Læsetid: 2 min.

SKAT kunne have afsløret fup ved simpel manøvre

Siden 1. januar 2013 har SKAT fået indberettet oplysninger, der burde have gjort det muligt at afsløre den svindel, der har kostet statskassen op mod 6,2 mia. kr. Det kunne tyde på, at SKAT ikke har forsøgt at kontrollere, at oplysningerne var korrekte, mener en række danske skatteeksperter
27. august 2015

SKAT kunne nemt have forhindret et netværk af udenlandske virksomheder i at snyde sig til at få tilbagebetalt udbytteskat for op mod 6,2 mia. kroner.

SKAT skulle blot have kontrolleret de forfalskede ansøgninger med oplysninger, der allerede var indberettet til SKAT. Det vurderer en række danske skatteeksperter over for Information.

»Det havde været så nemt for SKAT at afdække. De har haft oplysningerne liggende i eget hus,« siger Torben Bagge, der er skatteekspert og partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

Læs også: En uforståelig fejl til 6,2 milliarder skattekroner

Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, så tilbageholdes automatisk dansk udbytteskat på 27 pct. Udlændinge fra lande, der er omfattet af en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale, kan søge om at få hele eller dele af udbytteskatten refunderet.

Det er det, som en række udenlandske virksomheder har udnyttet ved at forfalske dokumenter og opfinde aktiebeholdninger, og dermed har de fået tilbagebetalt udbytteskat, som de aldrig har betalt.

Men siden 1. januar 2013 har danske virksomheder skullet indberette til SKAT, hvem de udbetaler udbytte til.

Nogen har dummet sig

Derfor har SKAT i realiteten blot skullet sammenligne de to forskellige dokumenter for at tjekke, at der ikke var fup bag anmodningen om tilbagebetaling af udbytteskat.

»Jeg tør næsten sige, at der ikke har været nogen kontrol. For havde der været en kontrol, så kunne man ikke undgå at opdage, at det var galt,« siger Torben Bagge.

Både Peter Rose Bjare, skatteekspert og partner i revisionshuset KPMG, og Søren Bech, skatteekspert og partner i revisionshuset PWC undrer sig også over, at SKAT angiveligt ikke har sammenholdt de indberettede oplysninger med ansøgningerne om at få tilbagebetalt udbytteskat.

»Hvorfor kontrollen er svigtet, er det virkeligt gode spørgsmål,« siger Peter Rose Bjare.

Det samme siger Michael Bjørn Hansen, der er advokat, skatteekspert og tidligere kontorchef i Skatteministeriet.

»Der er nogen, der virkelig har dummet sig ved ikke at få lavet den afstemning,« siger han.

Som Finans.dk kunne afsløre i går, advarede Skatteministeriets Interne Revision (SIR) allerede i 2013 om, at »SKAT bør sikre sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat«.

I rapporten, som Information er i besiddelse af, skriver den interne revision desuden om kontrollen med tilbagebetaling af udbytteskat:

»Muligheden herfor er blevet forbedret fra 1. januar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodning og indberette oplysning om udbyttemodtager samtidigt,« skriver den interne revision i rapporten, der er dateret 30. maj 2013.

SKAT’s direktør Jesper Rønnow vil afvente en redegørelse af sagen, før han vil kommentere skatteeksperternes kritik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kim Houmøller
  • Henrik Christensen
  • Bill Atkins
Flemming Berger, Kim Houmøller, Henrik Christensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Staten skal jo være i konstant krise for at legitimere nedskæringerne og skreddet mod minimalstaten.
Dette tjener lige så godt som noget andet til den krise.

Tor Thrysøe, Liliane Murray, Toke Andersen, Ervin Lazar, Helmut R., Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj og morten andersen anbefalede denne kommentar

Og så har skæbnen sørget for den perfekte timing: at Odense Kommune imod lov & rimelighed fratager børnefamilier ydelser de har krav på, for at spare - er dagens anden store nyhed.
Spare ja - det er man sikkert nødt til i Odense, og andre steder. Sammenhængen - omend indirekte - behøver vist ikke at blive forklaret. Men lur mig om der ikke sidder nogen og beundrer de smarte svindlere .....

