Læsetid: 3 min.

Sagen er bøf

Den største kilde til drivhusgasser er i kraftig vækst, overses ofte i klimapolitikken og fremmes med milliardtilskud
19. august 2015

Et kilo oksekød har samme effekt på klimaet som at bruge cirka 5 ½ liter benzin i en bil, det vil sige at køre cirka 100 kilometer. Den globale kød- og mejeriproduktion udleder flere drivhusgasser end alverdens transport – fly, skibe, biler, hele molevitten. Og det er endda omregnet efter tal, som i dag menes at undervurdere kvæg- og dyreholdets konsekvenser.

Klimaeffekten er ikke den eneste grund til at se med kritiske øjne på den animalske produktion. Der er også hensynet til dyrene. Og til folkesundheden, som forringes af blandt andet farlige bakterier fra kødindustrien. En fjerde grund er kødproduktionens ineffektive anvendelse af ressourcerne, fordi der skal mange gange mere jord, vand med mere til at producere kød end for eksempel ris og kartofler. Udløbere heraf er, at mange mennesker sulter, og at skove ryddes for at skaffe plads til at dyrke foder. En femte grund er forureningen med blandt andet ammoniak og sprøjtegifte.

Alene klimapåvirkningen er dog rigelig. Vi ved, at den er enorm, men der er usikkerhed om enormitetens omfang. Fagfolk peger på, at husdyrene leverer mellem 18 og 51 procent af de samlede drivhusgasser. Til sammenligning bidrager al transport med cirka 14 procent.

De 18 procent står i den rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), som i 2006 advarede om, at end ikke miljøpolitikere og miljøorganisationer syntes at have fattet “the truly enormous impact”, som verdens husdyr har på miljø og klima. Tre år senere advarede to eksperter fra Verdensbankens miljøafdeling om, at end ikke FAO’s advarende eksperter havde fattet problemets sande omfang. I en artikel i World Watch november 2009 skriver de, at de 18 procent snarere skal være 51 procent. Altså mere end alle andre menneskeskabte klimapåvirkninger tilsammen.

Den internationale debat viser uenighed, men også at husdyrholdenes klimapåvirkning sandsynligvis er højere end de 18 procent, som synes overvældende nok. FAO erkendte ret hurtigt, at dens rapport var baseret på alt for lave antagelser om antal husdyr i alt. Og FAO satte metans drivhuseffekt tre gange lavere end det, som ifølge FN’s klimapanel gælder de første tyve år af metanens tid i atmosfæren.

Insekter

At tale klimapolitik uden at tale husdyrs- og kødpolitik er altså ulogisk. Der burde være meget mere ståhej om kød- og mejeriprodukternes sande omkostninger. Ikke mindst i Danmark, som af alle lande producerer mest kød pr. indbygger. Vi er også nogle af de største kødspisere i verden.

Hver især og i fællesskab må vi finde veje til at reducere klimapåvirkningen fra kødgryderne. Noget kød er værre end andet, så der er også mellemveje at gå ved at skifte fra mørkt kød til lyst kød. Men det er næppe nok. Så vi må videre med alternativer til kød.

Ud over frugt og grønt er der så insekter, som allerede indgår i milliarder af menneskers kost. Insekter er en af de reneste og mest ressourceeffektive proteinkilder, meeen… I Europa og Nordamerika har forbrugerne svært ved at kommer over bvadr!-stadiet, så her er man begyndt at omdanne insekter til mel – for eksempel af frysetørrede fårekyllinger – som har mange anvendelsesmuligheder i et køkken. To konkurrerende “snack-bars” med den slags mel som en af ingredienserne er netop nu på vej til danske forbrugere: Jungle Bar og Crobar.

Jeg har ikke prøvet insektmel endnu, men uanset hvor god smagen er, vil det tage årtier at ændre madvaner. Det globale kødforbrug vokser stærkt, stimuleres ekstra af offentlige subsidier til producenterne og spås at fordobles inden 2050.

