Kan det danske landbrug overhovedet betale sig?

Det danske landbrug har i årevis bevæget sig mod større produktion og lavere indtjening i en fortsat konkurrence med andre lande. Men både den enkelte landmand og det danske samfund bliver tabere i det spil, vurderer to eksperter
De sidste 30 år er der ifølge Danmarks Statistik kommet markant færre men større svinebedrifter i Danmark. Og det er de store landbrug, der især er følsomme over for udsving på verdensmarkedet.

De sidste 30 år er der ifølge Danmarks Statistik kommet markant færre men større svinebedrifter i Danmark. Og det er de store landbrug, der især er følsomme over for udsving på verdensmarkedet.

Sofie Amalie Klougart
5. august 2015
Delt 13 gange

Fortællingen om det danske landbrug er en evig saga om højtflyvende opsving og monumentale nedture. En fortælling om rouletteagtige investeringer, gigantlån og jordpriser, der falder med et brag fra den ene dag til den anden. For tiden ser det ud til, at fortællingen har nået et point of no return.

Landmændenes gæld er nu så historisk høj, at det truer ikke alene den enkelte landmand, men også de små sparekasser i landområderne. Priserne på konventionelle fødevarer falder støt, mens det fyger med beskyldninger om forurening, manglende dyrevelfærd og social dumping i landbruget.

Spørgsmålet er, hvor vi så går hen nu. Kan det industrielle landbrug klare sig i konkurrencen med billige lavtlønslande, hvis bare de får lov at droppe randzonerne og gøde jorden lidt mere, som Venstre har foreslået? Og er der nogen grund til at lade et erhverv, som udgør omtrent 3,5 procent af den danske økonomi, optage 62 procent af landets jordarealer?

»Nej,« lyder svaret fra Jan Holm Ingemann. Han er lektor og landbrugsøkonom ved Aalborg Universitet og kendt som en af få mangeårige kritikere af det danske landbrug. Ifølge ham er tiden løbet fra den måde, vi driver landbrug på i Danmark.

»Hvis man ser helt nøgternt på det, kan det ikke betale sig at have det landbrug i Danmark, vi har i dag. Hverken for den enkelte landmand eller for samfundet som sådan,« siger Jan Holm Ingemann. Ifølge ham er det et fåtal af danske landmænd, som klarer sig økonomisk godt ved hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling, mens den gennemsnitlige landmand halser efter og er dybt afhængig af landbrugsstøtte. Samfundsøkonomisk ville det bedre kunne betale sig at omlægge til nogle mindre landbrug eller en helt anden form for erhverv, vurderer han.

Jan Holm Ingemann ser landbrugets nuværende gældskrise som det seneste udtryk for en større »dødsspiral«, der har roteret siden midten af 1900-tallet, og som risikerer at føre til endnu større kriser i fremtiden.

»Det industrialiserede landbrug har spillet fallit i Danmark. Siden 1960’erne har der været den ene krise efter den anden, og alligevel holder landbruget fast i, at den eneste vej fremad er større og større produktion,« siger lektoren.

»Men det er en myte.«

Flere grise, færre penge

For at forstå landbrugets nuværende krise, må man skrue tiden tilbage til årene efter Anden Verdenskrig. Store dele af Europa lå i ruiner, da USA i 1948-51 trådte til med Marshall-hjælpen, som både indebar økonomisk støtte og overførsel af ny teknologi. Holland modtog tre gange så meget støtte som Danmark, og pludselig kunne hollandske landmænd begynde at konkurrere med Danmark om det lukrative britiske marked.

Flere konkurrenter kom til, og det førte til et voldsomt prisfald på fødevarer i Europa. Det danske landbrugs løsning på den øgede konkurrence og den faldende indtjening blev en strukturudvikling, som skulle føre til færre men større landbrug, der nu ikke længere skulle have en alsidig men en mere specialiseret produktion af især svin. På omkring 40 år, frem til midten af 1990’erne, fordobledes produktionen i det danske landbrug.

Men i samme periode halveredes indkomsten. Hvordan hænger det sammen? Når landbruget begynder at pumpe flere konventionelle fødevarer ud på et marked, der allerede er mættet, falder prisen, hvilket betyder, at landmanden må producere endnu mere. En mekanisme, der er kendt som »landbrugets trædemølle«.

