De mega-rige danskere er blevet endnu rigere

Ligesom i resten af verden går en stadig større del af den samlede indkomst i Danmark til den rigeste ene procent, viser ny analyse. Siden 1980 er andelen af selvstændige blandt de allerrigeste faldet, mens antallet af finansfolk og rådgivere er fordoblet
Ligesom i resten af verden går en stadig større del af den samlede indkomst i Danmark til den rigeste ene procent, viser ny analyse. Siden 1980 er andelen af selvstændige blandt de allerrigeste faldet, mens antallet af finansfolk og rådgivere er fordoblet
Pernille Bækholm Sloth/iBureauet
11. august 2015
Delt 221 gange

Mens man som overlæge eller selvstændig i 1980’erne havde gode chancer for at være blandt den rigeste procent af danskerne, så skal man i dag hellere satse på en karriere inden for rådgivning eller i den finansielle sektor.

Det viser en ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet.

»Der er sket et klart skifte i branchefordelingen blandt de rigeste danskere,« siger Kristian Thor Jakobsen, der er forskningschef i Kraka.

Analysen viser også, at Danmark siden 1980’erne har oplevet den samme udvikling i indkomstfordelingen som resten af den vestlige verden, hvor en stigende del af indkomsten går til den rigeste ene procent af befolkningen.

Selv om Danmark fortsat har lavere ulighed end for eksempel USA, så er både den generelle ulighed, målt ved gini-koefficienten, og andelen af den samlede indkomst, der går til den rigeste procent af danskerne, steget i de seneste 30 år.

»Det kan godt være, at tallene ikke er så markante, som når man sammenligner med Storbritannien og USA, men de underliggende tendenser er de samme i Danmark,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Han fremhæver, at ligesom i USA er den allerstørste fremgang sket blandt de rigeste 0,1 pct. af danskerne.

»Af den indkomstfremgang, man har set over de seneste tyve år, har de rigeste været i stand til at få en større del af den end den øvrige befolkning.«

De rige bliver rigere

Analysen fra Kraka kigger ikke på danskernes formue, men alene på den indkomst, man får ved at arbejde. Enten som selvstændig i form af overskud fra egen virksomhed eller lønindkomsten som lønmodtager.

For 30 år siden var omkring halvdelen af top 1 procent selvstændige, mens det i 2012 var faldet til en tredjedel. Samtidig er andelen, der er beskæftiget inden for handel og sundhed faldet, mens der er markant flere rådgivere og finansfolk blandt top 1 procent. Og udviklingen er endnu mere markant, hvis man kigger på de absolut rigeste, nemlig de 0,1 procent af danskerne med de højeste indkomster.

»Der er klart sket et skifte fra selvstændige erhvervsdrivende og de mere traditionelle erhverv som handel til brancher som rådgivning, management consulting og finanssektoren,« siger Kristian Thor Jakobsen.

»Der har været en klar tendens over ikke bare de seneste 30 år, men måske de seneste 50 år, til at industri og produktion har fået mindre og mindre betydning, også i det danske samfund, mens servicesektoren er vokset enormt. Det afspejler det her også,« siger han.

Sigrid Nygaard

Fra 1980 til 2012 er de rigeste fem procents andel af den samlede danske indkomst vokset fra 17 til 18 procent. Men det, fremhæver Kristian Thor Jakobsen, dækker over, at indkomstandelen især er vokset for den rigeste ene procent, mens andelen faktisk er faldet for resten af gruppen. Grænsen for, hvad man skal tjene for at tilhøre de rigeste 0,1 procent af danskerne, er steget med 425 procent siden 1980, så man i 2012 skulle have en årsindkomst på 3,5 mio. kr. for at være med i indkomsteliten.

Specialisterne er pengene værd

Finanssektorens Arbejdsgiverforening repræsenterer 200 finansielle virksomheder i Danmark med i alt 64.000 beskæftigede, der samlet får 40 mia. kr. i løn. Her genkender man billedet af, at nogle medarbejdere i den finansielle sektor får meget høje lønninger.

»Vi kan se, at dem, der tjener mest i sektoren, selvfølgelig er det øverste ledelseslag, men der er også nogle specialister, der tjener meget. Det kan for eksempel være inden for investering,« siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Når man ser på top 0,1 procent af de danske indkomster, er det ikke kun topdirektører fra den finansielle sektor, der sniger sig med i statistikken. Det kan også være investeringsrådgivere, der forvalter de store pensionsformuer.

»De er rigtig mange penge værd – både for virksomheden og de kunder, der bruger dem. Hvis de ikke var pengene værd, så fik de dem ikke,« siger Mariane Dissing.

Til gengæld tror hun ikke på, at der i fremtiden vil komme væsentligt flere fra den finansielle sektor i top 1 procent.

Efter finanskrisen er der indført EU-regler, der lægger loft over, hvor meget præstationsafhængig løn »væsentlige risikotagere« i den finansielle sektor kan få. Og det kommer til at begrænse lønningerne i den finansielle sektor. Mariane Dissing henviser også til, at indberetninger til Finanstilsynet viser, at kun 30 personer i den finansielle sektor tjener over 1 mio. euro. om året (7,5 mio. kr., red.), hvilket ifølge hende indikerer, at det er en meget lille gruppe i den finansielle sektor, der har meget høje indkomster.

