Markedet for økologi i eksplosiv vækst

Dansk landbrug er i krise. En tredjedel af alle landmænd er truet af konkurs, mens kunderne vil have mere økologi. Så hvorfor ikke lægge om til økologisk produktion, når markedet vokser?
Økologi henvender sig til et segment, der er indstillet på at betale lidt mere for varerne, mener økologichef Kirsten Holst.

Økologi henvender sig til et segment, der er indstillet på at betale lidt mere for varerne, mener økologichef Kirsten Holst.

Martin Slottemo Lyngstad
26. august 2015

Salget af økologiske fødevarer stiger og stiger, og i 2014 blev der solgt flere økologiske produkter i Danmark end nogensinde tidligere. Alene sidste år steg salget af økologiske fødevarer med seks procent.

Og det kan mærkes hos landmændenes interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, der oplever en stigende interesse for økologi hos de danske landmænd. Det fortæller Kirsten Holst, der er økologichef i SEGES, en selvstændig enhed under Landbrug & Fødevarer, der blandt andet arbejder med rådgivning af landmænd, der ønsker at omlægge fra konventionelt til økologisk landbrug.

»Stigningen er der, fordi markedet er der. Tidligere har der ikke været mulighed for at afsætte mere, men det er der nu. Markedet for økologiske produkter er hastigt stigende,« siger Kirsten Holst. Derfor efterspørger flere landmænd med konventionel produktion et såkaldt omlægningstjek, hvor det vurderes, om de økonomisk set kan lægge om til økologi. Således steg antallet af omlægningstjek fra 67 i 2014 til foreløbigt til 287 i 2015 oplyser SEGES, der i samarbejde med Økologisk Landsforening tilbyder og gennemfører omlægningstjek. Det er den største interesse for omlægning til økologi i mere end 15 år, fortæller Kirsten Holst:

»Det skyldes, tror vi, at krisen er ved at være ovre. Folk har igen lidt flere penge mellem hænderne, og det segment, der vil have økologi, vokser. Det har også hjulpet, at COOP er gået ind og har sænket prisen på deres økologiske produkter – og at Dansk Supermarked efterfølgende er fulgt med. Det har skabt øget opmærksomhed omkring økologi.«

Detailkæder trækker markedet

I januar i år besluttede ledelsen hos Coop Danmark at sætte priserne på økologiske produkter ned. I alt har Coop afsat 200 mio. kroner om året de kommende fem år – altså en mia. kroner i alt – til kunstigt at sænke priserne på økologiske produkter.

Siden har den anden store spiller på det danske detailmarked, Dansk Supermarked, fulgt trop. Og det har været stimulerende for salget af økologiske produkter, fortæller fooddirektør i Coop, Jens Visholm.

»Siden vi satte priserne ned, er salget eksploderet. Det har betydet en gennemsnitlig vækst i salget af økologiske fødevarer på 10 procent. For nogle varegrupper som frugt, grønt og kød er stigningen langt højere, nemlig helt oppe på 30-40 procent,« forklarer Jens Visholm, og understreger, at når salget er steget med 10 procent i gennemsnit, er det på omsætningen. »Så selv om vi har sat priserne ned, giver det en markant stigning i omsætningen. Det vil sige, målt på volumen er stigningen i salget endnu større,« siger Jens Visholm, der samtidig peger på et bredere økologisk udvalg som en del af forklaringen på den hastige vækst.

»Noget af det nye er, at vi samtidig med at sætte priserne ned har udvidet varesortimentet af økologiske produkter, ligesom vi har øget salget markant i vores butikker uden for de større byer. Økologi er ikke længere kun et storbyfænomen,« siger han.

Faktisk oplever Coop en så stor efterspørgsel på økologi, at producenterne ikke kan følge med.

»På en række varegrupper kan vi ikke længere mætte efterspørgslen, så vi kunne faktisk have solgt endnu mere, end vi har gjort. Og desværre forudser vi, at det bliver meget værre de kommende år, hvis ikke vi får flere danske landmænd til at producere økologi. Det vil betyde, at vi vil blive nødt til at importere flere udenlandske økologiske varer,« siger han.