For at øge produktionen må landmanden opkøbe endnu mere jord, hvilket får jordpriserne, og dermed landmandens udgifter, til at stige. Og sådan kan det fortsætte i en spiral, som Jan Holm Ingemann kalder for »landbrugets kannibalisme«. Ifølge ham er landbruget nødt til at forny sig i stedet for at fortsætte i samme spor.

»Danmark kommer aldrig til at kunne konkurrere på prisen med lande som for eksempel Polen eller Brasilien. Derfor må landbruget finde på en måde at tjene flere penge på uden at producere flere enheder. For eksempel ved at lave nogle produkter, som forbrugerne vil betale mere for,« siger han.

Som eksempel nævner han Gram Slot, der producerer en række økologiske produkter af høj kvalitet og markedsfører sig med et bæredygtigt brand. Det gør dem i stand til at tage en højere pris for deres produkter.

Formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er ikke enig i kritikken. Hvis ikke landbrugene bliver større og producerer mere, vil de ikke kunne følge med udviklingen i resten af verden, mener han.

»Der er sket en effektivisering i fødevareproduktionen i hele verden, og det har resulteret i faldende fødevarepriser. En dansk landmand får i dag det samme for en gris som i 1975. Så man kan ikke leve af bare at have 1.000 grise og lidt heste, køer og får,« siger Martin Merrild.

Han fortæller desuden, at det er svært for landmænd i Danmark at tjene penge ved at forædle deres varer, som Jan Holm Ingemann foreslår, på grund af de høje omkostninger. Prisen på varerne ville ganske enkelt blive for høj, mener han.

»Hvem skulle købe de varer? Vi konkurrerer jo med tyske, polske og franske landmænd, som også leverer gode produkter og kan levere dem til den markedspris, der er.«

Ingen økonomi

Professor emeritus ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Søren Kjeldsen-Kragh, er en anden kritisk og velkendt stemme i debatten om landbruget. I 2010 skrev han artiklen Har dansk landbrug valgt et forkert spor?, som blev trykt i Tidsskrift for Landøkonomi.

Her argumenterede han for, at dansk landbrug på få årtier er gået fra at være en samfundsbærende institution, der bidrager aktivt til beskæftigelsen og udviklingen af landområderne, til et marginalt erhverv, der i alt for høj grad er afhængigt af forskellige støtteordninger og ikke kan bære sin egen vægt.

I 2013 modtog en konventionel svinebonde i Danmark »generelle tilskud« på i alt 372.000 kroner. Herefter havde bonden et gennemsnitligt driftsresultat på 344.000 kroner, eller minus 92.000 kroner efter aflønning til ejeren.

Søren Kjeldsen-Kragh mener ligesom Jan Holm Ingemann, at landbruget har stirret sig blindt på tanken om, at den eneste vej ud af krisen er større produktion og mere lempelige rammevilkår.

»Men det er jo ikke rigtigt. Man lukker øjnene for problemerne,« som han siger, da Information ringer ham op.

»De her alvorlige økonomiske problemer hæmmer for udsynet. Derfor har landbruget i lang tid haft et meget kortsynet perspektiv, hvor man har fokuseret på at blive større og udvide produktionen, selvom det har endt med at bringe landbruget på afveje.«

I sin artikel fra 2010 skriver Søren Kjeldsen-Kragh blandt andet, at de store landbrug viste sig at være de allermest skrøbelige, da krisen ramte i 2008. Hvis landbruget i stedet satsede mere på såkaldt mellemstore brug, ville det ifølge ham skabe mere stabilitet. Landmændene ville kunne producere færre, men mere forædlede produkter til en højere pris, og det ville også gøre det nemmere for unge landmænd at komme ind i erhvervet. I dag er prisen for et større landbrug så høj, at det nærmest er umuligt at betale, medmindre man har et selskab i ryggen.

Fra 1982 til 2014 er der ifølge Danmarks Statistik sket en tyvedobling i antallet af svin per svinebedrift. Fra omkring 170 til 3.400 dyr. I samme periode faldt antallet af svinebedrifter fra 55.000 til 3.600.

»I dag er det i særlig grad de store landbrug, som har økonomiske problemer,« siger Søren Kjeldsen-Kragh.

