Læsetid: 4 min.

Minister lover opgør med forhastet lovgivning

Der skal være tid til at kritisere udkast til lovforslag, inden de bliver fremsat for Folketinget, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V), der lover interesseorganisationer og andre parter en høringsperiode på mindst fire uger til at gennemgå lovudkast
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil give interesseorganisationer og andre aktører mindst fire uger til at gennemgå lovforslag, før de fremsættes for Folketinget.

Jens Dresling

28. august 2015

Erhvervsorganisationer, fagforeninger og andre aktører skal have ordentlig tid til at gennemgå og kommentere udkast til love, inden Folketinget behandler dem. Derfor bebuder skatteminister Karsten Lauritzen (V) nu, at såkaldte høringer af love og bekendtgørelser på hans område skal vare mindst fire uger – med få undtagelser.

»Jeg er minister, men først og fremmest er jeg parlamentariker,« siger Karsten Lauritzen (V). »Derfor vil jeg nu gøre en dyd ud af at tage nogle af de demokratiske grundprincipper med fra folketingsarbejdet over i ministeriet. Det handler om i højere grad at bruge de demokratiske kanaler, vi har besluttet, man kan bruge til at øve indflydelse på lovgivning. Der er høringssvar og høringsprocessen meget, meget vigtige«. Når lovforslag bliver fremsat for Folketinget, har et udkast til loven oftest været rundsendt til en liste af aktører, som får mulighed for at rose, kritisere eller påpege fejl og mangler. Det kan eksempelvis være Dansk Erhverv, 3F eller Danske Advokater. Men i mange tilfælde overholder ministerierne ikke den periode på fire uger, som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen som minimum anbefaler, at en høring varer.

»Der skal være tid til, at folk kan blive hørt: at de kan sætte sig ind i det materiale, som er sendt ud, og at de kan sende nogle gode, gennemarbejdede svar tilbage. Man får nogle gange indtrykket af, at i dele af statsadministrationen er det der med høringer frygteligt besværligt, og at der ikke kommer noget ud af det,« siger Karsten Lauritzen, der tilføjer:

»Jeg har det udgangspunkt som folkevalgt, at det er godt at sende tingene i høring, og at man bliver nødt til at tillægge det, folk skriver, en stor værdi. Det betyder ikke, at man altid følger det, men man bliver nødt til at give folk mulighed for at udtrykke deres tilfredshed eller utilfredshed. Oftest kan man også forbedre lovkvaliteten og få justeret det forslag, man har, hvis man tager høringssvarene seriøst«.

En optælling, som den borgerlige tænketank CEPOS lavede sidste år, viste, at hvert tredje lovforslag på skatteområdet havde en høringsfrist på under to uger – altså halvdelen af det anbefalede. CEPOS’ optælling omfattede den tidligere regerings virke.

En ældre optælling, som Skatteministeriet selv lavede i 2013, viste, at den gennemsnitlige høring i perioden 2010-2013 generelt var forkortet fra 21,1 dage til 18,3 dage. »Det er ikke tilfredsstillende. Det vil være min ambition at lave om på det og forbedre det tal,« siger Karsten Lauritzen om den sidstnævnte optælling.

Allerede bagud

Et forbehold, som ministeren nævner, er dog, at hvis det pludselig viser sig, at der er skattehuller i lovgivningen, som kræver øjeblikkelig

handling, så kan det blive nødvendigt at undlade at høre aktørerne på området. »Men ellers har jeg svært ved at finde på undskyldninger for ikke at overholde høringsfristerne. Det må jeg sige«.

– Når jeg ringer om et år, hvor mange af dine lovforslag og bekendtgørelser har så været i høring i mindst fire uger?

»Hvis man friholder det, der handler om skattehuller, så skulle det gerne være dem alle sammen. Forhåbentlig er der også nogle, der har været det længere end i fire uger,« siger Karsten Lauritzen. Han indrømmer dog, at han allerede er bagud med sin ambition. Da regeringen bebudede sit såkaldte »straksindgreb« på asylområdet, var en del af indgrebet, at der skulle genindføres et såkaldt optjeningsprincip for børnechecken. Det skete med et lovforslag fra Skatteministeriet, som ikke kom i høring – som det er normal praksis – før det blev fremsat for Folketinget.

-Var det en fornuftig proces?

»Det var en nødvendig lovgivningsproces. Der er ikke nogen, der har været i tvivl om, at det her var lovforslag, som regeringen ville fremsætte. Og der har så været en høringsproces mellem første- og andenbehandlingen (i Folketinget, red.). Men jeg tror da, at alle godt kunne have tænkt sig, at processen havde været anderledes,« siger Karsten Lauritzen.

-Er det ikke en lidt skidt start?

»Jo. Men det var det, vi sagde, at vi ville gøre inden folketingsvalget. Så ville det være mærkeligt ikke at gøre det. Jeg må jo rette mig efter, hvad statsministeren beslutter«.

Det samme skete også, da regeringen genindførte den såkaldte boligjobordning med et lovforslag fra Skatteministeriet.

Det hastede tilsyneladende også så meget, at der ikke var tid til en høringsproces, inden forslaget blev fremsat for Folketinget. Det beklagede Karsten Lauritzen da også, da han fremsatte lovforslaget for Folketinget.

Ministre har forsøgt før

Peter Munk Christiansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, roser dog ministerens ambition: »Det er anerkendelsesværdigt, at man tager høringerne alvorligt. Det siger jeg ikke af formelle grunde, men fordi høringsprocessen for mange interessenter er den eneste mulighed, de har for at komme på banen.

Derfor er det ikke bare dårlig skik, det er også et demokratisk problem, hvis man ikke tager høringerne alvorligt,« siger han og tilføjer:

»Men der er mange ministre, der har lovet at gøre noget ved problemet med for korte høringsprocesser. Og der er meget få af dem, der er lykkedes. Jeg håber, at det vil lykkedes for Karsten Lauritzen. Men som empiriskorienteret forsker vil jeg gerne lige se det i praksis, inden jeg tror på det«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Tankevækkende og prisværdig indstilling (også uhyre sjældent). Jeg håber ikke den unge minister bliver alt for skuffet. ”Jeg er minister men først og fremmest er jeg parlamentariker” – jeg efterlyser flere politikker med samme tæft!

Tom W. Petersen

Claus Oreskov
Citatet af skatteministeren illustrerer meget tydeligt problemet, som jeg flere gange i tidens løb har peget på, nemlig at adskillelsen mellem den lovgivende og den udøvende statsmagt ikke eksisterer i Danmark. Jeg tillader mig at citere mig selv:
Det en grundlæggende fejl ved det danske demokrati, at tredelingen af magten (Montesquieus model) ikke er gennemført. Folketingsmedlemmer (den lovgivende magt) burde ikke kunne være medlemmer af regeringen (den udøvende magt), fordi deres bestilling er at holde øje med regeringen og de dermed uvægerligt vil komme i loyalitetskonflikter mellem dem, der har valgt dem til lovgivere og den magt, de skal kontrollere. Og som regel vælger de at rette ind efter regeringen; det er de næsten nødt til, hvis de fortsat vil være ministre.