Læsetid 6 min.

’Vi er nødt til at tænke økonomi’

Selv om han har cystisk fibrose, ønsker Lau Sørensen ikke den nye, banebrydende medicin Orkambi, der snart kommer til Danmark. Prisen på to millioner kroner om året pr. patient er ifølge ham for dyr i forhold til effekten. Politikerne må prioritere den dyre medicin, der truer hele sundhedsvæsenet, mener han
Den gennemsnitlige levealder for danskere med cystisk fibrose er 42 år. Den når Lau Sørensen om 10 år, men han bliver sandsynligvis en af de patienter, der lever længere.

Den gennemsnitlige levealder for danskere med cystisk fibrose er 42 år. Den når Lau Sørensen om 10 år, men han bliver sandsynligvis en af de patienter, der lever længere.

Bo Amstrup
3. august 2015
Delt 9 gange

En lille, lyserød pille ved navn Orkambi har givet fornyet håb til patienter med cystisk fibrose. I dag lever 470 danskere med den uhelbredelige gensygdom et liv kendetegnet ved stadigt hyppigere hospitalsindlæggelser, mens lungerne ødelægges af konstante bakterieangreb.

Orkambi blev i starten af juli måned godkendt til behandling af cystisk fibrose (CF) i USA, fordi den ifølge kliniske undersøgelser kan forbedre patienternes lungefunktion og forlænge tiden mellem akutte infektioner, der ofte kræver hospitalsindlæggelser, med 40 pct. Ingen ved endnu, hvor lang tid effekten af Orkambi varer ved, men pillen er et håb for patienter og pårørende også i Danmark. Et håb til en pris på omkring to mio. kr. om året pr. patient.

Læs også: Ny dyr pille er en bombe under sundhedssystemet

Men ikke for 32-årige Lau Sørensen, der har netop den slags cystisk fibrose, som Orkambi er virksom over for, og som er den mest normale i Danmark.

»Jeg siger nej, hvis jeg får tilbudt Orkambi. Det er for mange penge at bruge på et menneske, når det ikke er en kur, men kun livsforlængende medicin. Der bliver allerede skåret og skåret i sundhedsvæsenet – og hvis man nu skal skære endnu mere på grund af min medicin, er jeg hellere fri,« siger han.

Lau Sørensen er medlem af Facebook-gruppen Vi med Cystisk Fibrose fællesforum, hvor han som den eneste talte imod brugen af den dyre medicin, da Information første gang henvendte sig vedrørende Orkambi.

»Jeg er ikke enig med mine medpatienter. Som samfund er vi nødt til at prioritere, vi har ikke råd til alt, og på et eller andet tidspunkt må vi sige fra. Konsekvensen af ikke at stoppe de løbske medicinudgifter er færre penge til almindelig syge, færre penge til gamle og andre svage samt færre penge til vores børns uddannelse,« skrev Lau Sørensen som modsvar til flere indlæg, der udtrykte håb ved den nye medicin, som sandsynligvis kommer til Danmark inden for et halvt år.

Det er en holdning, som ikke er nem at forsvare i det lille CF-miljø, hvor en stor del er forældre til syge børn, der pendler frem og tilbage mellem de to cystisk fibrose-afdelinger på Skejby Sygehus og Rigshospitalet. Men Lau Sørensen er nødt til det, forklarer han til Information.

»Det bliver hurtigt en meget følelsesladet debat, men den er vigtig. Der var en mor, der skrev, at ’vi bor i et velfærdssamfund, så selvfølgelig skal der være råd til det’. Men hvor er det så, vi skal spare henne?« spørger Lau Sørensen.

Læs også: SF: Det nytter ikke at tørre regningen af på regionerne

»Som samfund kan vi sikkert godt finde en halv milliard kroner til de par hundrede CF-patienter, vi er. Men hvad så med alle de andre? På et eller andet tidspunkt løber vi tør for halve milliarder. Så vi må hellere tage debatten nu her, inden vi som land for alvor kommer i økonomiske problemer.«

Sukkersyge og astma

Lau Sørensen medgiver, at han ikke er som de fleste mennesker med cystisk fibrose. Han er skolelærer på fuld tid, gift og har en datter på fem år. Han er blot 10 år fra den gennemsnitlige levealder for danskere med CF, men hvis sygdommen fortsætter som nu, bliver han sandsynligvis en af de patienter, der trækker gennemsnittet op.

»Min sygdom fylder ikke så meget i min hverdag. Det er faktisk mere følgesygdommene – på grund af CF har jeg fået sukkersyge og astma, som påvirker min hverdag. Men jeg er ikke så ofte indlagt som min søster. Hun har også cystisk fibrose, årgang 1986, og de er noget mere ramte end mig,« fortæller han.

Han fremhæver sin egen årgang, 1982, som ifølge Lau Sørensens egne observationer virker mere raske end gennemsnittet. Han går til tjek hver sjette uge på Skejby Sygehus og er kun sjældent indlagt, når lægerne giver ham intravenøs medicin for at dæmpe den kroniske bakterie, der permanent har taget ophold i hans lunger. Til trods for det er hans lungefunktion efter omstændighederne god.

»Min lungefunktion er 75 pct., med mindre jeg har en infektion – så daler den lidt. Men om det er ti procent den ene eller anden vej, mærker jeg ikke den store forskel på.«

Ifølge de foreløbige undersøgelser kan Orkambi statistisk set øge lungefunktionen med fire-fem pct. i en periode, hvilket ifølge overlæge Tancjana Pressler fra Rigshospitalet er et gennembrud.

»Det lyder ikke af meget, men det er et fremskridt i forhold til, at CF-patienter som regel taber lungefunktion. Behandlingen virker altså stabiliserende,« forklarede overlægen i weekendens udgave af Information. Det er dog ikke nok til at være afgørende for Lau Sørensen.

Læs også: 10-årige Elisabeth spiser 33 piller om dagen

»Hvis det markant forbedrede min livskvalitet, så er det selvfølgelig en anden snak. Men fire pct. er ikke meget – det kan jeg ikke mærke. Og om jeg får et par infektioner mindre om året, det betyder ikke så meget for mig. Jeg vil sige nej.«

Pleaser-politikere

I weekendens Information udtalte både en sundhedsøkonom, en overlæge og en vicedirektør på Hvidovre Hospital, at de ønsker et prioriteringsinstitut, der fremover kan fravælge dyr sygehusmedicin, hvis effekten er for lille i forhold til prisen. I dag må sygehusene ikke skelne til prisen på pillerne, selv om effekten nogle gange kun er marginalt bedre end den gamle, billigere medicin. Alternativet er, at de stigende priser på sygehusmedicin tvinger regionerne ud i besparelser, der forringer sundhedsvæsenet over en bred kam.

