Læsetid: 8 min.

Regeringen vil spare 340 mio. på miljø og klima

Fortrolige dokumenter fra Finansministeriet varsler drastiske besparelser på det grønne i den kommende finanslov
Grønne ildsjæle kan få vanskeligere ved at finde finansiering, hvis Venstres udkast til en finanslov kommer igennem. På billedet er vi på en taghave i klimakvarteret på Østerbro i København

Grønne ildsjæle kan få vanskeligere ved at finde finansiering, hvis Venstres udkast til en finanslov kommer igennem. På billedet er vi på en taghave i klimakvarteret på Østerbro i København

Tor Birk Trads

1. september 2015

Regeringsgrundlagets udmelding om ’grøn realisme’ giver sig nu udslag i voldsomme besparelser på miljø-, klima- og transportområdet. I hvert fald hvis regeringen kommer igennem med det finanslovsforslag, som ventes i september, og hvis baggrundsmateriale Information er kommet i besiddelse af dele af.

De fortrolige dokumenter fra Claus Hjort Frederiksens (V) finansministerium lægger op til, at dele af Naturplan Danmark nedskaleres, at klimapuljen fra sidste års finanslov tilbagerulles, at puljen til ’grønne ildsjæle’ sløjfes, at midlerne til pilotprojekter om grøn omstilling fjernes, at det såkaldte Innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion nedlægges m.m.

Sammenlagt peger finanslov- notaterne på potentielle besparelser på det grønne område på knap 340 mio. kr. for perioden 2016-19, dvs. frem til næste ordinære folketingsvalg. Dertil ønsker Finansministeriet at annullere flere centrale grønne målsætninger, herunder målet om 40 pct. CO2-reduktion i 2020, målet om 100 pct. vedvarende energi i 2050, målet om udfasning af kul i kraftværker samt en målsætning om at mindske luftforurening og trængsel i hovedstaden via en række initiativer for bedre kollektiv trafik.

»Det lyder gruopvækkende,« siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege Jørgensen, forelagt de oplysninger, Information er i besiddelse af.

De drastiske indgreb på det grønne område er konfirmeret i regeringens magtfulde økonomiudvalg, hvor kun tre ministre har sæde: Claus Hjort Frederiksen, skatteminister Karsten Lauritzen og erhvervs- og vækst- minister Troels Lund Poulsen. I denne uge ventes koordinationsudvalget med finansministeren, statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen samt en række resortministre at forholde sig til de foreslåede annulleringer af en række miljø- og klimamål.

Klimapulje tilbagerulles

I et af de fortrolige notater med overskriften ’Tilbagerulning af FL15 klimapulje’ identificeres projekter for godt 81 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017 som potentielle besparelser. Klimapuljen blev aftalt mellem den daværende SR-regering, SF og Enhedslisten under forhandlingerne om Finanslov 2015. Puljen sikrer bl.a. en række initiativer til fremme af varmepumper i energiforsyningen, lokal rådgivning om energibesparelser, rådgivning om klimavenlig husdyrproduktion, tilskud til elbusser samt det storstilede og meget roste naturgenopretningsprojekt for Store Åmose i Vestsjælland.

»Vi synes, det er fantastisk, at man kan kombinere CO2-begrænsningen med mere natur. De mange penge kan sikre kulturarven, skabe en rigere natur, og Naturpark Åmosen får et gevaldigt løft,« sagde bestyrelsesmedlem i Friluftsrådet Flemming Larsen, da denne del af klimapuljen kom på plads i februar i år.

I det fortrolige finanslovnotat bemærkes det da også, at »f.eks. klimaprojekt i St. Åmose er et højprofileret klimatiltag, og det dermed kan medføre politisk bevågenhed, såfremt det besluttes at tilbagerulle initiativet.«

Om barberingen af klimapuljen hedder det mere overordnet, at »En tilbagerulning kan afstedkomme kritik fra en række aktører, herunder landbruget, der med klimatiltagene på FL15 har forventning om at modtage tilskud til allerede igangsatte eller forventede kommende projekter mv.«

Det bemærkes også, at en fjernelse af pengene til varmepumpe-initiativerne vil reducere konverteringen til denne klimavenlige energiteknologi og gå ud over energisystemets fleksibilitet under indfasningen af vindenergi i elforsyningen.

