Læsetid: 4 min.

Humanister i erhvervslivet vinder frem

Samtidig med at universiteterne efter sommerferien kommer til at uddanne færre humanister, er der stigende efterspørgsel på medarbejdere med humanistiske kompetencer i det private erhvervsliv. Ny bog klarlægger, hvordan bløde videnskaber kan skabe vækst i erhvervslivet
14. august 2015

Når nye studerende til september træder ind på landets universiteter, er der færre, der begynder på en humanistisk uddannelse. Det sker som et led i den tidligere regerings dimensioneringsplan om at »uddanne til arbejdsmarked«, og som frem mod 2018 vil uddanne 30 procent færre på de humanistiske uddannelser.

I mange år har det lydt, at mens universiteterne pumper humanister ud, brøler erhvervslivet på ingeniører. Men samtidig med at universiteterne efter sommerferien kommer til at uddanne færre humanister, er der flere og flere i erhvervslivet, som efterspørger medarbejdere med humanistiske kompetencer. På Københavns Universitet viser de seneste tal fra 2014, at op imod halvdelen fra fem humanistiske årgange i 2012 blev ansat i den private sektor.

Og meget tyder på, at humaniora er den nye hype i erhvervslivet. I en ny bog, Et glimt af klarhed, beskriver Mikkel B. Rasmussen og Christian Madsbjerg, hvordan de har brugt humanistiske metoder til at skabe resultater i erhvervslivet.

Ifølge Mikkel B. Rasmussen og Christian Madsbjerg kan man ved at studere menneskers adfærd nemlig hjælpe virksomheder til at videreudvikle deres produkter og på den måde skabe vækst.

Bløde metoder giver resultater

I bogen gennemgår de to forfattere blandt andet, hvordan antropologer har rådgivet Lego. Ved at besøge børns hjem, lave fotodagbøger, interviewe forældre og bedsteforældre og studere børnenes leg har Lego udviklet en forretningsstrategi, der har hjulpet den store legetøjsvirksomhed ud af en identitetskrise. Den nye viden, som antropologerne havde indsamlet for Lego, fik ledelsen til at se helt anderledes på deres produkter.

»Analysen gjorde det muligt for os at beslutte, hvem vi ønskede at nå ud til. Den beslutning blev til mantraet: Vi skal til at lave Lego til dem, der holder af Lego, fordi det er Lego,« fortæller Paal Smith-Meyer, der er leder af Legos forretningsgruppe, i bogen.

Mikkel B. Rasmussen og Christian Madsbjerg er ud over at være forfattere også stiftere af konsulentvirksomheden Red Associates, der bruger bløde, humanistiske metoder til at rådgive virksomheder. Red Associates har blandt andet hjulpet Coloplast, Intel og Adidas med at udvikle deres forretninger ved at lade antropologer, filosoffer og sociologer analysere deres virksomheder.

»Vi anvender en metode, hvor man ikke har hypoteser, som man har i det traditionelle strategiarbejde, men hvor man selv går ud og opdager og ser verden med friske øjne. Man er nødt til at lave feltarbejde, hvor man er ude hos normale mennesker og iagttage, hvordan de lever deres liv, og hvor man ser forskellige situationer i deres hverdag,« fortæller Mikkel B. Rasmussen.

Et nyt samarbejde

Det er ikke kun Mikkel B. Rasmussen, der er positiv over for humanioras rolle i erhvervslivet. I Silicon Valley, de voksende virksomheders hjemstavn, vækstmekkaet og symbolet på innovation og fremgang, hyrer man i stigende grad humanister til at skabe vækst i deres forretninger, skriver Forbes Magazine i denne måned. Her fortæller direktøren Stewart Butterfield blandt andet, hvordan humanistiske metoder er med til at generere en millionomsætning i hans virksomhed Slack. Slack er en kommunikationsapp til smartphones og tablets, og til at udvikle appen har Stewart Butterfield blandt andet ansat en underdirektør, der er uddannet i teatervidenskab.

»For os er det ikke bare en teknologisk udfordring at udvikle vores produkt. Det er evnen til at forstå folk, der ikke nødvendigvis er gode til selv at formulere, hvad de ønsker,« udtaler Stewart Butterfield, der selv er uddannet i historie og filosofi, til Forbes Magazine.

Herhjemme viste en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen sidste år, at flere danske virksomheder, heriblandt Lundbeck, Carlsberg og Novo Nordisk, i stigende grad rekrutterer humanister. Ifølge Jesper Kløve, der er senior vicepræsident i Novo Nordisk, er det helt centralt at have nogen, der forstår mennesker, når de skal udvikle produkter til diabetikere.

»Det er et spørgsmål om, at hvis vi skal gøre vores produkter bedre, så skal vi forstå patienten på bedst mulig måde. Det er vores erfaring, at antropologerne er de bedste til at forstå de brugere, vi gerne vil udvikle noget til,« siger Jesper Kløve.

Opblomstringen af humanister i erhvervslivet er ifølge Mikkel B. Rasmussen et udtryk for, at mange virksomheder har fået øjnene op for, at evnen til at forstå mennesker er lige så vigtig som økonomiske nøgletal.

»Hvis man tager et sted som Silicon Valley, så bliver der udviklet en masse apps lige nu. De produkter bliver først til noget, når de har en eller anden menneskelig værdi. Det er der mange af dem, som ikke har. Derfor er der behov for et menneskeligt blik i erhvervslivet, lige så vel som der også er behov for et teknisk,« siger Mikkel B. Rasmussen.

Kompleks verden

Mikkel B. Rasmussen peger desuden på, at der i takt med at virksomheder får flere markeder, og verden bliver mere kompleks, også er et stigende behov for at kunne anvende de humanistiske metoder i erhvervslivet.

»Jeg fornemmer, at der er en vis træthed i den måde, man laver strategi og virksomhedsudvikling på. Den er baseret på at måle ting, stille regler op og putte ting i kasser. Men i takt med at virksomhedernes markeder bliver mere komplekse, kan de ikke længere sætte det hele på en formel. Så bliver de nødt til at finde en ny måde at forholde sig til fremtiden på, og her bliver de humanistiske metoder nyttige,« forklarer Mikkel B. Rasmussen.

Mikkel B. Rasmussens undrer sig over den kritik, der ofte er af de humanistiske uddannelser. Han mener, at det er ødvendigt at have kvalificerede og veluddannede humanister såvel som ingeniører.

»Der ligger i den politiske debat en eller anden underlig kamp med, at humaniora er dårlig, og ingeniørvidenskab er godt. Mit synspunkt er, at de begge to er vigtige. Når det humanistiske blik møder det teknologiske, opstår der nemlig noget enormt spektakulært,« siger Mikkel B. Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Nielsen
Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu