis de havde risikeret at skulle tage ansvaret for deres lovbrud.

Thomas Toft, Henrik Christensen, Jette M. Abildgaard og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

@Rasmus Kongshøj
Personligt tror jeg ikke at ansvar (læs strafansvar) er hele svaret på hvorledes man får borgere og herunder embedsmænd og ministre til at overholde loven, men en eller anden form for præventiv effekt har det jo givetvis. Nu nævner du selv i dit tidligere indlæg Rigsretssagen mod Erik Ninn Hansen i forbindelse med Tamil sagen - og det er korrekt at han ikke kom i fængsel, hans dom blev gjort betinget under hensyntagen til flere forhold, hvoraf høj alder, en hjerneblødning under retssagen og det meget langstrakte forløb helt oplagt har været elementer. Så på den måde blev han behandlet ligesom alle andre der dømmes for en forbrydelse og heldigvis for det.
Denne fængselsdom har øjensynlig ikke haft den helt store præventive effekt i forhold til den sag som vi drøfter for nærværende og naturligvis kan man så overveje om en ubetinget dom - eller for den sags skyld en livstidsdom havde ændret på dette !
Når jeg brugte begrebet "anstændighed" så var det et forsøg på at dreje debatten, ikke fordi en juridisk diskussion af den retskildemæssige betydning af folkeretten i dansk ret ikke er interessant, men fordi jeg mener, at man som embedsmand/minister/politiker allerede lang tid før man kommer til en overvejelse om noget er forfatningsretsligt bindende, bør stoppe op og tænke på de mennesker det hele handler om og stille sig det spørgsmål - om de mennesker overhovedet har nogen som helst chance for at "forsvare" sig i forhold til disse øjensynlig meget komplicerede regler. Med de to grupper som de to forskellige sager handler om må svaret herpå være givet - og jeg vender derfor tilbage til spørgsmålet om hvad man som et anstændigt menneske bør gøre i den situation uagtet om man risikerer en straf eller ej !

Rasmus Kongshøj

@ Jan Petersen:

Selvfølgelig ville det ideelle være at ministre og embedsmænd havde tilstrækkelig med personlig moral til at behandle mennesker ordentligt. Det har de desværre bare ikke, og intet tyder på de nogen sinde får det; mennesker med magt har altid forsøgt at misbruge den.

Det næstbedste må så være tilstrækkeligt med kontrol og konsekvens til at det ikke bliver attraktivt at misbruge magten. - Og det mangler vi i dag.

Det formelle ministeransvarssystem er en vittighed, der forhindrer straf- eller erstatningsansvar for ministeren. I stedet har vi den absurde næseleg, hvor politikere siger fy til hinanden, for at undgå et reelt ansvar.

Thomas Toft, Jette M. Abildgaard og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar

"Selvfølgelig ville det ideelle være at ministre og embedsmænd havde tilstrækkelig med personlig moral til at behandle mennesker ordentligt."

Det ville være en stærkt uheldig situation hvis embedsmænd startede med at forvalte ud fra egen opfattelse af moral og etik. Faktisk ville det betyde et regulært sammenbrud for enhver form for lovgivning.

Tja man kan jo læse samme tekst meget forskelligt - jeg opfattede nu ikke denne beskrivelse af det "ideelle" fra Rasmus, som et udtryk for at embedsmænd ikke fortsat skulle forvalte i overensstemmelse med legalitetsprincippet - men som et "både og". Man kan vel godt følge loven med sin personlige moral i behold - ellers bør man efter min opfattelse revurdere sin jobsituation

Pas nu på hvad I skriver !
Der er masser af plads i vores fængsler. Mvh S. Pind.
Om et par år kan I ikke skrive det, I skriver nu.
Nu kommer en ny "Nødvendighedens politik".
Det Danske DDR, med kapitalistisk fortegn.
Og husk: Kærlighed til Danmark er vigtigere end ytringsfrihed.
Bortset fra racismeparagraffen. Mvh DF.