Ulighed hæmmer væksten

Analysen fra Kraka af udviklingen blandt de rigeste danskere kommer efter, at både Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD i forsommeren udgav rapporter, der argumenter for, at økonomisk lighed gavner samfundsøkonomien.

IMF’s undersøgelse viser, at hvis andelen af den samlede indkomst stiger for de fattigste 20 procent, så vil det give højere økonomisk vækst i de følgende år. Og endnu mere opsigtsvækkende finder IMF, at det modsatte gør sig gældende for de rigeste 20 procent. Hvis den rigeste femtedel får en større andel af den samlede indkomst, så har det negative effekter på den økonomiske vækst i de følgende år, fordi de rige bruger en mindre andel af den ekstra indkomst end middel- og lav-indkomstgrupperne.

Samtidig viser undersøgelsen fra OECD, at den stigende ulighed blandt OECD-landene fra 1985-2005 har betydet en samlet lavere vækst på næsten fem procentpoint.

Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at de to analyser er et udtryk for, at OECD og IMF i løbet af de seneste år har ændret syn på, hvad ulighed betyder for væksten og samfundsøkonomien.

»Det er tydeligt, at nu har de meget mere fokus på de negative konsekvenser af uligheden, hvor man tidligere har talt meget om ’trickle down’-effekten – at når de rigeste får flere penge, så er det noget, der gavner hele økonomien,« siger Jonas Schytz Juul.

Han mener, at ikke bare IMF og OECD, men også flere førende økonomer har skiftet fokus fra, hvad ulighed betyder for de privatøkonomiske incitamenter til, hvad det betyder for hele samfundet.

»Det er noget, der gavner økonomien i hele samfundet, hvis man løfter bunden og den nedre del af middelklassen,« siger han.

Tidligere er ulighedsundersøgelser fra IMF blevet kritiseret for ikke at kunne bruges på Danmark, da uligheden er lavere end de lande, som USA og Storbritannien, der ofte bruges i undersøgelserne.

Jonas Schytz Juul anerkender, at »Danmark har relativ lav ulighed i forhold til andre lande«, men mener, at det viser, »der ikke er noget modsætningsforhold mellem at være et lige og et velstående land«.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

De rigeste rige

Andelen af de rigeste 0,1 procent i Danmark fordelt på erhvervs-grupper fra 1982 til 2012. Eksklusive selvstændige.

Kilde: Kraka

Forsiden lige nu

  • Tyske alarmtilstande

    Kan man beskytte sig mod terrorister? Eller mod en amokløber, som tyskerne kalder den unge mand, der i fredags skød ni mennesker i München? Nej – en sådan sikkerhed findes ikke, har den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, sagt, efter at chokket ovenpå attentatet har fortaget sig.
  • De tyske medier kørte i tomgang, og de sociale medier gav mulighed for megen misformation kritiserer tysk professor i sikkerhedspolitik efter amokløbet i München, der blev gennemført af en psykisk ustabil ung mand, der var i medicinsk behandling for en depression.  

    »De tyske medier manglede balancen«

  • Labours klumpspil

    I socialdemokratiske kredse går en anekdote om Labour-partiet oven på Brexit-afstemningen. Briternes tilslutning til at melde sig ud af EU havde medført en sand nedsmeltning hos modstanderne i det Konservative regeringsparti, som partiet selv havde skabt.

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Selch

Andelen af rige stiger indenfor den finansielle sektor og dets rådgivere, desuden stiger forskellen mellem rig og fattig - det er der ikke noget at gøre ved, det er en naturlov - ligesom vi ikke kan ændre på vejret. Politikere, økonomer og statens rådgivere er klar over det, de ved det bliver værre. Men som sagt - kan politikere ikke gøre noget ved - ligesom de ikke kan gøre noget ved vejret.

Man kunne jo spørge sig selv globalt - Hvorfor ikke?

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Rigdom er vel kun efterstræbelsesværdig, fordi så mange mennesker er til salg? Altid velvilligt smilende, smiskende, beundrende, misundende, tilpas imponerede kort sagt, når det guldrandede plastic-kort som svesken lægges på disken.

Well, til helvede med dekorum i selskab med sådanne ludere og lommetyve. Lad dem dog mænges ved truget. Højlydt latter er eneste passende respons i mødet med så megen menneskelig dårskab.

