Læsetid: 6 min.

Pensionskunder ruster sig til ideologisk slagsmål om milliarder

En ny forening med milliardformue har netop set dagens lys. Den nye forening er vokset ud af anpartsselskabet TryghedsGruppen. Med sig i arven får den otte milliarder kroner og et kæmpe ideologisk slagsmål om, hvorvidt pengene skal bruges til almennyttige formål eller udbetales til medlemmerne
Forsikringsselskabet Tryg fusionerede i 1999 med Unibank og det norske forsikringsselskab Vesta. De tre selskaber indgik året efter i dannelsen af koncernen Nordea.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

10. august 2015

Hvad ville du gøre, hvis du pludselig blev medejer af otte milliarder kroner? Det spørgsmål skal 300.000 danskere snart besvare. De er kunder i pensionsselskabet Nordea Liv og Pension (NLP), og de fik i sidste uge en ny forening forærende med otte milliarder kroner i medgift.

Den nye forening er blevet oprettet i kølvandet på årelange kampe, som har udspillet sig i en anden forening kaldet TryghedsGruppen. TryghedsGruppen, som ejer 60 procent af forsikringsselskabet Tryg, var nemlig indtil i torsdags ejet i fællesskab af kunderne i Tryg og NLP. Sammen havde de bidraget til at opbygge en betydelig formue på 40 milliarder kroner op gennem 1990’erne og 2000’erne. Men af årsager, som vi skal vende tilbage til, hørte kunderne først om milliardformuen i midten af 00’erne, og siden har kampen stået om, hvem formuen egentlig tilhører.

Kampene kulminerede midlertidigt på et møde i torsdags, hvor det 70 personer store repræsentantskab i TryghedsGruppen overdrog 8 milliarder kroner til kunderne i NLP. Formuen er blevet delt op, så de 300.000 kunder i NLP kan starte deres egen forening uden indblanding fra de 900.000 danske Tryg-kunder. Spørgsmålet er så, om kunderne i NLP kan blive enige om, hvad de vil bruge pengene på.

Nyt valg bliver afgørende

NLP-foreningens nye bestyrelsesformand, den garvede erhvervsmand Peter Gæmelke, har måske klogeligt nok ikke haft lyst til at fortælle detaljeret om sine egne planer for foreningen, indtil den har afholdt valg til februar næste år. Her skal 50 af NLP’s kunder nemlig vælges ind i NLP-foreningens repræsentantskab. Og det bliver de kunder, som kommer til at bestemme, hvordan pengene skal bruges. Enhver almindelig kunde i NLP kan stille op og altså få indflydelse på, hvad man dog skal stille op med de otte milliarder kroner.

Peter Gæmelke har kun sagt, at han ønsker, at nogle penge skal gå til årlige bonusser til kunderne, og nogle penge skal gå til almennyttige formål – en meget svag formulering, som den nye næstformand Kent Petersen, formand for Finansforbundet, støtter. Den tidligere formand for Danske Studerendes Fællesråd Magnus Pedersen fra venstrefløjen i TryghedsGruppen er dog en del mere konkret. Han ønsker, at en så stor del af formuen som muligt bliver brugt på almennyttigt arbejde med fokus på at sikre en sund alderdom på et hårdt arbejdsmarked. Det synspunkt kan komme til at stå stærkt, da Magnus Pedersen, ligesom de to andre, er blevet valgt ind i NLP-foreningens bestyrelse på i alt seks personer.

Ingen af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer har dog ønsket at opløse hele NLP-foreningen og fordele pengene til kunderne. Det var ellers tidligere på året et scenarie, som mange havde troet muligt. Og det skuffer måske nogle af kunderne i NLP, blandt andet fordi medierne har lavet overskrifter som denne i Børsen: »Milliardformue på vej til danske pensionskunder«.

