Klumme
Læsetid: 3 min.

Hospitalsansatte: Isoler udgifter til medicin fra sygehusenes økonomi

Hospitalsansatte opfordrer regeringen og danske regioner til at trække udgifterne til medicin ud af regionernes budgetter. Dekan fra Aarhus Universitet bakker ideen op
Indland
19. august 2015

Manglende prioritering af behandling. Udgifter til medicin, der stiger og stiger. Med udhuling af kerneopgaver i hospitalsvæsnet til følge. Det er ikke bare et skrækscenarium, men et helt konkret problem i det danske sygehusvæsen netop nu.

»Vi er i en situation, hvor dyr medicin belaster medicinbudgetterne så markant, at vi skærer på kerneopgaverne for at få det til at løbe rundt, og det er jo uhensigtsmæssigt,« lyder det fra Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger

Sammen med Sundhedskartellet, FOA, Foreningen af Speciallæger og Danske Lægesekretærer i HK – tilsammen Sygehussamarbejdet – er foreningen medunderskriver på et åbent brev som i går blev sendt til Sundhedsministeren, Finansministeren og Danske Regioner, som netop nu forhandler om en aftale for næste års budgetter. I brevet opfordrer de hospitalsansatte parterne til at isolere udgifterne til medicin fra sygehusenes økonomi, frem for at afsætte penge i en samlet uprioriteret pulje.

Som Information blandt andet har afdækket i flere artikler, truer udgifterne til en række nye og dyre lægemidler sygehusenes økonomi. Og det er manglende politisk ansvar, hvis man indgår en ny aftale uden at tage højde for, hvordan de stigende medicinudgifter skal finansieres, mener Camilla Rathcke: »Man har tidligere isoleret cancerbehandling på særskilte budgetter, og man kunne overveje noget tilsvarende med de behandlinger som er eksorbitant dyre,« siger Camilla Rathcke og peger på blandt andet cancerbehandling, gigt og cystisk fibrose som nogle af de områder, man kunne overveje at tage ud af regionernes budgetter.

Allerede i foråret meldte Danske Regioner ud, at de høje udgifter til ny medicin ville komme til at betyde drastiske besparelser på blandt andet medarbejdere.

– Handler det ikke bare om, at I er bange for at miste jeres arbejde?

»Det kan man sige. Men jeg frygter faktisk ikke en læge fra eller til – jeg frygter for de samlede forhold for hospitalets ansatte, og fagligheden i den behandling, vi yder,« siger Camilla Rathcke.

Honning i øregangen

Allan Flyvbjerg er dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, Health, og har en fortid som både læge i sygehusvæsnet gennem 25 år og formand for Diabetesforeningen i mere end et årti.

At isolere udgifterne til medicin fra den almindelige sygehusøkonomi kalder han »honning i øregangen«. Gerne med et aftalegrundlag, der rækker flere år frem i tiden. »Så vi ikke lander der hele tiden, hvor man skal vælge mellem dyr medicin og varme hænder,« siger han.

I sin tid som formand for Diabetesforeningen, udtalte han ofte at »et rigt samfund som det danske skal have råd til at give borgere med en kronisk sygdom den allerbedste behandling«.

»Så jeg forstår fuldstændig, hvordan det her ser ud fra patienternes side. Men jeg synes ikke, det er særlig smukt af hverken rød eller blå blok i valgkampen at love guld og grønne skove, når man kan se i fremskrivningerne, at vi får udgifter på medicin på 20 milliarder i 2020, hvis det fortsætter sådan her. Vi er nødt til at prioritere,« siger han.

Han ønsker sig hverken et system som i England, hvor man vurderer benhårdt ud fra, hvad der kan betale sig samfundsøkonomisk, eller som i Norge, hvor man venter med at indføre behandling, indtil prisen er tilstrækkelig lav.

»Men vi skal have et organ, der ikke er en myndighed, som ikke er i lommen på nogen, og som ud fra viden vurderer effekten af medicinen holdt op mod de samfundsøkonomiske interesser. De her beslutninger skal ikke tages ude ved sygesengen, det er uetisk,« siger han. Han påpeger også, at der i dag bliver brugt penge på medicin, som ikke har ret stor effekt. Det bør man starte med at luge væk.

»Jeg tror også, borgerne er med på, at selv om vi er et rigt samfund, er kassen ikke uudtømmelig. Og politikerne er simpelthen nødt til at komme ind i kampen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er jo bemærkelsesværdigt, når man tænker på, hvordan de medicinske afdelinger i årtier blev udsultet.

Jens Jørn Pedersen

Det er medicinalindustrien, der tænker i folks sygdomme.
Jo mere syge folk i almindelighed er des mere tjener vi.
Medicinalindustrien er den mest givtige virksomhed.
Måske det er på tide at staten overtager disse virksomheder, det ville være billigere i længden og bedre for folk. Staten ville forsøge at minimere udgifterne!

Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Er der overhovedet nogen, der stiller spørgsmål ved medicinalindustriens prisniveau?