Flemming Berger, Liliane Murray, Dennis Berg, Toke Andersen, Calle Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Helene Kristensen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Ivan Breinholt Leth og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

De SMÅ skattebetalere og modtagere af offentlige ydelser bliver inspiceret i begge ender - men de store behøver man ikke tage så nøje på - og samtlige skatteministre har ingen erindringer om oplysninger :-/
Er det ikke samfundet i en nøddeskal?

Tor Thrysøe, Nille Torsen, Flemming Berger, Liliane Murray, Dennis Berg, John Christensen, Toke Andersen, Estermarie Mandelquist, Jørgen M. Mollerup, Anne Schøtt, Lene Santora, Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Jørn Pedersen, Einar Carstensen, Helene Kristensen, Peter Jensen, Henrik Christensen, Bjarne Andersen, Bodil Waldstrøm, Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Tue Romanow, Aksel Gasbjerg og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Efterhånden som der kommer flere detaljer frem fyldes man med både undren og raseri. Fra 1. januar 2013 har Skat haft fuld dokumentation (navn og adresse) på modtagere af aktieudbytter.

Men ved tilbagebetaling af udbytteskat har Skat ikke foretaget den simple kontrol om pågældende overhovedet har fået udbetalt aktieudbytte. Det er fuldkommen hjernedødt.

Og når det samtidigt oplyses, at Skat i 2013 blev opfordret til bedre kontrol på dette område og at udbetalingen til disse svindlere i år har været på hele 40 procent af samtlige udbetalinger uden at bare den mindste alarmklokke har ringet, så må ministeranvarlighedsloven tages i anvendelse og føres rigsret mod de ansvarlige ministre.

Tor Thrysøe, Nille Torsen, Flemming Berger, Torben Pedersen, Liliane Murray, Michal Bagger, John Christensen, Torben Lindegaard, Ervin Lazar, Jørgen M. Mollerup, Lene Santora, Helmut R., Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Jørn Pedersen, Einar Carstensen, Martin Madsen, Peter Jensen, Kim Houmøller, Tue Romanow, Henrik Christensen, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
georg christensen

Hvis ikke der nu hos SKAT og dets politikere, på leder plan foretages de nødvendige FYRINGER, kommer vi folket aldrig videre, så længe fradrag og tilbagebetaling er fuldstændig ude af kontrol.

Ansvaret ligger især hos de fire gamle partier, med socialkammeraterne og venstrekammeraterne i spidsten som samme med de konservative og radikale ikke aner hvad de arbejder med på hele samfundets vegne.

Det er nok rigtigt, hvad Glistrup engang sagde: Den som betaler SKAT, bliver altid den dumme.

Det er skæmmende, når hårdt arbejdende skatte medarbejdere begrænses i deres udvikling af ledere, med manglende leder evne.

Resultatet nå nok være, at skatten må sættes op. En form for brutto skat bør nok indføres.

NB: Skat, indtægtskilden for hele det danske system har de sidste femten år dummet sig så meget at det efterhånden gør ondt overalt i det danske samfund.
Medens vi nu taler skat, så ser jeg et lige så stort problem i de danske Finans og økonomi ministerier.

Søren Kramer

Ministerne kan ikke være ansvarlige for at en myndighed ikke kan lave selv det mest banale arbejde.
Hvorfor direktøren og kontorchefer stadig sidder i stolen fatter jeg ikke. Og så er det ikke mindst dem der sidder og sagsbehandler der bare har svigtet. Så enkelt er det. Der er nogle special konsulenter der burde have frataget deres løn og ryge i spjældet.
Det er selvfølgeligt interessant at se hvilke rammer der giver gryndlag for det her svigt. Men sover en buschauffør og laver en ulykke har han også ansvar selvom han er presset fra toppen.

Inden denne sag lukker - og gerne meget snart - så må kravet være nedsættelse af en kommission, der kulegraver spørgsmålet om hvorfor kontrollen svigtede. ?

Hvad er det for en kultur skabt af politiserende ministre, topembedsmænd, spindoktorer, og eksterne konsulenter, der gør at almindelig konduite og tjenstlig nidkærhed trædes under ridefogedehælen nede i forvaltningerne. Og ikke mindst hvordan genetableres en tillid og samarbejde i kulturen. Uanset at der kan slagtes en bogholder eller to, så er det kulturen og topledelsen der har skylden. Staten er under anklage. Folket skal ikke en gang til spidses af med hvad der demokratisk svare til en Irak-kommissionlukning. Netop i den her sag er regeringen V + S en mindretalsregering.