»Der kan også komme kritik af, at klimamankoen øges,« erkendes det med henvisning til en mindre CO2-reduktion end planlagt, hvis klimapuljen rulles tilbage.

Ud med grønne ildsjæle

Et andet centralt notat hedder ’Nedskalering af øvrige grønne indsatser’ og peger bl.a. på en besparelse på 50 mio. kr. ved at sløjfe en række formidlingsaktiviteter og undersøgelser vedrørende affald og genanvendelse, begge led i den ressourcestrategi, som først miljøminister Ida Auken (SF) og siden efterfølgeren Kirsten Brosbøl (S) fremlagde under Helle Thorning-Schmidts regeringer.

Dertil vil Venstre-regeringen stoppe den årlige pulje på 10 mio. kr. til Grønne ildsjæle, som siden 2013 har givet penge til en lang række lokale omstillingsprojekter samt debat- og oplysningsningsaktiviteter om bæredygtig produktion og forbrug. En pulje til Pilotprojekter om grøn omstilling, der bl.a. sigter mod at hjælpe arbejdsløse akademikere ind på det grønne arbejdsmarked, ønsker regeringen nedskaleret ligesom en pulje til lokale grønne partnerskaber, der skal fremme en bedre og mere tilgængelig natur. Denne pulje er en del af Grøn Vækst-aftalen, som Venstre selv var med til at indgå tilbage i 2009.

Om den storstilede Naturplan Danmark, som SR-regeringen præsenterede i efteråret 2014, hedder det, at de 227,5 mio. kr., der blev afsat for perioden 2016-18, »ikke (er) aftalebelagte, og der vil således være mulighed for at tilbagerulle/nedskalere eller omprioritere indsatsen.«

Naturplanen skal bl.a. sikre mere sammenhæng i naturen, styrke indsatsen for flora og fauna samt forbedre naturoplevelserne. Den omfatter mere skovrejsning og naturgenopretning, øget indsats for truede arter, projekter vedrørende Grønt Danmarkskort, såkaldte naturpartnerskaber m.m. Ifølge Finansministeriet vil der samlet kunne spares godt 92 mio. kr. på naturplanen.

»Særlig ved en omfattende tilbagerulning må der forventes politisk opmærksomhed,« erkendes det i det pågældende notat.

F.eks. bidrager Naturplan Danmark til at opfylde nogle af de nødvendige indsatser under vandområde-planerne, »og vil derfor skulle erstattes af andre initiativer, hvis de tilbagerulles«.

For vidtgående

Det såkaldte Innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion – i daglig tale Grønt innovationsforum – blev nedsat af den forrige regering i februar i år med bl.a. en række erhvervsfolk som medlemmer og med det formål at »levere input til regeringens indsats for at fremme den grønne omstilling i erhvervslivet«.

Dette forum under Erhvervs- og Vækstministeriet vil Finansministeriet nu nedlægge.

»Dets opgaver mv. bærer præg af, at man ønskede inspiration til en meget vidtgående grøn omstilling, og formålet vurderes således ikke at være i overensstemmelse med regeringsgrundlagets ambition om ’grøn realisme’,« hedder det i den finansministerielle formulering.

Regeringens grønne realisme afspejles desuden i planen om at opgive en række af de centrale klimapolitiske målsætninger.

Venstres energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har allerede tilkendegivet, at man ikke støtter det hidtidige mål om 40 pct. dansk CO2-reduktion i 2020, men af finanslovnotaterne fremgår det, at også målet om en energiforsyning baseret på vedvarende energi og helt fri for fossil energi i 2050 ønskes skrottet. I stedet vil regeringen have en formulering om, at Danmark skal være »uafhængig« af fossil energi i 2050 – det muliggør, at Danmark både kan producere og bruge fossil energi, blot der samtidig eksporteres en tilsvarende mængde vedvarende energi i form af f.eks. vindmøllestrøm.

