Læsetid: 1 min.

K spænder ben for V-ønske om Lomborg på finanslov

4. august 2015

Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) må tilsyneladende vinke farvel til sin plan om igen at få miljødebattør Bjørn Lomborg på finansloven, sådan som Lilleholt bebudede allerede i januar.

De Konservative siger nej – og dermed mangler de afgørende stemmer i blå blok, selv om både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance støtter Venstres ønske.

De seks medlemmer af den konservative folketingsgruppe har diskuteret sagen og vil ikke være med til at give Lomborg en basisbevilling på finansloven. De har samtidig formuleret en udtalelse, oplyser miljøordfører Mette Abildgaard.

»Vi kender jo mange af hans synspunkter, og det synes jeg ikke, der er behov for at smide flere midler efter. Det er jo velkendt stof,« forklarer hun.

I udtalelsen hedder det: »Vi har endnu ikke set et bud på, hvad Bjørn Lomborg skal bidrage med af nyt i klimadebatten, og før vi ser det, kan vi ikke støtte, at han kommer på finansloven.«

Lomborg, som i dag bor i Prag, når han da ikke rejser verden rundt, er velkommen til at søge støtte til konkrete projekter – »og så vil vi vurdere, om det bibringer debatten noget nyt og relevant«, fortsætter teksten.

»Men for os Konservative er der ingen tvivl om, at klimaudfordringerne skal anerkendes og håndteres, understreger K-gruppen, der også genbekræfter partiets støtte til den afgående SR-regerings klimalov fra 2014.«

Ifølge Lars Chr. Lilleholt er den danske klimadebat »for ensidig og elitær«, og det mener han, at den verdenskendte dansker kan være med til råde bod på.

Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

"Ifølge Lars Chr. Lilleholt er den danske klimadebat »for ensidig og elitær«"

Hvem er det, som mon har svært ved at forstå indholdet i debatten?

lars abildgaard, Carsten Wienholtz, Torben Nielsen, Vibeke Hansen, Arne Lund, Jens Jørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Jeg troede på, at Lars Chr. Lilleholt var/er en fornuftig mand, men man kan jo tage fejl.
Lomborg kan ikke bibringe noget nyt. Han bliver også afvist andre steder!

erik mørk thomsen

Uden at vide, hvad er oppe eller nede i klimasagen, har det altid undre mig, hvorfor er man, så bange for Lomborg fra" miljøforkæmperne"

Nicholas Christian Langkjær Ipsen

@Erik Thomsen:

At være bange for != AT synes det er spild af penge at finansiere ham. Han er velkommen til at finde private sponsorer til at fremsætte sit ælv, detskal bare ikke være for vores skattepenge, medmindre han da bliver anerkendt og ansat af et universitet. Hvilket er stærkt tvivlsomt.

lars abildgaard, Carsten Wienholtz, Bjarne Tingkær, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Endelig kom der noget fornuftigt fra de konservative. Nu er det så spændende om de er i stand til at holde fast, eller om klimaskeptikerne i de tre andre blå partier vrider armen om på de konservative.

Steffen Gliese

Lomborg er det første og primære eksempel på, hvad der ødelægger offentlig forvaltning: at man tillægger statistiske sandsynligheder tilstrækkelig vægt til at lovgive ud fra.

Christian Mondrup

Arne Lund, læg mærke til kattelemmen i deres udmelding "Vi har endnu ikke set et bud på, hvad Bjørn Lomborg skal bidrage med af nyt i klimadebatten, og før vi ser det, kan vi ikke støtte, at han kommer på finansloven." Jeg gætter på, at de konservative forbereder en politisk handel.

lars abildgaard, Carsten Wienholtz, Sascha Olinsson, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

De konservative er åbenbart kommet til det punkt, hvor grænsen for tåbeligheder må stoppe. Det er iøvrigt lidt spøjst, at Chr. Lilleholt toner det ned, med en påstand om nødvendigheden af, at der manglede ligevægt i debatten. Den ligevægt har man ikke ønsket på stramningen af asylansøgere eller for at blive i miljøet, omkring lempelserne for landbruget. Hvor mange fakta skal der egentlig på bordet før Venstre fatter, at udnyttelse af jordens ressourcer, forgiftning af drikkevand, udpinte og tørlagte jorder er målelige størrelser, hvor der højest er sket opbremsning, når nogen gør noget. Ødelæggelserne er irreversible. Allerede nu kan man forudsige store forandringer de næste årtier. Tørke er ikke længere noget der rammer sporadisk i Afrika. Canada har store problemer og Sydeuropa ligeledes. Sidste år steg vandstanden i Øresund, så Metroen var en cm. Vand fra at lukke ned. Så har vi da mere brug for folk, der kan fremtidssikre landet. Dæmninger, kloaknet o.s.v. Og så iøvrigt se at komme igang med en omfattende grøn omstilling, så vi kan sirke os kontrakterne, når USA sætter handling på ordene. Jeg er desværre ikke sikker på, at Lars Løkke er den rette mand til det. Hans forsøg som vært under COP 15 var ingen god reklame for Danmark. Opbremsningen af miljøambitionerne og rygter om en statsstøttet internationalt kendt klimafornægter, virker næppe salgsfremmende, hverken på Kina, som var tæt på at være i hus, eller andre store økonomier, der lige nu løber fra Venstre, hvad angår klimaet.

Kurt Loftkjær

@Vibeke Hansen

Dne forkerte mand på det forkerte sted og tidspunkt

Desværre er Lars Løkke Rasmussen ikke den rigtige mand til ret meget, der har med politik at gøre. Han har ikke folkets opbakning på nogen måde. Han arbejder rinnge under pres, som vi bl.a. har set det ved COP15 og ved pressekonferencer.

For at sige det på en pæn måde, må hans indblik i naturforhold og klima være meget begrænset, når han er parat til at sælge ud af vores natur og herunder kyster til fordel for få investorer og byggeivrige borgmestre og når han tror, at en bankkrise undgås ved at give frit spil for landbrugets ønske om større svinehold og indskrænkning af beskyttelseszoner.

Regningen vil blive sendt til os alle, når han forlader statsministerstolen og meget kan ikke ændre tilbage. Lars Løkke fører en poltik som vi især kender det fra det republikanske segment i USA.

Lomborg er en højbetalt 'merchant of doubt', en skrupelløs sælger af tvivl mod enorm salær, der glimrende forstår at forpurre en saglig debat med sine røgslør. En statistiker, der fungerer som lejesvend for interesser, der synes at leve ud fra devisen: 'Bare det holder min tid ud.' Det er én sag, at der er solnedgangsindustrier, der forsøger at købe sig til lidt tid, før de alligevel går ned. Men at man i kongeriget endda overvejer at betale BL for sine indlag og 'forskning' med skattemidler er simpelthen en skandale. Løkke følger stramt op på sin beskammende forestilling under COP 15! Slemt forøvrigt også, at de danske medier, hver eneste gang at der komme nye meldinger fra IPCC omkring omfanget af klimaforændringer, spørger én, og kun én, om hans mening - fordi han er dansker er derfor bare MÅ være fornuftig??? - BL.