Brugerbillede for Touhami Bennour

En discussion mellem en rig mand og Sokrates om hvem af de to har brug for den anden. Den rige mand siger til Sokrates: jeg har mange penge, jeg kan ansætte også dig. Sokrates siger : jeg ikke brug for dig I mit arbejde , men det har du,idet du har brug Nye ider ohg løsninger. Sokartes har ret og dermed den nuverende rådgiver. De græske filosoffer; Platon og Sokrates har beskæftiget sig med "viden" som vejen til magt. Det kan være for en retfærdig stat, som Platon´s filosoffer skulle tagemagten, eller også den nuverende Oligarki som også har brug for viden fra rådgivere. Altså viden på magten. Indtil nu er viden fører til ulighed, stor ulighed, det kan gå fra 1-til 100. Altså fra 100.ooo kr til 10.000.000 kr. En gang har jeg diskuteret det problem med en journalis I danmak, og sagde det er rigtig han har en bror der tjener 10.000.000 kr. om året.
I øvrigt jeg tror ikke på at FMI eller Verdens banken har ændret syn. Det gør man ikke på et kontor, det er så nemt. Uligheden er fra 1 til 100.Eller 1% ejer 40% af rigdommen. 1% pr,cent er ikke mange men når de ejer 40% er meget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

Som formanden for de finansielle arbejdsgivere siger med eksemplet fra EU, så kan ganske konkrete tiltag bremse denne udvikling. Finanssystemet, som i sin grundlæggende form er et gode fordi det fungerer som smørelse for realøkonomien, er gået amok og blevet sig selv nok, det ser man tydeligt.
Noget at det der skal til er en meget strammere regulering samt ikke mindst en transaktionsskat som foreslået af Tobin og flere andre. Transaktionsskatten vil gøre de lynhurtige handler mindre attraktive fordi fortjenesten på den enkelte er så lille at alene administrationen vil æde fortjenesten.
Man kunne også sætte en stopklods på finansmarkedets hastighed ved at forlange en vis besiddelsestid af det købte inden det måtte sælges igen.
Det er nemlig finansmarkedets hastighed som gør denne udvikling mulig.
Realøkonomien lider voldsomt under denne uhyrlige gøgeunge som finansmarkedet er blevet, og jeg kan godt se at der skal være nogle firstmoverlande der skal turde at gøre noget ved det, og ja, jeg ved godt at finansmarkedet il prøve at straffe dem, men sker det ikke vil det ende med en mere og mere voldelig og udemokratisk verden, og så VIL revolution begynde at lyde mere og mere tiltrækkende for alle dem der ikke har noget, og det vil vi ikke have vel ?

Brugerbillede for Bill Atkins

Samfundets sammenbrud - de økonomiske kriser - er storkapitalens svar på det demokratiske underskud. Efter et sammenbrud vil stærkeste investeringer overleve (eksv fødevarebranchen og Security ) og de største kapitalkoncentrationer vil stadig være de største, om end de kan være voldsomt minimeret. Ruinerne af samfundet vil kræve genopbygning og fornyet fortagsomhed og skabe fornemmelse spredning af ejendomsretten i bunden af samfundet - omend der kun vil være tale om fornyelser i ejerkredsen og stadig mindre at slås om.
Det kaldes 'kapitalismens evigt tilbagevendende kriser' og udgør reelt kapitalismens stofskifteproces, som skal sikre at storkapitalen vokser.

Brugerbillede for Casper Hernández Cordes

Lønulighed kan der stadig argumenteres for indenfor en markedsøkonmisk logik, og Marianne Dissing kan med fuld legitimitet argumentere, at de meget vellønnede 'risikotagere' "er rigtig mange penge værd – både for virksomheden og de kunder, der bruger dem. Hvis de ikke var pengene værd, så fik de dem ikke,« - sådan som får sin løn for at sige;-)

En anden ting er den måde, penge skabes, altså via primært som låntagning på boligmarkedet, hvilket er den egl grund til at uhyggeligt store formuer kan akkumuleres hos dem som har adgang til billig kapital, dem på den rigtige side af 'renteapartheidmuren'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

Oprøret fra bunden er begyndt.

Vi kræver kompensation for de sidste 15 års nedskæringer med renter samt en skadeserstatning til de pårørende til dem som gav op og tog deres eget liv.

De fattigdomsskabende politikerne med Finansministeriet i spidsen er købt og betalt, og gavner kun eliten og husejerne, befolkningen i bunden får lagt hovederne på blokkene.

Magtelitens landsskadelige fremfærd er kortlagt. Den forholdsvis lille gruppe rige og deres lakajer i finanssektoren har tilraget sig hele magten og drænet danmark for demokrati og revet landet midt over, uden hensyn til hvad det betyder for samfundet som helhed.

Eksperterne siger at der skal investeres i bunden for at skabe vækst, en grundlæggende økonomisk viden som politikerne ikke vil se i øjnene p.g.a. deres anti-sociale projekt med at rage til sig selv.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Det er indlysende at:

Når de fattigste ikke længere kan forbruge, så går økonomien i stå med de deraf følgende konsekvenser. Det er trods alt begrænset hvor mange Ipads, bagemaskiner eller Frost figurer en virksomheds CEO gider købe til sig selv. Det var jo logik for Henry For i sin tid og har altid været for Maren i Kæret, men desværre har det taget en del tid, før OECD og IMF fattede denne helt indlysende sammenhæng.