Regeringen vil også droppe den gældende målsætning om 50 pct. el fra vindkraft i 2020 og målsætningen om udfasning af oliefyr og af kul i kraftværkerne i 2030, ligesom man ikke ønsker at fastholde ambitionsniveauet for den kollektive trafik. I den såkaldte timemodel, aftalt som del af Togfonds-forliget mellem SRSF-regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i 2014, hedder det at »Målet er, at den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens transportvækst.«

Denne målsætning samt målet om at reducere rejsetiden markant – med f.eks. en time på strækningen København-Aarhus – ønsker Finansministeriet ikke, at regeringen skal være bundet af.

Endelig vil Finansministeriet annullere målsætningen om fordobling af det økologiske areal i 2020 samt målsætningen om genanvendelse af 50 pct. af husholdningsaffaldet i 2022.

Deja-vu

Hvis finansministeren og regerings-toppen fastholder og lykkes med at realisere de påtænkte besparelser på det grønne område for tiden 2016-19, kan det minde om indsatsen under Anders Fogh Rasmussens regering i årene efter 2001. Her blev der skåret kraftigt ned på især Miljøministeriets budget med henvisning til, at der under den tidligere miljøminister Svend Auken (S) var sket et »overforbrug«.

»Vi har blot fjernet de overflødige ekstrapenge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium,« sagde Venstres daværende statsminister således i 2003. Ifølge en finanslovgennemgang fra Center for Alternativ Samfundsanalyse barberede den Venstre-ledede regering dengang Miljøministeriets årlige budgetniveau ned med over en halv milliard kroner.

To ting i de aktuelle finanslovnotater bekymrer i særlig grad Det Økologiske Råd.

»Det ser for det første ud til, at dette går ud over flere af de puljer, der støtter en folkelig deltagelse i klima- og miljøarbejdet. Det er helt parallelt til Anders Fogh Rasmussens nedlæggelse i 2001 af både Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje, og det tyder på, at Venstre-regeringen slet ikke anerkender betydningen af aktiv borgerinddragelse og -deltagelse i dette arbejde. Det er helt galt, for erfaringen viser, at sådanne penge er givet godt ud,« siger Christian Ege Jørgensen.

»Det andet er, at besparelserne på klimaområdet og opgivelsen af de centrale målsætninger er et rigtig dårligt signal at sende fra Danmark op til klimatopmødet i Paris til december. Mange ser jo til Danmark som laboratoriet, der har vist, at det kan lade sig gøre at opretholde en velfærdsstat og et rigt samfund og samtidig skære kraftigt ned på CO2-udledningerne. Lige nu gælder det om at presse andre lande til at gå op i målsætning, og så er det et enormt dårligt signal, hvis Danmark går ned i målsætning.«

Det var i aftes ikke muligt at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Klima-, energi- og forsynings- minister Lars Christian Lilleholt (V) vil gerne udtale sig, men:

»Jeg vil ikke kommentere på det konkrete indhold. Det er fortrolige dokumenter, der er blevet lækket til pressen. Regeringen arbejder på et samlet finanslovudspil, og der vil man kunne se regeringens prioriteter, når de bliver fremlagt i sin helhed.«

Han fortsætter: »Vi har lige haft et kasseeftersyn af alle de offentlige finanser. Der mangler rigtig mange penge i kassen, før økonomien hænger sammen. Der mangler rent faktisk tre milliarder kroner til næste år, og når man ser frem mod 2020, så mangler der otte milliarder kroner.«

– Hvilket signal sender det op til klimatopmødet i Paris i december, at regeringen vil spare på klimaområdet?

»Danmark er et foregangsland i den grønne omstilling. Vi er i gang med – uanset at der skulle komme besparelser i forbindelse med en kommende finanslov – at gennemføre en ambitiøs klima- og energipolitik med en omfattende omstilling af hele vores energisektor.«

– Så du mener ikke, at det kommer til at sende et dårligt signal, at I vil spare på klimaområdet?

»Nej. Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling. Vi har ikke noget at være flove over. Vi vil fortsat være blandt de lande i verden, der har den mest ambitiøse klima- og energipolitik.«

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ønskede i aftes ikke at kommentere sagen.