Flemming Berger, Torben Pedersen, Liliane Murray, Michal Bagger, Dennis Berg, Toke Andersen, Lene Santora, Erik Jensen , Torben Arendal, Anne-Marie Krogsbøll, Einar Carstensen, Helene Kristensen, Martin Madsen, Peter Jensen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Som almindelig kujoneret,ruineret, maltrakteret skattebetaler er min følelse af retssikkerhed simpelthen væk.
Var det ikke den forrige direktør der blev taget i at være for kreativ?

Tor Thrysøe, Flemming Berger, Liliane Murray, Peter Ole Kvint og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det koster og det koster det danske samfund enorme beløb, når topembedsmænd på bedste blæksprutte vis opfører sig som deres politiske perverse primitiviteter, ( uden ben i næsen), og bare uden at sige fra, opfører sig på samme måde som deres politiske ledere, såkaldte politiske ("idioter"), et ord jeg gerne ville have brugt overfor de gamle partier, men ikke tør på grund af formodede sagsanlæg.

Når jeg har brugt ordet "idiot" i parentes, er det fordi jeg også kunne have brugt ordet "dumhed eller korrupt", hvilke nok havde været mere fornærmende, så "idiot" var det bedste jeg kunne finde på, for ikke at fornærme nogen.

John Christensen

Det - startede i de dage, da AFR synes der var for meget ekspertvælde og for mange nævn og råd, som stod i vejen for liberaliseringen i det lille smørhul Dannevang, der dengang flød i mælk og honning.

Det handler om, at skabe mistillid til staten og ikke mindst Skat, så folket mister lysten til at bidrage/betale til fællesskabet.

FØGH her fra

Liliane Murray, Toke Andersen, Estermarie Mandelquist, Erik Nissen, Anne-Marie Krogsbøll og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Måske man skulle erindre de mest dramatiske rigsrets-drømmere om, at det fortsat er 'et netværk af udenlandske virksomheder' der har begået bevidste kriminelle handlinger.
Disse kan til dels identificeres, og der kan benyttes kollektive sanktioner mod medarbejdere fra høj til lav. Firmaer inklusive deres produktionsmidler og ansatte - er ikke personer. Da der er tale om et netværks-arrangement kan man kræve hele beløbet af bare eet identificeret selskab.
Hvis man vil .....
Lang tid før mediesexede juridiske dramaer med politikere der bar'ska' nakkes. Men der er naturligvis ting at tage til efterretning for de der 'vil det liberale'. Måske man hellere bare vil tage en sag mod en minister i stedet -og så glemme det. Men det er ikke den udgang deraf som man bør heppe på.

Kim Houmøller

Som bidragyder til dette cirkus kræver jeg chefen for dette uvæsen fyret på gråt papir uden pension. Mage til inkompetence skal man lede længe efter. At udbetale refusion på fiktive udbytter fra firmaer der ikke har udbetalt udbytte er ikke bare dumt, men viser hvilke "idioter" der leder vores land. Hvorfor det hele går af helvede til, må enhver kunne forstå.

Tilliden til skat må efter dette være på Græsk niveau. Det kan umuligt være en fejl; men inde hos skat, må der sidde flere personer med en solid formue placeret i skattely.

Tor Thrysøe, Flemming Berger, Toke Andersen, Bent Weinreich, Lene Santora, Erik Jensen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Politikerne er de eneste ansvarlige her, situationen var til at forudse. Defekte computersystemer og for lidt personale.
Danskerne er dumme, de tror ikke på at der er korruption..

Tor Thrysøe, Per Torbensen, Liliane Murray, Toke Andersen, Erik Nissen, Bent Weinreich, Helmut R. og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det er kun toppen af det danske skattevæsens virken med uvidende politikere, som nu , alt for sent kommer offentligheden til kendskab, takket dårlig politisk ledelse gennem de sidste 15 år-

En ledelse med social og venstre kammeraterne i spidsen. To hoved angivende "maffiaer", som har ført danmark ud på et siddespor. Ud over sameksistensens normale forståelse. U værdige parti konstallationer i "enevældens", diktatoriske klæder, hvor "dumhed" styrer "dagsordnen" og "enkelt individet" overses.

Jeg kan udtrykke foragt overfor det nuværende danske politiske system, som med det´s "tomhovede politikere", som kun opfører sig som "abelignende" diktatore, som kun er i stand til at sole sig selv i deres egen mangel på "viden om".

