Læsetid: 3 min.

IBIS: At lukke skattelister går imod international tendens

Tænketanken CEPOS mener, at åbne lister om selskabers indbetalinger af selskabsskat kan betyde misforståelser, og at virksomheder derfor risikerer at blive hængt ud. IBIS peger derimod på, at det går mod en international tendens om mere åbenhed, når DF vil fjerne listerne
13. august 2015

Det går imod en international tendens, når Dansk Folkeparti foreslår at fjerne de åbne lister om virksomheders indbetalinger af selskabsskat i Danmark, som den tidligere SRSF-regering indførte. Det mener Lars Koch, der er politisk chef hos ulandsorganisationen IBIS, og som har beskæftiget sig med internationale skatteregler.

»Den internationale tendens på området generelt er åbenhed og gennemsigtighed om skatteforhold på mange forskellige niveauer,« siger Lars Koch. Han peger på, at tendensen drives af de såkaldte G20-lande og OECD – og i stigende grad Verdensbanken og EU. Som eksempel nævner Lars Koch, at OECD sidste år fremlagde en stribe forslag, der skal hindre multinationale selskaber i ’aggressiv skatteplanlægning’. Forslag, som ikke er implementeret endnu, men som blev rost af anerkendte skatteeksperter. De danske skattelister blev en realitet i slutningen af 2012, og de omfatter blandt andet aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og fonde, der er skattepligtige i Danmark. Da den daværende regering ville indføre skattelisterne, advarede blandt andet Dansk Industri om, at det ville kunne føre til færre investeringer i Danmark. Det argument tvivler Lars Koch stærkt på.

»Hvis man spørger verdensbanken og IMF, hvad der driver selskabers investeringer, så er det ikke skatteforhold. Det er, at der er et strategisk godt marked, at der er juridisk sikkerhed, og at infrastruktur og arbejdskraft er på plads. Hvor høj selskabsskatten er, kommer ret langt nede på listen over ting, der er vigtige,« siger han og tilføjer:

»Jeg har utroligt svært ved at forestille mig, at det, at man samler skatteforhold på en liste, som man i øvrigt godt kan finde i de fleste selskabers regnskaber i forvejen, vil skræmme nogen selskaber væk.«

Misforståelser

Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i den borgerlige tænketank CEPOS og tidligere medarbejder i Skatteministeriet, vurderer, at de åbne skattelister hverken har en positiv eller negativ effekt i forhold til virksomhedernes indbetaling af selskabsskat. Derimod mener han, at listerne åbner op for misforståelser, når de bruges af personer, som ikke har indsigt i virksomheders drift og skattelovgivningen. Dermed risikerer virksomhederne at blive uberettiget hængt ud i eksempelvis medierne, siger han.

»Det allervigtigste at huske på er, at det er almindeligt, at selskaber ikke betaler selskabsskat hvert år. De fleste mennesker sammenligner det med den almindelige indkomstskat, som man betaler hvert år. Men selskabsskat er en skat på overskuddet, og det er meget almindeligt, at virksomheder har år, hvor de ikke har noget overskud,« siger han og tilføjer:

»Skattelisterne omkring selskabsskatten er altså ekstraordinært dårlige, fordi der er mange specifikke forhold, der spiller en rolle for, hvor meget selskaber betaler i skat. Det er erfaringsmæssigt svært for folk at forstå: Hvorfor skal selskaber ikke betale skat hvert år, når almindelige mennesker gør det? Forklaringen er, at det er en anden type skat.«

Peter Loft, der igennem årtier var departementschef i Skatteministeriet, var også med til at forberede indførelsen af skattelisterne. Han husker ikke, at der er blevet lavet analyser af effekten af de åbne skattelister.

»Det bliver lidt efter hukommelsen, men jeg tror ikke, at der findes en egentlig provenuberegning, hvor vi gik ind og estimerede, hvor mange selskaber i fremtiden ville ændre adfærd. Jeg ved heller ikke, om man ville være i stand til at lave den slags beregninger overhovedet.

Egentlig tror jeg, at det var et forslag, som byggede mere på holdninger: Hvis det bliver et offentligt konkurrenceparameter, at en virksomhed ikke betaler skat, så vil det påvirke adfærden. Givetvist har man fra de daværende regeringspartiers side skelet lidt til Norge og Sverige, der har en tradition for sådanne skattelister. Men jeg tror ikke, at man har lavet et benchmark, der viser, at de svenske virksomheder betaler forholdsmæssigt mere i skat.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

DF's leflen for kapitalen er grundstenen for de liberale ved magten i Danmark, skatteunddragelsen er EU plutokratiets grundsten, for plyndringer af de fattige og subsekvent berigelse af plutokraterne, dette dobbeltspil viser det sande ansigt bag DF.

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke lade være - de samme partier som ønsker de åbne skattelister væk , er de samme partier der ikke kan få nok "gabestok" når det gælder folk på overførselsindkomst mv. Her er det det værste at snyde fælleskassen ved "socialbedrageri" - Men når det gælder erhvervslives skattesnyd så må det endelig ikke komme åbent frem.

Bill Atkins, Søren Wegner, Bodil Waldstrøm, Tue Romanow, Mads Kjærgård, Philip B. Johnsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Altså DF, man tager sig til hovedet! Især over, at man har på fornemmelsen, at det er folk i bunden af samfundet, som har stemt dem til magten! Men hvem er DF egentlig? Og hvad vil de? Det står mig lidt uklart. Har de overhovedet nogen general plan for Danmark, eller vil de bare have lidt indflydelse hist og her, og så i øvrigt hæve deres ganske gode gage?

georg christensen

Når åbenhed om skattebetalingen udelukkes, skabes lukketheden.

En lukkethed, som kun "maffiaer" og sær interesser har gavn af.

Hver enkelt individ som selskab, brutto indtægten samt omkostningen som danner grundlaget for "SKATTEBETALINGEN" bør være offentlige, overalt og for alle.