Konservative: Det ligner en slagtning af miljøområdet

DF klar til at svinge sparekniven over miljøet

Enhedslisten rystet over miljønedskæringer

Tidligere regeringspartier frygter klimajob forsvinder

Dansk Energi: Regeringens udspil svækker grøn omstilling

Naturfredningsforening: Det ligner et hævntogt

Klimaminister: Grøn omstilling går lidt ned i tempo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Dahlgaard
  • flemming Rostgaard
  • Flemming Berger
  • Erik Nissen
  • Niels-Simon Larsen
  • morten Hansen
  • John Hansen
  • lars abildgaard
  • Benno Hansen
  • Jan Svenson
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Hans Kvisgaard
  • Jørgen Steen Andersen
  • Aksel Gasbjerg
Jørgen Dahlgaard, flemming Rostgaard, Flemming Berger, Erik Nissen, Niels-Simon Larsen, morten Hansen, John Hansen, lars abildgaard, Benno Hansen, Jan Svenson, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Hans Kvisgaard, Jørgen Steen Andersen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

I følge det halvstatslige DONGs seneste opgørelse (2013 ) over den danske elforsyning ser de faktiske tal således ud:
Kul og brunkul: 54%
Naturgas: 16%
Vind, vand og sol: 10%
Olie: 1%
Atomkraft: 12%
Til den meget vrede Gorm Lerche blot en enkelt korrektion blandt ellers mange berettigede: Atomkraft er den billigste, reneste, meste miljørigtige og grønneste energikilde vi har, som dog i løbet af nogle år vil blive afløst af thorium, mens vindmøllerne i tur og orden vil blive skrottet som den enorme fejltagelse, de var.

Jørgen Steen Andersen

Atomkraft er fandens opfindelse ligesom så meget andet ragelse vores såkaldte civilisation omgiver sig med.
Hvad er der i vejen med lidt enkelhed og overskuelighed?

Den centralistiske energi forsyning lider under den bivirkning at politikkerne bruger den til at vride ekstra penge ud af folket, det er ikke bare sikker forsyning, det dyr forsyning.

Lokal forsyning af energi vil gøre os mere driftsikre og beskytte os mod overgreb fra politikkerne.

Jørgen Steen Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvordan mon det går med at få hevet de 6 milliarder unddragne skattekroner i land ?
Nå sådan ... ?

...det bliver vist ikke sidste gang jeg skriver det indlæg. Det kan applikeres på stort set alle politiske budget-news i årevis frem. Laver en makro .... ;-).

Jeg tror hele vores lovsystem, har brug for en kraftig forenkling, det opnår man kun, hvis man starter helt forfra, udarbejder et nyt og forenkelt lovsystem, baseret på grundloven, for det misk-mask af love vi har lige nu, er der jo ingen der kan finde ud af, end ikke dem der skal administrere det.
Og det hjælper ikke at hver gang der er et eller andet, så kommer der hovsa-løsninger, rettelser og tilføjelser, der bare forstørre lovsættet endnu mere, og gør det endnu mere uoverskueligt.
Borgerne har selv pligt til at kende loven, manglende kendskab til loven, er ikke et argument der ville kunne holde i en retssal, for det er din pligt at kende loven. Men i en verden hvor end ikke jurister kender hele loven, og er nødt til at specialisere sig, fordi fuld kendskab til loven ikke vil være muligt, med mindre man er savant, så er sådan et krav til borgerne ikke i orden.

Jeg ved godt at det ville være naivt at tro at det ville ske, men det kunne være fint at man gjorde det, og det med en grøn omstilling in mente.

Et godt nyt er der dog, håndværker fradraget der i 2015 ellers for første gang, var udformet så også bunden af samfundet (lejere) kunne få glæde af det, vil i 2016 og 2017 kun komme til at gælde for arbejde der fremmer miljø og klima, medmindre Venstre beslutter at lave det om igen.

@ Odd, de seks milliarder +, tror jeg vi som borgere godt kan skyde en hvid pil efter, jeg tvivler meget på at der vil ske ret meget, men en undskyldning overfor den danske befolkning der således er blevet snydt og bedraget af egoistiske og asociale individer, der ikke vil stå ved deres fælles ansvar, det ville være på sin plads. Og de politikere der er eller var ansvarlige de vil såmænd også få lov til at blive siddende på taburetterne, for i Danmark er loven ikke lige for alle. For det er selvfølgelig meget lettere at gå efter den lille mand på gulvet, og ingen hernede på bunden af samfundet, ville slippe godt afsted med så meget som en krone.