Martin Merrild er enig i, at de store landbrug er mere følsomme over for udsving på verdensmarkedet. Men han kalder det for en »romantisk drøm«, at dansk landbrug kan omlægge sin produktion til mindre og mere alsidige bedrifter.

»Det er rigtigt, at vi ville blive mindre følsomme over for kriser, hvis landbrugene var mindre. Men så ville man bare overhovedet ikke kunne producere til de priser, der er gældende,« siger han.

Det Økonomisk Råd udgav i 2010 en vismandsrapport om landbrugets økonomi. Rapporten var kritisk over for strukturerne omkring landbruget, dets gunstige vilkår og fremtidsudsigterne for erhvervet i Danmark.

Industrien dominerer

Rådet skrev blandt andet, at der kan være udsigt til, »at indtjeningen i erhvervet ikke kan følge med den generelle indkomstudvikling, selv hvis dansk landbrugs produktivitet følger udviklingen i det højeste tekniske produktionsniveau. I denne situation er det både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk rationelt at flytte ressourcer fra landbrugssektoren til andre dele af økonomien med højere indtjening.«

Det danske landbrug modtager i dag omkring 7 milliarder kroner i EU-støtte om året, hvilket falder til 6,6 milliarder frem mod 2020. Folketinget traf i 2007 en principiel beslutning om at arbejde for at afvikle EU’s landbrugsstøtte.

Historisk har landbrugsstøtten været knyttet til produktionsomfanget, så de større brug har fået mere støtte. Det har ifølge Søren Kjeldsen-Kragh bidraget til en udvikling hen imod stadigt større landbrug. Han mener, at organisationen Landbrug & Fødevarer i dag varetager de interesser, der er knyttet til det, han kalder det landbrugsindustrielle kompleks.

»Vi har ikke længere et dansk landbrug. Vi har et landbrugsindustrielt kompleks. I dette kompleks betyder almindelige landmænds holdninger efterhånden ikke noget som helst, fordi det er den industrielle side af landbruget, der dominerer,« siger han.

»Det er de forarbejdende virksomheder som Arla og Danish Crown, der stadig taler om udvidelse af landbrugsproduktionen, fordi det kan gøre deres egne virksomheder endnu større. Men de tænker overhovedet ikke på, at det ikke er rentabelt for landmændene at udvide produktionen.«

Den kritik afviser Martin Merrild blankt. Han henviser til, at Arla for eksempel er ejet af landmændene selv, og at de selv udpeger deres bestyrelse. I det hele taget mener han ikke, at de to forskere har fulgt med i landbrugets udvikling i de senere år.

»Det er sådan noget vrøvl, de har dyrket i de sidste 25 år. Hvor kommer det fra? Det er, som om man ikke forholder sig til, hvordan de virksomheder er ledet. De dyrker en forestilling om, at der er en konflikt eller mangel på interessefællesskab i Landbrug & Fødevarer. Men det kan jeg slet ikke genkende,« siger formanden.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det skyldes jo, at markedet slet ikke er så velegnet til at udregne nytteværdi, når der ikke er nogen mangelsituation. Der er mere end grise nok, tværtimod skal man kæmpe for at få dem afsat. Og det er ikke noget svar, at der stadig er et potentielt marked, for de bliver også selv producenter på det tidspunkt.
Så det handler i bund og grund om, at landbruget fremstiller det allermest basale for mennesker: levnedsmidler. Den produktion bør slet ikke underlægges markedets betingelser.

Brugerbillede for Gert Romme

Dette rummer faktisk ikke et - men en hel række interessante spørgsmål.

1. Den store gæld i landbruget skyldes, at danske landmænd slet ikke dygtige nok til at administrere penge. Mange af landbrugets kostrbare investeringer i maskiner og udstyr, som f.eks. tyske og svenske landmænd ikke gør, kunne alternativt have været brugt til lidt øgede lønomkostninger, og det ville normalt have været betydeligt billigere.

