Læsetid: 3 min.

Jurister: Statsløsesag må føre til selvransagelse

’Systemet er blevet for godt til at tænke politisk, hvilket den her sag viser,’ lyder det efter kritik af embedsmænd i statsløsesagen
18. august 2015

Statsløsekommissionens kritik af ledende embedsmænds rolle i statsløsesagen får nu jurister til at opfordre til selvransagelse i embedsværket.

Jens Elo Rytter, professor ved Københavns Universitet, fremhæver således den forholdsvis hårde kritik af departementschef Claes Nilas og afdelingschef Kim Lunding og den forholdsvis milde af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). På den baggrund er der grundlag for, at begge embedsmænd bliver draget til ansvar for deres rolle i sagen, mener kommissionen.

»Selvfølgelig har de her embedsmænd været helt klar over, at det var i strid med konventionerne. Som jeg oplever det, så har de nu faktisk også oprindeligt gjort ministeren opmærksom på dette. Men så vakler Birthe Rønn Hornbech lidt og vil spørge de andre nordiske lande – og herom kan man spekulere om de politiske motiver – og så bliver embedsmændene også bløde i knæene og begynder at spille med på den samme melodi. Der kan man også kun gætte på motivet – at det kan skabe politiske problemer i forhold til Dansk Folkeparti – men man får den oplevelse, at embedsmændene ret hurtigt fornemmer, hvad der er den politiske kontekst. Og så begynder de også at lade være med at sige klart fra,« siger Jens Elo Rytter.

Ifølge Jens Elo Rytter føjer statsløsesagen sig til en række sager i de senere år – senest beskrevet i i bogen »Mørkelygten«, hvor embedsmænd angiveligt ofte har regnet baglæns for at give regeringens politik »en faglig iklædning«.

»Det passer meget godt ind i Mørkelygten. Hvis der er en systemfejl, så er det, at systemet er blevet for godt til at tænke politisk, hvilket den her sag viser. Embedsmændene er blevet for dårlige til at holde fagligheden i hævd overfor det politiske system,« siger professoren.

Læs også: Hvad nu, hvis embedsmændene bare ville beskytte Birthe Rønn?

Jens Elo Rytters kollega ved Københavns Universitet, professor Carsten Henrichsen, mener Statsløsekommissionen nok underkender Birthe Rønn Hornbechs forklaring om, at hun ikke havde noget ansvar for den fejlagtige behandling af de statsløses ansøgninger om statsborgerskab. Men kommissionen finder det alligevel vanskeligt at konkludere, at integrationsministeren var på det rene med, at hun selv var med til at fastholde den fejlagtige administration, fordi hun insisterede på at få en nærmere afklaring af de statsløses retsstilling set i forhold til de politiske aftaler, som VK-regeringen havde indgået med Dansk Folkeparti.

»I stedet henviser kommissionen til, at det var embedsmændenes opgave at skære ud i pap, hvad ministeren havde at rette sig efter. Læren må være, at embedsmændene må finde ud af at være mere skarpe i sager, hvor ministeren ikke følger deres indstilling. I stedet har embedsmændene handlet ud fra, hvad de mente, at ministeren ville høre. Det er det indtryk, man får af at læse beretningen, og det er desværre det samme, man har hørt i andre lignende sager gennem de senere år,« siger Carsten Henrichsen.

Ikke hverdagskost

Claes Nilas og Kim Lunding skal nu høres om deres udlægning af sagen. Men ifølge Henning Thiesen, der er formand for de offentlige chefer i fagforbundet Djøf, vil begge bestride kommissionens udlægning af forløbet.

Selv om professor ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, ikke mener, at kritikken af de to embedsmænd er »hverdagskost« i kommissionsberetninger, understreger han alligevel, at Statsløsekommissionen også har forståelse for, at indfødsretsområdet var – og er – et svært område at administrere på grund af Folketingets indfødretsudvalgs rolle.

»Det bliver ikke konkluderet, at det var embedsmændene, som tog initiativ til, at de statsløse ikke skulle have deres statsborgerskab, selv om de havde ret til det efter konventionerne. Men de har ikke talt med store bogstaver overfor Birthe Rønn Hornbech efter 2009, hvor dette stod klart. Så kommisionen mener, at de har været for svage som modspillere til ministeren. Men selv om der er kritik af topembedsmændene, så er der også mellem linjerne i beretningen en vis anerkendelse af, at Birthe Rønn Hornbech ikke var let at tale med, og at hele systemet var lidt mudret,« siger Michael Gøtze.

Læs også: Topembedsmænd tager skraldet, mens ministeren går fri

Ifølge Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, afslører beretningen, at indfødsretsområdet er præget af de politiske aftaler, hvilket har fjernet fokus fra, om de aftaler nu også var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

»Hvis man havde haft et almindeligt lovgivningssystem, så ville man grundigt have gennemarbejdet konventionsforpligtelserne og i lovforarbejderne have kunnet se, hvad man skulle gøre. Jeg håber, at man stopper op og siger, at det her system ikke fungerer hensigtsmæssigt, fordi man ikke kommer hele vejen rundt om konventionerne og de forpligtelser, som følger heraf. Der er behov for at ændre selve strukturen for sagsbehandlingen på dette område.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu