Læsetid: 2 min.

Hård kritik af Udlændingeservice

Netværket Venligboerne støtter de sultestrejkende flygtninge fra Syrien
15. august 2015

Det kan være de mindste ting: En kvinde bosat i Rosenvængets Kvarter på Østerbro, ikke langt fra de sultestrejkendes telte foran Udlændingeservice, tilbyder et varmt bad til alle på Facebook. En anden vil gerne købe en ny skoletaske til et flygtningebarn til skolestarten.

Mobiliseringen er i fuld gang på de sociale medier blandt dem, der kalder sig flygtningevenner.

En af dem er Anne Lise Marstrand-Jørgensen, 44 år, som er forfatter og bor på Nørrebro.

Hun angriber ventetiden for flygtningene fra Syrien, som venter på familiesammenføring: »Det er helt umenneskeligt med den ventetid. Det største problem er, at familiesammenføringer ikke behandles efter udlændingeloven, men asylloven. Det er mennesker, der sidder i en krigszone. Sagsbehandlingen burde bæres af, at vi skal have de her mennesker ud af det her hurtigst muligt. Det her handler om mennesker, der er truet på livet, og alligevel overholder Udlændingeservice ikke deres servicemål.«

Det begyndte med en skovtur for netværket i København og en fælles middag for flygtningene. Dengang var der 500 medlemmer af Facebook-gruppen, nu er der 12.500 alene i København. I dag driver de café sammen med flygtningene, og frivillige tilbyder retshjælp til flygtningene.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen lægger ikke skjul på, at hun er venstreorienteret,

»Jeg er imod hele højredrejningen.«

Men hun siger samtidig, at der er masser af borgerlige mennesker med i netværket også. Det handler ikke om partipolitik, siger hun:

»Det er gået fra en hyggeklub til en form for aktivisme. Efter folketingsvalget gik det amok. Jeg tror, at mange mennesker slukkede for fjernsynet og indså, at de måtte gøre noget. Behovet for, at der må ske noget, må komme nedefra. Nu kan vi ikke holde det ud mere. Vi kan se, at der er kommet rigtigt mange børnefamilier med. Familier, der aldrig før har lavet noget politisk eller græsrodsarbejde.«

Hun har det dobbelt med sultestrejken i Ryesgade:

»Sultestrejker er meget udansk. Grunden er, at vi danskere bliver hørt og behandlet ordenligt, det er vores forventning. Den forventning har disse mennesker ikke. Men det er ikke, fordi jeg mener, sultestrejke skal være det nye sort. Vi viser dem vores medfølelse og interesse. Måske gør det det faktisk lettere for dem at tage hjem igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Larsen

I stedet for at brokke sig, så kan udlændingene tage hjem, hvis de er utilfredse. Ingen har bedt dem komme.

Må jeg foreslå, Holger Larsen, at du nøjes med at udtale dig på egne vegne?
'Ingen har bedt dem komme' - kræver en modifikation, der er andre, lige så gode 'danskere', der er glade for at de kommer, og at vi kan hjælpe bare en lille smule.

lars abildgaard, Peter Hansen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Bjarne Nielsen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

PS: Og selvfølgelig skal de behandles ordentligt. Kritikken af Udlændinge'Service' er helt berettiget.

Marius Rizoiu

Hans Larsen
Jamen, du vil fremstå "god" på andres beregning, det er også Holger Larsens penge du bruger på området.

Marius Rizoiu

morten andersen
nej, det er vi ikke. Men er han ikke dansk statsborger?
Du burde ikke være så vred, du er den første vrede humanist her på siden.

morten andersen

Marius rizoiu:
Selvom han MÅSKE er dansk statsborger hvordan kan du vide han ikke bare er en der nasser på systemet?

Marius Rizoiu

Morten Andersen
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg kender sgu ikke denne her mand.
Min pointe var, at vi da har ret til at ytre vores egen mening, selvom den ikke efter flertallets smag her på Informations side. Hvis man ikke kan gøre det her i DK, hvor ellers? Det er her, at jeg hellere vil udtrykke min mening, hvor langt de fleste af dem, der sender deres indlæg, ikke er enig med mig. Så længe mine ord er anstændige, så synes jeg, der ikke er nogen grund til vrede.