"

Jens Jørn Pedersen

Det er vist nu, at vi skal stoppe med at betale skat. De ansvarlige smider jo blot pengene i havet!

Anne-Marie Krogsbøll

Det, jeg ikke fatter, er, at der, efter mange års digitalisering af diverse instanser, ikke er en digital funktion i disse systemer, der kan krydstjekke og udsende en række højtlydende BEEEP's, når der er noget der ikke stemmer mellem de korrekt indberettede udbytter og de bedrageriske refusionsansøgninger. Eller andre milliard-dyre svindelmekanismer - som vi vel nu med frygt og bæven må vente på, dukker op efterfølgende. For hvorfor skulle det kun være denne ene?

Det skyldes sikkert min grænseløse uvidenhed indenfor IT, at jeg synes, at det lyder som en ganske enkel funktion at bygge ind i systemet. Og jeg undrer mig over, at den åbenbart ikke findes. Her må kyndige nørder gerne belyse, om det ikke ville være så enkelt, som det lyder for en udenforstående.

Og jeg undrer mig også over, at man ikke fra SKAT's side prioriterer at følge op på, når store beløb fosser ud af skattekassen til UDLANDET! Det må vel være et endnu større problem for statskassen, end hvis pengene i det mindste bliver i landet (selv om skattesnyd er noget møg uanset hvad).

Det virker så mærkværdigt, at jeg ikke kan lade være med at spekulere på, om det netop er et bevidst valg. Hvad så grunden end kan være.....

Flemming Berger, Liliane Murray, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen, Bent Weinreich, Bill Atkins og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Først og fremmest skulle Staten og Kommunerne aldrig have skilt sig af med deres interne IT-ekspertise ved at privatisere Datacentralen og Kommunernes Datacentral (KMD). Politikerfejl nummer 1.

Nille Torsen, Flemming Berger, Liliane Murray, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

Det er utroligt.
Og nu skal SØK så til at undersøge sagen. Sikkert med det resultat, at mange andre opgaver bliver lagt "til side".
Og resultatet af SØK's undersøgelse er nok til at forudse.

Det bliver spændende (nej, det gør det ikke) at se, hvor mange danske advokater, revisorer og andre såkaldte sagkyndige, der været direkte eller indirekte involveret.

Tor Thrysøe, Anne Eriksen, Bent Weinreich og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

A pro pos opgaver, der nu bliver lagt "lagt til side": Hvad sker der med mange andre ansøgninger om disse refusioner af udbytteskat, når SKAT skal koncentrere sig om at afdække denne sag?

Sagerne skal i følge reglerne være færdigbehandlede indenfor ½ år. Så hvad gør man, hvis man nu ikke kan nå at behandle dem indenfor fristen? Udbetaler man så blot kravene ubeset, så vi kan være endnu mere til grin for vores egne penge?

Skattekyndige her på siden må meget gerne rykke ud med en beroligelse på det punkt.

Søren Fosberg

Der er to muligheder: inkompetence eller kriminalitet.
Uanset at skat er underbemandet - hvad der har været klart længe - så ville det åbenbart være så nemt at klø sig i nakken at stoppe det her.
Ovenikøbet med en klar advarsel på bordet allerede i 2013. Så enten er ledelsen ekstrem inkompetent - hvorfor den skal fyres - eller den har handlet bevidst - hvorfor den også skal fyres (man kan ikke have en ledelse der sidder i spjældet).

Jeg forventer at ledelsen og alle relevante ansatte i skat fra direktør og nedefter bliver underkastet en nøje indersøgelse for at verificere om de har haft "særlige" indtægter i perioden eller de bare er inkompetente.

Politisk bliver opgaven at finde et nyt hold medarbejdere med kompetencer og erfaring til at overtage de ledige job. Findes de ikke
må man være kreativ. Måske er der kapacitet blandt de mange fyrede medarbejdere til at fylde hullerne - mod passende godtgørelse naturligvis.

Selve institutionen skat synes desuden at trænge til et alvorligt eftersyn. Der er jo ballade hele tiden. Startede det ikke med at Fog og venner fyrede en tredie del af skat? Hvor meget ubetalt skat har siden hobet dig op som uinddrivelig og hvor meget er blevet unddraget i skat via Luxembour og andre kriminelle lande.