2. På spørgsmålet om, at dansk landbrug kan betale sig for Danmark og danske bønder, er det umiddelbare svar absolut nej. Man kan faktisk importere disse fødemidler billigere, og slippe for både investeringer og tilsvining af miljø og grundvand.
2.1. Men kan vi tillade os, at lade andre lande overtage det svineri, som vores konsum medfører?
2.2. Og hvilke leveringssikkerhed har danske forbrugere, hvis krig, konflikt eller anden uro lukker grænserne.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Lande, der ikke kan brødføde sig selv, Gert Romme, er prisgivet andre. Det er det første og væsentligste ved at opretholde en selvstændig nation.
På markedet kan ingenting nogensinde betale sig, for man ville altid spøjst nok kunne tjene flere penge på at gøre noget helt andet. Det er virkelighedsfortrængning, ren illusion.
Spørgsmålet er alene, hvordan man skal gøre det - og her er det tydeligt, at større enheder og monokultur er ligeså skadeligt for dansk landbrug form det er for mellemamerikanske bananavlere.

Brugerbillede for Steffen Gliese

- man kan dog også vende dit pkt. 4 om og spørge, om vores produktion ikke gør os til primært mål i en krig, fordi vi netop kan sikre andres fødevaresikkerhed, som dansk landbrug gjorde det under besættelsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Ja når man har fulgt med i kommentarerne også her på tråden, men ikke mindst andre og især tyske - omkring de dovne grækere, de tankeløse gældsplagede grækere - som har siddet på deres flade og bare lånt og lånt til livets behageligheder. Så kan man jo godt undre sig lidt når man kører herude på landet og ser de megastore grisefabrikker og de splinternye mega-gummiged-traktorer.

"Jeg gider ikke blive ved", siger den unge landmand, "med udsigten til kun at stå tilbage med en dårlig ryg", og som nu forlader gården med en gæld på 47 millioner.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Jeg troede det meste af dette blev bestemt I EU-regi. Hvor relevant er det at diskutere dansk landbrug. I Norge har man et ganske nationalt landbrug - prøv at rejs derop og smag hvilke konsekvenser det har for fødevarekvaliteten. Besynderligt nok spiser man utrolig dårligt i et af verdens rigeste lande.

Landsbyromantikkerne er jo meget søde, og historien om en eller anden økologisk idealist - med eget fjernsynsprogram eller ej - der går og producerer autentisk kvalitet til en høj pris som både museumsdirektøren og reklamemanden er villig til at betale så tårerne flyder, er jo hyggelige. Men hvis man har gået til undervisning i en eller anden samfundsvidenskab i en uges tid, ved man måske, at det ikke er sikkert at en løsning for den enkelte også er en løsning for samfundet.

Det ville glæde debatten at si de enkeltstående solstråle historier fra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Henrik Brøndum - Ja, det er ikke nogen oplevelse at gå ud og spise i Norge - men det gælder det hele - ikke kun de animalske produkter - svin - elg og får. :)
Alt er dyrt gr. importen?
Til gengæld havde de råd til at nedlægge MRSA - men det er vel ikke derfor, at det smager dårligt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

Jamen gaar vi ikke ind for, at en virksomhed der ikke kan klare sig ... lukker. Saa fjern alle tilskud og lad os se hvilke, der klare sig og hvilke der maa lukke.

Det er vel ikke en RET at kunne vaere landmand. Der er jo masser af andre job at tage fat paa ... er det ikke det vi fortaeller "taberene" ?

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

I den argumentation glemmes, at mere end 90% af Danish Crowns produktion eksporteres.
http://www.danishcrown.dk/Forbruger/Fakta-eller-poelsesnak/Fakta.aspx .
På dette kort kan ses, hvor Danish Crown eksporterer svinekød til: http://www.danishcrown.dk/B2B/Svinekoed-eksport.aspx . Udover europæiske lande som Sverige og Storbritannien eksporteres meget til Kina og Japan.

Jeg synes, det modificerer meget af argumentationen.
Fx. "Når landbruget begynder at pumpe flere konventionelle fødevarer ud på et marked, der allerede er mættet, falder prisen, hvilket betyder, at landmanden må producere endnu mere.".
Det var ikke bare det, der skete. Landbruget, d.v.s. bl.a. Danish Crown, "pumpede" ikke bare flere konventionelle fødevarer ud på et marked, der allerede var mættet. Det søgte nye markeder såsom Asien og USA, hvor konkurrencen var større samtidig med, Danish Crown og Arla næsten fik monopol på henholdsvis kød og mælk til dels gennem opkøb af danske konkurrenter.