Derfor er der også stor sandsynlighed for, at en række kunder kommer til at stille op til valget til februar med et ønske om at få udbetalt hele formuen til kunderne. Og så har vi balladen igen, for hvem tilhører formuen egentlig? Det er der ikke noget nemt svar på, hvilket bliver tydeligt, hvis man ser nærmere på TryghedsGruppens fortid. Her findes forklaringen også på, hvorfor der er opstået denne mystiske konstruktion, hvor kunder i Nordea ejer en del af forsikringsselskabet Tryg via TryghedsGruppen. Et ejerforhold, der er aldeles forvirrende, og som kræver en del forklaring.

Man slagter et andelsselskab

Forsikringsselskabet Tryg har eksisteret siden 1895 og var indtil 1992 et slags andelsselskab. Det vil sige, at Tryg var ejet af kunderne, som til gengæld også hæftede for selskabet, hvis der eksempelvis kom en stor storm, hvor selskabet ikke kunne dække omkostningerne. Et sådant selskab er ikke sat i verden for at tjene penge eller spare en stor formue op. Det skal udelukkende give kunderne så billige forsikringer som muligt.

I 1992 besluttede Trygs ledelse så, at den hellere vil lede et aktieselskab. Så uden at spørge kunderne lavede man en smart konstruktion, som betød, at Tryg blev omdannet til to aktieselskaber: et selskab til livsforsikring/pension og et selskab til skadesforsikring. Kunderne blev flyttet over i et nystiftet andelsselskab, som så ejede aktieselskaberne. Dette andelsselskab hedder i dag TryghedsGruppen.

Man besluttede dernæst, at kunderne i pensionsselskabet skulle eje 35 procent af TryghedsGruppen, mens kunderne i skadesforsikringsselskabet skulle eje 65 procent. Og herefter kom balladen så. På mystisk vis holdt der op med at være valg til repræsentantskabet i TryghedsGruppen, som ellers skal repræsentere kunderne. Demokratiet holdt simpelthen op med at eksistere. Der fandtes stadig et repræsentantskab, men repræsentanterne blev i stedet fundet via venners venner. Det gav ledelsen frie hænder til at fusionere de to forsikringsselskaber med Baltica Forsikring, som et par år senere blev fusioneret med Unibank, der kort efter blev til Nordea i endnu en fusion.

Det betød i sidste ende, at TryghedsGruppen solgte sine to selskaber for 6 procent af aktierne i Nordea. Men det var langtfra enden på historien. I 2002, kun to år efter fusionen med Nordea, valgte TryghedsGruppen at bruge sine 6 procent til at købe Tryg tilbage. Problemet var bare, at Nordea kun ville sælge skadesforsikringsselskabet. Pensionsselskabet blev i Nordea og skiftede navn til Nordea Liv og Pension (NLP), hvilket fik den konsekvens, at kunderne i Trygs pensionsselskab mistede deres eget selskab – igen uden at vide det.

Retfærdige penge

Siden 2002 har kunderne i NLP derfor været en del af TryghedsGruppen, men har ikke bidraget til formuens opbyggelse, da overskuddet fra deres pensionsindbetalinger er gået til Nordea og ikke til Tryg. Havde deres pensioner været i et andelsselskab, var overskuddet blevet ført tilbage til deres pensioner, men nu går pengene i stedet til Nordeas aktionærer.

Alt dette rod finder bankmanden Jørn Astrup Hansen ud af. Han er kunde i NLP, og han brokker sig højlydt over udviklingen. Og det fører faktisk til, at der i 2008 indføres demokrati i TryghedsGruppen. Men Jørn Astrup Hansen er ikke færdig. Han føler sig snydt og vil have retfærdighed. Derfor kræver han, at TryghedsGruppen bliver opløst, så kunderne i NLP kan få deres 35 procent af formuen.

Problemet er bare, at formuen kun var på 6 milliarder kroner i 2002, og sidenhen er den vokset til 40 milliarder kroner, uden at kunderne i NLP har bidraget til væksten. Det forhindrer dog ikke Jørn Astrup Hansen i at kræve de 35 procent. Skænderierne i TryghedsGruppen mellem særligt Jørn Astrups Hansens fløj og bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussens fløj udvikler sig derfor hurtigt i pressen. Jørn Astrup Hansen får endda sin egen blog i Berlingske udelukkende til at skrive om TryghedsGruppen. Det bliver nu tydeligt, at der er et stort opgør på vej i 2015. I starten af året stiller socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen derfor op til valget i TryghedsGruppens repræsentantskab. Det gør han blandt andet sammen med Magnus Pedersen og den venstreorienterede debattør Lars Olsen.

