Læsetid: 2 min.

Ni ud af ti i den danske indkomstelite er mænd

Gennem de seneste 30 år er der kommet flere kvinder i gruppen af danskere med de højeste indkomster. Men udviklingen er gået i stå, viser ny analyse. Og i gruppen af de højeste indkomster er ni ud af ti fortsat mænd
26. august 2015

De danskere, der har de højeste indkomster, er næsten alle sammen mænd, og samtidig er væksten i antallet af rige kvinder stagneret. Det viser en ny analyse fra tænketanken Kraka.

Blandt de danskere, der har de fem procent højeste indkomster, er fire ud af fem mænd. Og forskellen bliver endnu mere markant, hvis man kigger på indkomsteliten. For at tilhøre de 0,1 procent, der har de højeste indkomster, skal man tjene 3,5 mio. kr. om året. Det gør blot 150 kvinder, mens der er 2.150 mænd i gruppen. Det svar er til, at 93 procent af de højestlønnede danskere er mænd.

»Der er nogle strukturelle ting på det danske arbejdsmarked, som gør, at kvinder i hvert fald indtil videre har sværere ved at komme ind i topindkomstgruppen,« siger Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka.

Over de seneste 30 år er der kommet flere kvinder i de højeste indkomstgrupper. Men i løbet af de seneste fem til ti år er udviklingen gået i stå. I top 0,1 procent begyndte den stigende andel af kvinder at flade ud allerede i midten af 00’erne. Umiddelbart efter finanskrisen skete det samme for top 1 procent.

»Man er tilsyneladende ved at nå et foreløbigt toppunkt,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Kønsopdelt arbejdsmarked

Lisbeth Pedersen er afdelingschef i SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ekspert i arbejdsmarkedet og har været medlem af en lang række regeringsnedsatte kommissioner og ekspertudvalg.

»Det, vi generelt kan se, når vi laver analyser, er, at vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark,« siger hun.

Det gælder både i forhold til, hvilke brancher mænd og kvinder arbejder i, men »der er også en kønsopdeling vertikalt i forhold til hierarkiet, der kun rykker sig meget langsomt.«

Anette Borchorst, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmarkedet og ligeløn, siger, at hverken danske eller internationale studier kan forklare, hvorfor kønsbalancen blandt topindkomsterne er så skæv.

Selv om kvinder holder længere barselsorlov end mænd, og flere kvinder arbejder i den offentlige sektor, så er der stadig en uforklaret rest, »hvor man må sige, at det er noget med køn og magt«, siger hun.

Læs også: ’Jeg skal bare se mig omkring. Der er jo ikke ret mange kvinder’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den største uretfærdighed sker mellem kønnene, så derfor er vore lighedsproblemer løst, hvis vi kyler nogle kvoter efter de rige. Om ikke andet, så kan de vel handle sig til noget som ligner lighed og fornuft? Sådan et system byggede vi jo op om CO2-problemet, og se hvordan dét blev løst. Voila.

Morten Pedersen

Man kan konstatere, at der er visse kønsspecifikke træk, der befordrer the billionaire-game. Og så kan man dernæst spørge, om vi her har et reelt og vedkommende problem, eller skal beskæftige os med mere strukturelle udfordringer. Har vi vundet en sejr, hvis halvdelen af den 1%rigeste befolkningsgruppe er kvinder?

Peter Madsen, Klavs Hansen, Peter Jensen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

Det er ikke et problem hvor mange af hvilket køn der er medlemmer af indkomsteliten, men at der er en indkomstelite , at den bliver større og at den plejes og passes.

Marianne Christensen, Peter Madsen, Hanne Ribens, Mads Østergaard, John Christensen, Peter Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ikke nødvendigt med en tænketank for at fornemme, at alt i dag drejer sig om penge.
Hm, jeg tror ikke, at vi får megen kønsdebat ud af denne sag - men jer mænd, der ikke tjener et par millioner om året, føler I jer forbigået?

Morten Jespersen

@Anne Eriksen
Man kan da prøve. Når der er krise er der mindre overskud til Etisk Ledelse, Social Ansvarlighed, Politisk Korrekthed osv.

Nogle gange kan man høre at kvinder i ledelse fører til succesfulde virksomheder. Men det er omvendt. Succesfulde virksomheder har bedre råd til kvinder i ledelsen. Og anden slags fluff og symbolisme.

John Christensen

Der er ikke meget retfærdighed i det hele taget!

Kvinder har i alle kulturer foretrukket enten rige eller arbejdsomme mænd, så vidt jeg kan se og forstå. Det giver vel også mange fortrin for ynglet, og er derfor vel forståeligt.

Hellere rig og rask, end syg og fattig.

@ Morten Jespersen
Krisen kan åbenbart undskylde meget - der er ikke symboler i god ledelse - eller for sags skyld, opdeling i køn. Det er bare et spørgsmål om tid, så bliver de dinoer begravet.

Mads Østergaard

Jeg vil mene, at glæde i livet er vigtigere end penge. Forskning viser, at man ikke bliver gladere af at tjene mere end et sted mellem 75-500 tusinde dollars om året (75.000 hvis man måler glæde som op- og nedture i hverdagen og 500.000 hvis man spørger til glæde generelt).

Så hvad er det egentlig der er beundringsværdigt ved indkomsteliten? Jeg kan simpelthen ikke komme på det. Jeg kan ikke finde noget positivt ved den.

Morten Jespersen

@Anne Eriksen
Tjø, det kan da godt være. Det var blot en forsøg på kønsdebat, der er som du selv er inde på, ikke meget kød på det ben.

Det eneste der kan irritere er, at en så lille minoritet af mænd og kvinder kan få lov til, oveni, også at repræsentere parterne i kønsdebatten.

@ Morten Jespersen
Tja, man kunne ønske sig, at forskning blev brugt til noget mere positivt - at statistikker kunne bruges til mere, hvis de absolut skal...
Kønsdebatten ville have det bedre, hvis den kun blev brugt relevant.

Slettet Bruger

Der er ikke blot enorm overvægt af mænd, men gætter jeg, uden kende indkomsteliten personligt nok også overvægt at en type personer med særlige karaktertræk. I politik, som må være en lidt beslægtet branche, virker det i hvert fald åbenlyst, at det er meget specielle typer, der stræber efter magten, folk som virker besatte af tanken om at bestemme og kunne skalte og valte med andre menneskers liv. I øvrigt har de ret ens typer uddannelser, er som regel omhyggeligt skolet i partiernes organisationer, kan recitere i time, undlade at svare og intet erindre, når det gælder hændelser hvor de kan stilles til ansvar. Svært at føle sig repræsenteret i et sådan system.

Marianne Christensen

Nyt mål.

Hvem har de gladeste børn.
Når først sult og andre basale behov er opfyldt, er der andre ting der tæller end indkomst.