Faktisk er jeg ikke engang overbevist om, der er "pumpet" flere konventionelle ud på det danske marked. Mens prisen for nogle produkter er faldet, er andre produkter næsten forsvundet. Det gælder især de mest fedtholdige produkter samt lever, hjerter o.lign. Bl.a. fedtegrever og fedtemadder er stort set forsvundet. (http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=6196). Hvis man ser gamle madprogrammer fra tv i 60erne, handlede de ofte om tilberedning af flæsk, hjerter, lever og andre produkter, som kun vanskeligt kunne eksporteres.

Generelt forholder artiklen sig mest til det danske hjemmemarked, hvor under 10% af dansk landbrugs produktion sælges.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen

Man kan frygte hvad, der ligger for enden af den udvikling landbruget er på vej ud ad.
Hvis brugene til stadighed bliver større og større, bliver mere og mere mekaniserede og kommer mere og mere i lommen på finanssektoren, så ligger det det lige for at store multinationale koncerner opkøber hele baduljen.
Så er der tale om ren fødevareindustri styret af Mc Donalds, Monsanto, Kellogs osv.
Her har den enkelte landmand ikke en chance, når han står over for en hær af advokater og kreditorer. Arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed er også bare et irritationsmoment for de store selskaber. Behøver jeg at nævne , at dyrevelfærd og miljø kommer til at ligge i ruiner.
Selvfølgelig skal Danmark satse på kvalitet og ikke kvantitet.

Brugerbillede for Egon Maltzon

Der er et eller andet i det her regnestykke som ikke hænger sammen.
Hvorfor er landbrugsjord så dyr, hvis produktionen ikke er rentabel ?

Istedet for at citere 'forskere' som har sagt det samme i 25 år (ja, det har de virkeligt),
og landbrugsorganisationer, som OGSÅ siger det samme som de har sagt i 25 år, kunne journalisten jo prøve at finde ud af hvorfor hele situationen er så låst.

Under normale omstændigheder ville landmanden jo gå konkurs, eller blive tvunget til at sælge til en pris der er så lav at køberen kan producere rentablet.

Brugerbillede for John Rohde Jensen

Luk lortet, hvis ikke det er rentabelt. Brug krudtet på ting, som kan betale sig for samfundet.

Jorden kan i stedet bruges til vindmøller og solceller så vi kan få reduceret vores CO2 udledninger. Ja jeg har hørt om el-overløb, men det problem er der MEGET enkle løsninger på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Henrik Brøndum: Aldrig er der et indlæg fra dig uden angreb som nu her: søde landsbyromantikere og økologiske idealister. Det gør ikke indtryk.

Det lidelsesfulde landbrug bliver altid forsvaret med: Grisen mærker ikke at den får klippet spidsen af halen samt hjørnetænderne og bliver kastreret, og hvis den gør, gør det ikke særlig ondt, og hvis det gør ondt, så er det nødvendigt for indtjeningen. Dyr har heller ikke noget imod at blive presset sammen, og hvis de har, er det nødvendigt for indtjeningen. Det er den retorik, man lærer på landbrugsskolerne. Enhver kan jo se, hvor bestialsk det er, men folk opøves i fornægtelse. Der er ikke en eneste i Merrilds flok, der vil røbe, at de inderst inde har det dårligt med det, de gør.
Det er sådan vores samfund fungerer nu: Du må ikke mærke.

Så kommer alt det med pengene. Hvem kan se forskel på dansk landbrug og Grækenland? Fornægtelse igen. Det går godt, vi skal bare have et nyt lån. Er landbruget for stort til at falde, så lad det falde i små bidder og dvs. overgå til økologiske brug, social farming. Lad os samtidig lige så stille forlade kødspiseriet - og dermed fedmeepidemien.
Landbrugsministeriet er vores fjende. Der skal oprettes et Omstillingsministerium, der tager hensyn til befolkningens sundhed og ikke er i lommen på kapitalen som nu.

Brugerbillede for Hanne Koplev

Når man diskuterer, om det danske landbrug overhovedet kan betale sig, bør man også se på konsekvenserne af den forurening, som landbrugsproduktionen medfører.
Hvad er f.eks. konsekvensen af svineproducenternes årlige forbrug af 2000 tons kobbersulfat?
Hvor belastet / forgiftet er den danske befolkning med kobber?
Jeg ser frem til den dag, hvor den danske lægestand lærer at diagnosticere en kronisk kobber-forgiftning hos befolkningen og behandler denne med relevante midler.
Det er nemlig ikke så let, som lægerne synes at tro, da man ikke bare kan tage en almindelig blod- eller urin-prøve.
Ved ophobning af kobber i de indre organer sker der ofte det, at blodets eller urinens indhold af kobber er abnorm lav, da der er omvendt proportionalitet.
En kronisk kobberforgiftning er ikke til at spøge med og kan gemme sig under en lang række forskellige symptomer f.eks. ekstrem træthed, depression, neurologiske sygdomme.