De mener ikke, at kunderne i NLP skal have 35 procent af de 40 milliarder, fordi kunderne i deres øjne ikke har bidraget til 35 procent. Gruppen ønsker heller ikke at opløse Trygfonden og uddele Tryg-aktierne til alle Trygs og NLP’s kunder, da de er bange for, at forsikringsselskabet derefter vil blive opkøbt af udenlandske storaktionærer, hvilket faktisk skete for forsikringsselskabet TopDanmark, som var i en lignende situation. Den venstreorienterede gruppe mener i stedet, at pengene skal uddeles via Trygfonden, da de mener, at formuen er sparet op gennem generationer. De starter derfor kampagnen ’Bevar Trygfonden’, hvis succes betyder, at gruppen får valgt fem personer ind i repræsentantskabet i februar i år.

Gruppen forsøger dernæst at forhindre, at TryghedsGruppen bliver delt i to. Det sker dog alligevel i marts, da et stort flertal i repræsentantskabet beslutter at give 20 procent af formuen til kunderne i NLP. Og det er den beslutning, der blev stadfæstet i torsdags.

På den måde er der skabt fred i TryghedsGruppen. Kampen er i stedet flyttet over i NLP-foreningen, da der ikke er én stensikker måde at sikre en retfærdig fordeling af de 8 milliarder. Nogle vil mene, at det kun er kunderne fra 2002, der har ret til pengene. Andre vil mene, at overskuddet fra de investeringer, som kan laves på baggrund af formuen, skal fordeles via bonusser til alle kunder. Og så er der dem, der mener, at det mest retfærdige vil være almennyttige projekter. Intet er afgjort, før valget til det nye repræsentantskab er overstået.

Analysen er blevet til på baggrund af interviews med nuværende og tidligere repræsentanter i TryghedsGruppen samt avisartikler og dokumenter offentliggjort af Erhvervsstyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Nørgaard
Peter Nørgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Hvorfor skal arbejdsmarkedpensioner, kapitalpensioner, alderspensioner o.s.v. spises af med en lorte lav rente, når f.eks. LD (lønmodtagernes dyrtidsfond) har haft en gennemsnits rente på omkring 12% så længe jeg kan huske? Det samme gjorde sig gældende for det afviklede SP.

Svaret hedder privatisering og billige reklame tricks fra banker pensionsselskaber, som tager røven på os pakket ind i guldpapir og glimmer - Og vi savler det i os som syntetisk honning.

Tænk vis man kunne flytte sin pensionsformue over i LD? Men nej, det kan man ej.

Thomas Andersen

@Herman

Tjek dine fakta før du vrøvler løs... Din langtidshukommelse må være ufattelig kort, for LD har ikke præsteret noget der kommer i nærheden af 12 % de sidste fire år!

LD havde for årene 2010 til 2014 et afkast på hhv. 12,0%, 0,7%, 9,7%, 8,2%, og 8,7%, i gennemsnit 7,9% pr. år. Gælder for LD Vælger, der hvor over 90 % af deres aktiver er placeret.

I samme periode havde Industriens Pension et gennemsnitligt afkast på 13% pr år, Nordea Liv og Pension, PensionDanmark, SamPension og PFA alle over 9,0%, Skandia, TopDanmark og SEB alle over 8,0%.

Herman Hansen

Thomas Andersen
10. august, 2015 - 09:05

Der er vist ikke mange, som kan fantasere så meget som du kan præstere. Sampension renten er på 2,0% før skat og hos Nordea har den gennemsnitlige rente i deres mellem sikker pulje siden 1997 været så lille, at den ikke er nævneværdig. Min langtidshukommelse hvad LD angår rækker helt tilbage til 1979 - Noget længere end din tilsyneladende magter.