Lau Sørensen ser positivt på et prioriteringsinstitut, som han mener skal styres af fagfolk fra sundhedsvæsnet, ikke regions- eller folketingspolitikere.

»Jeg aner ikke, om beløbet højst må være én eller tre millioner kroner for noget medicin. Men vi bliver nødt til at sætte en grænse et eller andet sted: ’Det her er, hvad samfundet har råd til’. Vi er nødt til at tænke økonomi i forhold til den ekstra livskvalitet, patienten får ud af det. Og så skal der fagfolk til,« lyder det.

Han bemærker, at ingen politikere fra de store partier gik ud og snakkede åbent om den dyre sygehusmedicin under valgkampen i juni måned. I stedet lovede både Venstre og Socialdemokraterne, at der ’nok skulle være penge til det hele’.

»Politikerne har for meget behagesyge over for befolkningen. De siger ikke sandheden, men det vi gerne vil høre, i stedet for, hvad der skal til. Men de ved godt, de på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at tage en beslutning om den dyre medicin. Så meld da klart ud, så befolkningen ved, hvad de egentlig stemmer på!«

Omvendt forstår han godt, hvorfor politikerne ikke vil lukke ned for den dyreste medicin, som det er tilfældet i lande som Norge og England. Og slet ikke under en valgkamp.

»Hvis politikerne åbner for debatten, får de ufatteligt mange patienter og interesseorganisationer imod sig. Herunder min egen, CF-foreningen. De vil få kæmpestore hug, og straks vil der stå nogle andre politikere og sige: ’Vi vil ikke have et prioriteringsinstitut’. Og så vil folk stemme på dem i stedet.«

– Har vi borgere urealistiske forventninger til, hvad politikerne kan klare, og hvad vi egentlig har råd til som samfund?

»Den der velfærdsstat, den skranter rigtig meget. Der er ikke så meget tilbage af den, som vi tror. Jeg er selv offentlig ansat, og mange forstår ikke, hvor presset en økonomi, vi efterhånden har rundt omkring.«

– Du er ikke så syg som andre patienter med cystisk fibrose i din alder. Hvis du var, ville du så stadig sige nej til Orkambi?

»… Det er et godt spørgsmål. Jeg kan jo se, hvordan min søster er ramt, og hun vil nok sige ja. Jeg kan sagtens forstå, at patienter, der har det ringere end mig, vil sige ja til den dyre medicin. Men som samfund har vi et problem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Signe Vange
    Signe Vange
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Christian Curdt-Christiansen
    Christian Curdt-Christiansen
Signe Vange, Lise Lotte Rahbek og Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Bah! Der råd til milliarder og atter milliarder i skattelettelser til dem der i forvejen flyder i penge! Skulle der så ikke være råd til medicin? Hvor finder man den slags nyttige idioter henne? Men guderne skal vide, at historien har flydt med dem. Nu prøver de at bilde os ind, at prioriteringer er nødvendige, men kommer det til de rigeste og mest magtfulde, så er ingen prioriteringer nødvendige! Er der ikke noget om at nogle af Folketingets medlemmer hæver dobbelt løn fx? Får tidlig pension, pension til deres børn og et eftervederlag, der svarer til 6 års dagpenge! Hvor er prioriteringerne henne her? Jeg spørger bare!

David Zennaro, Olav Bo Hessellund, Gitte Almdal, Jørn Petersen, Jørn Andersen, Bjarne Nielsen, Marie Højlund, Max Hansen, Carsten Mortensen, Lars-Bo Abdullah Roland Jensen, Hans Larsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Helene Kristensen, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten  Christensen
Sten Christensen

Hatten af for Lau Sørensen, det er en modig beslutning.

..og til Information: Jeg begyndte at abonnere på Information fordi jeg fandt det var en saglig avis der lade og gav viden til grund for holdninger, jeg overvejer efterhånden meget kraftigt at opsige mit abonnement, der bliver nærmest slet ikke bedrevet journalistisk mere, ingen fakta, ingen viden bliver bliver formidlet mere, kun følelser og de gerne efter laveste fællesnævner.
Stram nu lige lidt op og kom med artikler om gavn, bivirkninger og omkostninger, bedriv journalistik og ikke bare penneføre virksomhed!
Udover de her artikler om orkambi synes jeg artiklerne om fede har været helt obskurt fordummende.
Mvh SC

bente-ingrid bruun, Thomas Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Nielsen, Carsten Mortensen, Robert Ørsted-Jensen og Hanne Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Sandheden er jo at mange af de mennesker, der har behov for medicinen aldrig bliver konkurrence samfundets soldater! Nok derfor man er tøvende overfor det. Samme i Århus, der kan svært handicappede børn ikke få hjælp fordi de alligevel ikke er noget værd. Nogen der kender adressen til Der Stürmer, jeg tror, jeg vil til at abonnerere! Så vil jeg istemme retrorikken og stemme på DF og sikkert føle mig meget bedre tilpas. Men hov ups, jeg er jo arbejdsløs, så jeg er sikkert den næste, der ikke kan få tilskud til medicin. Vent og se, det kommer!

Bjarne Nielsen, Hans Larsen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg har nogle kommentarer til den artikel. Jeg vil gerne starte på den her måde:

1) Hvor meget koster det pr. år at mennesker med cystisk fibrose skal ind og ud af hospitalet hele tiden, i tid, penge og resurser både for samfundet, for deres familier og for lægerne og hospitalerne, ja for hele sundhedssystemet. Det må være langt bedre for samfundet og for statens penge at Orkambi kan det her:

"Orkambi blev i starten af juli måned godkendt til behandling af cystisk fibrose (CF) i USA, fordi den ifølge kliniske undersøgelser kan forbedre patienternes lungefunktion og forlænge tiden mellem akutte infektioner, der ofte kræver hospitalsindlæggelser, med 40 pct. Ingen ved endnu, hvor lang tid effekten af Orkambi varer ved, men pillen er et håb for patienter og pårørende også i Danmark. Et håb til en pris på omkring to mio. kr. om året pr. patient."

end hvis man ikke havde valgt at give Orkampi til hmennesker med cystisk fibrose.

