Læsetid: 7 min.

Var der politiske motiver bag, at fejlbehandlingen trak ud?

DF kendte ikke til Integrationsministeriets årelange konventionsbrud. Men spørgsmålet er, om frygt for, hvordan DF ville reagere på statsborgerskab til statsløse palæstinensere, var årsag til, at ministeriet tilsidesatte konventionerne. Det mente en kontorchef, men Statsløsekommissionen kommer ikke til bunds i dette spørgsmål
Var det på grund af frygt for Dansk Folkepartis reaktion, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og ministeriet behandlede statsløses ansøgning om statsborgerskab i strid med konventionerne? Det mener flere vidner

Var det på grund af frygt for Dansk Folkepartis reaktion, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og ministeriet behandlede statsløses ansøgning om statsborgerskab i strid med konventionerne? Det mener flere vidner

Sara Galbiati

19. august 2015

Dansk Folkeparti havde en udtalt interesse for sager om statsborgerskab, og VK-regeringen havde brug for at imødekomme DF for at få sin politik igennem på andre måder. Det forklarede flere embedsmænd under Statsløsekommissionens afhøringer, og kontorchefen i Integrationsministeriets Indfødsretskontor, Dorit Hørlyck, gik skridtet videre.

Hun antydede ligefrem, at frygten for, hvordan DF ville reagere, hvis statsløse børn og unge pludselig fik statsborgerskab på lempeligere betingelser end dem, partiet havde aftalt med regeringen, kunne være årsagen til, at man længere oppe i ministeriets hierarkiske system ikke valgte at rette ind efter de to konventioner, der skulle sikre statsborgerskab til statsløse unge, lige så snart det blev opdaget, at ministeriet var kommet til at overse konventionerne.

Disse spekulationer har fået kommissionen til at skrive et særskilt afsnit i sin netop udgivne beretning om de mulige politiske motiver til, at ulovlighederne i Statsløsesagen fik lov at forsætte så længe.

Udgangspunktet for afsnittet er en undren over, hvorfor man i Integrationsministeriet efter at have opdaget, at den danske praksis førte til brud på de to konventioner, brugte tid på igen og igen at undersøge de øvrige nordiske landes fortolkning af konventionerne i stedet for selv at ændre praksis. For som kommissionen slår fast, var der intet grundlag for at tvivle på fortolkningen af de to konventioners rækkevidde, og spørgsmålet er derfor, om undersøgelserne af de øvrige landes fortolkninger af konventionerne ikke reelt var udtryk for en såkaldt ’kvalificeret forsinkelse’, hvilket i forvaltningsretten dækker over en bevidst forhaling af en sag.

Mens embedsmændene forhørte sig hos deres nordiske kolleger – der til sidst undrede sig højlydt over den stadige danske interesse – blev ansøgningerne fra de unge statsløse behandlet efter samme retningslinjer som alle andre ansøgninger, det vil sige i strid med konventionerne.

Metock-dommen

Da Birthe Rønn i august 2008 for første gang modtog et såkaldt mavebælte, hvor Indfødsretskontoret i hendes ministerium gjorde opmærksom på den konstaterede fejlbehandling og anbefalede en genopretning, stod hun i en uhyre politisk svær situation. DF var meget utilfreds med den netop afsagte Metock-dom, der åbnede for, at EU-borgere i kraft af EU’s opholdsdirektiv ville kunne få familiesammenføring, selv om det stred mod de stramninger, som VK-regeringen havde gennemført sammen med Dansk Folkeparti om ’en fast og fair udlændingepolitik’.

Dansk Folkeparti var så utilfredse med Birthe Rønn Hornbech, at de krævede hendes afgang, og statsminister Anders Fogh Rasmussen var nødt til at mægle.

Læs også: Hvad nu, hvis embedsmændene bare ville beskytte Birthe Rønn?

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at hvis Birthe Rønn Hornbech på dette tidspunkt var kommet på banen med et par FN-konventioner, som ville underløbe de stramninger, Dansk Folkeparti havde fået igennem på indfødsretsområdet, kunne det i sidste ende have ført til et opgør mellem regeringen og støttepartiet. Især fordi netop statsløse palæstinensere langt fra var Dansk Folkepartis kop te.

Partiet har da også flere gange siden januar 2011, hvor Information kunne afsløre Statsløsesagen, stillet beslutningsforslag i Folketinget om, at Danmark skulle træde ud af FN-konventionen om begrænsning af statsløshed.

For Birthe Rønn Hornbech kunne en udsættelse af genopretningen af den konventionsstridige sagsbehandling over for de unge statsløse således være et politisk tillokkende valg i sommeren 2008.