Det fødevareindustrielle kompleks har sin egen dagsorden og har foreløbigt reageret med at presse stærkt på for at få lov til at producere og bruge insekter – som dyrefoder!

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Thomsen
Anders Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Jan.

Jeg er frivillig skribent på Dagbladet information (i over 2 år) - og er i dag i gang med at indhente det forsømte og kommenterer på mine med-skribenters gode indlæg, som jeg har læst gennem tiden, og som jeg ikke fik kommenteret på endnu.
Ingen grund til din agression her, tak.

Kære Selina,
tak for din præsentation af dig selv - og held og lykke med dit projekt - og ikke flere vittige bemærkninger herfra - men er dit projekt ikke rimeligt bagud i forhold til udviklingen? ...

Tak, Jan.

Pga. bl.a. vores organisations arbejde er Danmarks madspild på 5 år mindsket med 25% - og i dag er madspild blevet konkurrenceparamener hos detailhandlen og industrien - så vores sag bliver faktisk større og større for hver dag. "Madspild 2.0" er produktion af "madspilds produkter" - dvs. at biprodukter o.lign., som man tidligere ikke kunne sælge, bliver nu brugt i produktionen. Så det både mindsker spilder og øger omsætningen.

Morten Balling

Artiklen her er meget relevant og aktuel, men tallene er måske lidt skæve. På den anden side er der meget store (og magtfulde) interesser på spil, så hvem ved. Måske er de forskellige tal man læser bare manipulet efter behov.

Jeg ved ikke om Nils også har set doku filmen Cowspiracy, men det var den som vagte min interesse, og mine egne beregninger, ud fra researchede tal fra nettet, viste også nogenlunde, at bare oksekød belaster klimaet ca. ligeså meget som al transport drevet af fossile brændstoffer. Sagt på en anden måde. Hvis vi slog alt kvæg ned i morgen, svarede det til at droppe fly, skibe, biler, busser, tog, motorcykler og knallerter.

En ting jeg også fandt ud af var, at en af de væsentligste kilder til den ekstremt potente drivhusgas methan, var rismarker. Så selv veganerne belaster også klimaet.

Insekter er langt nede i fødekæden, så dem kommer vi nok til at leve af, men endnu længere nede finder vi biomasse, f.eks. i form af bakterier og svampe. Det lyder måske umiddelbart lidt ulækkert, men tænk på gær, som er svampe, eller youghurt, som i store træk består af bakterier.

Morten Balling

@Jan

Ja lad de unge om at redde kloden. Så kan vi gamle røvhuller æde røde bøffer med ris, køre dollargrin og stå under bruseren indtil vi løber ud med badevandet... ;)

Apropos badevand belaster produktion af oksekød også miljøet ved at bruge ret meget vand. Ca. 2500 liter vand til én alm. burger (uhm... burger). Sidst jeg havde regnestokken fremme, nåede jeg frem til at det svarede til hvad en gennemsnitlig vestlænding brugte på brusebade i 2 måneder. Hvis man dropper én whopper, kan man altså stå dobbelt så længe under bruseren, hver gang man er i bad, i to måneder i streg, og man kan æde burgere igen dagen efter! Det er slet ikke svært at være hippiemiljøkoflipper :)

Morten Balling

Endelig er der aspektet med, at man dyrker sin macho maskulinitet, på den "ufede måde", når man spiser kød. Altså hvis man tror på mandehaderen over dem alle, Henrik Marstrand. I hans sidste artikel på Pilotikken lægger han rimeligt fornuftigt ud med at skrive om det moralske dilemma i at spise kød, når vi nu véd at dyr er bevidste, og dét må jeg sige: Det var måske første og eneste gang jeg har læst noget fornuftigt fra Henrik.

Men, det holder også kun halvvejs gennem artiklen. Så har Henrik undertrykt mandehadet så længe at det bryder ud, ikke bare i lys lue, men nærmere som en svejseflamme. Nu troede jeg ellers lige at Henrik havde taget de selvkritiske briller på, efter hans lettere selvbiografiske værk om, hvordan han engang havde behandlet en kæreste dårligt.