Nå, det hele bliver nok dysset ned. Dem der har stjålet pengene har nok haft brug for dem. Man skal ikke være krakilsk overfor sine venner.

Tor Thrysøe, Flemming Berger, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Klaus Flemløse og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Vi må anstændigvis og vedholdende fastholde, at der her er tale om et politisk ansvar, og som det ovenfor er nævnt hele denne syrede og nedgørende holdning til en anstændig offentlig forvaltning til almenvellets bedste. Det er måske især gået ud over SKAT (men også andre vigtige områder), og det er et politisk ansvar, at SKAT er smadret til det ukendelige og nu ikke mere er i stand til at varetage sine samfundsmæssige opgaver, som jo med globalisering og finanscirkusset ser ud til at være steget i kompleksitet. Lad de ansvarlige politikere dække hullet - og de huller, der kommer fremover. Det er deres ansvar og de må bære konsekvenserne af deres egne handlinger.

Klaus Flemløse

Der er to ting man journalistisk skal undersøge:

1) Skyldes problemerne , at man har udflyttet SKAT og mistet mange sagsbehandlere ?

2) Er der gamle sagsbehandlere, der har forladt SKAT, der står bag disse svindelsager ?

Tilsyneladende er det en uduelig direktion i SKAT, der er hovedårsagen til problemerne.
Det kan være at direktøren er uduelig omgiver at rygklappere/spytslikkere uden mandsmod til at sig stop og gå på tværs og sikre afstemninger. Alt dette er vilkendt fra den financielle sector.

Jeg vil kalde direktionen i SKAT for en Tante-direktion

Torben Lindegaard

@Kim Houmølle

Du har ret.
Det bliver absurd, når man hører, at den tilbagebetalte a/c udbytteskat også har omfattet udbytte fra firmaer, der ikke har foretaget udlodninger i årevis.

Eksempelvis Parken A/S, der ikke har udloddet udbytte i de sidste 10 år.
Alligevel har udlændinge kunne få refunderet a/c tilbageholdt udbytteskat vedrørende udbytte fra Parken A/S.

Det bliver grønt, lysende vanvid, når man samtidig erindrer, at udloddende selskaber siden 2013 har skulle indberette udbyttestørrelse og udbyttemodtager til SKAT.
Og den interne revision har senest i 2013 henstillet, at der indførtes kontrol af uretsmæssig refusion af a/c udbytteskat.

Jamen altså - det kan ikke blive mere forrykt.

Tor Thrysøe, Flemming Berger, Per Torbensen, Aksel Gasbjerg, Tue Romanow, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Alene i år er der udbetalt ca 8 mia. kr. i refusion af udbytteskat til udlændinge. Heraf er der altså udbetalt 3 mia kr til udlændinge, der slet ikke ejer aktier.

Men man spørger umiddelbart hvilken kontrol er der så med de resterende 5 mia kr. Er kontrollen også i disse sager fuldstændig fraværende?

Kan en dansk aktieejer blot oprette en fiktiv adresse i udlandet og på den måde uretmæssigt få tilbagebetalt udbytteskatten? Ligger der også her en skandale?

Tue Romanow, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Intern revision påtaler sikkerhedsbristen, og så begynder pengene at fosse ud ...hmm

Tor Thrysøe, Per Torbensen, John Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

God pointe, Bill Atkins.

Men det forklarer jo ikke, hvorfor man ikke fra SKATs eller politisk side har gjort noget ved det. Eller gør det?

Klaus Flemløse

En ting til der burde undersøges jornalistisk:

Hvilke bonusporgrammer har direktionen i SKAT ?

Hvor meget er der udbetalt i BONUS til Direktionen for SKAT de sidste 5 år ?

Tor Thrysøe, Flemming Berger, Søren Fosberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Aksel Gasbjerg

Jeg tror såmænd godt, at danske aktieejere har kunne oprette bankkonto og adresser i udlandet og søge om refusion af a/c udbytteskat. Det behøver ikke være faktiske aktieejere - aktierne kan fint være fiktivt ejede. Og det behøver ikke engang være aktier i udloddende selskaber - det skal blot have været aktier i eksisterende danske selskaber med gyldigt ISIN, som står anført i alle kurslister.

Det er næppe muligt at komme længere ud på overdrevet.