Under alle omstændigheder valgte Birthe Rønn Hornbech i situationen at få undersøgt det nordiske spor, og samme besked gav hun igen i januar 2009, da embedsmændene for anden gang sendte et mavebælte til hende med en anbefaling om at rette op på den konventionsstridige sagsbehandling.

’De politiske vinde’ …

Det var under de senere afhøringer i kommissionen, at en række af ministeriets embedsmænd understregede, at hensynet til regeringens støtteparti havde spillet en stor rolle på udlændingeområdet.

Det var således »fuldstændig afgørende«, at VK-regeringen fandt frem til løsninger med Dansk Folkeparti. Et sammenbrud i forhandlingerne ville have kastet lange skygger over det fremtidige regeringssamarbejde, forklarede f.eks. ministeriets tidligere departementschef Niels Preisler, da han blev afhørt.

Souschefen i Indfødsretskontoret Kirsa Reinholt forklarede tilsvarende, at samarbejdet med Dansk Folkeparti var »de politiske vinde«, man arbejdede efter i Indfødsretskontoret, og den nu fratrådte afdelingsleder Kim Lunding fortalte, at efter hans erindring skete der »betaling på udlændinge- og indfødsretsområdet« til Dansk Folkeparti.

Disse embedsmænd afviste imidlertid, at frygten for DF ligefrem skulle have fået ministeriet til at tilsidesætte konventioner.

Kontorchef i ministeriets Indfødsretskontor, Dorit Hørlyck, var imidlertid mindre sikker på, at hensynet til DF ikke kunne have spillet en betydelig rolle i Statsløsesagen. Hun forklarede, at ministeriet i forhold til en lang række lovforslag var afhængigt af DF, og at en »melding om at følge konventionerne ville kunne skabe røre i andedammen«.

Sådan så hun i hvert fald på sagen, da hun i februar 2011 udfærdigede en redegørelse om forløbet af Statsløsesagen. Her skrev hun blandt andet:

»Ministerens beslutning om i en periode, mens sagen blev nærmere undersøgt, at fortsætte med at behandle de omhandlede ansøgninger i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer og ikke i overensstemmelse med konventionerne antages at have baggrund i ønsket om politisk ro på området.«

Ligeledes forklarede Dorit Hørlyck, at en af årsagerne til, at ministeriet ikke i januar 2010, hvor sagsbehandlingen endelig blev rettet op, straks lagde en vejledning om de unge statsløses rettigheder på ministeriets hjemmeside, var, at det på dette tidspunkt ikke ansås »som politisk comme il faut at gøre for meget opmærksom på de særlige rettigheder for denne gruppe«.

Under afhøringerne i Statsløsekommissionen ville hun dog ikke afvise, at der kunne være en juridisk begrundelse for at forfølge det nordiske spor, men hun forklarede, at da hun skrev redegørelsen, mente hun, at andre motiver også kunne være involveret.

»Man var ikke glad for det, fordi man var i et politisk miljø, hvor der var nogle aftaleparter, som bestemt ikke ville bryde sig om, at man skulle give statsborgerskab til personer, som var omfattet af konventionen«, forklarede hun ifølge referatet i kommissionens beretning.

Efter en samlet gennemgang mener Statsløsekommissionen ikke, der er belæg for at fastslå, »at der har været andre motiver til den fortsatte undersøgelse af de nordiske landes praksis end et ønske fra Birthe Rønn Hornbech om på denne måde at få det juridiske grundlag bedre belyst.«

Læs også: Topembedsmænd tager skraldet, mens ministeren går fri

Om Dorit Hørlycks forklaringer skriver kommissionen, at det »set fra hendes position« for så vidt var et forståeligt ræsonnement, for »når der ikke var nogen rimelig usikkerhed om fortolkningen, måtte der være en anden forklaring« på den fortsatte nordiske undersøgelse.

Men da Dorit Hørlyck som kontorchef ikke deltog i drøftelserne med Birthe Rønn Hornbech eller departementschef Claes Nilas, og da der ikke i sagen findes dokumenter, der kan understøtte hendes synspunkt, »har kommissionen ikke kunnet lægge det til grund«.

Undrer sig over forløbet

Mens kommissionen ikke har fundet dokumentation for, at en fortsættelse af ’det nordiske spor’ simpelthen var en usaglig begrundelse for at undlade at rette op på sagsbehandlingen, undrer forløbet Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet.

Han forstår ikke, hvorfor embedsmændene i ministeriet ikke langt tidligere i processen satte hælene i og sagde nej til deres ministers ønske om at fortsætte de nordiske undersøgelser i stedet for at rette ind efter konventionerne, og han mener derfor, man må spørge, om politiske hensyn har fået lov at gå forud for juridiske.

»Jeg har brugt det udtryk, at der går et spøgelse gennem Statsløsekommissionens beretning,« siger Jens Elo Rytter.