2) Begynder vi først at prioritere hvem der skal behandlinger og hvem der ikke skal bliver det hurtigt til et spørgsmål om at demente aldeles ikke skal have behandling, de bidrager jo ikke med noget som helst til samfundet eller at ældre mennesker over 80 år heller ikke skal behandles for noget som helst. Eller at som drikker for meget eller tager for mange stoffer eller er misbrugere heller ikke skal have behandling; de koster nemlig samfundet alt alt for meget. Eller at mennesker med Muskelsvind eller mennesker med sclerose eller visse former for gigtsygdomme heller ikke skal have behandling.

Ift. om vi har råd til at give personer med cystisk fibrose den her medicin, ja det mener jeg faktisk vi har. Og det mener jeg på baggrund af at VK-regeringen gennemførte skattelettelser for mellem 60-80 mia. kr. i den tid (2001-2011) den var ved magten. Og de dynamiske effekter af de her lettelser i skatten for folk med topindkomster i DK er vist ikke slået igennem endnu....Og er 500 millioner kr. (eller mere) ikke prisen for en uges eller to bomber over Islamisk Stat....bare for at sætte tingene lidt i perspektiv...

David Zennaro, Gitte Almdal, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Nielsen, Max Hansen, Nille Torsen, Carsten Mortensen, Lilli Wendt, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else Marie Arevad
Else Marie Arevad

Hvorfor er den medicin så dyr? Hvad er forklaringen? Vi må håbe, at prisen kan presses ned, for den er da helt vanvittig, selv sammenlignet med anden dyr medicin.

David Zennaro, Søren Jessen, Kim Strøh, Anne-Marie Krogsbøll, Ulla Holger, Lene Nielsen, Martin Madsen, Rasmus Kongshøj, Helge Rasmussen, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Mange har argumenteret for det ene eller det andet,og jeg er enig I alle. men jeg vil komme med et forslag hvis alt mislykkes, der er noget der hedder "D" forsikring ´danmark, jeg ved ikke om den kan refundere sådan høje udgifter. jeg synes det er interessant og se på det her.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Jeg har haft problematikken lidt inde på livet. Mit barns far har en søster med CF og da jeg blev gravid blev vi begge opfordret temmeligt kraftigt af lægestanden til at lade os teste for genet vha en blodprøve - også selv om barnefaderen var fuldstændigt overbevist om, at han ikke var bærer af genet pga en muskelbiopsi, han havde fået taget som barn. Stor var overraskelsen, da det faktisk viste sig at han rent faktisk ER bærer af genet, jeg er heldigvis ikke.
Blodprøven fik vi taget, da jeg var gravid i 9. uge, tids nok til at en moderkagebiopsi i 11-12 uge kunne afsløre om barnet ville blive sygt. Jeg skal være ærlig, havde mit barn vist sig at have CF, havde jeg valgt at få foretaget en abort i 12. uge. Ikke fordi børn og mennesker med CF ikke er lige så dejlige og lige så værdifulde som alle andre, men fordi det er en utrolig alvorlig og lidelsesfuld sygdom at leve med. Mit barns far siger iøvrigt, at hans syge søster ALDRIG ville have tilgivet ham, hvis han havde sat endnu et barn i verden med CF, når det altså kunne forhindres.
Når tiden engang kommer vil vi derfor opfordre vores søn til at få taget en blodprøve for at få be- eller afkræftet, om han er bærer af genet.

Jeg ville så gerne sige, at selvfølgelig kan og bør vi behandle alle medicinsk mod CF, også selv om det er en dyr behandling. Men hvad sker der, hvis det lige pludselig ikke kun er en sjælden sygdom, men måske 10, som kan behandles med så dyr medicin? Hvordan vælger vi, hvem der skal behandles og hvilken sygdom, som skal?

Søren Jessen, Kim Strøh, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Mads Kjærgåd, du behøver såmænd ikke blive DF'er for at juble over konkurrencesamfundet og pengenes magt. Du kan sådan set flapre rundt mellem samtlige partier i folketinget, måske er EL en anelse mere skeptisk end resten, meeeeen - normalen i dag er åbenbart at penge overskygger alt andet.

David Zennaro, Jørn Andersen, Bjarne Nielsen, Nille Torsen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

Re. Else Marie Arevad
03. august, 2015 - 01:05
"Hvorfor er den medicin så dyr? Hvad er forklaringen?"

Vore folkevalgte beslutningstagere synes at være i lommen på medicinindustriens lobbyister.

Plantemedicin er en trusel mod industriens profitmaksimering og er derfor et tabuemne, selv om meget naturlig medicin bevisligt er effektivt, for eksempel til forbedring af immunforsvaret.

Se her en beskrivelse af industriens metoder:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/medicinalindustriens-forskningsfusk-o...

Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Max Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

medicin er dyr pga. markedstankegangens urealistiske og hensigtsmæssige måde at udregne 'omkostninger' på. Ting kommer til at tage sig alt for dyre ud, når man ikke tager højde for det, der ville være udgifter alligevel. Ligesom det reelt set kan betale sig at ansætte alle arbejdsløse og nyde godt af deres arbejdskraft, fordi de er en ligeså stor omkostning eller større ved at blive håndteret i systemerne.

Jørn Andersen, Nille Torsen, Carsten Mortensen, Tove Stenersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men derudover er det fuldkommen utroligt, at man tror, man kan lovgive og regulere sig ud af alting. Selvfølgelig skal det være lægerne, der træffer disse beslutninger suverænt, men selvfølgelig ikke på egen hånd, det må være et spørgsmål for en afdeling at tage stilling til for hver patient.
Men som samfund - og det gælder den udviklede verden - er det store problem, at der tænkes i 'det enkelte produkt'. Medicinsk forskning foregår - og efterhånden giver den resultater eller forlades igen. Det er ikke og skal ikke være et spørgsmål om over- eller underskud, men om en aktivitet i samfundet. På den måde sikrer vi også, at der ikke spekuleres i, om målgruppen er købedygtig, men om sygdommen er tilstrækkelig alvorlig.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Fase 1: Gentag igen og igen at 'der ikke er råd til at hjælpe alle'.
Fase 2: Foreslå fuld implementering af et rent forsikringsbaseret sundhedssystem
Fase 3: Win!

Sådan er det jo!

David Zennaro, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Der er masser af "standard" behandlinger i dag, som var hamrende dyre, da de kom frem. Tag f.eks. organtransplantation og diverse scanninger af patienter. Penicillin og insulin var sikkert også dyrt, da de kom frem. Ditto med meget anden medicin. Så sandsynligheden taler for, at denne nye medicin også kun vil være dyr i en kort årrække.

Samtidig er der ikke regnet på reduktion i indlæggelser, som kan reducere omkostningerne.