Mere til den trængte landmand

Hos SEGES vil man meget gerne være med til at øge den danske produktion af økologiske varer for dermed at kunne følge med efterspørgslen.

Det kunne eksempelvis ske ved at give landmanden et bedre udbytte af den økologiske produktion, mener Kirsten Holst, der ligesom Coops ledelse er bekymret for, om de danske landmænd kan følge med udviklingen.

»Det er jo begrænset, hvor meget mere de eksisterende økologiske landmænd kan øge produktiviteten.«

Men hvis Coop frygter for at løbe tør for økologiske produkter, kan de gøre noget andet, mener Kirsten Holst. De kan nemlig sætte priserne lidt op igen. Det vil gøre det attraktivt for flere danske landmænd at omlægge til økologi.

»Hvis de sætter prisen på økologiske produkter en smule i vejret og sikrer, at merprisen kommer i den økologiske landmands lommer, så vil udbuddet øges yderligere,« mener hun.

Hos Coop er man naturligvis med på, at landmanden skal kunne leve af økologi. Det mener Jens Visholm også er tilfældet for mange økologiske landmænd i dag.

»Der er allerede en præmie til landmanden, der producerer økologisk. Og jeg mener at kunne læse mig til, at der er bedre økonomi i økologi end i konventionelt landbrug, så der er sådan set allerede en økonomisk fordel ved økologisk produktion.«

»Og helt aktuelt,« siger Jens Visholm, »så giver vi overskuddet af de kommende ugers mersalg til i samarbejde med Økologisk Landsforening at støtte flere landmænd med at omlægge til økologi.«

Mål om fordobling

De tidligere og den nuværende regering har et mål om, at det økologiske areal i Danmark skal fordobles i 2020. Men de seneste år har udviklingen stået i stampe.

»Havde du spurgt mig for bare et år siden, havde jeg ikke været så optimistisk. Men nu er der igen fremgang, og vi ser, at flere ønsker at omlægge, ligesom flere opnår succes ved omlægning. Det vil man også kunne se i de kommende opgørelser,« siger Kirsten Holst.

Hun peger på, at økonomien selvfølgelig er det vigtigste for en landmand, og at det i øjeblikket er meget svært for konventionelle landmænd, der er udsat for hårdere konkurrence fra eksempelvis de østeuropæiske lande, end økologerne er.

»Konventionelt landbrug er mere afhængigt af priserne på verdensmarkedet, mens økologien henvender sig til et segment, der er indstillet på at betale lidt mere for varerne. Så de rammes ikke så hårdt i øjeblikket – i hvert fald ikke på de animalske produkter og mælk. Derfor spiller det også en rolle, at det omgivne samfund er positivt indstillet overfor økologisk produktion,« siger hun.

Når mælkebønderne i dag har det svært, er det netop på grund af konkurrencen fra øst, hvor både lønninger og pris på landjord er væsentligt lavere end i Danmark. Men her nyder de økologiske mælkebønder godt af, at de i dag afregnes langt bedre end tidligere. Således har Arla sat merprisen på økologisk mælk op fra 40-50 øre per liter for et par år siden til 107,5 øre per liter i dag.

Hos Coop er Jens Visholm ligeledes positiv i forhold til den økologiske udvikling i Danmark. Han tror også, at det vil lykkes, at øge salget af økologi markant – og følger de danske landmænd med i produktionen, så bliver det dansk økologi, der havner på hylderne.

»Den oprindelige vision, som vi definerede i fællesskab med Økologisk Landsforening, var at fordoble salget af økologiske produkter inden 2020. Skal en fordobling baseres på danske produkter, så vil arealet også følge med – og jeg er sikker på, at den målsætning kan lade sig gøre.«

I gennemsnit er det blot otte procent af alle fødevarer, der i dag sælges i Danmark, der er økologiske. For flere animalske produktioner, er tallet meget lavere. Eksempelvis er blot én procent af alt svinekød solgt i Danmark økologisk.