Brugerbillede for Ruth Gjesing

»Det industrialiserede landbrug har spillet fallit i Danmark. Siden 1960’erne har der været den ene krise efter den anden, og alligevel holder landbruget fast i, at den eneste vej fremad er større og større produktion,« siger Jan Holm Ingemann. Det har han fuldstændig ret i. Det er, som om landbruget er den eneste sektor i DK, hvor man IKKE opfordres til at tænke ud af boksen og finde en smartere måde at tjene penge på. Vi behøver ikke værne om den danske bondemand, som om der var tale om et eller andet nationalklenodie; han har for længst forvandlet sig til en gemen fabriksdirektør, som i øvrigt laver nogle elendige varer - oven i købet på miljøets og dyrevelfærdens bekostning.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvad tjener landbruget til landet, alt iberegnet ?
Hvis den samlede landbrugssektion ikke tjener penge til landet, kan den nøjes med fødevarer til os selv.
Hvis forarbejdningsselskaberne tjener penge til sig selv, hvorfor så ikke betale landmændene mere. Det kan landmændene bare bestemme ? : " Han henviser til, at Arla for eksempel er ejet af landmændene selv, og at de selv udpeger deres bestyrelse." (Merrild)
Hvem har magten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

Der er brug for bønder som forsyner lokalt til en lokal økonomi og hvor produktion af afledte landbrugsvarer også er placeret. Mindre kød og flere planter.

Høj kvalitet og rimelige priser, og så kan man jo sende overskudsproduktionen ud på de åbne markeder og få en ekstra skilling i kassen, til fællesskabet.

Men glem det så længe man kun sætter profit orienterede lakajer ind i folketinget.

Så først en folkedomstol på pladserne rundt i danmark lige ved siden af øksen, så rykker det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Larsen

det er helt forkert at samfundet og EU så massivt og kunstigt understøtter et erhverv der udgør så lille del af den samlede danske økonomi. Så syntes det ogs beskæmmende af 62% af Dansk areal er reserveret som landbrugs jorde. Jeg foreslår massiv genrejsning af skov over alt i Danmark, landbrugs arealer burde udgøre lang under halvdelen af Danmarks samlede areal.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Læren fra 30erne: efter at der dengang var blevet sat uforholdsmæssig meget fokus på at der bare skulle produceres mere og mere, så sagde min gamle bedste far at 'æ bandt pe'eng i æ hal' å væ jænnest gris æ sent å e slawteri' (jeg bandt penge i halen på hver eneste gris jeg sendte på slagteriet). Han kunne også fortælle at dén pris man på det tidspunkt fik for et fuldt opfodret slagtesvin, lige rakte til at købe: et par træsko.

Og så er vi ikke engang inde på dyrevelfærden, som den gang alt andet lige var voldsomt bedre end på nutidens konventionelle bedrifter.

De 13 tønder land fra udstykningstiden ( jfr 'oktoberlovene' i 1919 http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=232&reprid=0&fili...) er stadig i familiens eje, med samt det hus som min bedstefar og oldefar byggede på den. Mine forældre bor der idag, på en vej med andre små husmandssteder fra den samme udstykning af det der den gang var Fiskbæk gods ved Gråsten, idag Gråsten Landbrugsskole. Under min opvækst i 80erne så jeg de sidste af de små bedrifter langsomt blive enten afviklet eller skulle forpagte jord ind fra naboerne, lidt efter lidt. Idag er det atter landbrugsskolen, det tidligere gods, der dyrker hele baduljen, enten efter opkøb eller (som I min families tilfælde) ved forpagtning. Og sådan afvikler man de facto en udstykningsreform.
Meeen vi er nu alligevel lidt stolte over vores store nabo. Det er nemlig den eneste landbrugsskole i Danmark der stadig har egen bedrift og dermed praktisk undervisning af de kommende jordbrugere.