Og man undrer sig over at både borgernes retsbevidsthed og tillid til politikerne svinder for hver dag der går!?

@ Søren Kristensen, regeringen har ikke kontrollen over hvad og hvor meget den enkelte selv gør, men når det kommer til det store billede, energiforsyningen, både i vores private hjem, men også indenfor alt offentligt, logistikken, m.m. Og det er nu engang det meste, den har de meget stor indflydelse på.
Og de kan også, uden at ændre loven, lave grønne incitamenter, der er attraktive nok til at det ikke kan betale sig at vælge sort fremfor grønt. Som det f.eks. er hensigten med håndværkerfradraget i 2016 og 2017, hvis man da følger planen.

I Tyskland har man brugt enorme arealer på opstilling af solceller, man behøver ikke komme ret mange kilometer over grænsen for at se dem, ligesom man overalt ser tagene på huse og gårde, dækket med solceller, i Danmark er solceller et sjældent syn.
Hvorfor begynder man ikke at stille krav om at alt nyt byggeri skal være bæredygtig? Både det private og det offentlige?

Hvad der forstyrrer mig mest, er at jeg gennem vores samfund, er tvunget væk fra en grøn livsstil, for uanset hvor jeg går hen, så er alt fyldt med usunde syntetiske råmaterialer, jeg er konstant i kontakt med ting der gør mig mere syg. For det er overalt, i alt, selv vores mad er for en stor del syntetisk, en røget spejepølse er ikke røget, men sprøjtet med kunstig flydende røg, og så meget af vores mad er fyldt med kunstige tilsætningsstoffer.

Hvis vi går tilbage til år 1900, så døde mellem 1-2 % af befolkningen af kræft, i dag er vi oppe på at hver 3. dansker på et tidspunkt i deres liv får kræft, og man regner med at det vil stige til hver 2. indenfor en relativ kort årrække.

Hvis vi for samme tidsrum ser på udviklingen henimod en syntetisk verden, så er den proportionel med udviklingen af kræft. Om der er en sammenhæng ved jeg ikke, men det er et billede der tegner sig for hele den vestlige verden, men kun for den vestlige verden, i mindre udviklede lande, hvor produkterne ikke er blevet kontaminerede med alt muligt syntetisk, der ser tingene meget bedre ud, der ligger man nemlig stadig nede på 1-2% tilfælde af kræft. Og nu hvor Kina er igang med at udvikle sig, takket være, alt det bras de skal producere, til shopping-afhængige vesterlændinge, er tallet også begyndt at stige der.

Uanset hvor man står politisk, bliver det svært at afvise at der må være en sammenhæng mellem antallet af kræfttilfælde og den moderne livsstil. Vi må sætte vores forventninger ned, og skatten i toppen op, vores velfærdssystem bygger på omfordeling, og så kan vi ikke have superrige individer der asocialt løber fra deres ansvar overfor fællesskabet.

Aksel Gasbjerg, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jørn Petersen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Jens Colding,
Jeg strutter desværre ikke af glæde og håb for fremtiden. Men mest bemærkelsesværdigt er vel at der ikke er flere der føler og udtrykker vrede og frustration.
Vi står ved en afgrund, om dette findes absolut ingen tvivl.
Det kræver således aktiv ignorance og en imponerende grad af påtaget, og iøvrigt ubegrundet, optimisme ikke at mærke den snigende angst.

Omkring atomkraft er din påstand 'Atomkraft er den billigste, reneste, meste miljørigtige og grønneste energikilde vi har' kun sand hvis man kigger isoleret på drift og udbytte af eksisterende atomkraftværker i deres primære levetid.
Medtager vi omkostninger ved værkernes etablering og afskaffelse, affaldsproblematikken, samt de mere generelle samfundsmæssige konsekvenser; centralisering og autoritative falder regnestykket helt anderledes ud.
Thorium er mig bekendt ikke i brug endnu og selv hvis vi knækker den nød, er det mest i forhold til minering af uran at det vil give de store miljømæssige fordele.
Thorium skal stadig opgraderes til uran for at kunne bruges og dertil suppleres med plutonium med den eksisterende reaktor-teknologi.