Men når nu efterspørgslen hastigt er på vej op, hvorfor er der ikke flere landmænd, der omlægger til økologi? Det skyldes, forklarer Kirsten Holst, at det er meget forskelligt, hvor meget det vil kræve for den enkelte landmand at omlægge til økologi. Har landmanden eksempelvis store svinestalde, der endnu ikke er helt afskrevet, vil det kræve en temmelig stor investering at bygge nye stalde med udendørsarealer, der lever op til kravene til økologisk produktion.

For andre landmænd kan det være mindre fysiske omlægninger, der kræves, og derfor være en mere ligetil udfordring at omlægge.

»Men under alle omstændigheder tager det to år før det dyrkede må kaldes økologisk, og der kan være et tab i den overgangsperiode. Det kan dog for mange dækkes af det EU-finansierede tilskud, landmanden får ved omlægning til økologi,« siger Kirsten Holst, der også peger på, at mange landmænd lige nu er så pressede, at det kan være svært at overskue en omlægning.

»Hvis man økonomisk befinder sig i et dybt, sort hul, kan det være meget svært at finde energien og overskuddet til at omlægge til økologi med alle de konsekvenser, det trods alt indebærer,« siger Kirsten Holst, der dog understreger, at udviklingen for økologi er positiv:

»Ingen tvivl. Interessen er stor, og vi ser i øjeblikket en stærk opadgående tendens til at lægge om til økologi,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Herman Hansen

I knew it...
I so it comming...

Og det er kun den spæde begyndelse. Folk som har råd forlanger ordenlige fødevare og er betalings villige. Og der kommer flere og flere af dem verden over. Markedet for økologiske og bæredygtige fødevare vil stige lodret...

Men det såkaldte danske "bæredygtig" landbrug hænger cementeret fast i fortiden poltisk støttet af Venstre. Og det hedder mere af det samme, mere gødning.

Venstre, Danmarks kortsynede parti...

Brugerbillede for Frank Hansen

Jeg læste artiklen med en mærkelig fornemmelse af deja vu. Hvad er det nu den minder om? Når jo, den minder om begejstrede artikler om Sovjetunionens uovertrufne produktionstal, som de blev gengivet af påvirkningsagenter og andre nyttige idioter. Disse artikler var kemisk rensede for absolutte tal. Der blev udelukkende henvist til procenter og stigningstakten og fanden og hans pumpestok. Kun sent i denne artikel bliver vi præsenteret for to absolutte tal og kun på sektorplan, så det er umuligt at vurdere helheden.

Hvorfor kan vi ikke få at vide, hvor stor andelen af økologisk produktion i Danmark udgør af den samlede landbrugsproduktion? Hvor stor er andelen af økologiske varer, som sælges i Danmark, i forhold til det samlede salg af fødevarer inklusive importerede fødevarer? Endvidere, hvor stor er nettofortjenesten ved økologisk landbrug sammenlignet med konventionelt landbrug samt hvor stor er volatiliteten i salget?

Disse enkle tal oplyses ikke i artiklen. Hvorfor egentlig ikke?

Brugerbillede for Helene Kristensen

Der er også lige en anden lille ting, nemlig EU. De støtter absolut ikke økologi. Tvært imod, de tillader endnu mere af alt det vi ikke ønsker i maden, pesticider og gødning - og støtteordningerne til økologi er ikke gode.

2 år til en omstilling er ikke reelt, så vidt jeg husker beregner man 8 år før alt uønsket er ude af jord og produktion, men da politikerne på et tidspunkt fantaserede om at flere landbrug skulle være økologiske, satte man omstillingstiden ned så alle i teorien kunne være med.

Personligt ville jeg ikke have tillid til at produkterne reelt er økologiske, det vil være afhængig af om bonden kan tjene på at omgå reglerne, især når den økologiske produktion ikke er baseret på ønsket om at producere økologisk men kun et spørgsmål om profit. Profit er i alle leddene, produktion til salg, så jeg stoler ikke på det. Lad segmentet for hvem det er vigtigt at signalere den rigtige mening købe industrialiseret økologi, de har råd til det, og for dem er signalværdien større end ønsket om at leve økologisk. Jeg vil til enhver tid købe hos økologer eller producere selv.