Lad os få udstykket den jord igen, og lad os få dyrevelfærd og økologi istedet for stressede og ødelagte svin og landmænd.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Om 'oktoberlovene' i 1919, eller "lensafløsningen" har Ditlev Tamm og John Erichsen skrevet en fremragende bog: "Grever, baroner og husmænd" (2014),
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2246734/helstoebt-bog-om-opgoeret-me...
der handler om danmarkshistoriens største omfordeling af ejendom og formue, uden "erstatning" (det var ikke ekspropriation, sagde Højesteret).

Nogle af godserne i Danmark var båndlagte familieejendomme, der kun kunne arves, ikke handles frit. Len, majorater og fideikommis-godser blev de kaldt. De var levn fra enevælden, men kunne efter juni-grundloven 1849 ikke oprettes mere, og de eksisterende skulle afvikles ved lov.

Det blev de så i 1919. Men når disse godser nu kunne gå i fri handel, steg de i værdi. Helt nøjagtigt 25 %, vurderede regeringen (S-R). Disse svimlende summer indkasserede staten, og de blev placeret i en særlig jordfond, der blev brugt til at købe jord til udstykning til husmandsbrug. Helt genialt. Det skulle måske gentages i en eller anden form, som Spliid foreslår. Der findes allerede en jordfond, men mest til naturopkøb (marginaljorder). Der må findes andre muligheder.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Brøndum (11.42).
ja, EU skævvrider landbrugserhvervet, foruden masseproduktion og bobler af forskellig finansiel art.
Men sammenlign dog ikke med Norge. Norsk gastronomi består - EU eller ej - af udkogte kartofler fra forrige sæson, kødboller med sovs af ubestemmelig, hvidlig karakter, fladbrød så tørt som en ørken, samt sej-kager med grøntsager fra dåse. Til dessert serveres fladbrød en gang til. Velbekomme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Stop det "vrøvl"

Den, der griber til at karakterisere andres argumenter som vrøvl, er selv løbet tør for gode argumenter og har ikke mere at bidrage med.

Formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er et eksempel på en politisk person, der er løbet tør for argumenter og som griber til politikerknebet med at karakterisere andres agumenter som vrøvl. Læs hans slutreplik:

"»Det er sådan noget vrøvl, de har dyrket i de sidste 25 år. Hvor kommer det fra? Det er, som om man ikke forholder sig til, hvordan de virksomheder er ledet. De dyrker en forestilling om, at der er en konflikt eller mangel på interessefællesskab i Landbrug & Fødevarer. Men det kan jeg slet ikke genkende,« siger formanden."

Hvorfor tillader journalister dette kneb, som grundliggende er en fornærmelse mod anderledes tænkende og argumenterende og som nulstiller debatten? Det ses desværre dagligt og også på Informations debatsider og øvrige sider.

Det er sådanne metoder, som gør det vanskeligt, at nå videre i en seriøs debat.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Min pointe er jo at det norske landbrug er nationalt med beskyttelse af de "små" bønder mod store kapitalinteresser .... og så kan man se hvad der kommer ud af det i det norske tilfælde. Det er vel ikke sikkert at et dansk landbrug efter norsk model, resulterer i det samme - men det kan vel heller ikke udelukkes. I så fald .... bon appetite!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Ja, men Henrik Brøndum, det er EU-landbruget så sandelig også. De franske bønder bliver i deres 12000 kommuner understøttet ikke bare af egen stat, men af hele EU, med det resultat, at ikke bare den lokale camembert-produktion, men hele det danske landbrugs monokultur understøttes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Hvorfor nedsættes der ikke en kommission på dette område? Det kunne være godt med et indspark, som kan slippe igennem landbrugslobbyens og landbrugets politikeres massive propaganda.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Rusland's embargo mod EU har resulteret i, at det russiske marked mere eller mindre går tabt for EU. Der investeres i øjeblikket stort i det russiske landbrug, som med fuld fart er ved at gøre Rusland selvforsynende.
Det ser ud til, at selv efter embargoen hæves, så vil situationen skabt af embargoen fortsætte for landbruget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

Det konventionelle landbrug som kalder sig bæredygtigt landbrug har ingen fremtid hvis de ikke ændrer til økologi og bedre dyrevelfærd. At begynde at argumentere for de skadevirkninger de påfører befolkningen, vil jeg undlade. Der foreligger mere end rigelig af dokumentation. At skulle redde deres "rov" med ussel mammon, er at kaste gode penge efter dårlige. I en markedsøkonomi med fri konkurrence bør dyreplagerne lukke!