Liliane Murray,

Grunden til at kræft i dag er en almindelig sygdom i sammenligning med forholdene i år 1900 er ganske let at forstå. Først og fremmest har vi fået bugt med en række infektionssygdomme ved hjælp af antibiotika og vaccinationsprogrammer. Folk nåede simpelthen ikke at få kræft i gamle dage fordi de først døde af sygdomme, som vi i dag kan forhindre eller helbrede.

Påstanden om at vi i dag udsættes for kemiske påvirkninger i miljøet, som i højere grad gør os syge end det var tilfældet i år 1900, er meget tvivlsom. Boliger blev typisk opvarmet med kul i år 1900, hvilket gav et usundt indeklima med røg og tungmetaller, herunder uran, som der er en del af i kul. Drikkebægre var lavet af messing eller tin med stort blyindhold, og også glas var meget blyholdigt. Kviksølv, som er en særdeles farlig miljøgift der påvirker hjernen og nervesystemet, blev brugt i fx termometre og indgik også i forskellige medikamenter.

Frank Hansen - Det må have undgået din opmærksomhed, at det er mennesker i alle aldre - også mange børn, der får kræft i dag.
Jeg vil tro, at man drak af glas, porcelæn eller fajance omkring 1900 og ja, kviksølv er stadig en stor del af den forgiftning, vi modtager fra omverdenen, sammen med alle de andre forureninger fra miljø og fabriks/ og bilos m.m.
Mange har tænder med amalgam, der udsender en giftig luft, der frigives når vi tygger (specielt tyggegummi) børster tænder og lever med et stort syreindhold i kroppen.
Lidt om tænder og amalgam - der er tandlæger og læger, der arbejder ud fra dette.

http://www.klinikfortandsundhed.dk/index.php/fakta-om-kviksolv-amalgam
http://mst.dk/73863

Når man dertil lægger stress og skiftende arbejdstider m.m., som vi "stenaldermennesker" har svært ved at kapere, så er der en ganske god forklaring på de ekstra mange kræft - og autoimmune sygdomme, vi ser.
Selve behandlingen i sundhedsvæsenet er ofte kemo eller stråling, hvis ikke operation kan klare problemet. Det ville være bedre med forebyggelse - og her - forurening og miljø - såmænd også arbejdsmiljø.

Liliane Murray og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen,

Jeg tror ikke at du har videnskaben med dig i din beskrivelse. Børn døde selvfølgelig også af kræft i gamle dage, men blev ikke diagnosticeret. Glas og porcelæn, som blev brugt i madlavningen, indeholdt meget bly, som også blev benyttet i arbejdsredskaber. Den farligste forureningskilde var dog sikkert afbrænding af træ og kul, som gav en betydelig partikelforurening samt for kuls vedkommende også forurening med tungmetaller, herunder uran. Det kan ikke sammenlignes med de svage påvirkninger vi udsættes for i dag. Miljøet er stærkt forbedret igennem de sidste 100 år.

Frank Hansen, hvis det er udviklingen i den medicinske kunnen, hvordan forklarer du så at der i udviklingslandende, stadig kun er 1-2% tilfælde af kræft, der skulle den jo så være steget tilsvarende.

Indholdet af min ovenstående kommentar er undersøgt af WHO.

Anne, så almindeligt et produkt som tandpasta med flour, er det rene gift, der er nogen børn der ligefrem gerne 'spiser' tandpasta, og der skal man være på vagt, og tandpasta med flour burde egentlig altid lægges uden for børns rækkevidde, for en halv tube tandpaste med flour er nok til at slå et børnehavebarn ihjel.

Man har også tilsat fluor til vandet og andre ting - men det slutter vist nu.
Måske skulle børnetandpasta smage grimt?
Nå, spøg til side - det skal i hvert fald spyttes ud, når man har børstet.

Liliane Murray,

Nu er jeg ganske vist ikke læge, men din antagelse om at kræft ikke er udbredt i ulandene holder ikke. Et hurtigt opslag på worldcancerday2015 siger at kræft er mere udbredt i ulandene end blandt de industrialiserede lande, specielt blandt børn og unge. Kun blandt ældre over 65 er kræft mere udbredt i de rige lande.

Frank Hansen,

Omkring år 1900 var der ca. 2 milliarder mennesker, i dag er der 6 - det kan have betydning for forureningen. Forureningen er steget betydeligt siden. Se publikation

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/5_miljob...

MILJØBIBLIOTEKET
Luftforureningens historie
13
Forureningsudslip
Hovedårsagen til moderne luftforurening er anvendelsen af fos-
sile brændsler, dvs. kul, olieprodukter og gas. Umiddelbart kan
den såkaldt primære luftforurening her opstå på forskellig vis:

Som et slutprodukt ved forbrændingen. Her er det dannel-
sen af først og fremmest kuldioxid, der frigør energien.

På grund af urenheder eller additiver i brændslet; typiske
eksempler er svovl i olie eller bly i benzin.

Under selve forbrændingen, som kan være ufuldstændig
eller føre til dannelse af nye forbindelser; typiske eksempler
er kulilte, kvælstofoxider og kulbrinter.
En anden vigtig årsag er industrielle aktiviteter, hvorfra der
normalt kommer stoffer af samme type, men i andre relative
mængder – fx relativt mere kulbrinter. Og fra landbrugsakti-
viteter kommer bl.a. ammoniak, metan og lattergas.
Efter udslippet kan de primære forureninger reagere i
atmosfæren, hvorved der opstår sekundære forureninger; mest
betydning har den fotokemiske luftforurening, der dannes, når
kulbrinter og kvælstofoxider reagerer under indvirkning af sollys.

Også spiseredskaber i dag kontrolleres og der er kommet betydelig flere fremmede stoffer og tilsætningsmidler til - kapitulerer du ? :)

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2012...

Gorm Lerche. Jeg er ikke bange for kuls udledning af CO2. Jeg vil antage, at de fleste af de videnskabsfolk, som, animeret af politisk korrekte forestillinger, i dag vil give deres sidste skjorte for at komme ud af karussellen. CO2 viser sig netop ikke at have den indflydelse på klimaet, som modellerne, og kun modellerne forudsagde. Når der alligevel er al mulig grund til at begrænse afbrænding af kul - især brunkul - skyldes det, at afbrænding af kul forårsager udledning af svovldioxid, kvælstofoxider, kulilte, sod, tjærestoffer, dioxin og flygtige kulbrinter. Disse har i forening fra industrialiseringens begyndelse i slutningen i slutningen af 1700-tallet slået millioner af mennesker ihjel, men er samtidig den helt primære begrundelse for den velstand, vi kender i dag, hvor vi har forstået at udnytte kullets potentiale. Kullet gav os elektricitet. Uden den kan velstand ikke finde sted, det gav os transportmulighederne over oceanerne med en enestående vareudveksling, tog kunne pludselig transportere mennesker over store og nære afstande til en billig penge, og vi fik lys i lygten, kulde i køleskabet og fryseren og uendeligt meget andet.
I dag har vi muligheden for at udfase kul; men der er kun et alternativ, og det er atomkraft. Vindmøller, solenergi og andre alternative såkaldt alternative energier er kun et helt uansvarligt krog for feeling good.

georg christensen

En ny regering, som den gamle, fuldstændig ude af kontrol med noget som helst.

Det danske folk har for længst forenet sig med resten af det Europæiske folk, som ikke længere, lader sig styre af magtbegærlige politisk, religiøse, lobbyistiser , deres prædikanter og deres "maffialignende" organisationer.

NB: Med "viden om", opstår protesten, og den kan ikke længere gemmes under gulvtæppet eller bag lukkede døre. "Viden om", åbner verdenen for os alle, samtidig, skal vi huske på, at "viden om" ikke er en matematisk beregning.