Det er møgsvært at skulle prioritere budgetter i dagens Danmark, det er helt sikkert.

Vi hører f.eks. at omkostninger til meget adfærdsvanskelige unge er årligt dyrere end denne medicin. Ligeledes har vi ikke nogen problemer i at bruge rigtig mange kirurgtimer på at reparere fyrværkeriskader, eller penge på at hjælpe barnløse, eller penge på at ændre køn på folk, etc.

Budgetmæssigt bruges der også penge på selvlysende bænke, gratis polititimer ved cykelløb, oprydning efter byfester, eller penge til melodi grandprix.

Cystisk fibrose er en forfærdelig sygdom, så lad os hjælpe de ramte med at få et bedre liv.

David Zennaro, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Nielsen, Mathias Rasmussen, Nille Torsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Der kommer ALDRIG til at være ressourcer til holde alle mennesker i live til evig tid.
Derfor er der virkelighedsfornægtende ikke at tage diskussionen af hvad vi vil bruge penge på, og hvad vi ikke vil bruge penge på.
Denne diskussion er fundstændigt dekoblet fra der beløb der aktuelt bruges i sundhedsvæsenet, da det kun afgører hvornår der skal prioriteres.
I dag træffer lægerne i realiteten disse beslutninger på et fuldstændigt uigennemsigtigt grundlag, og der er ikke utænkeligt at de prioriterer anderledes når de er personligt involveret i et tilfælde. De er trods alt også mennesker.
Derfor kan jeg ikke se hvordan vi kan undgå at tage denne prioriteringsdiskussion på et etisk grundlag, så lægerne og sundhedsøkonomerne har noget at hægte deres beslutninger op på, og vi andre har et grundlag for at kigge dem i kortene.

Søren Jessen, bente-ingrid bruun, Anne Eriksen, Jan Svenson og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Enig, Maltzon
Der bliver allerede prioriteret i sundhedssystemet.
Det er indlysende, at der heller ikke nu eller igår bruges penge på at behandle og medcinere alt og alle hele tiden.
Prioriteringerne skal frem i lyset, så de kan diskuteres, og så lægerne ikke står alene med beslutningerne, som BÅDE angår liv&død, lidelser, livskvalitet og økonomi.

kjeld jensen, Kim Strøh, Arne Lund, Jørn Andersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg
Søren Blaabjerg

Jeg mener, der er behov for en nuanceret stillingtagen her snarere end ideologiske falbelader og diverse rygmarvsreaktioner. Der KAN i givet fald i nogle tilfælde godt være sund fornuft i at bruge meget dyr medicin i et begrænset omfang eventuelt som pilotprojekter, fordi man dermed dels får nogle nyttige erfaringer, dels får en konkurrence i gang om at udvikle billigere alternativer. Der hvor problemet for alvor sætter ind er, når der rejses et (sandsynligvis politisk bestemt) krav om, at ALLE, der har et eller andet oplevet behov for behandling, alene på grund af at en sådan behandling med nogenlunde udsigt til positiv effekt findes, pr. definition har RET til at få den pågældende nyopfundne (og derfor relativt dyre) behandling uanset prisen.

Brugerbillede for Max Hansen

Else Marie Arevad ;hvorfor er medicinen så dyr; prisen fastsættes blandt andet, hvor stor er :kundekredsen;-og dens udvikling, hvor meget kan markedet bære i de enkelte lande. I de økonomisk trængte lande kommer prisen aldrig i nærheden af prisen herhjemme. Det er lobbyisterne og vore politikere der reelt fastsætter prisen. For medicinalindustrien er det alene et spørgsmål om hvor lang tid der går inden forskningsudgifterne er tjent hjem.

Brugerbillede for Bjarne Nielsen
Bjarne Nielsen

Det nye er ikke at behandling af et sygt menneske kan løbe op i flere millioner kroner.

Der er heller ingen nyhed i at indsatsen prioriteres i sundhedsvæsenet på mange områder.

Det nye og rigtigt skræmmende er, at der er sat en kampagne i gang med en dagsorden, hvor målet er, at samfundet via lovgivning skal beslutte, at syge mennesker skal dø, hvis behandlingen koster for meget.

Indormation er med til at gennemføre kampagnen med en ny udgave af "dovne Robert"

David Zennaro og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Re. Else Marie Arevad 03. august, 2015 - 01:05:
Der er nævnt rigtigt mange gode grunde til, at medicinen er så dyr, i Peter Gøtzsches bog "Dødelig medicin og organiseret kriminalitet". Og så er den uhyggeligt spændende som en kriminalroman - og kræver stærke nerver, hvis man ikke skal blive deprimeret.

Mht. prioritering af medicin så mener jeg ikke, at man kan tage stilling til dette før der er ryddet grundigt op i medicinalindustriens magtfordrejende indflydelse i samfundet og sundhedsvæsnet.

Hvor meget ville man kunne spare, både økonomisk og i menneskelige lidelser, hvis man fik luget ud i overbehandling (= god omsætning i medicinalindustrien), farlig behandling (fejlbehandling og bivirkninger), folkesygdommen stress, dårlig rengøring, dårlig mad på hospitalerne osv. osv.

Ligeledes hvis medicinalindustriens indflydelse på beslutningstagernes vurderinger kunne minimeres, så beslutningerne blev mere "objektive" og til gavn for samfundet - ikke medicinalindustrien.

F.eks. Henriks Leffers tidligere indlæg på Inf.dk om skadevirkningen af paracetamol (kan anbefales), som vi alle går og fylder os med. Eller historien her i avisen for nogle måneder siden om en billig, mere ufarlig og meget effektiv kræftbehandling (noget med kalk...), som en dansk forsker kæmper for at få lov at forske videre i - men hun har svært ved at få midler til denne forskning.

Osv. osv.

Så længe medicinalindustrien mere eller mindre styrer sundhedsvæsnet og politikerne (via lobbyisme, store økonomiske tilskud til bestemte typer medicinalfirmavenlig forskning, store økonomiske tilskud til patientforeninger, der fungerer som lobbyister for medicinalfirmaerne m.m.), og måske regelret korruption?, så er det umuligt at vide bare nogenlunde, hvad vi ville have råd til, hvis sundhedsvæsnet, politikerne og lægerne var mere uafhængige af medicinalfirmaerne.