Retfærdigvis skal det med, at ansøgningen om refusion af a/c udbytteskat, ud over modtagende kontonummer, skulle være forsynet med et stempel fra pågældende lands skattevæsen til sikring af, at aktieudbytterne ville blive beskattet pågældende land.

De stempler blev muntert Photoshoppet og påført ansøgningen -
og danske SKAT checkede ikke ægtheden bare én eneste gang.

Tor Thrysøe, Aksel Gasbjerg, Kim Houmøller og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Torben Lindegaard:

Du lyder til at have indsigt i disse ting - kan du fortælle, hvad der sker med evt. nye ansøgninger om refusion af udbytteskat, hvis SKAT ikke når at behandle dem, inden tidsfristen på ½ år udløber?

Princippet at 'penge beskattes i det land hvor de er tjent' vil lukke hullet effektivt ...

...og det vil i øvrigt være i overensstemmelse med Mogens Lykketofts og FN's politik på området.

Tor Thrysøe, Kim Houmøller og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Tror i virkeligt, at der ikke findes korruption i DK? -I andre lande ville det være det første man undersøgte!

Søren Fosberg, Tor Thrysøe, Torben Lund, Peter Ole Kvint, Kim Houmøller, johnny volke og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vil mene at en studentermedhjælper eller folkeskoleelev med interesse for danske aktier kunne have stoppet dette vanvid for flere år siden. Kompetenceniveauet hos skat er til dumpekarrakter efter dette.

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Leffers:
Jo, jeg er desværre efterhånden overbevist om, at Danmark styres temmeligt korrupt. Men det er jo ikke ALLE politikere og embedsmænd, der er korrupte - og hvordan får vi fundet ud af, hvem der er hvem, når man ikke mere stoler på de øverste instanser, der skal sikre mod sådanne sager?

Jeg tør vædde med, at denne skattesag aldrig bliver afdækket til bunds - overmagten er for stor, jeg tror ikke på, at viljen er der hos dem, der er afgørende for, at der virkeligt kan blive ryddet op.

Det er virkeligt fortvivlende.

Søren Fosberg, Flemming Berger og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

There is something rotten in the state of denmark... (og sikkert også andre steder i verden)...
Vi har bare ikke før i tiden i denne skala været vant til konstant at blive chokeret over det misrøgt, der er blevet hovednormen for al økonomisk og samfundsmæssig styre i vores land.
Desværre, kan jeg ikke personligt lade mig inspirere af de "store ledere", der går foran med dette misrøgt. Dertil er min samvittighed endnu ikke rådden nok...derfor må jeg stå måbende og chokeret på sidelinjen og lade mig udbytte og udnytte alt i mens jeg tænker, at der nok var en god grund til at der for herrens mange år siden blev advaret mod at lade sig styre af de stærke, men mørke kræfter udtrykt ved de 7 dødssynder...
Hvornår skal smerten leveres tilbage, koste hvad det vil ???

Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Nok har vi ikke korruption på gadeplan som i Brasilien, men korrupt er Danmark nu alligevel.

Tor Thrysøe, Peter Ole Kvint og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Bør manglende åbenhed ikke betragtes som en form for korruption på lige fod med anden korruption? For åbenhed er jo den først og vigtigste forudsætning for at kunne holde øje med, om et lands styre begynder at bevæge sig længere og længere ud i korruptionens afgrund. Uden åbenhed - ingen mulighed for at begrænse og bekæmpe korruption.

Så fuld åbenhed om, hvem der har vidst hvad og hvornår om denne sag.
Fuld åbenhed om, hvordan diverse ministre er blevet rådgivet af deres embedsmænd.
Fuld åbenhed om, hvad diverse ministre så faktisk har gjort.
Fuld åbenhed om, hvilke udenlandske og indenlandske selskaber og borgere, der er involveret. Fuld åbenhed om mødereferater i SKAT, som har beskæftiget sig med denne sag.
Fuld åbenhed om, hvilke lignende "hængepartier", der gemmer sig hos skat - og om, hvor mange milliarder disse "hængepartier" koster samfundet.

Danmark er, så vidt jeg ved et meget lukket land mht. offenlighedens indsigt i samfundsadministration. Og nu hører jeg lige i baggrunden, at Finansrådet vil have afskaffet de åbne tilsynsrapporter for banksektoren.....