Brugerbillede for Bill Atkins

Frank Hansen vil hellere så tvivl om en sund udvikling end undersøge realiteterne.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foe...Økologi/Årsrapporter/Notat%20om%20kontrollen%20med%20økologiske%20fødevarer%202014%2030072015.pdf

...afgørende er det selvfølgelig at Statens kontrol følger med udviklingen således at vi undgår snyd og manglende omhu. Forbrugernes tillid må ikke svigtes.

Brugerbillede for erik mørk thomsen

Hvordan kan man kalde det, der sker i dagens Danmark, for økologi, med de positive signaler, der lægger deri?
Det må vist skyldes, at dem, der udtrykker sig om emmet, er det, vi kalder by bønder, uden indsigt i, hvad reglerne i virkeligheden er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Desværre er linket til Fødevarestyrelsens notat for langt til en korrekt gengivelse, men det hedder: "Notat om kontrollen med økologiske fødevarer 2014" - 30072015.pdf

Hvad tænker du specielt på erik mørk thomsen? Det interessante i udviklingen er at forbrugerne efterspørger varerne og vil betale for dem - det plejer at rykke producenterne ...selv om landbruget - qua dets store fokus på profit - nok er en af de mest rigide brancher.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karin Hansen

Man glemmer at bankerne også har en del af "æren" for mængden af økologiske produkter. I perioden 2012-2014 er flere økologiske producenter blevet tvunget til at omlægge til kovnentionel produktion da råvarepriserne (især foder) var høje og afregningsprisen knapt så høj idag - ifølge bankerne var der en marginal højere indtjening ved konventionel drift og alternativet var en konkursbegæring.

Brugerbillede for Henning Krog

Som tidlige landmand kan jeg sige, at landbruget selvfølgelig gerne vil producere det, som der kan sælges. Økologiske landmænd tjener altså betydeligt mindre end konventionelle, det ses i statistikkerne. Hvad mange glemmer, er at der findes mange mennesker, som altid vælger den billigste fødevare fordi de ikke har råd til andet. Hvis bare halvdelen af de erklærede økologiske forbrugere også var det, når de stod ved køledisken, ville mange flere landbrug være økologiske ! Forbrugeren bestemmer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Økologi skal ikke være fortjeneste, men livskvalitet.
At sætte pris på kvalitet, god smag (det smager faktisk bedre! - nu køber jeg så meget som muligt økologisk - men udbuddet i forretningerne er ikke stort. Jeg køber også udenlandske økologiske varer, med lidt dansk mistænksomhed :))
Det kan blive en god eksportvare her - men det synes at være nødvendigt med en tilvænning - ikke kun købet/ maden - men banker og kontrol osv.
Man skal gøre det med ønsket om en bedre og sundere verden - kan man sige, at troen skal drive værket?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone bording

Ja - og konkurrencen fra øst er ledet af de succesrige og stenrige danske agroindustrier i bl,a, Ukraine, Hviderusland og Polen der opstod dengang gårdejernes fremmeste korsfarer Anders Fogh lukkede 25 østlande ind i EU - DE største opkøbte jord i øst og blev industrimagnater og så faldt der lidt billig østeuropæisk arbejdskraft af til de mindre gårdejere - nu er den bobbel ved at være feset ud - og lokalt er løsningen 100% økologi med bl.a kommune og region som marked. Opbygningen af det økologiske marked sker sideløbende med at de konventionelle svinerier brænder ud. At kommuner kan blive storkunde for lokal økologi kræver nye udbudsregler i EU så monopolet fra de store grossister der sælger tysk discount til foodservice-sektoren kan brydes lokalt og så kræver det et dagpengesystem der giver danske sæsonarbejdere konkurrencefordele frem for at straffe deltids og sæsonarbejde økonomisk - Alt for mange fattige kommuner sender skattekroner ud af kommunen - til tyske dicountvarer, multinationale konsulent, rengøring, pleje og aktiveringsfirmaer, højtlønnede chefer og direktører der bor i rigmandsghettoer og arbejder i landdistrikter uden lokalkendskab. Der er plads til forbedring efter VKO i 0rne nedlagde provinsen og satte den store snabel ned i vores velfærdskasse, mens social og solidarisk fordeling blev stoppet godt og gundigt til

Brugerbillede for Bill Atkins

FAKTA har oplevet en sand bølge af forbrugerprotester mod lave mælkepriser...