Der er nu også en ny robotteknologisk revolution i gang, som i løbet af få år vil resultere i en dramatisk nedgang i industrielle jobs, samtidig med at informationsteknologien via nye kunstige intelligens systemer vil bevirke en ny nedgang i administrative jobs.

I EU forsvandt jobs til Kina, og i Kina bygges der nu fabrikker baseret primært på robotteknologi, hvilket vil medføre et stort tab af arbejdspladser fremover også i Kina. Inden for en kort årrække vil rigtig mange kinesiske arbejdere blive arbejdsløse og rigtig mange vil ikke have noget socialt sikkerhedsnet.

I EU og USA er forbruget dalet pga. arbejdsløshed og lavere lønninger. Det samme må forventes i Kina nu. Det lavere forbrug vil efterhånden påvirke virksomhedernes indtjeningsmuligheder og afledt af dette, vil det også påvirke de asiatiske landes samlede omsætning og give mere arbejdsløshed her.

Vi kan forudse græske tilstande i store dele af verden, hvor rigtig mange mennesker bliver arbejdsløse - ikke kun industriarbejdere. Det manglende forbrug vil på sigt medføre faldende priser på verdensmarkedet, og mange virksomheder vil krakke. Samtidig vil den politiske stabilitet blive udfordret, når rigtig mange arbejdsløse mennesker ikke har råd til daglige fornødenheder som medicin, mad, bolig, transport m.m.

Der er også tegn på ressourcemangel, store klimatiske ændringer og stigende forurening af vand - luft - jord. Faktorer, som vil resultere i sult, nød og katastrofer.

En nedadgående spiral.

Mest foruroligende er hvorledes en statsmagt som Kina vil håndtere indre uro og ustabilitet. Kina er ikke kendt for at inddrage borgerne i beslutningsprocesser, og det er set tidligere i historien, at indre uro forsøges tacklet med at skabe fjendebilleder udenfor landet. Rusland og Putin er i denne sammenhæng "dark horses".

Der er desværre mørke tider i vente, og i lyset af den manglende vilje til reflektion og handling i verden - både politisk og økonomisk, så kan det gå rigtig galt.

Kan billedet endnu vendes...?

Det vil kræve en ny tilgang fra politisk hold med regulering af finansmarkeder, regulering af virksomheders forurening, regulering af transportomkostninger, regulering af arbejdsmarked med bedre fordeling af arbejdsbelastning og goder samt etablering af sociale sikkerhedsnet. Hertil kommer indførelse af skattesystemer der tilgodeser økologisk drift, bekæmpelse af forurening, og ressource genindvinding.

I første omgang drejer det sig om at justere på politikeres og økonomers "mindset" - så længe de tankeløst tonser derudad uden at fatte de store sammenhænge, ja, så længe vil det gå galt.

Brugerbillede for Thomas Faisst

Hvis analysen er dækkende. Så må det betyde, at man ikke tror på innovationen som den vigtigste drivkraft for samfundsudviklingen. Det er jo ellers det som har været italesat længe.
Pensionsformuer er vigtige, men de er jo kun bits på en harddisk - som kan slettes. eller blive betydningsløse, hvis ikke de er tænkt ind i en bæredygtig kontekst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

"Den risikotagende klasse" er sine penge værd...
Den risikotagende klasse er kun noget værd fordi Staten svigter sin opgave som producent og markedsforvalter...
Når investorer taber på en investering er det fordi de løber for stor en risiko - ofte i jagten på kortsigtet samfundsundergravende profit, så som lavere lønudgifter, billigere ikke-bæredygtig ressourceudvinding og mindre skattebetaling. Innovation og produktudvikling er disse risikotagere yderst forsigtige med at investere i, da et tab der ofte er fatalt da det ikke kan tøres af på staten. Det er i øvrigt vigtigt at man skelner mellem job-skabende virksomhedsdrift - som sagtens kan være statsdrevet og markedsstyret finansspekulation.

Brugerbillede for Egon Maltzon

Der er vist kun to vinkler at betragte den bekymring der udvises i disse spalter over lønniveauet i den danske finanssektor.
Enten har man investeret i bankaktier eller også er man misundelig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Egon Malton
Hvad er der at misunde?
De fleste af de højtlønnede lever en højtlønnet tilværelse med masser af penge og forbrugshejs, men det er afhængige af deres stof, nemlig flere penge, flere forbrugsgoder, flere aktier og mere misundelse fra omverdenen. Rent bogstaveligt, så kan aktier ikke ædes, de kan ikke beskytte en mod vind og vejr og de kan ikke helbrede de syge.
Hvad pokker skal mennesker med aktier?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Når man er direktør for det Kgl. Teater forvalter man et årligt tilskud på små 500 mia - skal man så også have en løn, der afspejler dette?
Der sker en bemærkelsesværdig forveksling af værdien af arbejdet og det, man har ansvaret for. Beskat røven ud af bukserne på dem, der benytter sig adgangen til disse formuer, så de i det mindste kommer almenvellet til gode.