Og mht. et evt. prioriteringsinstitut - som jeg altså ikke mener er det vigtigiste for at få styr på medicinudgifterne - så skal man jo huske, at ikke alle læger heller er helt fine i kanten. Lægerne, der evt. skal sidde i et sådant institut, bør være ABSOLUT fri af medicinalindustrien - og det kan være svært at finde. Selv sundhedsstyrelsen anvender læger med bånd til medicinalindustrien som sagkyndige i diverse sager - hvilket er helt uforståeligt for mig.

For så SKAL det jo gå galt!

Olav Bo Hessellund, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, kjeld jensen, bente-ingrid bruun og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

Der dør mange mennesker i danmark på grund af politiske beslutninger, og det er kendt når beslutningerne tages at det vil koste menneskeliv.

Vi er mange der har påpeget hen over årerne at vores sundhedssystem er en dræbermaskine med det formål at slå dem ihjel som ikke vurderes at være pengene værd.

Enten nægtes folk behandling eller de får en fejlbehæftet behandling som fremskynder en for tidlig død, det mord uanset hvordan den drejes.

Folkedomstol på landets pladser ved siden af øksen bør være svaret på danmarks problemer.

Brugerbillede for Martin Kristensen
Martin Kristensen

Hvad enten man mener vi skal finde de penge til Orkambi eller ej, så er det en væsentlig diskussion som Lau Sørensen skal have tak for at perspektivere.

Teknologien på pharma området løber i dag vanvittigt hurtigt, og også hurtigere end økonomien kan følge med. Selvfølgelig kan vi optimere vores forbrug via forhandling med medicinalindustrien og arbejde med patenter, men visse fakta kan vi ikke løbe fra:

- Vi bliver ældre og ældre og skal/kan derfor leve længere med alskens dårligdomme
- På grund af teknologien kan vi i dag behandle langt flere sygdomme effektivt end tidligere, og dag for dag flere
- Selv hvis vi allokerede 100% af samfundets ressourcer til sygdomsbehandling ville vi ikke kunne give alle den absolut optimale behandling for alle sygdomme, altid. Vi er altså nødt til at fordele ressourcerne hvad enten vi er det bevidste eller ej.

Når vi har forstået disse ting, synes jeg ideen om at fagligt funderet prioriteringsinstitut lyder rigtig fornuftig. Jeg er dog ikke argumentresistent, hvis nogle har en bedre løsning.

Hovedet i sandet og "der skal være alt for alle" er dog ikke en løsning!

Kim Strøh, Mikkel Bech, bente-ingrid bruun og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

I skrivende stund sker der benhårde prioriteringer på landets hospitaler og blandt regionernes sundhedsøkonomer. Det gælder fx når en patient ikke sendes til udlandet for det at få en helbredende behandling - især hvis denne har det mindste skær af at være "alternativ". Selvom om virkningen er dokumenteret, så afvises denne oftest af økonomiske årsager.
Når der skrues op eller ned for morfintilførslen, eller om og hvornår der skal slukkes for respiratoren, så sker der også en prioritering.
Det er godt, at denne debat starter, så derfor hatten af for Lau Sørensen. Han udviser stort mod, han kan være sikker på, at han bliver udsat for en shitstorm på de asociale medier, herunder sikkert også et par dødstrusler, det hører jo til. Bare se til tonen i Mads Kjærgårds indlæg.

Vi bliver alle nødt til at gen-tænke hvad vi vil med sygdomme, helbredelse og om vi omsider bliver så modige, at vi tør tale om fx aktiv dødshjælp (som man gør i Holland og Schweiz), eller om vi fortsat vil lyve for os selv, og tro på lægerne, der til hver en tid taler om "pligten til at redde liv for enhver pris".

Rend og hop, det passer langtfra altid, men de må bare ikke sige det højt. Derfor optræder der hyppigt situationer hvor sosu'er hænges ud som plejehjemsmordere og hvad ved jeg. Har vi da glemt om den sosu-assissten der for nogle år siden blev anklaget for at have slået over 20 ældre ihjel, men hvor det vise sig, at det handlede om aktiv og behjertet dødshjælp.

Og for at ruske lidt mere op i glemsomheden, så handler det her ikke kun om helbredelse. Lige så vigtig - vigtigere - vigtigst - er forebyggelsen. Hvad blev der af den?

Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Link til artiklen om den billige, mindre farlige og effektive kræftbehandling:
http://www.information.dk/534866

Og citat fra artiklen:
"I Kræftens Bekæmpelse anerkender direktør Leif Vestergaard Petersen, at der bliver givet for få midler til forskere, der arbejder med klinisk forskning, som forsøger at gøre kræftbehandling billigere og mere effektiv.

»Den slags forskning er meget svær at sætte i gang i Danmark, for det vil industrien ikke være med til – det tjener de jo intet på. Men det er for den sags skyld også et problem i fondene, inklusive hos os selv i Kræftens Bekæmpelse. Vi er alle meget optagede af den store basalforskning om, hvorvidt vi ’kan aflure kræftens gåde’. Men dermed underprioriterer vi den mere praktiske forskning, som kan spare sundhedsvæsnet penge,« siger Leif Vestergaard Petersen og understreger, at Kræftens Bekæmpelse i de sidste fem år strategisk har satset på klinisk forskning, der kan gøre behandlinger mere effektive."

Læg mærke til bemærkningen: "Den slags forskning er meget svær at sætte i gang i Danmark, for det vil industrien ikke være med til – det tjener de jo intet på. "

Rene ord for pengene. Så hvem styrer forskningen i Danmark?

Dette er jo også en form for fejlprioritering - at man prioriterer forskning i medicin - som jo gavner medicinalindustrien - over anden forskning. Der skal jo ikke mange af den slags historier til, før det bliver rigtigt dyrt for sundhedsvæsnet - og rigtigt godt for medicinalindustrien. Novo havde over 40% i overskud sidste år.

David Zennaro, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Når Sophie Løhde fra Venstre slår ud med armene og siger, at pengene til den dyre medicin skal findes, så kunne jeg godt tænke mig, at hun samtidig ledte efter pengene til Krølles førtidspension.
For min skyld kan hun godt tage dem fra krigsbudgettet.

David Zennaro, kjeld jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Netop i dag er der en artikel på Læger uden Sponsors hjemmeside, om Tyskland, der forsøger at gribe ind overfor korruption i sundhedsvæsnet:
https://laegerudensponser.wordpress.com/2015/08/03/korrupte-laeger-kan-k...

Jeg kan ikke lige gennemskue, i hvor høj grad det danske sundhedsvæsen ligner det tyske - men problemstillingen med de ødelæggende bånd til medicinalindustrien er sikkert den samme, så kunne Danmark mon finde på lignende tiltag for at rette op på den skæve magtbalance i forhold at styre sundhedsvæsnet, og med den gode bivirkning, at det oven i købet vurderes at spare mange penge?