Men som FAKTA udtaler:
Vi har masser af produkter på hylderne, som man kan købe med det udgangspunkt at støtte landbruget. Hvis man fx – når det handler om mælk – vælger at købe økologisk mælk, gårdmælk eller lokalt produceret mæk, så vil man også støtte den type produkter.

Det er nok på tide at landmændene går ned i deres bank og spørger om de må lægge produktionen om til økologi...

Brugerbillede for randi christiansen

Nu fx hamp - har mange fremragende egenskaber bl.a. som byggemateriale, der bliver stærkere over tid og samtidig opsuger luftens co2. Men der har været satset så entydigt på den fossile brændselsindustri, at vi nu sidder så godt og grundigt i saksen, fordi omstillingen til vedvarende produktion kræver meget omfattende omstilling i alle led. Her er den økonomiske sektor i form af aktører, der bare vil tjene penge for enhver pris, og derfor er komplet uden forståelse for den økologiske sammenhæng og nødvendighed, en af de største forhindringer for omstilling.

Pga manglende anerkendelse og respekt for omfanget af fællesejet er forsvaret for det impotent. Kollktivet vågner langsomt til dåd. Følg pengene - find de ansvarlige.

Brugerbillede for Liliane Murray

Tilskuddet til omlægning burde være så højt, at det ikke kan betale sig at lade være, mange landmænd vil ikke lade sig flytte før de kan se, at de kan tjene en krone mere på at omlægge, end hvis de blev ved det moderne landbrug. Det er kun 100 år siden, vi kun havde økologisk landbrug, som er det traditionelle landbrug.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

@ Helene Christensen,

Vi kommer nok først til at kunne stole 100% på de økologiske varer, den dag, hvor al landbrug er økologisk, og der derfor hverken vil være pesticider, gødning eller antibiotika til salg længere.

Men det bør ikke afholde os fra at støtte det økologiske landbrug gennem vores forbrug, for derigennem sender vi et signal om hvad det er vi vil have.

Jeg har ikke råd til at leve 100% økologisk, men jeg køber nok alligevel mere end gennemsnittet. Jeg ville ønske jeg kunne få råd til at leve 100% økologisk, for helbredet, for miljøet, og mod klimaforandringerne. Men det kommer nok en dag, jeg kan mærke at flere og flere bliver opmærksomme på de problemer vi står overfor og engagerer sig i debatter og det gør mig optimistisk, bare for et år siden så det hele meget mere sort ud.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg synes ikke det er nogen ubetinget succes at være økologisk byboer, når man samtidig er single. Maden forpakkes stadig fortinsvis til familier, dvs. til 4 personer og ofte mugner brødet og de økologiske gulerødder rådner inden man får dem brugt. Og så er de jo melfluerne eller hvad de hedder, som elsker økologi mere end jeg selv gør. Kort sagt, jeg er lidt på retræte med hensyn til økologi. Men hvis man var selvforsynende eller bare kunne hente friske fødevarer hele tiden, så var det noget andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Det er faktisk et stort problem du nævner Søren Kristensen, problemet med pakningerne, fordi vores detailhandel har familierne som målgruppe, hvilket betyder at det i sidste ende er ca. 40% dyrere per person at leve alene, i forhold til at leve i et parforhold eller familie. Men man burde synes at med næsten en million singler at der kunne ændres ved noget, så singler ikke ender med at betale for at familier kan leve billigere. Som er effekten af supermarkedernes familie-fokusering. Der som du så rigtigt nævner, føre en masse unødvendig madspild med sig, en politik med at alt skulle sælges efter vægt, selv brød, det ville være et langt mere rimeligt og retfærdigt system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

@Frank Hansen
Hvorfor får jeg en fornemmelse af at du er forbitret modstander af økologi.....? Ja jo tal mig her og tal mig der, du vil vist rigtig gerne have at lortet ikke fungerer vil du ikke ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Hvorfor får vi ikke de relevante tal? Det er alt hvad jeg spørger om. Folk må gerne spise økologi alt det de vil. Det har jeg ingen indvendinger imod.