Brugerbillede for peter fonnesbech

Tænk nu hvis, IMAGINE at man vendte den sædvanlige logik lidt om, og vedtog en række lovsæt som ændrede rente satserne i forbindelse med et lån, forstået på den måde, at jo færre indtægter og jo mindre sikkerhed låntageren havde , desto mindre skulle vedkommende betale i rente.
Og jo større indtægter og sikkehed, jo mere betalte låntageren i rente.

For paradoksalt nok har det jo vist sig at de allerstørste tab som bankerne oplevede under sidste krise var tabet hos de største låntagere, som "på papiret " havde den største sikkerhed og de største indtægter.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Penge i sig selv er betydningsløse; men de giver magt i et liberalistisk samfund.
I et demokrati indretter man til gengæld med flid strukturen, så formue ingen indflydelse kan have på politikken - og så det at finansiere for almenvellet tværtimod er det eneste at bruge sine penge til med fornuft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Jammen så ved vi jo, hvor alle penge siden 2008 er røget hen. Nemlig i lommerne på de største samfundsnassere i historien. Finansbaroner. De skaber intet af realværdi. Det eneste de gør er at skovle penge ind udelukkende tjent på penge bag et tastetryk på en computer - Hvis det da ikke er automatiseret gennem algoritmer. Først tjente disse personer penge på at skabe finanskrisen og nu tjener de penge på afslutning af den selvskabte finanskrise. Penge som de behændigt trækker ud af real økonomien skabt af fremstillingsvirksomhederne og lønmodtagere. Og regningen sendes videre til samfundets dårligst stillede som ledige, syge og de ældre.

Hvorfor er vi dog så dumme bare at lade det ske?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

"Det skal kunne betale sig at arbejde" - især for de rige. Det har jo helt bevidst været de seneste mange års politik fra diverse regeringer fra begge fløje. Filosofien har været, at "ulighed motiverer".

At begrebet "arbejde" så er blevet udvandet til også at omfatte folk, der måske dybest set bruger deres tid på at spekulere i at flytte rundt på penge, ofte til skade for samfundet - tjaaa ...... Det skal stadig kunne betale sig at "arbejde" ( i betydningen at akkumulere formue), den sætning er blevet en hellig ko... Koste hvad det koste vil for det øvrige samfund. "Because we're worth it."

Så resultatet må jo for de herskende politiske strømninger siges at være en dundrende succes. At det så går ud over en masse mennesker - "Hvor der handles, der spildes, og disse mennesker kan jo bare se at få røven med sig og hoppe på vognen", vil disse politikere sikkert (i deres stille sind, selvfølgelig ikke højt ) sige.

Hvis bare alle fattigrøvene bare gjorde det samme (hoppede på vognen), så kan de alle komme til at høre til den rigeste 1 % ...........................

Ikke også?

Brugerbillede for Bill Atkins

Herman, blandt andet fordi man har bildt os ind at vil alle, gennem vores pensionsopsparing, er aktionærer...

Og det på trods af at størsteparten af pensionsformuen investeres i obligationer og aktiandele uden indflydelse på det erhvervsliv der investeres i.

Sandheden er at vi har solgt statsgaranteret pension for at være med i Madoff'ske pyramidespil, ....og dermed i realiteten har været med til undergrave vores egne fagforeninger.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Dumhed kalder Herman Hansen det, når menneskene i pyramidens fundament så utrætteligt oppebærer toppen.

I så fald er der tale om en dumhed, som har dybe kulturhistoriske rødder:

(Matt. 20, 1 - 16)
"For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste."

Ja, der er måske lige frem tale om en dumhed, hvis rødder rækker dybere end det kulturhistoriske, ned i en mere primitiv materie, så at sige:

https://www.youtube.com/watch?v=meiU6TxysCg

Bemærk venligst, at selv om det i den linkede video fremgår, at "Capuchins reject unequal pay", så er det faktisk ikke det videoen viser. Som i myten om arbejderne i vinmarken er der ikke tale om at aberne har noget imod ulige betaling for lige arbejde. Det er oplevelsen af at gå glip af noget, som i begge tilfælde udløser en så aggressiv respons.

Hvad er moralen her? At mennesket i sidste ende af natur er egoistisk optaget af egen vinding, og at markedskapitalisme derfor er i overensstemmelse med menneskelig natur?

Ja og Nej:.

Ja, hvis man stiller sig tilfreds med at betragte mennesket (og dermed sig selv) som intet andet end en raffineret abe. Hvis man finder velbehag i sine første indskydelser, identificerer sig med disse, og lader nålen på sit moralske kompas snurre rundt og rundt efter forgodtbefindende. I så fald lever man i en verden, denne, hvor det er svært at finde en filosofi, der ikke i sidste ende har som primært formål at retfærdiggøre sig selv.

Nej, hvis man i erkendelsen af at mennesket er mere end blot en hårløs abe, er villig til at stille særdeles kritiske spørgsmål til de indskydelser og moralske fordringer, som umiddelbart stiger op i bevidstheden fra materiens dyb. Villig til at reflektere over sin egen refleksion.

