Læsetid: 4 min.

Fejlbehandlede indsatte venter i uvished

En forsinket analyse fra Sundhedsministeriet forhaler afgørelsen af indsattes klagesager hos Patienterstatningen. Det er en uholdbar situation, vurderer jurister og SF, som nu vil gå til ministeren
24. august 2015

Da Justitsministeriet den 19. marts i år gjorde det klart, at den danske lov om patienterstatning er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, begyndte uret at tikke i Sundhedsministeriet. Ministeriet har nemlig pligt til at leve op til konventionen, og hvis en lov viser sig ikke at gøre det, skal den ændres hurtigst muligt. Det forklarer flere jurister til Information.

Alligevel må tidligere og nuværende indsatte, der mener, de er blevet fejlbehandlet af en fængselslæge, væbne sig med endnu mere tålmodighed, før de kan få afgjort deres erstatningssag.

Loven er nu, 158 dage senere, stadig ikke blevet ændret, og Patienterstatningen har i mellemtiden sat alle sager i bero vedrørerende fejlbehandling af indsatte i fængsler og arresthuse. Erstatningsorganet venter på et analysearbejde fra Sundhedsministeriet, der skal afgøre, om Patient-erstatningens dækningsområde skal udvides, herunder til også at gælde i Kriminalforsorgens institutioner.

Det er ifølge Justitsministeriets vurdering i strid med konventionen, at loven om patienterstatning konsekvent afskærer indsatte fra at søge om erstatning. Analysen forventes at ligge klar ved udgangen af året.

Stort mørketal

Patienterstatningen har siden 2011 modtaget 18 ansøgninger fra indsatte, der mener, de er blevet fejlbehandlet. 15 er blevet afvist, mens de tre sidste, som alle er fra 2015, er sat i bero, indtil Sundhedsministeriet afleverer sin analyse.

De 18 ansøgninger dækker formentlig over et langt højere tal, idet mange indsatte må formodes at have afholdt sig fra at søge om erstatning, fordi de på forhånd har vidst, at det ikke kunne lade sig gøre at få. Det vurderer Claus Bonnez, der er jurist og formand for den retspolitiske forening KRIM.

»Jeg tror, der gemmer sig et meget stort mørketal her,« siger han.

KRIM yder også retshjælp til indsatte, og Claus Bonnez forklarer, at han vil gå til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvis nuværende eller tidligere indsatte kommer til ham med et afslag fra Patienterstatningen.

»Danske myndigheder har det med at betragte sig selv som dukse i forhold til at overholde menneskerettighederne. Men det kan de godt holde op med. Siden sommeren sidste år er Kriminalforsorgen for eksempel blevet dømt to gange for at overtræde torturbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« siger han.

SF’s sundhedsordfører, Jonas Dahl, kalder det »fuldstændig uholdbart«, at der er mennesker i Danmark, som får krænket deres basale menneskerettigheder. Han vil nu spørge sundhedsminister Sophie Løhde (V), hvor hurtigt man har tænkt sig at ændre loven.

»Justitsministeriets udmelding har været meget klar. Der er ikke noget at rafle om. Så jeg forstår ikke, at man endnu ikke har rettet ind,« siger ordføreren.

For langsomt

De 18 anmeldelser dækker ifølge Patienterstatningen blandt andet over forsinket cancerbehandling, forsinket behandling af tarmslyng, fejlmedicinering og et overset brud i forbindelse med en sportskamp.

Professor og ekspert i menneskerettigheder ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter vurderer i lighed med Justitsministeriet, at der er tale om et klart brud på de indsattes menneskerettigheder. Ifølge ham burde Sundhedsministeriet skynde sig at ændre loven om patienterstatning til også at omfatte indsatte og så fortsætte analysearbejdet i forhold til patienterstatningens øvrige dækningsområde.

»Hvis man har en holdning om, at vi selvfølgelig skal overholde vores menneskeretlige forpligtelser, så må man også reagere, når man finder ud af, at man ikke overholder de forpligtelser. Det gør man ikke hurtigt nok her, og det er kritisabelt,« siger professoren.

Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing er enig i den betragtning.

»Sådan en arbejdsgruppe kan jo ikke sidde for evigt,« siger han.

Carsten Michael Henrichsen, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, vurderer også, at man må »rette ind så hurtigt som muligt«. Men han understreger samtidig, at det kan være en omfattende proces at ændre en lov, og at der skal være et fagligt grundlag at gøre det på. Derfor er det svært at sige præcis, hvor hurtigt det bør gå.

»Det er ikke ligesom i statsløsesagen, hvor man opdagede, at man sagsbehandlede ulovligt. Her er det ikke sagsbehandlingen, men selve loven, der er i strid med internationale konventioner, og der kan man ikke sige, at der gælder helt tilsvarende krav om at rette ind med det samme,« siger Carsten Michael Henrichsen.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention dikterer ikke, hvor hurtigt et land bør reagere, når de opdager et konventionsbrud. Justitsministeriet oplyser, at der ikke er nogen fast praksis for, hvor hurtigt det bør gå, men at det varierer, alt efter hvor kompleks loven er.

Ikke saglig grund

Den gældende lov om patienterstatning blev vedtaget i 2003. Information kunne tidligere på sommeren afsløre, at både Justitsministeriet og Institut for Menneskerettigheder ved to foregående høringer tilsyneladende havde overset, at loven ville være i strid med konventionen.

Til grund for loven lå en betænkning fra et udvalg under Sundhedsministeriet. Udvalget var nedsat til at vurdere, hvordan man kunne udvide dækningsområdet for loven om patientforsikring, som det hed dengang. Udvalget afleverede sin betænkning i 1997 og konkluderede, at »de administrative procedurer og omkostninger ved at lægge (fængsels)området ind under loven vil være helt ude af proportion med det ringe antal skader«.

Men Justitsministeriet vurderer ikke, at økonomiske og administrative hensyn er en saglig grund til at forskelsbehandle en gruppe af borgere. Derfor er den 12 år gamle lov ifølge ministeriet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup (S) udtalte i december, at han forventede at kunne fremsætte et lovforslag om udvidelse af patienterstatningsloven »i det nye folketingsår«. Men analysen, som skulle have ligget klar i foråret 2015, er blevet forsinket og forventes nu at ligge klar ved udgangen af året.

Patienterstatningen, Patientombuddet og Forsikring og Pension er inviteret til møde i Justitsministeriet i denne uge for at give deres bidrag til analysen. Det er ifølge Informations oplysninger første gang, ministeriet indkalder de tre parter til møde om sagen.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde eller Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer