Baggrund
Læsetid: 5 min.

De mega-rige danskere er blevet endnu rigere

Ligesom i resten af verden går en stadig større del af den samlede indkomst i Danmark til den rigeste ene procent, viser ny analyse. Siden 1980 er andelen af selvstændige blandt de allerrigeste faldet, mens antallet af finansfolk og rådgivere er fordoblet
Ligesom i resten af verden går en stadig større del af den samlede indkomst i Danmark til den rigeste ene procent, viser ny analyse. Siden 1980 er andelen af selvstændige blandt de allerrigeste faldet, mens antallet af finansfolk og rådgivere er fordoblet

Pernille Bækholm Sloth/iBureauet

Indland
11. august 2015

Mens man som overlæge eller selvstændig i 1980’erne havde gode chancer for at være blandt den rigeste procent af danskerne, så skal man i dag hellere satse på en karriere inden for rådgivning eller i den finansielle sektor.

Det viser en ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet.

»Der er sket et klart skifte i branchefordelingen blandt de rigeste danskere,« siger Kristian Thor Jakobsen, der er forskningschef i Kraka.

Analysen viser også, at Danmark siden 1980’erne har oplevet den samme udvikling i indkomstfordelingen som resten af den vestlige verden, hvor en stigende del af indkomsten går til den rigeste ene procent af befolkningen.

Selv om Danmark fortsat har lavere ulighed end for eksempel USA, så er både den generelle ulighed, målt ved gini-koefficienten, og andelen af den samlede indkomst, der går til den rigeste procent af danskerne, steget i de seneste 30 år.

»Det kan godt være, at tallene ikke er så markante, som når man sammenligner med Storbritannien og USA, men de underliggende tendenser er de samme i Danmark,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Han fremhæver, at ligesom i USA er den allerstørste fremgang sket blandt de rigeste 0,1 pct. af danskerne.

»Af den indkomstfremgang, man har set over de seneste tyve år, har de rigeste været i stand til at få en større del af den end den øvrige befolkning.«

De rige bliver rigere

Analysen fra Kraka kigger ikke på danskernes formue, men alene på den indkomst, man får ved at arbejde. Enten som selvstændig i form af overskud fra egen virksomhed eller lønindkomsten som lønmodtager.

For 30 år siden var omkring halvdelen af top 1 procent selvstændige, mens det i 2012 var faldet til en tredjedel. Samtidig er andelen, der er beskæftiget inden for handel og sundhed faldet, mens der er markant flere rådgivere og finansfolk blandt top 1 procent. Og udviklingen er endnu mere markant, hvis man kigger på de absolut rigeste, nemlig de 0,1 procent af danskerne med de højeste indkomster.

»Der er klart sket et skifte fra selvstændige erhvervsdrivende og de mere traditionelle erhverv som handel til brancher som rådgivning, management consulting og finanssektoren,« siger Kristian Thor Jakobsen.

»Der har været en klar tendens over ikke bare de seneste 30 år, men måske de seneste 50 år, til at industri og produktion har fået mindre og mindre betydning, også i det danske samfund, mens servicesektoren er vokset enormt. Det afspejler det her også,« siger han.

Fra 1980 til 2012 er de rigeste fem procents andel af den samlede danske indkomst vokset fra 17 til 18 procent. Men det, fremhæver Kristian Thor Jakobsen, dækker over, at indkomstandelen især er vokset for den rigeste ene procent, mens andelen faktisk er faldet for resten af gruppen. Grænsen for, hvad man skal tjene for at tilhøre de rigeste 0,1 procent af danskerne, er steget med 425 procent siden 1980, så man i 2012 skulle have en årsindkomst på 3,5 mio. kr. for at være med i indkomsteliten.

Specialisterne er pengene værd

Finanssektorens Arbejdsgiverforening repræsenterer 200 finansielle virksomheder i Danmark med i alt 64.000 beskæftigede, der samlet får 40 mia. kr. i løn. Her genkender man billedet af, at nogle medarbejdere i den finansielle sektor får meget høje lønninger.

»Vi kan se, at dem, der tjener mest i sektoren, selvfølgelig er det øverste ledelseslag, men der er også nogle specialister, der tjener meget. Det kan for eksempel være inden for investering,« siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Når man ser på top 0,1 procent af de danske indkomster, er det ikke kun topdirektører fra den finansielle sektor, der sniger sig med i statistikken. Det kan også være investeringsrådgivere, der forvalter de store pensionsformuer.

»De er rigtig mange penge værd – både for virksomheden og de kunder, der bruger dem. Hvis de ikke var pengene værd, så fik de dem ikke,« siger Mariane Dissing.

Til gengæld tror hun ikke på, at der i fremtiden vil komme væsentligt flere fra den finansielle sektor i top 1 procent.

Efter finanskrisen er der indført EU-regler, der lægger loft over, hvor meget præstationsafhængig løn »væsentlige risikotagere« i den finansielle sektor kan få. Og det kommer til at begrænse lønningerne i den finansielle sektor. Mariane Dissing henviser også til, at indberetninger til Finanstilsynet viser, at kun 30 personer i den finansielle sektor tjener over 1 mio. euro. om året (7,5 mio. kr., red.), hvilket ifølge hende indikerer, at det er en meget lille gruppe i den finansielle sektor, der har meget høje indkomster.

Ulighed hæmmer væksten

Analysen fra Kraka af udviklingen blandt de rigeste danskere kommer efter, at både Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD i forsommeren udgav rapporter, der argumenter for, at økonomisk lighed gavner samfundsøkonomien.

IMF’s undersøgelse viser, at hvis andelen af den samlede indkomst stiger for de fattigste 20 procent, så vil det give højere økonomisk vækst i de følgende år. Og endnu mere opsigtsvækkende finder IMF, at det modsatte gør sig gældende for de rigeste 20 procent. Hvis den rigeste femtedel får en større andel af den samlede indkomst, så har det negative effekter på den økonomiske vækst i de følgende år, fordi de rige bruger en mindre andel af den ekstra indkomst end middel- og lav-indkomstgrupperne.

Samtidig viser undersøgelsen fra OECD, at den stigende ulighed blandt OECD-landene fra 1985-2005 har betydet en samlet lavere vækst på næsten fem procentpoint.

Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at de to analyser er et udtryk for, at OECD og IMF i løbet af de seneste år har ændret syn på, hvad ulighed betyder for væksten og samfundsøkonomien.

»Det er tydeligt, at nu har de meget mere fokus på de negative konsekvenser af uligheden, hvor man tidligere har talt meget om ’trickle down’-effekten – at når de rigeste får flere penge, så er det noget, der gavner hele økonomien,« siger Jonas Schytz Juul.

Han mener, at ikke bare IMF og OECD, men også flere førende økonomer har skiftet fokus fra, hvad ulighed betyder for de privatøkonomiske incitamenter til, hvad det betyder for hele samfundet.

»Det er noget, der gavner økonomien i hele samfundet, hvis man løfter bunden og den nedre del af middelklassen,« siger han.

Tidligere er ulighedsundersøgelser fra IMF blevet kritiseret for ikke at kunne bruges på Danmark, da uligheden er lavere end de lande, som USA og Storbritannien, der ofte bruges i undersøgelserne.

Jonas Schytz Juul anerkender, at »Danmark har relativ lav ulighed i forhold til andre lande«, men mener, at det viser, »der ikke er noget modsætningsforhold mellem at være et lige og et velstående land«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Nørgaard

En stille undren over, at der meget sjældent - også i denne tråd - er deltagere med historiske nedslag i en given aktuel samtale. Og, når der en gang imellem er indlæg hvor der trækkes historiske linjer (som f.eks i går, kl. 14:13 undrer det, at ingen forholder sig til det indhold i de efterfølgende indlæg. Hvorfor mon, er det travlhed eller..?

Leo, "den rige har kun en stemme" siger du. Ja men så har du jo ikke forstået sammenhængen:

Hvis nogen mener at privatkapitalismen ikke er drivkraften bag forbrugerismen, gældsætningen, uligheden og den skæve samfundsstruktur, så skal de have deres skolepenge igen...

eller

Hvis nogen mener at "private formuekoncentrationer" ikke er drivkraften bag forbrugerismen, gældsætningen, uligheden og den skæve samfundsstruktur, så skal de have deres skolepenge igen...

eller

Hvis nogen mener at demokratiet - med kapitalejernes trusler om boykot i tilfælde af socialisme - har afgørende indflydelse på forbrugerismen, gældsætningen, uligheden og den skæve samfundsstruktur, så skal de have deres skolepenge igen...

Og så hævder du ,at socialisme er en utopi.

Socialisme kan gradbøjes Leo, og i Danmark er der mere socialisme end rigtig mange andre steder i verden, og din borgerløn kombineret med en minimalstat peger ikke på mere socialisme - men det gør ikke socialisme til en utopi.

Rune Aa. Hansen

Igen - løsningen starter med at vi anerkender, at vi ikke jævnligt behøver en ny smartphone. Kompleksiteten i problemstillingen/debatten behøver ikke række længere end til den erkendelse.

Med den fælles forståelse når vi sammen langt, resten skal derefter nok løse sig.

God dag og kærlighed

Henrik Leffers

Debatten her er underlig. Det er jo ikke et spørgsmål om socialisme contra kapitalisme, men om at middelklassen bliver fattiggjort! -Som det allerede er sket i USA! -Det er alle jer der deltager i debatten her, der rammes af den voldsomme stigning i ulighed, der sker i dag! Det er jeres lønninger og ansættelsesvilkår der rammes! -Selv oligarkerne er så bekymret over udviklingen (i USA), at mange af dem nu advarer mod en risiko for "store protester og opstande" hvis kapitalkoncentrationen fortsætter! -Jeg (og mange andre!) har mine investeringer i fonde, der har som mål at fordoble beløbet på 5 år, og det er også målet for de fleste kapitalfonde. Hvis det mål skal nås, så skal HELE stigningen i GDP gå til kapitalejerne! Så der er altså ikke plads til, at middelklassen skal have bare den indkomst, vi har i dag! Pengene skal jo hentes et sted, og det er meget lidt folk på overførselsindkomster kan "bidrage" med, så pengene vil blive hentet fra middelklassen (jer!)! Hvem tror i vinder?

Leo, det er dig der taler om "de forbandede rige" ...

Når jeg støder på uretfærdige og ulige muligheder for, at alle kan få et værdigt liv, inden for den gennemsnitlige velstand, der kan skabes bæredygtigt i samfundet, så kigger jeg da på systemet og da ikke på det enkelte menneske. Jeg er da udmærket klar over at hvis noget kan udnyttes til gavn for den enkelte, men til skade for samfundet, så vil der være nogen der gør det.

Istedet mener jeg at samfundet skal opstille regler der sikre at systemet er retfærdigt og ikke skaber ulighed.

Systemisk retfærdighed fremstår som værre end fattigdom og elendighed i liberalisternes øjne... besynderligt.

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard spørger:

"Skal det føre til afskaffelse af alle borgeres medindflydelse - og føre til, at den kloge, rationelle elite skal bestemme?"

Som sagt eksisterer der ikke en 'klog, rationel elite'. Men leger vi alligevel med tanken, ville en sådan klog elite ikke anbefale at afskaffe borgernes medindflydelse. Den ville, med basis i både historiske erfaringer, moralfilosofiske overvejelser, samt solid empirisk forskning, konkludere at medindflydelse på egne livsomstændigheder er en absolut nødvendighed for menneskelig trivsel, og i forlængelse heraf en absolut nødvendighed i udviklingen af samfund værd at leve i.

Så spørges der:

- Eller, hvis demokratiet skal bevares, skal de dumme og uselvstændige borgere fratages deres stemmeret efter en eksaminering?

Nej, som sagt må medindflydelse betragtes som en absolut nødvendig forudsætning for menneskelig trivsel. I et demokratisk samfund er stemmeretten derfor ukrænkelig. I parantes bemærket koommer forestillinger om begrænset stemmeret for udvalgte grupper typisk fra tilhængere af myten om det rationelle menneske.

Ydermere er der ikke tale om hverken dumme eller uselvstændige borgere. En sådan kategorisering af mennesker udspringer igen af selve forestillingen om at mennesket i bund og grund er rationelt og suverænt, og at mennesker der ikke handler rationelt eller suverænt derfor må være 'defekte', ikke mindst i moralsk forstand.

Men når det er sagt, så nytter det altså ikke noget at foregive, at mennesker i et samfund kan navigere suverænt og frit. At information er frit tilgængelig for alle, og at den tilgængelige information ikke har været gennem en redigeringsproces. Det nytter ikke noget at benægte, at strukturelle forhold spiller en mindst lige så stor rolle for, hvorvidt et menneske får succes (hvad det så end er) i livet, som individuelle karaktertræk gør. I sidste ende udgør de dele af samme hele.

Der er altså i sidste ende ikke så meget at være stolt over hvis man lykkes, ligesom der ikke er alt for meget at skamme sig over, hvis man ikke gør. 'At tage sig sammen' er for den uheldige lige så svært for den uheldigt stillede, som det for den heldige er svært at lade være.

Hvis blot liberale ville nå frem til erkendelser der nærmer sig ovenstående, ville vi for alvor kunne påbegynde en samtalt om, hvordan vi skaber et åbent, demokratisk og retfærdigt samfund, hvor reglerne ikke kun skrives af dem, som drager den største nytte af dem.

Leffers, når middelklassen fattiggøres så vil forståelsen for en systemisk retfærdighed (socialisme), føre til en ydeligere forståelse for at alle ikke kan at være sin egen lykkes smed i en kapitalistisk verden hvor akkumulering og konkurrencetyranniet hersker på bekostning af fordeling og samarbejde. Så ja.. det er kampen mellem socialisme og kapitalisme.

Nu må denne hetz mod 'de rige' ophøre. Den stakkels direktør for Nordea, der forleden blev fyret efter otte års tjeneste, må højes med sølle 140 millioner i eftervederlag.
Hvem i alverden skulle kunne klare sig for den slags småmønt?

http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2790479/christian-clausen-f...

Britt Kristensen, Holger Madsen, Felix Austin og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Leo, jeg siger ikke: "at retfærdighed forudsætter lighed" ...jeg siger: "systemet" må ikke skabe ulighed (for så er det et uretfærdigt system)...og det er noget ganske andet.

Du har den frihed, der ikke forhindrer andres tilsvarende frihed og ikke skader andre.

Alene det at du er, at du eksisterer

Du har den frihed, der ikke forhindrer andres tilsvarende frihed og ikke skader andre.

Alene det at du er, at du eksisterer vil i et kapitalistisk konkurrencesamfund betyde at du er til skade for andre i en mangelsituation, hvis du formår at holde kortene tæt til kroppen, så din viden og evner ikke kommer til gavn for andre.
Kun i det tilfælde hvor du ikke formår at holde din viden, kontakter og knowhow hemmelig, er du til gavn for andre når krybben er tom.

Netop derfor er den logiske fortsættelse af liberalismens friheds ideal, at frihedens begrænsning til ikke at skade andre fjernes i mangelsituationer, for de andre tilstås jo samme frihed til også at skade fordi det skønnes nødvendigt for overlevelse.

At dette foregår og organiseres under statsregí og legitimeres af statsoverhoveder og religiøse statsstøtter ændrer ikke ved det fundamentale. Kampen som en udvidelse af "den sunde" konkurrence.

At mangelsituationen så netop ofte opstår fordi for store værdier er akkumuleret og fjernet fra cirkulation i samfundet er jo et evigt paradoks som ingen tilhænger af konkurrencesamfundet ønsker at acceptere, hvad enten rigdommene er gået til opførsel af slotte, køb af håndtasker til 221 000kr. eller Teslaer i syv farver.
Skulle en liberal indrømme at akkumuleringen af rigdomme, skabelsen af ulighed, er den direkte vej til mangelsituationer og at den skærper konkurrencen så meget at den på et eller andet tidspunkt nødvendiggør bekæmpelse af andre "fri individder" for at "løse!" den påførte mangel, så ville det blive for meget selv for en liberals retfærdighedssans.

Derfor påstår man sig ude af stand til at fatte de sammenhænge i det kapitalistiske samfund, som man i næste åndedrag fremhæver som uundværlige.

Grethe Preisler

Det er længe siden, jeg har været så godt underholdt af noget, som af debatten i denne tråd i "det forum, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner".

Ikke siden jeg første gang for et halvt hundrede år siden læste forfatteren Hans Scherfiegs roman 'Idealister, hvis handling foregår i København i slutningen af 1930'erne og for en stor dels vedkommende er henlagt til 'studiekredsen i Bogtrykker Damaskus' baglokale'.

'Idealister' skulle egentlig have været klar til udgivelse i 1941, men arbejdet med den blev forsinket af forfatterens internering i Vestre Fængsel og senere husarrest, så den udkom først i 1944 i Sverige og derpå i 1945 i Danmark, som i mellemtiden havde fået ny regering.

Anyway, og for at gøre en lang historie kort: Hans Scherfiegs'Idealister' er lige så aktuel i dag, som da den blev planlagt af forfatteren, og hvis jeg en dag bliver kultur- og undervisningsminister, vil den blive optaget i den nationale litterære kulturkanon og obligatorisk pensum på alle skoler og højre læreanstalter i kongeriget Danmark, dersom det stadigvæk eksisterer til den tid.

Hygge-hejsa- og fortsæt endelig :o)

Grethe Preisler

Ja, til grin og til nar kan man jo altid blive.

Grethe Preisler

Felix Austin,

ja, ja - men Damaskus overlevede i det mindste, og kom tilbage til sit bogtrykkeri og sin sure madamme i god behold og med bare tæer i sandalerne, da mareridtet var slut.

Grethe Preisler

Jeg her ikke læst så meget af Sherfieg.

Men er igang med Philip Kerr og han Berlin -noir.
Kan stærkt anbefales, til eftertanke og gode grin, og endda sammenhængende plot

Holger Madsen

Har man nok til at leve et godt liv med sin familie og venner er man rig.
Har man ikke nok til at leve et godt liv er man fattig.

Jeg betragter alle disse "mega-rige " danskere som fattige mennesker, da de aldrig får nok, men bruger deres liv til at få mere og mere, - de får aldrig nok, og forbliver i " fattigdom".

Når Grethe Preisler føler sig underholdt er det ikke spildt :-)

Maclntyre: „Det gode liv for et menneske er et liv, der bruges i søgen efter det gode liv for et menneske".

Touhami Bennour

Bill, det du giver udtryk for passer ikke men de meninger, som er fattige I indhold og ulogisk. For dig et arabisk land ,på trods af revolutionen skal man hive synder for det gamle system selv om det er væltet. Din kritik af ting du fik kenskab om Tunesien kunne være på sine plads hvis det gamle ikke blev væltet, men så tager du kritikken frem og lægger du dem på det Nye system.( er det marxistisk?) I øvrigt en anden dansker har roset forleden "familien" og du har ikke sagt til ham at det er "postfeodal". Det du mangler at vide er den mening man giver et ord og ikke selve ordet det er vigtig, Familien er der altid, eller bare i Danmark, skal den være altid? I så fald tage du fejl. du bestemmer kun for dig selv. Jeg skrev de ord, fordi jeg synes du skylder mig noget og ikke mere.