Som sædvanlig en abstrakt smøre fra min hånd. Det jeg mere konkret vil sige er, at kritikken er virkningsløs når den kun rettes mod toppen af pyramiden. Det er først og fremmest middelklassens umiddelbare og indlysende sandheder som bør stå for skud, hvis man skal gøre sig håb om at ryste fundamentet. Og i det omfang at de fleste i den danske velfærdsstat kan siges at tilhøre en sådan samfundsbærende, systembevarende middelklasse, må de fleste af os altså starte med at rette det kritiske blik mod os selv:

På hvilken måde bidrager jeg til at løfte pyramidens top mod himmelen? Hvad må jeg tro, om verden og om mig selv, for at udholde et så ynkeligt slaveri?

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Det viser en ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet."

Lidt sjovt at Kraka selv tilhører en branche, hvor de rigeste påstås at arbejde. Hvor mange af de rigeste kalder sig mon socialister? Jeg gætter på, de, der kalder sig socialister, udgør en større andel, end de vil stå ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Torsten Jacobsen, selvfølgelig har den (dumheden) dybe kulturelle rødder. Faktisk så dybe, at de stikker tilbage til reformationen i det 14. århundred eller måske endog helt tilbage til de første optegnelse af kristendommens opståen i år nul da Jesus efter sigende satte sin fod på jorden for første gang - Men den slags fordybninger overlader jeg hellere end gerne til andre, som mange sikkert har bemærket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Knap siger: "de rige vil beholder deres penge"

Nu er det sådan at de rige i Norden traditionelt ikke beslaglægger så mange af vores penge som for eksempel de rige i Sydafrika gør ...eller de multinationale virksomheder gør det - indtil et forbrugerpres fik eksempelvis Nestle til at betale skat i DK...

Fænomenet udtrykkes i noget der hedder Gini-koefficienten - og der er da så sandelig noget at komme efter. Eksempelvis en værdig slavetilværelse - for at blive i defatismens terminologi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Meyer Nielsen

Lise Lotte Rahbek
Brug og smid væk-kulturen er da lige så meget et under- og middelklasse fænomen som et overklasse fænomen. Jeg vil næsten sige at overdrevet forbrug i højere grad kendetegner de lavere samfundslag end de øvre. Se blot på hvilken slags restauranter der tilbyder "all you can eat"-buffet o.lign.

I øvrigt mener jeg at denne udvikling er folkets egen fejl. Når størstedelen af befolkningen stemmer på småborgerlige partier som Venstre, Danske Folkeparti og Liberal Alliance. Hvad regner folk egentlig med at der vil ske når man fjerne topskatten? Personligt ville jeg ikke have dårlig samvittighed over at tilhøre de superrige, når den brede befolkning ikke blot ser passivt til, men direkte opmuntrer til denne ophobning af kapital.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Leffers

Jeg undrer mig over, at ingen af kommentatorerne har opdaget, at historien er fup! Historien er ikke om de rigeste 1%, den er om de højest lønnede 1%! Men langt de fleste af dem er absolut ikke en del af de rigeste 1%! -Men ingen skriver historien om de rigeste 1%, fordi det er dem der styrer Danmark og alle de danske medier (med et par undtagelser, som som er så små, og som skifter hele tiden)! -Og de inkluderer meget "folkekære" mediepersoner, som f.eks. kongehuset og resterne af den gamle adel!

Brugerbillede for Thomas Andersen

@Henrik

God pointe. Endvidere er historien fordrejet og ensidig (som så mange andre historier på denne avis), det ville f.eks. være relevant at nævne:

* At Danmark igen er verdens mest lige land (i følge OECD seneste opgørelse baseret på tal for 2013)
* At det 'kun' kræver en løn på 100.000 kroner pr. måned for at være blandt den ene procent højest lønnede personer - Danmark har en af verdens mindste lønspredninger.
* At personer som modtager en løn i top 1 % oftest gør dette i en meget kort årrække. Der er stor udskiftning.
* At topskatten skulle fem-dobles (fra 15 til 75 % over grundniveauet) for blot at dække vores nuværende årlige underskud på statsbudgettet. Hvilket selvfølgelig ville få provenuet til at gå i nul.
* At virksomhedsskatten skulle to til tre-dobles for blot at dække vores underskud. Hvilket selvfølgelig ville få de fleste store virksomheder til at flytte til udlandet. Og resten til at fyre folk i hobetal.
* At kampen mod skattely kræver et hidtil uset internationalt samarbejde med afgivelse af suverænitet - noget den rabiate venstrefløj (og højre ditto) vil arbejde imod med næb og kløer.
* At noget så simpelt som mindsteløn ville gøre den danske ulighed endnu mindre. Men også dette er den rabiate venstrefløj (og hele højrefløjen) imod.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Henrik Lefferrs, jeg er ikke sikker på du har ret. Når man opgør gini sker det enten for formuer eller for indkomst, - i påkommende tilfælde er det indkomst - og at man har en høj indkomst forhindre jo ikke at man også hører til de absolut rigeste: Andelen af de rigeste 0,1 procent i Danmark som der står under tabellen fra KRAKA.