Det har intet med Rusland at gøre. Fejlen er den landmand, der har ensidigt har satset alt på et enkelt marked. Det gør man aldrig ustraffet!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annica pedersen

Det kommer mig for at man i dette helt glemmer hvilke betingelser man fra politisk side har trukket ned over hovedet på landbruget, ud over det der hedder super afgifter, har man stækket landbrugets eksport til rusland og det har kostet over 9 mia man har ligeledes kvalt dansk korn produktion med gødsknings reglerne så dansk korn er nu så udsultet at det ikke kan bruges til svinefoder og ej heller sælges til udlandet. mange fremhæver at økologi er vejen frem, men for det første overlever økologi kun i kraft af tilskud indvundet ved superafgifterne fra konventionelt landbrug,nogle vil hævde at økologi kan bære sig selv efter 8-10 å, men uden tilskud kommer de ikke igang. Økologer er underlagt samme regler om gødskning som konventionelt landbrug så deres korn er ikke en dyt bedre, altså usælgeligt og uegnet til foder. Vi kommer næppe til at have et landbrug af nogen art i DK hvis vi kvæler det konventionelle helt, økologerne overlever det ikke men hwa faen importeret mad kan jo også spises.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Holmegaard Andersen

I betragtning af at landbruget med følgevirksomheder beskæftiger ca 240.000 personer i alle jobkategorier, eksporterer for godt 150 mia kr i fremmed valuta og forsyner Danmark med 65% af landets nettovalutaintægter er det virkelighedsfjernt at stille spørgsmål ved landbrugets betydning for vores velfærd.
At primærlandbruget har det meget vanskeligt, er en anden diskussion, fordi rammevilkårerne i Danmark udsulter denne råvareproducerende drift. Manglende konkrete undersøgelser af landbrugets miljøforhold har betydet politiske indsatskrav baseret på tvivlsomme modelberegninger, hvor den fysiske evidens har været total ignoreret. Dette har betydet udpining af jorden og økonomisk nedtur på landet.
Landbrugets gæld er ikke større end den kan serviceres tilfredsstillende, hvis landbruget fik vilkår som kollegerne i nabolandene. Landbruget i Danmark har alt for længe været underlagt politiske drømmerier og undertrykkelse af konkret viden. Her er det store problem for landbruget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Holmegaard Andersen

Til Peter Hansen
Sidste år blev mig bekendt lukket een boring grundet BAM som er nedbryningsproduktet fra Atrazin og Prefix, som ikke er et plantebeskyttelsesmiddel med anvendelse i landbruget i nævneværdig betydning. Tidligere ansat i MIljøstyrelsen Claus Hansen har dokumenteret omfattende uredelighed i Miljøstyrelsen med offentliggørelser af grundvandstilstanden. Vi skal nu have helt klarhed over de virkelige målfaste resultater, og der er sat et arbejde igang uden om Miljøstyrelsen til opklaring fakta. Det tyder foreløbigt på, at Miljøstyrelsen har opskrevet fund i det iltmættede grundvand med mindst en faktor 10.000, og det er voldsomt. Der er belæg for, at den nye miljøminister vil prioritere denne sag højt, så vi alle kan blive oplyst om den virkelige tilstand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Når staten (og EU) yder tilskud, indkræver afgifter og opstiller regler, har den taget stilling - taget parti.
Landbruget er ikke et frit erhverv. Det kæmper for livet i junglen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Jeg sagde ikke, at den russiske embargo er skyld i det danske landbrugs situation. Dansk landbrug får kompensation fra EU, så tabet bliver udlignet for nu.
Min pointe var, at det russiske marked vil være aldeles forandret, når embargoerne ophæves, og at det muligvis ikke vil være tilgængeligt for DK igen. Ophæves embargo-støtten samtidig, kan det resultere i en yderligere forværring af situationen.

Alle råstoffer er pressede lige nu. Olie, kul, mineraler, landbrugsvarer. Det er derfor det er så vigtigt, at have forædling - og det kan man på en måde godt sige, at økologisk er.

anbefalede denne kommentar

Sider