Helene Kristensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Ellers ser vi snart den samme kassetænkning på sygehusende som vi i dag ser hos kommunerne, hvor syge tvinges til raskmelding væk fra sygedagpenge, som betales af kommunen og over på dagpenge, som betales af staten...

Jens Jørn Pedersen

Det er vist også på tide, at der laves en grundlæggende undersøgelse af det direkte samarbejde mellem læger og medicinalindustri.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er stort set samme artikel som i går, så jeg vil stort set gentage min kommentar til den, med lidt tilføjelser:

Det er jo som forventet, at medicinalindustrien bliver fredet af politikerne. Tilskud til fonde, partikasser og valgkampe sker jo ikke forgæves.

Medicinalindustrien styrer sundhedsvæsnet, og så længe den gør det, kan vi ikke løse disse problemer!

I følge Peter Gøtzsche er en af de måder, man kan ”bestikke” sundhedsvæsnet, er gennem ”unrestricted grants”. Helt lovligt vel at mærke, og efterhånden er det ligefrem noget, der direkte indgår i hospitalernes budgetter, at man skal have skrabet disse grants til sig. Denne konstruktion gør det helt umuligt at afsløre evt. korruption.
http://kanal-1.dk/tv-fra-en-anden-planet-12-peter-goetzsche-medicinalind...
(Fortsat til til Anne Eriksen for dette fantastiske link)

Medicinalfirmaerne behøver ifølge tidligere Pfizer-vicedirektør, nu whistleblower, slet ikke at kræve noget til gengæld for disse "unrestricted grants", for forskerne og medicinalafdelingerne ved udmærket, at hvis ikke de leverer resultaterne, der passer medicinalfirmaerne, så får de ikke disse grants – som kan forsøde både budgettet på afdelingerne, og i nogle tilfælde sikkert også privatøkonomien (det er jo afsløret i flere omgange).
http://www.collective-evolution.com/2015/07/07/pfizer-vice-president-blo...

Disse ”unrestricted grants” trives også i bedste velgående i Danmark. Her er et lille googlet udvalg:
http://www.dpsnet.dk/uddannelse/summerschools/
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/cod.12303/abstract
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/bjd.12787/abstract
http://www.novartis.dk/dokumenter/samarbejdsaftaler/lagt_paa_2012/ga_glo...
http://www.novartis.dk/dokumenter/samarbejdsaftaler/lagt_paa_2014/ga_gen...
http://www.novartis.dk/dokumenter/samarbejdsaftaler/lagt_paa_2014/ga_gen...
http://www.lif.dk/SiteCollectionDocuments/Etiske%20regels%C3%A6t/Samlet%...
http://www.lif.dk/SiteCollectionDocuments/Etiske%20regels%C3%A6t/Samlet%...
http://www.abbvie.dk/content/dam/abbviecorp/denmark/docs/Donation_Aarhus...
http://www.pavi.dk/nyheder/09-11-11/2597416428.aspx
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=web&cd=9&ved=...

Det står meget sløjt til med den uafhængige forskning. Der er f.eks. forskere, der er villige til at lade sig betale af colaproducenter for at ”dokumentere”, at sodavand ikke er årsag til fedme:
” Coca-Cola har således sponsoreret en såkaldt sundhedsorganisation, som vil kæmpe for det samme synspunkt, som Coca-Cola fastholder – at det ikke er sodavand eller kalorier, som gør folk fede, men mangel på motion. Coca-Cola har givet 1,5 millioner dollar til etableringen af Global Energy Balance Network og indregistreret organisationen og dens website, ligesom Coca-Cola siden 2008 har givet 3,5 millioner dollar til gruppens viceformand, professor Steven Blair.” http://www.b.dk/globalt/big-soda-er-meget-snart-bad-soda
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/16405260

Tænk hvilken enorm skade disse forskere gør på folkesundheden.

Når man udsulter budgetterne og storskrydende praler af offentligt-private samrarbejder, så er det direkte forstærkende på denne udvikling. Hospitalerne tvinges til at prioritere de forskningsprojekter, som kan skaffe penge i kassen.
"Der tilføres stadig flere midler til sundhedsforskningen - men den offentlige finansiering har
et lavt internationalt udgangspunkt: Dansk forskning har generelt oplevet stigende finansiering
gennem de senere år. Internationale sammenligninger viser imidlertid at dansk sundhedsforskning modtager relativt mindre ressourcer end i mange sammenlignelige lande. Data fra den europæiske forskningsfond viser, at den offentlige forskningsfinansiering på sundhedsområdet i Danmark som andel af BNP er væsentligt lavere end i lande som eksempelvis Finland, Sverige, Tyskland, Østrig og USA. Det kan svække Danmarks konkurrenceevne i forhold til disse lande."
http://www.regioner.dk/~/media/Dansk_sundhedsforskning_Status_og_perspek...

Ja, vi tvinger derved sundhedsvæsnet og universiteterne til at fremme den forskning, som vores medicinalindustri ønsker.