Jeg synes dog det er pudsigt, at man benytter et gammelt nazistisk begreb som økologi. Ordet økologi blev indført af den tyske biolog Ernst Haeckel i den selvsamme bog, hvor han diskuterede blodets renhed i den ariske race og euthanasia. Det var nazisternes promovering af økologi og miljøbeskyttelse, som i 1935 førte til verdens første miljøministerium. Når man tænker på hvordan et tusind år gammelt svastikasymbol, som man finder overalt på templer i Østen samt på gulvet i Glyptoteket, stadig er kontroversielt, ja så finder jeg denne sprogbrug lidt besynderlig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Liliane Murray,

Du tager fejl. Ernst Haeckel, som naturligvis kendte til græsk, opfandt ordet økologi i 1869 i en bog, som blev en bibel for nazisternes opfattelse af biologi og miljø. Det er almindeligt anerkendt. Haeckel populariserede Darwins teorier i Tyskland og døde i 1919.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Det var Herbert Spencer, som var den der skabte udtrykket, "Survival of the fittest", og således skabte grundlaget for socialdarwinismen, som Darwin forhåbentligt selv ville have taget afstand fra.

"For many, the name of Herbert Spencer would be virtually synonymous with Social Darwinism, a social theory that applies the law of the survival of the fittest to society; humanitarian impulses had to be resisted as nothing should be allowed to interfere with nature's laws, including the social struggle for existence."

Og det var socialdarwinismen som de tyske nazister lænte sig op af.

At Ernst Haeckel var den der først brugte ordet økologi, det gjorde han i kraft af sin egenskab som biolog og ikke i forhold til hans politiske ståsted, at han udbredte Darwins tanker i Tyskland er så noget andet, men det er jo ikke ordets (økologi) skyld, hvis det er blevet misbrugt, som jeg skrev i en anden kommentar, det er ligesom at beskylde det visnende træ for tørken. De fleste af os forstår udemærket ordet uden at tænke på Tyskland eller socioaldarwinisme.

Hvis vi ikke kan bruge ord der er/var forbundet med det 3. rige, så bliver sproget en hel del fattigere, men det ordkløveri har jo egentlig intet at gøre med hele problemstillingen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

der er kun et udbytte på et sted mellem 50 og 75 % af hvad som kan dyrkes på en ikke økologisk mark, så skal prisen jo jo også være ca 40 % større.
hver 3 gris i økologien død inde for de første 5 uger det er 50 % flere end ved de rigtige landmænd som har dyr i stalde hvor der er tid og lyst til at holde øje med grisene. og de syge dyr bliver behandle frem for bare at lade dem dø fordi det ikke kan betale sig fordi den dermed mindste status som økologisk.
der er mange flere omkostninger ved økologi og så alt det gylle som skal hentes rundt omkring koster også en del. jeg giver hvert år ca 500.000 l gylle til en økolo.

selv følgelig er det billige det ud lanske økologi og der må de sprøjte for nogen ting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Frank Hansen efterlyser tal, men han gider ikke at slå efter i fremsendte henvisninger. Jeg er tilbøjelig til at give Troels Brøgger ret 22:05
Udtræk af tabel:
Antal virksomheder omfattet af økologikontrolordningen:
2004 - 537
2014 - 1452

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

Michael Kongstad Nielsen
mindre forurening siger du: Økologi udleder mere co2 og kvælstof pr kg fødevare, så skal vi jo helt væk fra økologi.

bedre natur: både økologisk og rigtig landbrug er biodiversitet næsten den samme, for det som kommer på marken er en monokultur. der hvor det giver noget biodiversitet er på den jord som tages ud af landbrugs drift og nu er det jo sådan at rigtige landmænd skal tage 3 % ud af alt ders jord så igen luk økologien og få natur.
ØKOLOGI ER IKKE LIG NATUR

jordprisen er for høj, ja det kan jeg give dig 100% ret i, nu har vi en økolo i nabolaget som køber jord op til penge som ikke kan forrente jordprisen, han har tjent penge et andet sted og får et øget tilskud plus det er kun en hobby for ham.- vi kan ikke følge med for jeg skal tjene penge på det jeg laver.

antibiotika hvis du kan få 50% flere dyr til at overleve ved at man behandler de syge dyr kan jeg ikke se noget forkert i at bruge det, frem for bare at lade dem dø som økoloer gør.

lavere priser er det lønne til folk som arbejde på landbrug og i deres følge erhverv? eller hvor er det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

Michael Kongstad Nielsen
mindre forurening siger du: Økologi udleder mere co2 og kvælstof pr kg fødevare, så skal vi jo helt væk fra økologi.

bedre natur: både økologisk og rigtig landbrug er biodiversitet næsten den samme, for det som kommer på marken er en monokultur. der hvor det giver noget biodiversitet er på den jord som tages ud af landbrugs drift og nu er det jo sådan at rigtige landmænd skal tage 3 % ud af alt ders jord så igen luk økologien og få natur.
ØKOLOGI ER IKKE LIG NATUR

jordprisen er for høj, ja det kan jeg give dig 100% ret i, nu har vi en økolo i nabolaget som køber jord op til penge som ikke kan forrente jordprisen, han har tjent penge et andet sted og får et øget tilskud plus det er kun en hobby for ham.- vi kan ikke følge med for jeg skal tjene penge på det jeg laver.

antibiotika hvis du kan få 50% flere dyr til at overleve ved at man behandler de syge dyr kan jeg ikke se noget forkert i at bruge det, frem for bare at lade dem dø som økoloer gør.

lavere priser er det lønne til folk som arbejde på landbrug og i deres følge erhverv? eller hvor er det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Kaare Thomsen: jeg ved ikke, hvor du har de tal fra, men her er lidt fra DN og Natur- og Landbrugskommissionen:

"Det danske landbrugs udledning af kvælstof og fosfor er skyld i alvorlig forurening af naturen og vandmiljøet. Halvdelen af de danske åer og næsten 90 procent af fjorde og kystområder er i dag under EU´s standarder for god økologisk tilstand.
Natur- og Landbrugskommissionen kom i april med en række klare anbefalinger til, hvordan naturen kan få mere plads i landbrugslandet. Indsatsen hedder først og fremmest ekstensivering af den landbrugsjord, som belaster natur og vandmiljø mest. Disse arealer skal bruges til at binde den eksisterende natur sammen, så der bliver skabt store sammenhængende naturområder, et naturnetværk. Det vil være grundlaget for at vende tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Arealerne bliver langt lettede at pleje, dyr og planter får bedre mulighed for at sprede sig, og det vil give en meget mere dynamisk og robust natur.
Der peges endvidere på økologisk landbrug som en løsning til, at beskytte vores grundvand og tilgodese naturen på de dyrkede arealer. "

De 3 %, du taler om, hvad er det for jorder?

Hvordan går det med randzonerne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

I øvrigt Kaare, vi har i vor nærhed - lige udenfor byzonegrænsen - en stor skovejendom med et par mindre marker til. Det hele er fredet. Det er privat ejendom. Jeg ved ikke om det giver overskud, og om der er offentlige tilskud indblandet, men i hvert fald tror jeg, at ejendommen er økologisk drevet.

Det ses bl. a. af markerne, i år én med raps og én med byg; de lignede ærlig talt ikke monokulturer. De var isprængt et herligt væld af valmuer, tidsler og blå kornblomst, et farverigt flor, som bestøvere og andre gode insekter, og dermed fugle, nød godt af.
Nu er det høstet, og valmuerne og tidslerne ligeså. Måske giver det et lavere udbytte, men jeg tvivler i grunden - når man regner det hele med - inklusiv den manglende sprøjte, som nærliggende hegn og diger også er blevet forskånet for.

"Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt."

Og - hvis økologi giver mindre udbytte, er mindre effektivt, (men mere skånsomt), så man ikke kan forrente de opskruede jordpriser, så må priserne bare ned. Det ville de også have godt af. Tempoet må simpelt hen tages ud af de økonomiske vækstkrav, så det gør ikke noget, at økologi giver mindre udbytte.

anbefalede denne kommentar