Anne Eriksen,

Det er lidt latterligt at overvære en diskussion, hvis præmis er at vi i dag udsættes for mere forurening end for 50 til 100 år siden. Har du glemt smogen i London, som slog hundreder af tusinder af mennesker ihjel, men som i dag er fuldstændig væk. Det kan godt være at nogle få mennesker ikke kan tåle fluor i tandpasta, men kviksølv, som tidligere fandtes i ethvert hjem, er milliarder af gange mere giftigt. Det afgørende er den kropsnære forurening og påvirkning af giftstoffer, og den var tidligere langt større end i dag. Rygning i små værelser, opvarmning med brænde og kul, specielt kul, som indeholder tungmetaller, herunder uran. Blyholdige arbejdsredskaber og køkkenudstyr, messing og tin. Det er voldsomme og kropsnære forureningskilder, som vi i dag stort set er sluppet for.

Jeg ser at du anbefalede Liliane Murrays påstand om at kun en til to procent af ulandenes befolkning får kræft, selvom sandheden er, at kræft er mere udbredt i ulandene end i de rige lande. Det er typisk i denne debat. Der ræsonneres ud fra mavefornemmelser og ønsketænkning snarere end på et faktuelt og videnskabelig grundlag.

Frank Hansen, det handler ikke om at nogen mennesker ikke kan tåle flour, det handler om at flour på lige fod med f.eks. kemo er gift, gift er gift, og længere er den ikke, og endog meget farlig gift.

Desuden blev klimaforandringerne ikke skabt af enkelte byers brug af brunkul der ganske rigtigt skabte smog, London dengang verdens største by, med ca 1 million mennesker, kan aldrig og vil aldrig kunne måle sig med den mængde af forurening vi idag forårsager, fordi jordens befolkning er flerdoblet siden da (nu 7 milliarder), og fordi det gennemsnitlige forbrug af forurenende produkter er steget helt vanvittigt, de gasser og luftarter de frigiver, m.m. er langt større end nogensinde før. Det stadigt stigende forbrug af pesticider og kunstgødning op gennem det 20. århundrede, og stadigt stigende i det 21. århundreder, det moderne landbrug truer med at udrydde bierne, og hvad tror du mon der vil ske hvis jordens bier bliver udryddet, eller minimeret til det ubetydelige?

Korrektion;- jeg skrev at London havde 1 mill indbyggere, og det er for så vidt rigtigt hvis man kun medtager City of London (ca. 1 sq. mile) medtager man hele London og Greater London, havde London allerede dengang et indbyggertal på: 6,506,889 people men det ændrer ikke parametrene.

Frank Hansen - står for at skulle ud af døren. Men, jeg tror på, at vi her i vesten har en langt større del af kræft tilfælde, jeg har selv oplevet det i forhold til utrolig mange af min familie/ kolleger/ venner. Dertil de nævnte årsager.
Jeg satte et link til sundhedsstyrelsen, der omhandler netop kemiske indholdsstoffer i køkkenudstyr m.m...

Liliane, spændende, hvis man kan sige det - det siger også en del om, hvor man har den bedste behandling. Rygning, livsstil og behandling - Polen er lidt afvigende i forhold til de forventninger, jeg havde.

Den statistik, som Liliane Murray henviser til, er for de diagnosticerede tilfælde af kræft. Det er ikke mærkeligt, at Danmark ligge højt, idet vi er gode til at diagnosticere. I store dele af Afrika er kræft og AIDS et tabu, som man ikke omtaler. Jeg besøgte i 2003, som medlem af en dansk delegation, et AIDS og kræfthospital i Sydafrika. Der blev end ikke henvist til disse sygdomme på afdelingerne, og de pårørende fik kun oplysninger om, at de dødsyge patienter led af overanstrengelse eller tyndesygen. Diagnoser blev ikke systematisk rapporteret videre til myndighederne.

Man skal kigge på de anslåede tal for kræft, når man sammenligner forekomsten i ulande med forekomsten i de industrialiserede land. Den kilde (worldcancerday2015), som jeg henviste til, vurderer at forekomsten af kræft i ulandene for personer under 65 år er større end i de industrialiserede lande. Det ville være rart hvis vi kunne få et input fra en specialist i denne debat.

Gift er ikke bare gift, det er graden af giftighed som er afgørende. Langt de fleste stoffer er giftige i store doser.

Sider