... blåblå cykkel ...

Flemming S. Andersen

Morten Balling

Ja ja, nu er det jo sådan, at oksekødsproduktion her i landet, for hovedparten er en affaldsproduktion fra mælkeproduktionen.
Så enten æder Morten eller en andet kødet eller det rådner og frigiver det samme metan, med mindre vi også bandlyser mælkeprodukter ved samme lejlighed.
Så er der kvæghold i udlandet, som ofte finder sted på jorder der ikke er egnet til andet, hvilket betyder kvæghold eller ingenting produceret.
Endelig er der så på hvilken måde vandforbruget opgøres til produktion af et kilo oksekød.
Jeg aner det ikke , men sidste gang jeg dykkede ned i brændeovnes påståede skyld i "for tidligt døde" og omkostninger i astronomiske beløb i den anledning, var beregningsmetoderne så useriøse og tendentiøse at det var skræmmende.

Og så smager det godt med en ren samvittighed

Morten Balling

Flemming

Mælk/ko... Det minder lidt om høne/æg? Eller som man siger: Ingen ko, ingen cafe latte :)

Mht. vandforbruget, er beregningerne ret sobre, forstået på den måde, at der skal vand til at vande marken med det foder koen skal spise, osv. De fleste artikler på nettet omkring emnet refererer tilbage til én bestemt undersøgelse (Goggle er din ven :), men jeg fandt frem til undersøgelsen i sin tid, og granskede dem med de kritiske briller, da jeg også var lidt skeptisk. Jeg mener bla. at der går 4-5000 liter vand til én grillkylling. Så er vi snart ved at kunne tage karbade igen.

Flemming S. Andersen

Morten Balling

Jeg kan se du er i tvivl om at man kan få mælk uden at producere kød??
Eller æg uden høns
Det må være en påstand der vil noget.

Det der vand marken "vandes" med er det det der i forvejen falder ned i knolden på bonden, eller er det bonden der pumper grundvand/overfladevand til at sikre produktionen??

Jeg gætter på det første.
Jeg gætter på anslået areal*gennemsnitlig nedbør=vandforbrug til oksekød eller lign??
Så pyt med f.eks. at halvdelen af nedbøren fordamper inden nedsivning eller den nedsivning til grundvandet der ikke medgår i produktionen.
Jeg gætter bare, må jeg indrømme

Morten Balling

@Flemming

Nah, jeg mente mere at problemerne hang sammen. Altså, at der ikke ville blive produceret mælk uden køer, og at hvis man slog kvæget ned, ville der dermed ikke være noget overskudskød fra mælkeproduktionen.

Det kan jeg så personligt godt advare imod. Jeg havde engang en vege kæreste som kun drak soyamælk i kaffen, og det skilte altid! ;)

Mine fabuleringer over nemheden i alt det her var lettere sarkastisk ment.

Flemming S. Andersen

Morten Balling

Jeg har googlet lidt og kan ikke finde nogen steder hvor regnestykket om vandforbruget er opgivet.

Men en højtydende malkekos årlige vandforbrug kan jeg finde til 150 L Dagligt og 55 000 L årligt.
Når hun slagtes har hun drukket vel mellem 450 000 L til 150-170 kg i slagtevægt, hvilket giver 2812 L per kg udtjent dansk oksekød.
Så det er en ordentlig burger du møffer i dig??

Desuden har koen så i mellemtiden produceres en bagatel af 150 000 L mælk også, med samme vandmængde.

Der er altid en måde at regne den ud på og den der regner

Morten Balling,
nu har homo sapiens først ædt og senere spist kød i millioner af år, og så fortæller nogen os nu, at lige netop i vores generation må vi se at holde op med det pjat – den seneste religiøse ’fimmel’, til erstatning af arvesynden, velsagtens markedsført af disse svenskere, kaldes – Scanguilt: Skandinavere plages af skyld …
http://www.hf.uio.no/english/research/theme/scandinavian-narratives-of-g...