Så vidt jeg ved er det ikke engang forbudt herhjemme at modtage sådanne gaver - det henstilles blot fra Sundhedsstyrelsen, at man oplyser til det styrelsen. Mig bekendt følges der ikke op på, om lægerne faktisk gør der.

Så spørgsmålet er måske ikke, om vi har råd til den dyre medicin. Det burde måske snarere (indtil området er blevet mere gennemskueligt) være : "Har vi råd til at lade vore læger og beslutningstagere være i lommen på medicinaindustrien?"

Hvad koster det i milliarder om året? Hvor mange cystisk fibrose-patienter kunne vi behandle for det beløb?

Karsten Aaen, kjeld jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for bente-ingrid bruun
bente-ingrid bruun

Ja vi skal forebygge - ikke blot cystisk fibrose - gennem en moderkagebiopsi - men også andre miljøsygdomme og funktionsnedsættelser.
Et malersyndrom er heldigvis fortid.
Der er alt for megen fokus på behandling og hvad den koster.
Det bliver på lang sigt rigtig dyrt, når forebyggelse nedprioriteres.
Der tænkes kortsigtet. Hvad er der stemmer i?

Lise Lotte Rahbek, Arne Lund, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Kan godt hænde, at jeg er lidt hård I sproget! Men når der tales om prioriteringer i en verden, hvor 1 % af alle ejer 95 % af alting, og at folk køber lejligheder til en halv milliard bare fordi de kan! Der burde der ikke være behov for den slags prioriteringer! Når man så går ind a la "Dovne Robert" og fremmer en politisk dagsorden, så er man efter min mening en "nyttig idiot." Men rigtigt nok, hvis vi forudsætter at det er retfærdigt og i orden at 99 % skal deles om 5 % af ressourcerne, så bliver der behov for prioriteringer og da krig, som kunne have finansieret skolen, universiteterne, Obama Care, og en hel del til i USA åbenbart er vigtigere end noget andet, så kan det være, at vi skal til at diskutere medicin udgifterne til håbløst syge! Men lad være med med at sige, der ikke er råd, sagen er der ikke er råd under de nuværende ideologiske rammer og det er for mig en anden sag! By the way, var det 16 milliarder jeg syntes jeg læste, at regeringen vil give i skattelettelser? Som jeg for øvrigt nævnte så har man haft denne diskussion i Århus og det har medført at man har bombet behandlingen af svært syge børn tilbage til "Åndsvageforsorgens" dage! Der er jo for øvrigt heller ikke nogen der forbyder folk at sige nej til behandlingen vel? Men at stille sig op på talerstolen for at fremme en bestemt sag, det virker som en politisk handling! Hele sagen er for øvrigt stillet op, så den fremmer en bestemt forståelse! 2 millioner, det kan dupere hr. og fru DF. Og endelig har man alle dage foretaget den slags prioriteringer, lærte jeg allerede i 1980 på Nationaløkonomi, det hedder Cost Benefit analyser!

David Zennaro, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

Et prioriteringsinstitut vil både synliggøre prioriteringerne og professionalisere dem.
På den led vil effekterne af behandlingen per investeret kr stå skarpt og være mere demokratisk.
Langt skarpere end hvad vi nu får ud af nye kampfly og for den sags skyld også ift topskattelettelser.
Det er et område hvor syge børn ikke blot gør sig godt i medierne men faktisk også et område der kan dokumentere smæk for skillingen. Det skal da bruges.
Men det er man vel i humanismens sprog for fin til. Her er man vel både tættere på gud og samtidig i den gode sags tjeneste.
Der er ikke grænser for hvordan man kan skyde sig i foden.
Det er trods alt mere nærliggende og tæt på at se på hvad man får for pengene end at foreslå nationalisering af medicinindustrien.
Mon ikke det var en god ide under alle omstændigheder at se på effekt kontra omkostninger når man nu har tænkt sig at styre det statsligt. /sarcasm end

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

De er sjovt, som der hos nogle er en udbredt modvilje mod at beskæftige sig med årsagerne til tingenes tilstand, nemlig at sundhedsvæsnet på nuværende tidspunkt er underlagt medicinafirmaernes overherredømme.

Hvorfor symptombehandle, og gå uden om den "korruption", som medicinalindustrien udøver, når det er den, der er den store pengesluger i sundhedsvæsnet?

Ingen af de hånlige kommentarer ovenfor forholder sig til de eksempler på "korruption" (juridisk eller blot moralsk) som jeg og andre kommer med. Der bliver blot snakket uden om. Det er i orden, at I ikke er enige i, at korruption ikke er et problem i sundhedsvæsnet, men kan I ikke gøre argumentationen for dette det lidt bedre?

Karsten Aaen, kjeld jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Rettelse til ovenfor:
"Det er i orden, at I ikke er enige i, at korruption er et problem i sundhedsvæsnet" skal der selvfølgelig stå.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Mikkel Bech:
Hvor er argumenterne?

Hvornår forholder du dig til den videnskabelige forskning, som faktisk mange gange har påvist, at læger lader deres behandlingsvalg påvirke af evt. økonomiske bånd til medicinalindustiren, inkl. diverse små og store gaver? Benægter du fakta?

Hvornår forholder du dig til den forskning, der påviser, at der fuskes og manipuleres i høj grad med både effektresultater og bivirkningsresultater for videnskabelige forsøg? Med dårlig behandling og megen menneskelig lidelse til følge? Hvorfor betale millioner og milliarder for den slags i det offentlige sundhedsvæsen?

Har du fuldstændig glemt bare dette års pinlige sager om misbrug af forskningsmidler og bestikkelse ift. regionernes indkøb (eks. Atea)?

Har du f.eks. glemt Jevtena skandalen, hvor man skruppelløst overbehandlede kræftpatienter, og undlod at orientere dem (for blot et år siden)? På en afdeling, som sjovt nok havde mange økonomiske interesser i klemme i forhold til at holde sig på god fod med medicinalfirmaet?

Hvorfor forholder du dig ikke konkret til eksemplet med den billige og effektive kræftbehandling, der af en eller anden grund ikke kan få forskningsstøtte, og ikke promoveres?

Kan du give en god forklaring på, at Sundhedsstyrelsen ikke med jubel i stemmen går ud og reklamerer højlydt for at vælge denne behandling i stedet for de dyre og meget bivirkningstunge, som oftest anvendes? Eller hvorfor de ikke direkte vælger denne type behandling som førstevalg?