Tor Thrysøe, Jens Erik Starup, Liliane Murray og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

I bunden af samfundet er der et helt hold af kontrollanter til hver nødstedt for at sørge for at han ikke kan få førtidspension. Læs "Med stofbrugeren Krølle til møde med kommunen". http://www.information.dk/543231

Måske kunne man spare kommunens rehabiliteringsteam, og overføre resourcerne til Skat?

Tor Thrysøe, Flemming Berger, Peter Ole Kvint og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Eller lade nogle af de sparede ressourcer tilfalde dem på bunden af samfundet (f.eks. førtidspension), så faktisk fik en chance for at få en tilværelse til at fungere?

Liliane Murray

Ja, det ville med sikkerhed være billigere at give Krølle den pension, end de endeløse eksperimenter de her og nu udsætter borgerne for.

Søren Fosberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

.... og HAVDE de så samkørt de fatale registre i SKAT, ... ja så var vi nok for længst blevet 'spinnet' en historie om overdreven overvågning og kontrol ? Man kan jo få meget spindleri for 6 milliarder i en snæver vending.
Og en hel del offentlig tandpleje, gratis kontaktlinser, og 1,9 milliarders fortjeneste på statsbudgettet fra at plage alligevel-ikke-førtidspensionister i 10 år er rene småpenge.

Anne-Marie Krogsbøll og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Jeg har tidligere skrevet, at det måske kan være SKAT-sagsbehandlere, der står bag den omfattende svindel. Denne påstand vil jeg trække tilbage og rette pilen mod ledelsen af SKAT på et eller andet niveau.

Min begrundelse er, at det er helt usandsynligt, at det er de 5 sagsbehandlere i SKAT, der har stået administrationen, kan være indblandet. Det optræder langt hyppigere er svindel fra toppen end fra bunden i en organisation.

Ledelsen kan være involveret i svindlen på følgende måde:
En eller flere personer i ledelsen af SKAT opretter et fup selskab med adresse i et skattely. Der fra sender de refusionsopgørelser til SKAT med et stempel fra en skattemyndighed. Så længe der ikke er nogen for kontrol går alt glat igennem. Når der er samlet tilstrækkelig mange penge sammen forlader de Danmark og lever af deres stjålne penge i f.eks. Spanien.

Hvis jeg var politi, vil jeg undersøge formueforhold for alle tidligere SKAT-medarbejder bosat i udlandet og måske også tidligere IT-konsulenter, idet mange IT-konsulenter har en god indsigt i de administrative arbejdsgange i f.eks. SKAT.

Jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på min påstand, men det bør være en kvalificeret arbejdshypotese for Politiet - 6.3 milliarder kr er dog en slat penge.

SKAT foretager trods alt kontroller, men ofte om langt mindre beløb. Her er et eksempel:

Jeg har selv været udsat for dyne løfterig fra SKAT’s side i forbindelse med giftemål, men jeg opfatter det ikke som en kontrol, men mere som et underholdende element for SKAT’s ansatte i en ellers grå hverdag. Lad dem dog have denne fornøjelse, når blot der forelå kontroller af de store refusionsopgørelser af selskabsskatten.

Klaus Flemløse

Jeg skrev tidligere:

"En ting til der burde undersøges journalistisk:
Hvilke bonusporgrammer har direktionen i SKAT ?
Hvor meget er der udbetalt i BONUS til Direktionen for SKAT de sidste 5 år ?"

Berlingske Tidende fra den 22.9.2015 har fundet ud af, at der er udbetalt 550.000 kr til Direktionen for at igangsætte EFI !

Informationn kunne have haft Berlingske Tidendes forside I dag , hvis Information havde fulgt op på min påstand !

Hvilken bonus er der udbetalt mht. administrationen af 6.2 milliarder kr i skatte refussioner ?

Prøv at undersøge dette spørgsmål !!

Torben Lindegaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Gammle nyhed fra 3F:

Chefer får millionbonusser trods skandaler.
Skats direktion fik 30 procent større bonus i 2013 trods et år i modvind med mange dårlige sager.

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/d88786b5c14a4345adb337a3d0624a02-20140...

"De øvrige godt 300 chefer i Skat fik også ekstrastore bonusser oven i lønningsposen - helt nøjagtigt 18 procent mere i 2013 end i 2012. De måtte dele 25,1 millioner kroner mod 21,3 millioner kroner året før som resultatløn."