Det er dog ikke lige til at se om indkomster fra formue er medregnet eller betragtes som formueforøgelse... Men bid spids på at de største formuer også er vokset, så konklusionerne i debatten er vel taget på holdbart grundlag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Nørgaard

Fra cirka anno 700 til 1100 i Vikingetidens overgang fra håndværk, landbrug, fiskeri - uden udbytning - med handelsrejser og togter, med ny lærdom og udsyn, en periode hvor mennesker virkede og fik masser af børn, til.:

Fra cirka anno 1150 med selvudnævnte munke sydfra og et kongerige under opbygning, indførelse af tvangsarbejde, munkes 12-personers celler spredtes og deres magtcentre kom til, som Vitskøl Kloster i Himmerland og Esum Kloster i Nordsjælland, hvor kongen og adelen samstemmigt udbrød "Arbejde adler.!", til.:

Borgerkrigen fra 1534 - efter en årrække med spredte bondeoprør - hugget ned i 1536, af Christian den 3.´s tropper og en ny adel kom til, efter munkenes og bispernes jorde var indraget. Og der blev stadig råbt "Arbejde adler.!", til.:

1849 hvor Frederik den 7. - "Folkets Kjærlighed Min Styrke" - og Grundlovens fædre - en håndfuld kongetro fra datidens ene PROMILLE - skrev den belgiske grundlov af, til.:

2001 og siden da er blevet råbt "Det skal betale sig at arbejde" af nu ikke den ene promille, men af den ene procent, til.:

En helt ny andelsbevægelse måske vokser frem - der også lærer af tiden fra 700 til 1100 - uden udbytning og med afstemninger efter hoveder og ikke høveder. Uden magtmennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Nørgaard

Ja, 3. afsnit, 2. linje.: "indraget". Og inddraget, en overgang der i eftertiden er kaldt for reformationen. Indtil den stille revolution - den oprindelig andelsbevægelse - voksede ud af husmændenes, m/k´s, landarbejderne og tyendets rækker i 1860´erne. En bevægelse der blev overtaget - også i en stille revolution - af store koncerner, der sammen med kapitalfondene og andre fonde, udgør den nye adel - den ene procent - der med kongehuset som galions figurer, på skib med kurs mod et smeltende isbjerg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Andersen

Sjovt som Information kan få overskriften fra Kraka's rapport fordrejet. Kraka's overskrift lyder:

Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre?

Og ja, når man ser på top 0,1 % er det klart man ser en stigning over de sidste 30 år. En periode hvor danske firmaer er blevet globale, en periode hvor udenlandske globale firmaer har haft sit indtog i Danmark, en periode hvor der er kommet enorme penge i sporten, en periode hvor pensionsfonde har nået enorme formuer, en periode hvor international skattelovgivning er blevet så kompliceret at der er store penge at spare på at kende/udnytte/misbruge reglerne, en periode hvor viden (rådgivning) på alle måder er blevet en afgørende faktor.

Hvis Kraka's rapport skulle forarge, så er det da at ingen sportsstjerne indgår i statistikkerne. De er for længst alle rejst fra skatteplagede Danmark, og dermed bidrager de nul og nix til Danmarks velstand.

Og når nu ikke Information bringer linket, kommer det her:

http://www.kraka.dk/sites/default/files/public/udviklingen_i_topindkomst...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Generer de rige mig ? I så fald - hvordan ?
Mange slags rigdom :
- Høj løn - (Høj skat, tak)
- Faste værdier - (Død kapital)
- Stor virksomhed, ikke skattely - (Skat , tak. Arbejdspladser, tak)
- Finansspekulationsgevinster - ( ikke skat, desværre)

Hvor er det skadelige ? Først når rigdommen bliver brugt imod samfundets interesser, og ligefrem er skadelig, generer det mig.
Det er ikke de rige, der har bestemt forbruget, rovdriften på naturen, forureningen, klimatruslen.
Det er politikerne. Hvem indsætter politikerne ?
Ikke minoriteten, med mindre politikerne er købt af det rige til at være passive, men alle de mange "fattige".
Min nabo er rigere end mig. Det er hans problem. Skulle jeg være misundelig - og blive socialist af den grund ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin

Leo Nygaard

Hvorfor går du dog ud fra at alle der kan indse det tåbelige i den nuværende meget skæve fordelingspolitik efter liberalt traditionelt kapitalistisk tilsnit, for misundelige??
Og hvorfor tror du dog at de misundelige bliver socialister, i stedet for at forsøge selv at blive rige, netop som resten af dine liberale meningsfæller regner med.
Økonomiske incitamenter tilhører netop den kapitalistiske ideologi, ligesom misundelse gør det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Leo Nygaard
"Hvor er det skadelige ? Først når rigdommen bliver brugt imod samfundets interesser, og ligefrem er skadelig, generer det mig."
Jeg mener at Cepos, de mange medier der er styret af økonomiske interesser og partistøtte fra olieselskaber og våbenfirmaer som Terma(der gør at vi køber det ubrugelige F35), er eksempler på at rigdommen er skadelig for samfundet.

