Sten på Christianias stier

To nyanlagte broer og cykelstien, der forbinder dem gennem Christiania, er det omkringliggende samfunds seneste forsøg på at normalisere Christiania. Eller også er det en mulighed for at bringe nye, spændende mennesker ud på volden, som man kan stoppe på stien og få en snak med.

»Et sted for byen at mødes, som vi to gør nu,« siger Alia Viva Bruun fra den anden side af buskadset, der står klods op af cykelstien. Hun er nytilflytter og ser ikke kommunens cykelsti som nogen trussel mod fristaden, men tværtimod som en mulighed.

Frygten for cykelstien fornemmer man til gengæld hos en christianit, der kalder sig selv Ikke Nogen. Åbenbart vil han ikke have sit navn i avisen. Han frygter, at forjagede cyklister vil kollidere med børn og gående, når stien for alvor bliver taget i brug.

»Når det er weekend, er den her gade ligesom Strøget, hvor du jo heller ikke må cykle.«

Cykelstien

Cykelstien er et resultat af et kommunalt projekt, der via broer og stier skal binde Nyhavn sammen med Amager, noget som teknik- og miljøborgmester Morten Kabell mener kan være med til at gøre København til verdens bedste cykelby.

Christianitterne har været frygtsomme over for en såkaldt »Supercykelsti«, som flere af dem kalder den, hvilket der dog ifølge Morten Kabell aldrig har været tale om, at stien skulle være. I stedet er det en grøn rute med mere fokus på en flot snarere end en hurtig tur. Det meste af ruten gennem Christiania er stien ikke meget mere end halvanden mand i bredden, med hullet asfalt og 90 graders sving uden udsyn. Stien er omgivet af huse og buskads, der ikke lige er til at fjerne. Da de første planer blev præsenteret, var estimatet, at op mod 8.000 cyklister om dagen ville benytte stien. Dermed skulle den kunne fungere som et aflastende alternativ til Knippelsbro og Torvegade, der hver dag tilbagelægges af ca. 44.500 cyklister.

Men 8.000 cyklister bliver det næppe til på cykelstien gennem fristaden, hvilket må betragtes som en sejr for christianitterne. Alligevel er en repræsentant ked af processen.

Debatten

»Pyha, det er jo en lang, sørgelig historie,« siger Ole Lykke, der er medlem af Christianias kontaktgruppe og tidligere forhandler på stiprojektet.

»Der har været så meget ballade omkring så lidt – vi hænger åbenbart stadig på et eller andet underligt mantra med, at vi ikke kan lide cykler, hvis det ikke er Christianiacykler.«

Udover at blive opfattet som cykelhadere, er christianitterne blevet kritiseret for at være mindre frie, end de fremstiller sig selv. De sætter armene over kors og siger: ’Ikke i vores baghave,’ hver gang den omkringliggende virkelighed kommer for tæt på.

Ole Lykke mener, det er en fejltolkning. For ham har kampen været lige så meget for de besøgende som for beboerne:

»Området, hvor stien føres igennem, er et af de mest besøgte af turister. Et argument, som ingen har fanget i den her debat, er, at vi ikke stiller os i trods for egen skyld, men vores gæsters. De gæster, der godt kan lide vandet, vandrer jo op og ned ad den sti,« siger Ole Lykke.

Sten på stien

I den forgangne uge lagde christianitterne så en håndfuld store hvidmalede sten ud på den sydvendte tilkørselsbro akkompagneret af et skilt, som skal forhindre cyklister i at ræse gennem fristaden. En handling, der på ny har sat gang i debatten.

Der er også blevet hængt et papskilt op, hvorpå christianitterne opfordrer folk til at filme og fotografere »hvad de ser« og lægge det på Instagram eller Facebook. Christianitternes tilgang behager ikke Jakob Næsager fra Borgerrepræsentationen:

»Kommunen har brugt mega mange penge på en cykelsti, som københavnerne skal bruge, og så er det vanvittigt, at de her skilte og sten opfordrer til, at man ikke skal bruge den,« siger den Konservative gruppeformand til MetroXpress. Ifølge Ole Lykke har christianitterne fået at vide, at de må lave chikaner – hvilket altså har udmøntet sig i en håndfuld sten, som han medgiver, ikke er alt for kønne.

»Vi vil signalere, at det her er en anden form for cykelsti,« siger Ole Lykke.

Bygningsstyrelsen, der er ansvarlig for cyklisternes sikkerhed, kan godt se behovet for at dæmpe cyklisternes fart, og styrelsen er villig til at se på, om de hvide sten er den rigtige løsning.

På en solbeskinnet onsdag zigzagger et par herrer på damecykler mellem grupper af turister, der nyder Christianias frisind. De ser slet ikke ud til at være klar over, at de går midt på områdets trafikale debatknudepunkt.