»Det er et mysterium, hvordan embedsmænd kan svigte så fatalt. Hvad skulle deres motiv være?« spørger han.

»Nogle gange kan embedsmænd læse det politiske landskab næsten bedre end deres minister, og de behøver ikke nødvendigvis at få det skåret ud i pap. Risikoen er, at de bliver for lidt embedsmænd og for meget politikere. Det er den tanke, jeg får.«

Læs også: Jurister: Statsløsesag må føre til selvransagelse

Jens Elo Rytter understreger, at det er en spekulation fra hans side:

»Der er ingen dokumentation for, at Birthe Rønn Hornbech havde en politisk dagsorden med ikke at få lovliggjort sagsbehandlingen, men jeg har svært ved at forstå, at hun skulle kunne få en sådan tvivl om, hvordan FN-konventionen om statsløshed skal fortolkes. Konventionens tekst er forbløffende enkle regler,« siger han.

Han opstiller tre logisk mulige scenarier: »Enten er det inkompetence. Det tror jeg ikke på. Eller også er det er direktiv fra Birthe Rønn Hornbech, som bare ikke er fremlagt for kommissionen. Det tror jeg heller ikke så meget på. Tilbage er så den tredje mulighed, som er, at embedsmændene på egen hånd har ageret politisk i et forsøg på at tilfredsstille deres minister.«

Sagens tre hovedpersoner, tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, tidligere departementschef Claes Nilas og tidligere afdelingschef Kim Lunding har alle over for kommissionen afvist, at politiske hensyn skulle have spillet en rolle i forhold til deres håndtering af sagen om de statsløse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Steen Sohn
  • Jens Jørn Pedersen
  • Carsten Mortensen
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Gert Romme
  • Jette M. Abildgaard
  • Per Jongberg
  • Mihail Larsen
  • lars abildgaard
  • Ingrid Uma
Pia Qu, Steen Sohn, Jens Jørn Pedersen, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Gert Romme, Jette M. Abildgaard, Per Jongberg, Mihail Larsen, lars abildgaard og Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overraskende det her ? Nej vel, problemet er bare, at manglende overraskelse ikke er ensbetydende faeldene bevis.

De tisser paa os ...

Vibeke Hansen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Peter Ole Kvint og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Fejl rettes ikke, men forsøges skjult med nye fejl.

er almen praksis blandt ministrer og topembedsmænd, selvom denne praksis som udgangspunkt er temmelig kriminel.

Dette viser en stor bunke breve fra ministre og topembedsmænd.

Med ordet top sigtes der ikke til de ansvarlige myndighedspersoners faglige niveau.

Anne Eriksen, Kirsten Mindegaard, lars abildgaard, Tue Romanow og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Viser sager som denne ikke , at politikerne ser regeringsmagten MEGET mere vigtig end at arbejde for landets bedste????????

Fx. indrømmede Carsten Lauritzen ( eller hvordan det staves) at Bolig-jobordningen (håndværkerafdraget) en meget dyre løsning end de andre muligheder , MEN det var et valgløste og skulle derfor genindføres koste hvad det vil.
Ligeledes afskaffelse af de åbne skattelister, der eller havde givet flere skatteindbetalinger fra selskaber, der ikke havde bidraget tidligere Samt SKATs mulighed for at spørger om person-nr. hvilket var et godt redskab til at afslører sortarbejde, socialtbedrageri og ikke mindst løndomping.- Bare et et par eksempler.

Vibeke Hansen, Oluf Husted, Karsten Aaen, Leif Høybye, Anne Eriksen, Kirsten Mindegaard, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen

Hvordan kan du forbinde ønsket om regeringsmagten med at holde et valgløfte, afskaffelse af skattelister og reduktion af Skats beføjelser?

Dine eksempler synes noget tilfældige, især når du har været så arg en modstander af terrorlovenes udvidede adgang til at snage i folks privatliv - derfor burde de to sidste eksempler da være en anerkendelse af regeringens arbejde.

Jens Jørn Pedersen

Da vi fulgte det i dagspressen var det fuldstændig klart, at det Birthe Rønn Hornbæk (BRH), der havde givet ordre til at sætte tingene i bero.
BRH gjordet det ikke af anden grund en for at tækkes DF og AFR. BRH er en barsk dame, men hun faldt sammen som et får, da AFR tog fat. Så længe BRH står på sidelinjen er hun urokkelig, men når hun skal tage ansvar, så blæser hun i vinden.
Grundårsagen til denne misere er DF og den stigmatisering af mennesker udefra, som DF er årsag til.
For mig er der ingen tvivl om, at fejlbehandlingen var fuldt bevidst fra maskinrummet!

Vibeke Hansen, Kirsten Mindegaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Peter Günther. Det var DF der med spørgsmål til ministeren på et samråd, først bragte sagen om statsløse frem. Godt nok fordi de ville sikre sig at Danmark ikke var bundet af konventionen og stadig skulle administrere efter de regler DF havde dikteret VK regeringen. Da ministeren ikke kunne svare klart rullede lavinen.

Henrik Brøndum

Meget beklageligt at der formodentlig er begået lovovertrædelser - retten må så gå sin gang.

Men afdækker denne sag ikke integrationsindsatsen fiasko big time? Hvordan kan man være født og opvokset i Danmark og ikke tale dansk mm. så man opfylder de almindelige betingelser for statsborgerskab?

Jørn Petersen

Igen en sag hvor det centrale er politikernes og embedsmændenes manglende evne til at fortælle sandheden.

At forvente det elitære retssystem vil komme til bunds i sagen er naivt.

Lev med det eller lav folkedomstole på danmarks åbne pladser, ved siden af øksen.

Jens Jørn Pedersen

Vi har igen en situation, hvor DF bestemmer, men de kunne aldrig nedværdige sig til at tage ansvar!

Jens Jørn Pedersen

Dansk Folkeparti ville helst være fri for magtens 3-deling. Søren Espersen og Peter Skaarup ser helst, at det er dem, der dømmer og straffer samtidig med, at udarbejder loven.
Det ligner jo til forveksling diktatur, hvor det er diktatoren, der er loven.
I bund og grund accepterer Dansk Folkeparti ikke Danmarks Riges Grundlov, selv om de har underskrevet den ved indtrædelse i Folketinget.
Det betyder således, at DF's folketingsmedlemmer ikke værdsætter deres egen underskrift.
Jeg tror, at man roligt kan konkludere, at Dansk Folkeparti for det første ikke er dansk og for det andet er et uansvarligt parti!

Philip B. Johnsen

Nu gør jeg det, selvom det er tabu, at sige sandheden om danskernes forhold til racismen lige ud, Danmark er et racistisk land, hvor flertallet ikke vil farvede får fast ophold i Danmark, den politiske forsigtighed der forhindre, at apartheid politikken føres helt åbent, hvor det siges politisk lige ud, koster nu og da nogle fyrede embedsmænd, ellers opleves det i dagligdagen, som den strukturelle vold mod de uønskede, det være sig mennesker der flygter for livet, men det til trods alligevel ikke er vedkommende i det rige Danmark eller mennesker der bor her i dag, som der skal ses ned på for, at de ikke yder nok til Danmark, den indre svinehund har politisk flertal i Danmark.

Det er min mening om denne sag og der er kun en, af rigtig mange andre lignende sager.

Marianne Jorgensen, Leif Høybye, Hans Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er altid de andres skyld, ihvertfald hvis det bliver opdaget.

Hold da op en flok angste konfliktsky uselvstændige små tøser vi har i Folketinget - hvis altså man skal dømme ud fra kommentarerne her.

"»Det er et mysterium, hvordan embedsmænd kan svigte så fatalt. Hvad skulle deres motiv være?« spørger han."

- svaret er: Karrierepleje.

Realiteten er jo, at en embedsmand, der ikke formår at aflæse og tage hensyn til den politiske virkelighed, ministeren - og dermed ministeriet - befinder sig i, tager beslutninger, der "kun" er korrekte rent juridisk set (hvilket embedsmanden i øvrigt også er ansat til).

Dermed risikerer den "juridisk korrekte" embedsmand at træffe afgørelser og komme med indstillinger, der holder juridisk, men som ikke vil fremme ministerens, og dermed regeringens, politiske mål. En sådan embedsmand vil på sigt bygge et image op som værende "besværlig", hvilket vil påvirke hans eller hendes chancer for forfremmelse i negativ retning.

Eller med andre ord: Følger man ikke "den politiske vind", kommer man i modvind, når det kommer til karrieren.

Jeg formoder, at det desværre nok er mere regelen end undtagelsen, at embedsmænd på denne måde plejer deres karrierer. Er min formodning korrekt, har vi som samfund et gigantisk problem, som jeg vist ikke behøver at uddybe.

Peter Günther

Politik handler om magt. Det er en vellykket opskrift på mere magt/ indflydelse, hvis man kan gøre andre politiske spillere ansvarlig for at gøre det man ønsker.

Endnu bedre bliver det, hvis man oven i købet kan fremstå som den der får andre politiske partier til "afsløret" for at gøre netop det man ønskede sig.

DF's valgsejr er en bekræftelse på at danskerne bifalder denne type politik. Politisk spin virker, når man ikke gennemskuer den - eller er danskerne simpelthen politisk for dovne til at gennemskue det.

Ja ! Selvfølgelig var der politiske motiver og direkte forsæt bag beslutningen.
Lad nu være med at spørge så dumt, som skulle der være tvivl om det. Det er der ikke.