Læsetid: 7 min.

Kan det danske landbrug overhovedet betale sig?

Det danske landbrug har i årevis bevæget sig mod større produktion og lavere indtjening i en fortsat konkurrence med andre lande. Men både den enkelte landmand og det danske samfund bliver tabere i det spil, vurderer to eksperter
De sidste 30 år er der ifølge Danmarks Statistik kommet markant færre men større svinebedrifter i Danmark. Og det er de store landbrug, der især er følsomme over for udsving på verdensmarkedet.

De sidste 30 år er der ifølge Danmarks Statistik kommet markant færre men større svinebedrifter i Danmark. Og det er de store landbrug, der især er følsomme over for udsving på verdensmarkedet.

Sofie Amalie Klougart

5. august 2015

Fortællingen om det danske landbrug er en evig saga om højtflyvende opsving og monumentale nedture. En fortælling om rouletteagtige investeringer, gigantlån og jordpriser, der falder med et brag fra den ene dag til den anden. For tiden ser det ud til, at fortællingen har nået et point of no return.

Landmændenes gæld er nu så historisk høj, at det truer ikke alene den enkelte landmand, men også de små sparekasser i landområderne. Priserne på konventionelle fødevarer falder støt, mens det fyger med beskyldninger om forurening, manglende dyrevelfærd og social dumping i landbruget.

Spørgsmålet er, hvor vi så går hen nu. Kan det industrielle landbrug klare sig i konkurrencen med billige lavtlønslande, hvis bare de får lov at droppe randzonerne og gøde jorden lidt mere, som Venstre har foreslået? Og er der nogen grund til at lade et erhverv, som udgør omtrent 3,5 procent af den danske økonomi, optage 62 procent af landets jordarealer?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Pedersen
  • Henrik Christensen
  • Torben Arendal
  • Ruth Gjesing
  • Torben Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Jens Falkesgaard
  • morten Hansen
  • Torben Selch
  • lars abildgaard
  • Anne Eriksen
  • Felix Austin
  • Grethe Preisler
Morten Pedersen, Henrik Christensen, Torben Arendal, Ruth Gjesing, Torben Nielsen, Niels-Simon Larsen, Jens Falkesgaard, morten Hansen, Torben Selch, lars abildgaard, Anne Eriksen, Felix Austin og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Mathiasen

Jeg ville da gerne drive noget økologisk hobbylandbrug, men bønderne her, hvor jeg bor ejer al jorden og vil ikke sælge selvom der bydes både 4 og 5 gange jordens værdi. Derudover er al jorden reelt ejet af ganske få - på papiret ser det ud som om der er mange, men det er fordi bøndernes familiemedlemmer alle ejer det maksimale - og låner det ud til klan-lederen, som derved bliver pustet op til et gigant foretagne.

Kristian Luis

Vi kunne starte ved at dyrke mad til mennesker i stedet for til svin. Godt nok er rapsmarker smukke, men biodiversitet og meget mere af det er nødvendig. Dertil vinder vi arbejdspladser, folkesundhed og en respekt for et erhverv som igen, med rette kunne kalde sig et landbrug.

I kender sikkert tallene for hvor stor et samlet arial af Danmark, som lige nu udelukkende går til produktion af svinefoder. Ellers tager det ikke mange klik at finde.

Der er også, på verdensplan, en stødt stigende efterspørgsel efter lægeplanter, mange af dem gror særdeles godt i vores klima og vi vil måske endda være i stand til, at forsyne lige så mange lande med det, som vi gør nu med svin og samtidig være selvforsynende med grøn mad.

Vi har alligevel ikke plads til at indtage markedet signifikant på alle produktområder - lad os da være nichespecialister!

Kristian Luis - det fattes ikke i de kredse, som anser det for meget vigtigt, at alle mennesker - her og i udlandet bespises med svinekød, selvom priserne er i bund. Man tror, at al indtjening befinder sig her.
Når danskere betegnes som et åbent og tillidsfuldt folk, så gælder det ikke de dogmatiske opfattelser inden for landbrug og folketing!

Klaus Holmegaard Andersen

Det har lige været høstvejr, så jeg har haft fokus andet sted. Claus Hansens dokumentation kan helt sikkert fås hos Bæredygtigt Landbrug, som jeg hermed henviser til. Landbrug & Fødevarer har også beskæftiget sig med sagen, men jeg ved ikke, hvor meget de er inde i materien.
M.h.t. import af foder d.v.s. korn og protein sker der hele tiden en udveksling mellem im- og export idet Danmark importerer højværdiafgrøder som brødhvede og soyaprotein og eksporterer rapsfrø og olie og lavere kvaliteter som foderkorn. Jeg kender ikke det præcise tal, men ved at tilføre hvedemarkerne den mængde næringsstoffer, de behøver for at højne kvaliteten, ligger der en beregning på, at importen af planteprotein kan reduceres med 2-3 mia kr. Det er godt for miljøet, valutabalancen og ikke mindst mindske presset på Brasiliens regnskove, hvor en stor del af produktionen foregår.

Kurt Loftkjær

Er mennesker hyrde eller hersker?

Uanset at de fleste danskere måske er mere kulturkristne end kristne, så er kristendommen uerkendt et direkte fundament for vores livsførelse. I årtusinder er vi og generationerne før os opdraget til at have bibelsk opbakning at være herskere over dyrene og naturen i bred forstand. Men måske beror den udlægning af biblen på en frjltolkning. Måske er en rigtigere fortolkning af biblen, at vi skal agere som hyrder og ikke hersker?

Kan vi kristne og kulturkristne mon distancere os fra den kulturarv og i stedet prøve at beskytte og respektere vores fælles livsgrundlag - naturen og alle de iboende levende væsner, som er forudsætningen for at mennesket eksistere?

Læs evt. videre om mennesket som hersker eller hyrde på http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivet/Etiske-tekster/Menne...

Sider