Kim Houmøller

@Thomas Andersen - Sjovt nok stiger den udbetalte pension med sølle 1,5 % hos Pension Danmark. Pengene ligger åbenbart bedst i deres lommer!

Thomas Andersen

@Herman

Din langtidsukommelse er i så fald ganske upålidelig. Du kan finde LD's afkast på deres egen hjemmeside og selv se at ud af de sidste 5 år har du kun nået dine 12 % et af årene!

https://www.ld.dk/afkast-og-puljer/historiske-afkast-og-resultater/1

Og så synes jeg lige du skal dokumentere din påstand om Sampensions lave afkast på 2 %. Du kan jo starte på nedenstående link, men du får godt nok brug for alle dine Cherry Picker evner for at finde afkast som er dårligere end LD's.

http://www.sampension.dk/Forside/kunde/dit-afkast/Historiske-afkast-i-ma...

Men bliv du bare i din fantasiverden...

Thomas Andersen

@Kim

Jeg kender ikke PDKs ordning, men i de fleste pensionstilsagn er der allerede indregnet et fremtidigt afkast. Kun afkast ud over dette giver derfor (selvfølgelig) bonus i form af forhøjet pension.

Derudover lever danskerne længere og længere, så pensionsselskabernes reserver skal deles over længere og længere udbetalingsperioder (pensionsalderen stiger jo ikke lige så hurtigt som levetiden).

Kim Houmøller

@Thomas Andersen - Ja tyvene har rigeligt med undskyldninger, selv når de bliver taget. Fortæl mig hvorfor de lovligt kan nedsætte din pension med 30%. Godt man selv forvalter de IKKE tvangsopkrævne pensioner. Her er afkastene langt bedre.

Nu bliver I altså nød til at sætte jer ind i tingene inden I sætter autopiloten igang.

Hvis pensionsordningen er et sk markedsrenteprodukt, så får medlemmet hele afkast (fratrukket adm. omk.) mens et pensionsprodukt med garanti kun oppebærer det garanterede afkast, som er uafhængigt af investeringsafkastet. De fleste steder kan man vælge imellem de to.

De fleste pensionskasser tilbyder opsparing med varierende type risiko, så her skal man også passe på med at sammenligne pærer og bananer.

Der findes udemærkede hjemmesider, som sammenligner de forskellige pensionskasser, så der er rig lejlighed til at blive forstyrret med fakta.

Troels Brøgger

Det er lidt mærkeligt at denne debat mest handler om pensionsselskabers afkast, mens selve artiklen handler om en politisk stillingtagen til om den ophobede kapital skal komme almenvellet tilgode eller udbetales til den enkelte. Ingen af jer tal-kombattanter tager stilling til det spørgsmål.
Umiddelbart vil jeg tro at I mener det skal udbetales til de enkelte, jeres her viste synsvinkel taget i betragtning.....

Troels Brøgger

Og mener jeg forøvrigt at begrebet privat pensionsopsparing aldrig skulle have været bragt ud i virkeligheden. Disse problemer afledt af alt det plat som de ansvarlige aktører i selskaberne har udført viser tydeligt hvorfor.
Så er der jo også spørgsmålet om etiske investeringer, Det er heller ikke noget der er udpræget populært blandt de ansatte pengepugere i disse selskaber. Der lyder jo ALTID den samme messen. "kundernes afkast- kundernes afkast-kundernes afkast" Så skide være med om der investeres i våbenproduktion og udvinding af skifergas....

Troels Brøgger

Og nu har I sikkert gættet at jeg mener at arbejdsfrie formuer skal fordeles til gavn for fællesskabet.

Peter Nørgaard

En helt ny andelsbevægelse - uden magtmennesker - der bygger på den oprindelige andelsbevægelses værdier, f.eks indflydelse efter hoveder og ikke efter høveder, må sørge for, at det ikke går den som det gik for den oprindelige andelsbevægelse, hvor store koncerner som bl.a Arla og finanssektoren har overtaget. Ligesom det sker mange andre steder, som nu med NLP og Tryg, hvor medlemsdemokratiet gøres til en by i ............ Kina.