De aftaler man herhjemme stadig flere steder i sundhedsvæsnet laver med medicinalindustrien om at gennemføre bestemte forskningsprojekter for industrien - mod betaling - har selvfølgelig fra industriens side det samme formål som coca-cola sagen - at få bestemte produkter igennem nåleøjet, så man kan tjene penge på dem.

Det er muligt, at det er godt for statskassen, men det er med hundrede procent sikkerhed skidt for folkesundheden, når forskningen ikke er uafhængig af disse økonomiske interesser.

Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen, Helene Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nyhed på Dagens Medicn i dag: Næsten hver anden dansker over 35 år tager hjertemedicin!http://ugeskriftet.dk/nyhed/naesten-hver-anden-dansker-over-35-tager-hje...

Det KAN jo ikke passe, at det skal være nødvendigt! Råddenskaben vil ingen ende tage. Det er ikke så mærkeligt, at Hjerteforeningen har råd til at ansætte en top-mand fra erhvervslivet. Det skulle være mærkeligt , om de ikke vælter sig i penge fra firmaerne.

Og var det ikke lige præcist hjerteafdelingen på RH, der ikke havde helt styr på forskellen mellem egne pengekasser og forskningens for nylig? Hvor mange "unrestricted grants" er der mon tilfyldt denne afdeling?

Og måske bruger man også midlerne forkert på andre måder? Læs her: "Stærke muligheder i stigende ekstern finansiering – men også en række udfordringer: I takt med at andelen af ekstern finansiering stiger, kan behovet for intern medfinansiering stige. Hvis der
udarbejdes mange ansøgninger, kan det også betyde en ekstra administrativ belastning. Hertil
kommer, at der i forbindelse med ekstern finansiering ofte er knyttet krav om indlejring således at forskningsprojekterne videreføres når de eksterne midler er opbrugt. I 2005 udgjorde den eksterne midler 44 % af de samlede midler brugt til sundhedsforskning. En stor del af disse kommer fra industrien eller andre private fonde, hvilket understreger at disse parter udgør en væsentlig samarbejdspartner for den sundhedsvidenskabelige forskning udført i offentligt regi i Danmark. Den eksterne finansiering sikrer konkurrence om forskningsmidlerne således at excellence bliver dem primære parameter for uddeling af forskningsmidler. Men de eksterne offentlige og private midler tildeles forskningsinstitutionerne på baggrund af ansøgninger, som kan være tidskrævende at udarbejde. Det er også nødvendig med opfølgning for at sikre, at der er den forventede fremdrift i projekterne. Der ligger således en fremadrettet udfordring i at tilrettelægge ansøgnings- og opfølgningsprocesserne således, at der ikke anvendes unødigt meget administrativ tid i forbindelse med den eksterne finansiering i forhold til de fordele, der er ved bevillingerne, og i at arbejde for at bevillinger gives for længere tidsperioder." http://www.regioner.dk/~/media/Dansk_sundhedsforskning_Status_og_perspek...

Så hvor mange af sundhedsvæsnets midler går indirekte til medicinalindustrien ved, at man binder sig op på forskningsprojekter, som industrien ønsker og i første omgang støtter, men som på andre leder også koster ressourcer i det offentlige (ud over at forvride den uafhængige og lødige forskning)?

Jo mere, jeg læser om disse ting, jo mere rasende bliver jeg.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Beklager diverse stavefejl og linjeskillefejl i ovenstående - det er svært at se stavefejl, når man ser rødt.

Torben Selch, Jens Jørn Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ja, det er det rene hjerteflimmer!
Hvis danskerne vidste, hvor mange årsager, der er til forhøjet kolesterol, blodtryk m.m., hvor det mange gange ikke er farligt og hvor nemt man kan nedbringe det via kost og mindre stress - men det bliver ikke meddelt. Så troen på, at kun medicin hjælper og er nødvendigt bliver, på trods af tvivl, løsningen.
Har selv for flere år siden forespurgt Hjerteforeningen om hjerterytme i forbindelse med stress - blev nærmest tvangsindlagt til medlemskab og ringet op - det er en noget aggressiv agenda, mange af de store foreninger har (mere økonomi?).
(Dog skal Lunge.dk undtages - en meget hæderlig og god forening)

Er bange for, at vi nærmer os stærkt en fuldstændig overtagelse af sundhedsemner fra medicinalindustriens side, som griber ind i alle økonomiske og behandlings/ politiske beslutninger.

Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen, Helmut R. og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Vi kan da i det mindste glæde os over at vi betaler mellem 50-80% mindre for medicin end amerikanerne.

https://www.youtube.com/watch?v=YQZ2UeOTO3I

Jens Jørn Pedersen

Det ville være kærkomment, hvis medicinalindustrien var et altruistisk foretagende, men det er absolut ikke tilfældet. Det er hård forretning, og man ville ikke gå af vejen for at påføre folk sygdomme, som man så fremstillede en medicin imod.
Lundbæk er på vej til at afbryde samarbejdet med ca. 1.000 medarbejdere. Men en årsløn på 450.000 er det en besparelse på en halv mia. Vi taler ikke småpenge.
Alle disse midler dræner de statskassen for!!!

Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Flemming Berger anbefalede denne kommentar