Læsetid: 3 min.

Regeringen og regionerne ser på udlicitering

’Vi har fået adresseret det på den måde, at hvis vi skal diskutere det, så lad os gøre det på et oplyst grundlag,’ lyder det fra regionsformand om aftale, som kan bane vej for mere udlicitering
22. august 2015

Regeringen og Danske Regioner vil nu undersøge, om der kan spares penge ved at udlicitere flere af regionernes opgaver.

Som en del af den netop indgåede økonomiaftale vil de to parter – under overskriften »konkurrenceudsættelse« – se på, hvor mange opgaver som i dag sendes i udbud, hvor mange som de private udbydere vinder og dernæst »indlede drøftelser af konkurrenceudsættelse gennem flere udbud ved brug af måltal mv.«.

Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), understreger dog, at det i første omgang blot handler om at få et overblik over, hvor meget regionerne allerede i dag køber af de private.

»Der er ikke nogen beslutning om mere udlicitering – eller mindre. Men der er da ingen tvivl om, at den nuværende regering har fokus på det. Vi har fået adresseret det på den måde, at hvis vi skal diskutere det, så lad os gøre det på et oplyst grundlag,« siger Bent Hansen.

Danske Regioners formand er dog modstander af i givet fald at hænge regionerne op på bestemte mål om, hvor meget der skal udliciteres, hvilket tidligere har været tilfældet med kommunerne.

»Regionerne samarbejder med de private, når det er relevant, hvilket er forskelligt fra region til region, fordi vi har organiseret os på forskellig vis, og de lokale betingelser er forskellige. Så det med at male med den brede pensel og få ens måltal, det tror jeg ikke er optimalt. Der er meget stor forskel på, hvordan betingelserne er i for eksempel hovedstaden og det øvrige land,« siger Bent Hansen.

Den daværende VK-regering underlagde i 00’erne kommunerne en række målsætninger og krav om udbud af offentlige velfærdsopgaver. Efter i 2010 at have nået målet om at sende over 26 procent af alle kommunale opgaver i udbud blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) året efter enige om at arbejde for at leve op til et nyt mål på 31,5 procent, og udgangspunktet var desuden at gå fra målsætninger til regulære krav om udbud.

Debatten fortsætter

Selv om SRSF-regeringen og Enhedslisten i den første finanslov efter regeringsskiftet blev enige om at fjerne dette mål, har det ikke stoppet debatten om udlicitering af velfærdsopgaver.

Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) vakte opsigt ved at bede konsulentfirmaet McKinsey tjekke, hvor konkurrencen bedst kan øges, og Venstre har fastholdt, at flere opgaver skal sendes i udbud blandt private udbydere – uden at sætte et konkret mål for hvor mange. Det har De Konservative til gengæld. Det tidligere regeringsparti mener, at 35 procent bør være målet, hvilket medfører, at der skal sendes opgaver for ekstra 40 milliarder kroner i udbud.

I dag frygter Enhedslistens kommunalordfører, Rune Lund, at økonomiaftalen netop er første skridt mod sådanne mål for udlicitering i regionerne.

»Formuleringen konkurrenceudsættelse ser uskyldig ud, men det er den ikke. Regeringen vil tvinge regionerne – ligesom det tidligere skete med kommunerne – til at udlicitere flere områder. Det vil føre til en dyrere og dårligere service for borgerne – og så er det tungt at administrere en sådan tvangsudlicitering. Det viser erfaringerne fra tidligere,« siger Rune Lund.

Professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der er ekspert i sundhedsøkonomi, tror dog, at det bliver ved snakken om at kræve mere udlicitering i regionerne.

»Mit første tanke var, at det skal jo nok stå i den her sammenhæng, når vi har en Venstre-regering. Det er mest teknik, nemlig hvordan vi måler konkurrenceudsættelse. Selvfølgelig er det også en hensigtserklæring, men en blød af slagsen, som man efter temperament kan vælge at glemme. Det har jo vist sig, at det for eksempel er rigtig svært at sende ambulancekørsel i udbud og få private til at byde på det. Og hvad angår det mere jordnære – rengøring – så har det de senere år vekslet frem og tilbage på sygehusene. Så havde man en ekstern, så gjorde man det selv, og så havde man en ekstern,« siger Kjeld Møller Pedersen, som også tvivler på, at der er det helt store at spare ved at sende flere af regionernes opgaver i udbud.

»Erfaringerne er ikke overbevisende. På nogle områder, ja, men jeg tror ikke, at det er her, vi finder besparelserne til at kunne styrke sundhedsvæsenet andre steder.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Sidste gang Løkke Rasmussen fik skubbet mange opgaver ud til private i sygehusvæsnet opnåede Løkke Rasmussen en vækst i privathospitaler men til en højere pris end hvis behandlingerne var sket i de offentlige sygehuse. SKAL "vi" nu igen til at privatiserer koste hvad det vil??????

Da Løkke Rasmussen nedlagde amterne og fratog regionerne det økonomiske ansvar via deres egen skatteudskrivning - og i stedet skulle finde deres økonomiske dækning gennem forhandlinger med regeringen. Blev regionerne meget dårligt stillet - de fik ansvaret når noget går galt i sygehusene, men kan ikke selv bestemme deres nødvendige budget - en håbløs opgave men bekvem for regeringen, der altid kan tørre de dårlige sager af på regionerne.
Hvorfor lod Løkke Rasmussen ikke staten stå for hele driften af sygehusene, når regeringen/staten alligevel i sidste ende bestemmer det hele????????