Jeg har svært ved at se at en økonomisk politik der gør de rigeste rigere er godt for samfundet. Der investeres ikke i nye arbejdspladser, men kunst af anerkendte kunstnere stiger til nye højder, det er jo en sikker investering. Eller måske en ny ferielejlighed der står tom 50 uger om året.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Felix Austin - Socialister ønsker maksimal lighed.
Hvorfor det ? Fordi de rige generer de "fattige" bare ved at være rige ? Hvad vil du kalde det.

Jeg prøvede at slå fast, at det ikke er rigdommen, der i sig selv generer, men at det er det, rigdommen bruges til, der kan skade andre, men ikke nødvendigvis gør det.

Hvis det gør dig glad, kan jeg kalde det en retfærdighedssans, at ville gøre alle ens - lige rige, ens klædt, ens m2 bolig pr person, ens jordværdi overalt...osv - og ikke misundelse.

"Økonomiske incitamenter tilhører netop den kapitalistiske ideologi" .
Ja , og det er den, vi lever i.
Ergo, socialister ønsker ikke økonomiske incitamenter, og alle skal lønnes ens.

Socialister ønsker alle menneskelige egenskaber undertrykt i lighedens navn.
I det samfund vil jeg foretrække at være ..... en fri fugl ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Lars Bo Jensen - Jeg gentager : "Det er ikke de rige, der har bestemt forbruget, rovdriften på naturen, forureningen, klimatruslen. Det er politikerne. Hvem indsætter politikerne ?"
Når politikerne/demokratiet undlader diverse reguleringer, må de rige bruge pengene, som de har lyst til - f.eks til nye arbejdspladser !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin

Leo Nygaard

Du fortsætter bare som en hel Erasmus ??

Ergo, socialister ønsker ikke økonomiske incitamenter, og alle skal lønnes ens.

Måske har du sovet en del og undgået en hel del fri tilgængelig viden og føler dig nødt til, eller tvunget her i dit kapitalistiske paradis til at lufte dine fordomme med:

Socialister ønsker alle menneskelige egenskaber undertrykt i lighedens navn.

Et enkelt spørgsmål.
Hvis det kræver sans for retfærdighed at ønske lighed, hvad erd et så du som tilhænger af det hellige liberale kapitalistiske paradis mangler ??
Og hvorfor udtaler du dig så skråsikkert om noget du ikke har forudsætningerne for, efter din egen logik??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin

Leo Nygaard

"Det er ikke de rige, der har bestemt forbruget, rovdriften på naturen, forureningen, klimatruslen. Det er politikerne. Hvem indsætter politikerne ?"
Når politikerne/demokratiet undlader diverse reguleringer, må de rige bruge pengene, som de har lyst til - f.eks til nye arbejdspladser !

1. Selvfølgelig bestemmer de rige over forbruget som de med mest økonomisk magt, som de med mest mediemagt, som de med mest reklame for varer til bevarelse af aktieværdibehov, som forbilleder i et sygt materielt orienteret samfund.

2. Og derfor fører de rige an i forurening, rovdrift, klimatruslen, krybskytteri, menneskesmuling, narko, finansspekulation og skatteunddragelse m.m..

3. Politikerne er købt og betalt af de rige og fører den besked de er betalt for.

4. Når de købte politikere ikke regulerer, så er de rige fri til at bruge deres penge som de vil.

5. Ulyst til at erkende hvordan det liberale kapitalistiske paradis virker, ændrer nu engang ikke virkeligheden og fritager ikke de reelle magthavere, de rige, for det ansvar de nu engang har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Leo Nygaard
"Når politikerne/demokratiet undlader diverse reguleringer, må de rige bruge pengene, som de har lyst til - f.eks til nye arbejdspladser !"
Men der er intet der tyder på at de bruger pengene på at skabe flere arbejdspladser, stigningen i værdi på "døde" investeringer som kunst eller ejendomme taler imod det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Der er masser ved "det liberale kapitalistiske paradis" , jeg gerne vil ændre. Jeg ved sandelig godt hvordan det virker, Bill.
Jeg gentager : Vi HAR kapitalisme.
Dit, FA (jeres) socialistiske paradis findes ikke og kommer "aldrig" til det.
Jeg er realist. I svæver rundt i teoretiske tåger - demokratifornægtere.

Hvis folket vil stoppe forbrugerismen, kan vi bare gøre det. Vi bestemmer.
Hvis folket vil ha` socialisme, kan vi bare indføre det. Flertallet bestemmer.
Men det vil vi ikke. Skyd ikke skylden herfor på de rige. Deres krydser tæller næsten ikke.

Den sociale ambition er ældgammel.
Tre skorstene på stuehuset var finere end én.
En BMV er finere end en Christianiacykel.
En I-pad i sidste nye version er smartere end en oldgammel mobil.
Og I tror I kan lave om på menneskene7vælgerne - bare i lille Danmark - og helt umuligt i hele denne verden.

Det er en stor fornøjelse at debattere med socialister.

anbefalede denne kommentar

Sider