Touhami Bennour

Erratum, første ligne; "du giver udtryk for noget, det passer ikke med de meninger"

Touhami BENNOUR, jeg ved ikke konkret hvad der trigger dig - brug venligst citater. Jeg ser absolut intet forkert ved hverken det 'postfeudale' (det er jo netop post- ) eller "familie" ...det fungerer blot meget dårligt i forbindelse med metropoliseringen og det moderne samfund. Faktisk anser jeg "familie" som den sikreste pensionsordning i sammenligning med "opsparing i banken" og "statsudbetalt pension" som begge er i kapitalismens vold. Fattigdom er altid uacceptabelt og et system der organisere socialhjælp med en officiel tilladelse til at tigge har jeg svært ved at anse som værende på socialistiske vej.

PS. Jeg blev meget positivt overrasket over (vores medier er meget ensidigt fokuseret på andedammen) Ægyptens kraftanstrengelse og folkefinansiering af Suez-kanalens udvidelse - gennemført på kun et år. Det er den slags investeringer der skal løfte samfundene.

PSPS. Jeg erkender at jeg nok var for ukritisk med at videregive andres turistoplevelse af fattigdommen - dog skal det siges at den fattigdom jeg så og oplevede i Cairo i 1967 stadig sidder dybt i mig.

Leo, du er ikke ordkløver - du forvansker det folk skriver! ..og så afslører din konklusion at du godt ved at du misfortolker og forvansker...

Nemlig: Hvis jeg 19:27 havde skrevet som du påstår, så ville "lighedsmagerne" jo ikke være på tilbagetog, vel.

Tænk sig, jeg troede at skriftlig debat var en form for genfødsel af tidligere tiders brevvekslinger og hævet over den mundtlige (politiker)debats taktiske misfortolkninger, men ak ak..

PS
Hvor du Leo, læser "Lighed" - der har socialisterne skrevet "Et værdigt liv og lige muligheder"
og hvor du Leo, læser "Tvang" - der har socialisterne skrevet "regulering med henblik på at gøre systemet (kapitalismen) retfærdigt"

...og med den fortolkningsvilje så kan vi jo ikke tale sammen.

Grethe Preisler

@Bill Atkins,

"Ak hvem der dog blot kunne kæmpe mod løver og tigre!" sukkede den danske student på dannelsesrejse til Paris, da han stod ud af sengen efter sin første urolige nat i et lurvet kvistkammer på Montmartre. Han havde været plaget af væggelus hele natten ;-)

Vor Gunst som tilforn
(for hvad det nu er værd)

Touhami Bennour

Bil Atkins, Du taler stadig som intet er sket I Tunesien, Obama ved det, Hollande ved det, Merkel ved det osv. kun dig der ikke ved det. Og det man går fra et system til en nyt system, det betyder også man skriver en ny forfatning bl. om rettigheder og pligter og det skal implementeres. Du taler som om Et solsystem opståen, det her det drejer sig om mennnesker, der skal dannes partier(tidliger var ´de forbudt) det ved du ikke?. De er dem de skal lave systemet men hvem er de ? ved du det? Altså det her er ikke solsystem men et samfund og du ved intet om det, desværre, Altså nu støtter du Al Sisi I Egypten. Folket har altid hjulpet, ikke nyt, det ny er Forfatning der skal garantere folks ejendom, og det finds ikke I Egypten. Hvad angår familien du laver en stor sag ud af det. der er hverken forsikring elle andet, bar ´mennesker jeg kender og stole på dem, altså som rigtig venner, familien er faktisk venner bare man kender dem bedre. og det går ikke altid godt I en familien, men nogen gange gå det med nogle. Altså stop det med aktie selsksab, det er types dansk, alt reducers til penge, Lige som min kones pleje far han vil at jeg skal købe en bil til ham, da jeg ikke gjorde blev han aggresiv og fanmee de skal skilles.

Touhami BENNOUR, det at jeg finder at noget peger i en rigtig retning gør ikke at jeg støtter regimet, dertil skal der foreligge en meget mere omfattende samfundsanalyse. Med hensyn til Tunesien mener jeg at jeg har beklaget og det skal kun glæde mig hvis det går i den rigtige retning, sådan som du faktisk berettede det tidligere i en beskrivelse af det politiske landskab i Tunesien. Den er noteret.

Sider