Henrik Günther, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Tue Romanow og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

I det offentlige sfære er produktion præget af systemernes fokuseren på teknisk-økonomisk og effektivitetstænkning. problemet er særdeles velkendt inden for hjemmehjælpsområdet.

lars abildgaard

politisk-administrative systemer:
1. resultatsorienteret
2. tidsbegrænset
3. regler
4. specialiseret
5. upersonligt og sagligt
6. teknisk/økonomisk rationalitet
7. målstyring.

med andre ord new public management - nej tak!

Bjarne Andersen, Claus Jørgensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der kan ikke spares penge på udlicitering, medmindre disse indebærer forringelser. Og der er ikke plads til forringelser, tværtimod.

Bjarne Andersen, Preben Haagensen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Jens Kofoed og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Lars Abildgaard, sådan er det jo gået, stik imod politikernes objektive projekt i vores samfund: at forbedre og lette liv og hverdag for borgerne, uophørligt.

Herman Hansen

Nej, gør de virkelig det? Det var da overraskende... Eller er det som endnu et lille led i Venstres skjulte dagsorden?

Peter Hansen, jeg er bange for, at du igen har bevæget dig ud i noget, hvor du taler mod bedre vidende.

Os, der bevæger i det fæle kapitalistiske system, oplever løbende værdien af at undersøge - og gennemføre - udlicitering. Og her er der vel at mærke tale om indenlandsk udlicitering (bare lige fore at lukke sidetracking om løndumping). Og i det kapitalistiske system gør vi det ikke af ideologiske årsager, men ud fra omkostningsminimering (læs: profitmaksimering).

Mange gange starter vi da også ud med, at "sund fornuft" siger os, at det kan s.. da ikke betale sig, men der findes altså løsninger, som vi ikke var bekendt med.

Vi prøver at lade os forstyrre af fakta, før vi beslutter os.

Gør du også det?

Steffen Gliese

Hvad du beskriver, Mikkel Bech, er ideologi. Omkostningsminimering kan kun foregå ved at speede tempoet op og/eller skære ned på kravene. Ingen af dele er ønskværdige. Hvis der er penge at spare på f.eks. andre, mere effektive rengøringsmetoder, kan de jo ligeså godt indgå i den offentligt ansatte rengørings rutine - hvorved det bliver endnu billigere, når hele profitdelen skæres væk.
Det er ikke det offentlige, der skal proppe penge i kapitalisternes lommer, men kapitalisterne, der skal proppe penge i statens kasser til løsning af opgaver, som vi ikke ønsker, at private mennesker skal kunne tjene penge på.

Bjarne Andersen, Preben Haagensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I den by hvor jeg bor og i andre byer omkring hvor jeg bor er der gået mindst tre eller fire (små) private udbydere af hjemmehjælp og personlig pleje konkurs. Og hvem skal så samle op efter de her konkurser; det offentlige. I det her tilfælde kommunerne. Og hvorfor er her små private udbydere så gået konkurs? Fordi de ganske enkelt ikke tog nok penge for at levere den ydelse, hjemmehjælpen, som de skulle. De tjente ganske enkelt ikke penge nok. Hvordan kan det så være at de i første omgang havde vundet udbuddet: Jo, det havde de da, fordi de (bevidst?) satte prisen så lavt som muligt, så de kunne vinde udbuddet. Og dermed kampen om at tilbyde ældre personer i kommunen personlig pleje eller hjemmehjælp.

Og Mikkel Bech er der væsensforskel på at undersøge om man kan få en vare, f.eks en skrue, en hammer eller sit regnskab lavet billigere og bedre et andet sted og så på at ville udlicitere en hel masse social og sundhedsopgaver som kræver nærvær til f.eks. patienten eller borgeren her i DK.
Og ja, det er da muligt at du kan få nogle røntgenbilleder gennemset af indiske eller kinesiske specialister, når det er nat i DK. Men den udlicitering er altså allerede sket. Ligesom sygehusene i regionerne i dag bruger en hel skattekroner på at holde liv i private laboratorier, når der skal laves blodtests og andre analyseopgaver. Du kan ikke sammenligne det at have et firma hvor du f.eks. laver kjoler eller habitter eller bukser med det at have omsorg og nærvær for et andet menneske. Og det kan du ikke fordi det at være sygeplejerske f.eks. kræver en helt anden tilstedeværelse mentalt end når folk f.eks. sidder og syr kjoler.

Bjarne Andersen, lars abildgaard, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Nej, Peter Hansen, det jeg beskriver er ikke ideologi, men "sund fornuft". Hvad er bedst? At jeg laver det selv eller beder andre om at gøre det? Ideologi er, at man har bestemt at gøre det selv er bedst, uden at undersøge andre muligheder.

Og, Karsten Aaen, udlicitering er andet end ældrepleje og rengøring, og det kan meget vel være, at efter grundig undersøgelse viser det sig, at det ikke kan betale sig at udlicitere disse områder. Og det er kun godt, for det er sket på oplyst, og ikke ideologisk, grundlag.

Og, så forsøgte jeg i mit første indlæg at imødegå stråmanden om billige kinisere og indere, hvilket jeg så vil fremføre en gang til: Der kan også udliciteres til firmaer i Danmark.

Ideologi eller sund fornuft?
Sidst Lars Løkke havde fingrene i statskassen sendte han op i mod 1 milliard kroner til privathospitalerne i form af overfakturering. Strafbart? Nej, ideologi! - som Lars Løkke sagde. Og med i beregningen er ikke de mange genoperationer hospitaler måtte foretage på grund af privathospitalernes fejl.

http://www.information.dk/246489