Hvor er den rationelle forklaring på dette, bortset fra den, som Kræftens Bekæmpelse direkte indrømmer, nemlig at medicinalindustrien ikke vil støtte den slags forskning, fordi de ikke kan tjene på den? Hvad er forklaringen på, at staten så ikke støtter denne type forskning, når det giver nogle gange både bedre og billigere behandling?

Noget tyder på, at du opfatter medicinalindustrien som ikke særligt kloge, hvis du mener, at de poster milliarder i diverse "smøring", uden at de ved, at de får noget igen. De gør det SELVFØLGELIG fordi de ved, at det giver bonus økonomisk. Og NOGLE læger - de mest ringe - lader sig købe. De suspenderer deres kritiske sans for at opnå personlige økonomiske fordele fra medicinalfirmaerne.

Det er ikke argumenter blot at nedgøre os andre - det er i hvert ikke saglige og overbevisende argumenter. Tvært imod får man mistanke om, at dit ærinde er at forsøge at lukke ned for en debat om korruption i sundhedsvæsnet - man kan så spekulere på dine motiver til dette.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Mit problem med at begynde at prioterere er som jeg før har skrevet, at vi kender alt, alt for godt udfaldet af den her prioritering: de svage, de syge, gamle, de handicappede får ikke længere den behandling der kan hjælpe dem til bedre - eller en tålelig - tilværelse her i DK. Fordi de koster for meget at holde i live - for det vi kan kalde for konkurrencestaten De er kun udgifter; de giver ingen som helst indtægter til staten eller samfundet eller firmaerne mm. og mv. Og snart så vil turen komme til førtidspensionisterne og de folk på kontanthjælp, der har skavanker og lidelser af den ene eller den anden art. Så vi de lige pludselig heller ikke kunne få den hjælp de har brug for - i form af medicin eller anden behandling. Den er nemlig reserveret til de rigtige mennesker i konkurrencestaten - de sunde, de stærke og de raske.....

Og præcis det jeg skriver ovenfor, ja det er mit problem med at vi begynder at prioritere nogle liv over andre...

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Hvorfor debatterer man ikke prisen?
Hvem render med gevindsten?
Medicin er blevet et omdrejningspunkt, og medicinalindustrien render med det hele.
Den "bedste" virksomhed til at give overskud er NOVO NORDISK. Hvorfor? Fordi det offentlige betaler mindst 300% overpris.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Et eksempel på, hvordan medicinalindustrien arbejder, kan ses i denne artikel i Politiken i dag:

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2724972/for-og-imod-...

Lægen, der argumenterer FOR helbredsscreeninger, er på lønningslisen hos NOVO (slå ham op her: http://ext.laegemiddelstyrelsen.dk/tilladelselaegertandlaeger/ListeOverT...

Hvad er den mest sikre effekt af helbredsscreeninger? Uden skyggen af tvivl øget medicinforbrug. Er det så et tilfælde, at den læge, der argumenterer FOR helbredsscreeninger, har bånd til NOVO? Ja, det er jo lidt et spørgsmål om personlig vurdering, hvilken konklussion man når frem til der.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Lille rettelse til ovenstående: "Et eksempel på, hvordan medicinalindustrien MÅSKE arbejder" - det er et (kvalificeret) gæt fra min side. Og meget svært at bevise/påvise en direkte sammenhæng, fordi ingen jo kan kigge ind i hovedet på de personer, det handler om.

Det kan måske også handle om, at industrien vælger at knytte de læger til sig, som "tænker som industrien". Det er svært at vide.

Men disse læger får i hvert fald en økonomisk platform til at fremme de pågældende industrivenlige synspunkter, som man ikke får, hvis man modarbejder industrien.

Man kan kun som borger danne sig sit eget indtryk, og tage stilling til sundhedsvæsnets sundhedstilstand ud fra det.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen

Hvis en person ikke fejler noget og ingen diagnose har, så er det fordi vedkommende ikke er undersøgt ordentlig!

Anne Eriksen, Arne Lund, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Prioritering er der allerede i forhold til, om folk lider i forhold til økonomiske omkostninger, Krølle får f.eks. ikke hjælp til førtidspension eller en bolig.

Det er nok mere et ideologisk spørgsmål, hvor det politisk ønskes, at overgå hurtigere til forsikringssamfundet og udfase det solidariske velfærdssamfund, nye tiltag til fremme for det private sundhedssystem, med ny økonomiske nedskærings prioritering i det offentlige sundhedssystem, der begrænser, hvem der skal have gratis hjælp, til fremme for et brugerbetalt neoliberalt økonomisk vækst kriterie.

Det sort ud med Krølles førtidspension, det asociale, er det nye politiske sort.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Jens Jørn Pedersen - ellen patienten fejler noget og testes på alle måder inklusive får noget medicin, der ikke tåles - hvorefter man prøver noget andet og sender pt. videre...
Man kobler ikke kroppens dele sammen i et hele, men koncentrerer sig om det enkelte organ - hvorefter der går en måned - to måneder - tre... hvis ikke noget utilsigtet sker!

Brugerbillede for Søren Kramer
Søren Kramer

De problemer der ridses op ift. medicinal industrien er afkoblet fra prioriteringsdiskussionen.
Om man så nationaliserede det hele ville prioriteringsudfordringen stadig bestå.

Uanset hvilket problem der ridses op i information skal vi høre på varienter af den samme sang hver gang uanset emnet - uanset om det logisk er helt uafhængigt. Det kan godt være nogle får det bedre af at skrive/læse det samme forudsigelige hver dag, men det gør ikke nogen forskel for debatten. 20 likes til den første der foreslår at en branche skal nationaliseres, men hvis en landmand får gældseftergivelse fra banken er forargelsen fra selvsamme personer fuldfed, - så er der ingen grænser for hvor meget markedet skal effektueres (Grækenland er selvfølgeligt modsat).

@Karsten Aaen. Ang. pointen om hvad der vil ske med behandlingen af de svage.
Gør det ikke indtryk at det faktisk er det der sker nu? - hvordan vil du forklare det? forskellen mellem det gule og det priviligerede røde Danmark i sundhedsmæssig forstand er stigende. Fordi der netop forskels behandles. Uddannelse og social status er bestemmende for ikke kun forventet levealder men også for den behandling der tilbydes.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Søren Kramer:

Hvordan når du frem til, at spørgsmålet om medicinpriser og prioritering er helt uafhængig af spørgsmålet om medicinalindustriens korrumperende indflydelse på sundhedsvæsnet og politikerne?

Argumenter savnes.

Brugerbillede for Mikkel Bech

Det er vist Anne-Marie Krogsbøll, skal skal fremlægge dokumentation for den korrumperende indflydelse og i manglende fald går i flyverskjul for injurieadvokater.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Mikkel Bech:

Når jeg i denne sammenhæng siger "korrumperende", så er det at forstå i betydningen "ødelæggende", "forstyrrende", og "moralsk korrumperende" - ikke nødvendigvis juridisk "korrumperet".

Men der i i tidens løb faldet mange domme, hvor medicinalfirmaer er dømt for at bestikke sig vej, forfalske forsøgresultater og benytte sig af vildledende markedsføring. eks. :
http://futurumglobal.com/blog/glaxo-smith-kline-dismiss-staff-china/,
http://journal-neo.org/2014/06/04/glaxo-s-china-scandal-exposes-big-phar...)

Et eksempel på, hvor alvorlig den "korrumperende " (igen - jeg taler ikke nødvendigvis om korruption i juridisk forstand) indflydelse fra medicinalindustrien er, kan ses i dagens kronik i Politiken, hvor Peter Gøtzsche og Karl Bach Jensen overbevisende argumenterer mod tvangsbehandling i psykiatrien.

I følge Gøtzsce er der ringe dokumentation for, at dette gavner, og langt mere dokumentation for, at medicinen skader - men den giver enorm omsætning i medicinalindustrien. Mig bekendt er Peter Gøtzsche endnu ikke blevet overbevisende modgået, når han udstiller medicinalindustrien.

Jeg er, sikkert på grund af mangeårig faglig baggrund i psykiatrien, ikke selv nået til helt at afskrive berettigelsen af psykofarmaka i nogle, afgrænsede tilfælde. Men jeg er da begyndt at vakle i troen, og har i hvert fald selv set, hvordan medicinsk overbehandling er udbredt i psykiatrien. Og dokumentationen for den gavnlige virkning er åbenbart ret manglende. Sløvende medicin anvendes ofte i stedet for tilstrækkeligt personale.

Jeg har også set oplevet, hvordan lægemiddelfirmaerne arbejder for at introducere nye lægemidler ad bagdøren, ved at de betaler kurser for afdelingerne, hvor de så indledningsvis får lov at bruge eks. 20 minutter til at lovprise deres eget produkt uden modsigelser - f.eks. at deres nye produkt stort set er uden de bivirkninger, de gamle midler har, og desuden langt mere effektivt, hvilket stort set altid er løgn.

Og hvor de skaber goodwill ved at betale for morgenmad, kager, kuglepenne etc. Det er videnskabeligt påvist, at den slags får lægerne til at sænke paraderne og blive mere positivt stemt overfor det pågældende firma.

Jeg har også oplevet andre luskede metoder, men de er desværre vanskelige at dokumentere, fordi det typisk foregår "under radaren".

Et andet konkret eksempel er parkinsonmidler mod Restless Legs Syndrome, som for 8-10 år siden pludseligt via massive kampagner blev markedsført som det nye vidundermiddel i den sammenhæng.

I ganske små doser skulle det kunne afhjælpe RLS uden bivirkninger, fordi doserne var så små.

Det kom i stort set alle medierne, og der blev oprettet medicinalfirmasponsoreret patientforening - som vel at mærke i deres brugerforum slog hårdt ned på indlæg, der på nogen måde omtalte alternative måder at behandle RLS på (diverse husråd, som faktisk ofte er effektive hos nogle patienter). Ligeledes blev der udrullet enorme kampagner for at få diagnosticeret RLS, så så mange som muligt kunne komme på medicin.

Parkinsonmidler hjælper ganske rigtigt i nogle måneder - men ofte så er der faktisk ret ubehagelige bivirkninger, og desuden ofte gradvist direkte forværring af RLS. Men det fik man som patient ikke noget at vide om. I stedet var der jo så basis for at sætte dosis gradvist op (øget omsætning for medicinalindustrien), eller lægge medicin mod bivirkninger oven i, når de begyndte at komme.

De senere år er der så begyndt at komme forskning, der viser, at bivirkninger og forværring er almindelige, selv ved små doser, men at de typisk optræder efter en tid. Forskningen til grund for at godkende parkinsonmidler til RLS strakte sig typisk kun over 3-6 måneder - alt for lidt til at finde bivirkningerne.

Hvorfor får man lov at lave så korte forsøgsforløb med medicin, der potentielt kan være meget skadelig? Hvorfor er der ikke lovkrav om længere observationsforløb, inden man godkender lægemidler, som mange gange først har åbenlyse skadevirkninger efter længere tid?

Om det er korruption eller dumhed er jo svært at vide.

Jeg kan jo godt remse mange flere eksempler op, men da det med garanti ikke gør indtryk på dig, så vil jeg undlade - det er spildte kræfter.

Hvis du i øvrigt virkeligt ønsker at få dette dokumenteret, så kan du jo prøve at læse nogle af historierne på www.laegerudensponsor.dk. Men det har jeg nu ingen forventning om, at du gør.

Men selv hvis jeg ikke kunne komme med eksempler til dokumentation af dette ( i så fald ville det være berettiget af dig at påpege det), så fritager det ikke dig for at have egentlige argumenter for det modsatte synspunkt, som du så meget gerne må deltagtiggøre debatten i.

Så nu mangler der bare, at du faktisk argumenterer for det modsatte synspunkt med egentlige argumenter.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Læser lige at USA giver ca. 5700 dollars om året pr. skatteborger i tilskud til olieindustrien, i modsætning til 36 dollars pr. skatteborger om året til "Foodstamps." Jo der er behov for økonomisk prioritering. Hvor meget er det lige at landbruget modtager i tilskud her i Danmark?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Chefredaktøren for The Lancet: "The case against science is straightforward: much of the
scientifi c literature, perhaps half, may simply be untrue. Affl icted by studies with small sample sizes, tiny eff ects, invalid exploratory analyses, and fl agrant confl icts of interest, together with an obsession for pursuing fashionable trends of dubious importance, science has taken a turn towards darkness." http://www.thelancet.com/pdfs/journals/lancet/PIIS0140-6736%2815%2960696...

Hvad mon al denne usande forskning betyder for helbredstilstanden for vores sundhedsvæsen? Og hvad mon det koster i kroner og ører for samfundet, at patienterne bliver syge af udokumenteret medicin? Penge, der flyttes direkte fra samfundets lommer over i medicinalindustriens som belønning for den dårlige forskning?

Sider